Østers

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Østers ?
Europæisk østers
Europæisk østers
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Mollusca (Bløddyr)
Klasse: Bivalvia (Muslinger)
Orden: Ostreoida
Familie: Ostreidae
Slægt: Ostrea
Art: O. edulis
Videnskabeligt artsnavn
Ostrea edulis
Linnaeus, 1758

Østersen (Ostrea edulis), også kaldet europæisk østers, limfjordsøsters eller flad østers, er en 8-15 centimeter stor, marin musling, der lever langs Vesteuropas kyster, fra Vestnorge til Middelhavet, hvor den som regel findes på lavt vand. I Danmark lever østersen især i den vestlige Limfjord og er i øvrigt temmelig sjælden. Nogle steder dyrkes østers i specielle saltvandsdamme. Det latinske navn edulis betyder spiselig.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

De gamle østers kendes på deres uregelmæssige, kraftige skaller, der har en bladet struktur. Der er stor forskel på højre og venstre skal. Den venstre, der er fasthæftet til underlaget, er hvælvet og skålformet, mens den højre er flad og fungerer som låg. Muslingen har ingen fod og har kun en enkelt lukkemuskel, der dog er kraftig.

Østersen adskiller sig fra stillehavsøsters (Crassostrea gigas), der er en invasiv art i Danmark, ved at have runde, ikke aflange skaller.[1] En tredje østersart i Danmark er molboøsters (Arctica islandica), men den er ikke nært beslægtet med de andre østers, lever generelt nedgravet i sandet på havdybder over 10 meter, og dens runde skal har et koncentrisk stribet mønster.[2][3]

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Østers lever af plankton, som den filtrerer fra havvandet. Den bliver kønsmoden cirka 10 måneder gammel. Den er hermafrodit, men er han og hun på forskellige tidspunkter. I den første tid er østersen han, men hvis temperaturen bliver højere end cirka 12 °C og der er rigelig føde, så skifter den til et hunligt stadium og begynder at producere æg. Den kan senere i samme sæson gå tilbage til et hanligt stadium. Larven er ca. 0,1 mm stor og er fritsvømmende i nogle uger, hvorefter den sætter sig fast på f.eks. sten og skaller, hvor den forbliver resten af livet, hvilket i reglen er omkring 10 år, undertiden betydeligt mere. Det tager tre-fire år for den at vokse op til spisestørrelse.

Biokemi[redigér | redigér wikikode]

Biokemisk er østers meget mere komplicerede end man hidtil har troet. Ved hjælp af DNA-sekventering har man konstateret, at skallerne og eventuelle perler i stillehavsøsters dannes ved hjælp af 259 enzymer.[4]

Udbredelse og indsamling i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Ret med stillehavsøsters, en art der i dag er vidt udbredt langs Europas kyster. Den aflange skal adskiller den fra den "ægte" europæiske østers med mere rund skal[1]

Det er blevet populært at tage på østersfangst f.eks. i Vadehavet, men dette involverer den invasive stillehavsøsters (Crassostrea gigas) som danner store banker, og er i stand til at udkonkurrere de naturligt forekommende østers og blåmusling.[5] Privat indsamling af østers bør kun foregå i køligere perioder, da længere varme perioder giver opblomstring af giftige alger, som kan ophobes i østers.[5] Desuden bør indsamling undgås nær å-udløb, spildevandsudløb, havne og lignende, da bakterier og virus også kan optages i østers. Risiko for bakterier og virus kan reduceres betydeligt ved kogning i mindst ét minut, men dette fjerner ikke algegifte. Fødevarestyrelsen overvåger store dele af de danske farvande med østers for algegifte, bakterier og virus, og kan lukke for kommercielt fiskeri og høst.[6]

I Danmark findes større bestande af den naturligt forekommende europæiske østers (Ostrea edulis) i dag kun i Limfjorden,[7] hvilket desuden også er verdens nordligste[8] og verdens største sammenhængende bestand af arten.[9] De fleste andre steder i både Danmark og Europa er arter forsvundet eller gået kraftigt tilbage grundet parasitter og konkurrence fra stillehavsøsters.[9] I nyere tid er den europæiske østers først etableret i Limfjorden i 1800-tallet, da vandets saltholdighed havde været for lav siden omkring år 1200 (Limfjorden var aflukket fra Vesterhavet af Agger Tange).[10] Den anses generelt for at være en større delikatesse end stillehavsøsters, men langt størstedelen af dem der høstes i Limfjorden sælges til udlandet.[9] Grundet en række relativt kolde somre (formering kræver relativt høje temperaturer) og et nyligt indtog af stillehavsøsters i Limfjorden er kvoten for europæiske østers blevet begrænset.[7][8][9] Der forskes derfor i kunstigt opdræt og udsætning for at opretholde bestanden.[7][9]

Den europæiske østers har historisk været en vigtig ernæringskilde i Danmark, og store mængder skaller er fundet i køkkenmøddinger helt tilbage fra Ertebøllekulturen 5200-4200 f.Kr.[11] Fra 1587 havde kongen eneret på østers i Danmark, og der kunne gives dødsstraf for overtrædelse af forbuddet. I 1849 overgik retten til staten, som siden har forpagtet den ud til fiskere.[10]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Kilder og eksterne links[redigér | redigér wikikode]