Harold Mahony

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Harold Mahony
Harold mahony.jpg
Personlige data
Fødselsdato 13. februar 1867
Fødested Edinburgh, Skotland
Dødsdato 27. juni 1905 (38 år)
Dødssted County Kerry, Irland
Statsborger Storbritannien Storbritannien
Sportslivet
Højde 191 cm
Karriere start 1890 (amatør)
Karriere slut 1905 (død)
Singlekarriere
Højeste rangering Nr. 2 (1896, Karoly Mazak)[1]
Bedste Grand Slam-resultater i single
Wimbledon Mester 1896
US Open 4. runde 1903
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Sølv Paris 1900 Herresingle
Sølv Paris 1900 Mixed double
Bronze Paris 1900 Herredouble

Harold Segerson Mahony (13. februar 1867 i Edinburgh, Skotland27. juni 1905 i County Kerry, Irland) var en irsk tennisspiller, der er bedst kendt for at have vundet Wimbledon-mesterskabet i herresingle i 1896. Han vandt endvidere adskillige andre prestigefyldte turneringer, ligesom han hjembragte tre medaljer fra de olympiske lege i Paris i 1900.

Mahony største styrke var flugtspillet, som han mestrede til perfektion. Han "levede" ved nettet, som han hyppigt løb frem til, og hvor den 191 cm høje irer kunne udnytte sin enorme rækkevidde. Han rådede samtidig over en formidabel baghånd og en storslået serv. Hans forhånd var til gengæld mindre bemærkelsesværdig, og hans konkurrent, George Hillyard, skrev bl.a. at "han aldrig lærte den rigtige måde at slå et forhåndsslag."

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Barn- og undgom[redigér | redigér wikikode]

Harold Mahony var den eneste søn af Richard John Mahony, en velhavende irsk advokat, østersavler og øens sjettestørte jordejer, og Mary Mahony. Harold havde en tre år ældre storesøster, Nora Eveleen, og en to år yngre lillebror, Hardress Waller, der imidlertid døde 18 dage gammel.

Familien havde hjemme på Dromore Castle i County Kerry på øen Irland men havde også et hus, Dalmore Lodge, i Edinburgh-bydelen Leith i Skotland, og det var under et af familiens ophold i Edinburgh, at Harold Mahony kom til verden den 13. februar 1867 på adressen 21 Charlotte Square. Det meste af hans barndom blev imidlertid tilbragt på Dromore Castle, hvor der blev anlagt en tennisbane, eftersom den unge Harold viste en spirende interesse for sporten.

Tenniskarriere[redigér | redigér wikikode]

På den tid var tennis en stor sportsgren i Irland, og de irske tennismesterskaber rangerede prestigemæssigt næsten på højde med Wimbledon-mesterskaberne. Og blandt mange gode irske spillere i den æra huskes især de fire spillere, der vandt samtlige tre titler ved Wimbledon-mesterskaberne i 1890: Willoughby Hamilton i herresingle, Lena Rice i damesingle samt Joshua Pim og Bram Stoker i herredouble.

Mahony blev hurtigt en af tidens mest populære spillere. Den 191 cm høje, attraktive irer var af en vidunderlig, afslappet natur og han elskede at optræde for publikum, der til gengæld nød hans dynamiske spillestil. George Hillyard beskrev ham som "det mest generøse, hjertelige, uformelle, uansvarlige 75 tommer lange irske pragteksemplar, der nogensinde havde betådt en tennisbane." Hillyard beskrev ham endvidere som "tennisverdenens optimist", hvis "frygtløse ånd altid var uforfærdet", og han tilføjede, at "i alle de år, jeg kendte ham, så jeg ham ikke en eneste gang i dårligt humør".[2]

Netop i 1890 debuterede Harold Mahony i Wimbledon-mesterskaberne, hvor han blev slået ud i første runde af amerikaneren Deane Miller. Allerede de to følgende år, i 1891 og 1892, nåede han semifinalerne, og i 1893 nåede han helt frem til all comers-finalen, men alle tre gange agerede hans landsmand Joshua Pim stopklods. I 1894 vandt Mahony kun fem partier, da han tabte til Ernest Lewis allerede i anden runde.

Mahony opholdt sig derefter en tid i Amerika midt i 1890'erne, inden han vendte tilbage til England og endelig vandt Wimbledon-titlen i 1896. Efter en tæt femsætssejr i første runde over Reggie Doherty, der senere vandt mesterskabet fire gange i perioden 1897-1900, spillede han målrettet efter titlen. I all comers-finalen besejrede han Wilberforce Eaves 6-2, 6-2, 11-9, hvilket skaffede ham en kamp om titlen mod den forsvarende mester, Wilfred Baddeley, i udfordringsrunden. Mahony vandt i fem sæt: 6-2, 6-8, 5-7, 8-6, 6-3, og de 57 partier var det højeste antal i en Wimbledon-finale, indtil Jaroslav Drobny og Ken Rosewall spillede 58 partier i finalen i 1954. Han blev dermed den sidste skotskfødte spiller, der vandt en grand slam-titel, indtil Jamie Murray 111 år senere vandt US Open-mesterskabet i mixed double 2007.

Under udfordringssystemet havde han ret til at forsvare sin titel i 1897, men han tabte med 3-0 i sæt til Reginald Doherty.

Han vandt endvidere herresingletitlen i British Covered Court Championships i 1893, der blev spillet i Queen's Club i London, og han forsvarede med held sin titel året efter. I 1895 opgav han at forsvare sin titel på grund af sygdom.[3]

Ved de olympiske lege i Paris i 1900 vandt Mahony sølvmedalje i herresingle og mixeddouble og bronzemedalje i herredouble. Han sejrede endvidere i Kent Championships i 1899, hvor han vandt over Wilberforce Eaves i finalen, og i 1904, hvor Brame Hillyard tabte i finalen.

Død[redigér | redigér wikikode]

Mahony blev dræbt den 25. juni 1905 i et cykelstyrt på vej ned ad en stejl bakke nær Caragh Lake i County Kerry, 38 år gammel.[3]

Turneringssejre[redigér | redigér wikikode]

Grand slam-titler[redigér | redigér wikikode]

År Mesterskab Finalemodstander Finaleresultat
1896 Wimbledon-mesterskaberne Storbritannien Wilfred Baddeley 6–2, 6–8, 5–7, 8–6, 6–3

Andre titler[redigér | redigér wikikode]

Listen er formentlig ikke komplet.

År Mesterskab Finalemodstander Finalescore
1889 Dublin University-mesterskaberne Irland Hume Jones 8–6, 6–2, 8–6
1890 Cheltenham Storbritannien James Baldwin 6–1, 1–6, 6–1, 6–4
1891 Leicester Irland Joshua Pim 7–5, 6–2, 2–6, 4–6, 6–4
1891 Northumberland-mesterskaberne Irland Tom Chaytor 6–2, 6–4, 6–3
1892 Leicester Irland Joshua Pim 6–1, 6–2, 6–1
1893 Queen's indendørsmesterskaber Storbritannien Horace Chapman 6–2, 0–6, 6–1
1893 Britiske indendørsmesterskaber Storbritannien Ernest Meers 6–2, 6–2, 6–4
1893 Middlesex-mesterskaberne Storbritannien Horace Chapman 6–3, 6–4, 6–4
1893 Darlington Storbritannien George Orme 6–2, 6–2, 6–4
1894 Britiske indendørsmesterskaber Irland Guy Pilkington 6–4, 8–10, 6–2
1894 Hyde Park-indendørsmesterskaber Storbritannien Ernest Meers 6–3, 6–3, 6–4
1894 Leicester Storbritannien Roy Allen w.o.
1894 Queen's Club-mesterskaberne Storbritannien Harry Barlow 6–2, 6–3, 6–3
1894 Nottingham Storbritannien Roy Allen 8–6, 6–3, 9–7
1895 Buxton Irland David Chaytor 6–2, 3–6, 2–6, 7–5, 6–3
1896 Middlesex-mesterskaberne Storbritannien Turketil Greville 8–6, 6–2, 6–2
1896 Queen's Club-mesterskaberne Storbritannien Reggie Doherty 11–9, 6–4, 6–4
1896 West of England-mesterskaberne USA Bill Larned 6–3, 6–3, 6–3
1898 Irske mesterskaber Storbritannien Wilberforce Eaves 6–1, 5–7, 9–7, 8–6
1898 Middlesex-mesterskaberne Storbritannien Turketil Greville 4–6, 6–4, 7–5, 6–2
1898 Midland Counties-mesterskaberne Storbritannien Ernest Black 3–6, 6–4, 6–2, 7–5
1898 Internationale tyske mesterskaber Irland Joshua Pim 6–3, 6–3, 4–6, 6–4
1898 Walisiske indendørsmesterskaber Storbritannien Laurie Doherty 5–7, 6–4, 7–5, 6–4
1899 Middlesex-mesterskaberne Storbritannien Turketil Greville 5–7, 2–6, 6–1, 6–1, 6–4
1899 Kent-mesterskaberne Storbritannien Wilberforce Eaves 6–1, 6–1, 6–8, 3–6, 8–6
1899 Queen's Club-mesterskaberne Storbritannien Arthur Gore 8–10, 6–2, 7–5, 6–1
1899 Northumberland-mesterskaberne Storbritannien Wilberforce Eaves 8–6, 6–3
1899 Europamesterskabet Storbritannien Reggie Doherty w.o.
1899 Dinard Storbritannien Arthur Gore 6–4, 6–2, 6–4
1900 Middlesex-mesterskaberne Storbritannien Arthur Gore 6–2, 6–4, 6–2
1902 Leicester Storbritannien Laurie Doherty w.o.
1903 Middlesex-mesterskaberne Storbritannien Brame Hillyard 3–6, 6–2, 6–3, 3–6, 6–3
1903 Reading Storbritannien Alfred Crawley 6–3, 8–6
1904 Middlesex-mesterskaberne Storbritannien Frederick Payn 3–6, 6–1, 6–2, 6–4
1904 Kent-mesterskaberne Storbritannien Brame Hillyard 6–3, 8–6, 7–9, 4–6, 6–3
1904 Berkshire-mesterskaberne Storbritannien Walter Crawley 5–7, 6–1, 6–4
1904 Gipsy Storbritannien Alfred Beamish 6–1, 5–7, 6–2, 6–1
1904 Crystal Palace Storbritannien Ernest Parton 6–3, 6–2

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Mazak, Karoly (2010). The Concise History of Tennis, p. 24.
  2. ^ G.W. Hillyard: Forty years of first-class lawn tennis
  3. ^ a b "ME. H. S. MAHONY KILLED.". Bunbury Herald (WA: National Library of Australia): s. 1. 14 August 1905.