Østers

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Østers ?
Østers - som en ret
Østers - som en ret
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Mollusca (Bløddyr)
Klasse: Bivalvia (Muslinger)
Orden: Ostreoida
Familie: Ostreidae
Slægt: Ostrea
Art: O. edulis
Videnskabeligt artsnavn
Ostrea edulis
Linnaeus, 1758

Østersen (Ostrea edulis) er en 80-150 millimeter stor, marin musling, der lever langs Vesteuropas kyster, fra Vestnorge til Middelhavet, hvor den som regel findes på lavt vand. I Danmark lever østersen især i den vestlige Limfjord og er i øvrigt temmelig sjælden. Nogle steder dyrkes østers i specielle saltvandsdamme. Det latinske navn edulis betyder spiselig.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

De gamle østers kendes på deres uregelmæssige, kraftige skaller, der har en bladet struktur. Der er stor forskel på højre og venstre skal. Den venstre, der er fasthæftet til underlaget, er hvælvet og skålformet, mens den højre er flad og fungerer som låg. Muslingen har ingen fod og har kun en enkelt lukkemuskel, der dog er kraftig.

Østersen adskiller sig fra stillehavsøsters (Crassostrea gigas), der er en invasiv art i Danmark, ved at have runde, ikke aflange skaller.[1]

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Østers lever af plankton, som den filtrerer fra havvandet. Den bliver kønsmoden cirka 10 måneder gammel. Den er hermafrodit, men er han og hun på forskellige tidspunkter. I den første tid er østersen han, men hvis temperaturen bliver højere end cirka 12 °C og der er rigelig føde, så skifter den til et hunligt stadium og begynder at producere æg. Den kan senere i samme sæson gå tilbage til et hanligt stadium. Larven er ca. 0,1 mm stor og er fritsvømmende i nogle uger, hvorefter den sætter sig fast på f.eks. sten og skaller, hvor den forbliver resten af livet, hvilket i reglen er omkring 10 år, undertiden betydeligt mere. Det tager tre-fire år for den at vokse op til spisestørrelse.

Biokemi[redigér | redigér wikikode]

Biokemisk er østers meget mere komplicerede end man hidtil har troet. Ved hjælp af DNA-sekventering har man konstateret, at skallerne og eventuelle perler dannes ved hjælp af 259 enzymer.[2]

Norovirus i østers[redigér | redigér wikikode]

Det er blevet populært at tage på østersfangst f.eks. i Vadehavet. Det anbefales ikke at spise disse vilde østers direkte, da en stor del kan indeholde Norovirus der fremkalder Roskildesyge. Disse østers skal gennem en kontrolleret behandling.[Kilde mangler]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Kilder og eksterne links[redigér | redigér wikikode]