Wimbledon-mesterskabet i herredouble

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Wimbledon-mesterskabet
i herredouble
Brødrene Doherty
Brødrene Laurence og Reginald Doherty vandt herredoubletitlen otte gange i perioden fra 1897 til 1905.
Arrangement
Grundlagt 1884
Arrangør The All England Lawn Tennis & Croquet Club
Lawn Tennis Association
Spillested The All England Lawn Tennis & Croquet Club
Værtsby London, Storbritannien
Underlag Græs
Præmiesum £ 1.587.000  (2016)
ATP World Tour
Kategori Grand slam
Deltagerfelt 64D / 16DQ
Senest opdateret: 15. juli 2015

Wimbledon-mesterskabet i herredouble er en tennisturnering, som er blevet afviklet som en del af Wimbledon-mesterskaberne siden 1884. Turneringen spilles (hovedsageligt) udendørs på græsbaner[1] i All England Lawn Tennis and Croquet Club (AELTC) i London-forstaden Wimbledon i Storbritannien.[2][3] Wimbledon-mesterskaberne spilles i den sidste uge af juni og den første uge af juli og har siden 1987 kronologisk set været den tredje grand slam-turnering i kalenderåret.[2] Turneringen blev ikke spillet fra 1915 til 1918 på grund af første verdenskrig og i perioden 1940-45 på grund af anden verdenskrig.[4]

Reglerne for herredoublemesterskabet har gennem tiden undergået forskellige ændringer. Fra 1886 til 1921 var de forsvarende mestre direkte kvalificeret til mesterskabskampen (den såkaldte "udfordringsrunde") i det følgende års turnering, mens de øvrige deltagere spillede i "all comers-turneringen" om retten til at udfordre de forsvarende mestre i udfordringsrunden. I otte tilfælde stillede de forsvarende mestre ikke op det følgende år, hvorfor titlen i disse tilfælde blev vundet af vinderne af all comers-turneringen. Dette format blev afskaffet i forbindelse med Wimbledon-mesterskaberne i 1922.[5] Alle kampe er siden det første mesterskab blevet spillet bedst af fem sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier, og dette format eksisterede helt frem til og med 1970.[5] I 1971 indførtes tiebreak ved stillingen 8-8 i de fire første sæt, og i 1979 blev tiebreak-afgørelsen i disse sæt rykket til stillingen 6-6.[5][6][7]

Fra 1913 til 1924 anerkendte International Lawn Tennis Federation Wimbledon-mesterskabet som officielt VM i tennis på græsbane. Derefter blev VM-titlen officielt afskaffet, så siden 1925 har mesterskabet haft status af "major championship", som senere blev kaldt grand slam-turnering.

Mesterskabet var til og med 1967 forbeholdt amatører, men siden 1968 har det også være åbent for professionelle spillere.

Præmier[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Vindere og finalister[redigér | redigér wikikode]

Brødrene William og Ernest Renshaw vandt de tre første mesterskaber og fem gange i alt i 1880'erne.
Brødreparret Herbert og Wilfred Baddeley sejrede fire gange i 1890'erne.
I udfordringsrunden i Wimbledon-mesterskaberne 1897 vandt Doherty-brødrene deres første Wimbledon-titel i herredouble ved at besejre de seneste tre års mestre: Baddeley-brødrene.
Laurence og Reginald Doherty vandt herredoubletitlen otte gange på ni år i perioden fra 1897 til 1905, og dermed er de det mest succesrige par i mesterskabets historie. Ingen andre konstellationer har vundet titlen mere end seks gange.
I udfordringsrunden i 1906 besejrede Frank Riseley og Sydney Smith Doherty-brødrene og sikrede sig dermed deres anden Wimbledon-titel. Det var i øvrigt femte år i træk, at netop de to par mødtes i udfordringsrunden.
Herbert Roper Barrett og Charles Dixon vandt titlen i 1912 og 1913. Roper Barrett vandt også titlen i 1909 sammen med Arthur Gore.
Franskmændene Jacques Brugnon og Henri Cochet vandt mesterskabet to gange i 1920'erne.
Australierne Lew Hoad og Ken Rosewall vandt titlen to gange som par i 1953 og 1956. Hoad vandt endvidere titlen i 1955 sammen med Rex Hartwig.
Leander Paes og Mahesh Bhupathi, der vandt titlen i 1999, er det hidtil eneste indiske par, der har vundet mesterskabet.
Jonas Björkman og Todd Woodbridge løfter trofæerne efter deres finalesejr i 2004. Parret vandt i alt tre titler, og Woodbridge havde inden da vundet seks titler sammen med Mark Woodforde.
Bob og Mike Bryan vandt i 2006, 2011 og 2013, og de blev det første brødrepar, der vandt titlen siden Laurence og Reginald Doherty gjorde det i 1905.
År Vinder Finalist Finaleresultat
1884 Storbritannien Ernest Renshaw (1)
Storbritannien William Renshaw (1)
Storbritannien Ernest Lewis
Storbritannien Teddy Williams
6–3, 6–1, 1–6, 6–4
1885 Storbritannien Ernest Renshaw (2)
Storbritannien William Renshaw (2)
Storbritannien Claude Farrer
Storbritannien Arthur Stanley
6–3, 6–3, 10–8
1886 Storbritannien Ernest Renshaw (3)
Storbritannien William Renshaw (3)
Storbritannien Claude Farrer
Storbritannien Arthur Stanley
6–3, 6–3, 4–6, 7–5
1887 Storbritannien Patrick Bowes-Lyon (1)
Storbritannien Herbert Wilberforce (1)
Storbritannien James Crispe
Storbritannien E. Barratt-Smith
7–5, 6–3, 6–2
1888 Storbritannien Ernest Renshaw (4)
Storbritannien William Renshaw (4)
Storbritannien Herbert Wilberforce
Storbritannien Patrick Bowes-Lyon
2–6, 1–6, 6–3, 6–4, 6–3
1889 Storbritannien Ernest Renshaw (5)
Storbritannien William Renshaw (5)
Storbritannien George Hillyard
Storbritannien Ernest Lewis
6–4, 6–4, 3–6, 0–6, 6–1
1890 Storbritannien Joshua Pim (1)
Storbritannien Frank Stoker (1)
Storbritannien George Hillyard
Storbritannien Ernest Lewis
6–0, 7–5, 6–4
1891 Storbritannien Herbert Baddeley (1)
Storbritannien Wilfred Baddeley (1)
Storbritannien Joshua Pim
Storbritannien Frank Stoker
6–1, 6–3, 1–6, 6–2
1892 Storbritannien Harry Barlow (1)
Storbritannien Ernest Lewis (1)
Storbritannien Herbert Baddeley
Storbritannien Wilfred Baddeley
4–6, 6–2, 8–6, 6–4
1893 Storbritannien Joshua Pim (2)
Storbritannien Frank Stoker (2)
Storbritannien Harry Barlow
Storbritannien Ernest Lewis
4–6, 6–3, 6–1, 2–6, 6–0
1894 Storbritannien Herbert Baddeley (2)
Storbritannien Wilfred Baddeley (2)
Storbritannien Harry Barlow
Storbritannien C.H. Martin
5–7, 7–5, 4–6, 6–3, 8–6
1895 Storbritannien Herbert Baddeley (3)
Storbritannien Wilfred Baddeley (3)
Storbritannien Wilberforce Eaves
Storbritannien Ernest Lewis
8–6, 5–7, 6–4, 6–3
1896 Storbritannien Herbert Baddeley (4)
Storbritannien Wilfred Baddeley (4)
Storbritannien Reginald Doherty
Storbritannien Harold Nisbet
1–6, 3–6, 6–4, 6–2, 6–1
1897 Storbritannien Laurence Doherty (1)
Storbritannien Reginald Doherty (1)
Storbritannien Herbert Baddeley
Storbritannien Wilfred Baddeley
6–4, 4–6, 8–6, 6–4
1898 Storbritannien Laurence Doherty (2)
Storbritannien Reginald Doherty (2)
USA Clarence Hobart
Storbritannien Harold Nisbet
6–4, 6–4, 6–2
1899 Storbritannien Laurence Doherty (3)
Storbritannien Reginald Doherty (3)
USA Clarence Hobart
Storbritannien Harold Nisbet
7–5, 6–0, 6–2
1900 Storbritannien Laurence Doherty (4)
Storbritannien Reginald Doherty (4)
Storbritannien Herbert Barrett
Storbritannien Harold Nisbet
9–7, 7–5, 4–6, 3–6, 6–3
1901 Storbritannien Laurence Doherty (5)
Storbritannien Reginald Doherty (5)
USA Dwight F. Davis
USA Holcombe Ward
4–6, 6–2, 6–3, 9–7
1902 Storbritannien Frank Riseley (1)
Storbritannien Sydney Smith (1)
Storbritannien Laurence Doherty
Storbritannien Reginald Doherty
4–6, 8–6, 6–3, 4–6, 11–9
1903 Storbritannien Laurence Doherty (6)
Storbritannien Reginald Doherty (6)
Storbritannien Frank Riseley
Storbritannien Sydney Smith
6–4, 6–4, 6–4
1904 Storbritannien Laurence Doherty (7)
Storbritannien Reginald Doherty (7)
Storbritannien Frank Riseley
Storbritannien Sydney Smith
6–1, 6–2, 6–4
1905 Storbritannien Laurence Doherty (8)
Storbritannien Reginald Doherty (8)
Storbritannien Frank Riseley
Storbritannien Sydney Smith
6–2, 6–4, 6–8, 6–3
1906 Storbritannien Frank Riseley (2)
Storbritannien Sydney Smith (2)
Storbritannien Laurence Doherty
Storbritannien Reginald Doherty
6–8, 6–4, 5–7, 6–3, 6–3
1907 Australien Norman Brookes (1)
New Zealand Anthony Wilding (1)
USA Karl Behr
USA Beals Wright
6–4, 6–4, 6–2
1908 Storbritannien Major Ritchie (1)
New Zealand Anthony Wilding (2)
Storbritannien Arthur Gore
Storbritannien Herbert Roper Barrett
6–1, 6–2, 1–6, 9–7
1909 Storbritannien Arthur Gore (1)
Storbritannien Herbert Roper Barrett (1)
Australien Stanley Doust
New Zealand Harry Parker
6–2, 6–1, 6–4
1910 Storbritannien Major Ritchie (2)
New Zealand Anthony Wilding (3)
Storbritannien Arthur Gore
Storbritannien Herbert Roper Barrett
6–1, 6–1, 6–2
1911 Frankrig Max Decugis (1)
Frankrig André Gobert (1)
Storbritannien Major Ritchie
New Zealand Tony Wilding
9–7, 5–7, 6–3, 2–6, 6–2
1912 Storbritannien Charles Dixon (1)
Storbritannien Herbert Roper Barrett (2)
Frankrig Max Decugis
Frankrig André Gobert
3–6, 6–3, 6–4, 7–5
1913 Storbritannien Charles Dixon (2)
Storbritannien Herbert Roper Barrett (3)
Det Tyske Kejserrige Heinrich Kleinschroth
Det Tyske Kejserrige Friedrich-Wilhelm Rahe
6–2, 6–4, 4–6, 6–2
1914 Australien Norman Brookes (2)
New Zealand Anthony Wilding (4)
Storbritannien Herbert Roper Barrett
Storbritannien Charles Dixon
6–1, 6–1, 5–7, 8–6
1915-18 Ingen turneringer pga. første verdenskrig.
1919 Australien Ronald Thomas (1)
Australien Pat O'Hara Wood (1)
Australien Rodney Heath
Australien Randolph Lycett
6–4, 6–2, 4–6, 6–2
1920 USA Chuck Garland (1)
USA R. Norris Williams (1)
Storbritannien Algernon Kingscote
Storbritannien James Cecil Parke
4–6, 6–4, 7–5, 6–2
1921 Storbritannien Randolph Lycett (1)
Storbritannien Max Woosnam (1)
Storbritannien Arthur Lowe
Storbritannien Gordon Lowe
6–3, 6–0, 7–5
1922 Australien James Anderson (1)
Storbritannien Randolph Lycett (2)
Australien Gerald Patterson
Australien Pat O'Hara Wood
3–6, 7–9, 6–4, 6–3, 11–9
1923 Storbritannien Leslie Godfree (1)
Storbritannien Randolph Lycett (3)
Spanien Eduardo Flaquer
Spanien Manuel de Gomar
6–3, 6–4, 3–6, 6–3
1924 USA Francis Hunter (1)
USA Vincent Richards (1)
USA Watson Washburn
USA R. Norris Williams
6–3, 3–6, 8–10, 8–6, 6–3
1925 Frankrig Jean Borotra (1)
Frankrig René Lacoste (1)
USA Ray Casey
USA John F. Hennessey
6–4, 11–9, 4–6, 1–6, 6–3
1926 Frankrig Jacques Brugnon (1)
Frankrig Henri Cochet (1)
USA Howard Kinsey
USA Vincent Richards
7–5, 4–6, 6–3, 6–2
1927 USA Francis Hunter (2)
USA Bill Tilden (1)
Frankrig Jacques Brugnon
Frankrig Henri Cochet
1–6, 4–6, 8–6, 6–3, 6–4
1928 Frankrig Jacques Brugnon (2)
Frankrig Henri Cochet (2)
Australien John Hawkes
Australien Gerald Patterson
13–11, 6–4, 6–4
1929 USA Wilmer Allison (1)
USA John Van Ryn (1)
Storbritannien Ian Collins
Storbritannien Colin Gregory
6–4, 5–7, 6–3, 10–12, 6–4
1930 USA Wilmer Allison (2)
USA John Van Ryn (2)
USA John Doeg
USA George Lott
6–3, 6–3, 6–2
1931 USA George Lott (1)
USA John Van Ryn (3)
Frankrig Jacques Brugnon
Frankrig Henri Cochet
6–2, 10–8, 9–11, 3–6, 6–3
1932 Frankrig Jean Borotra (2)
Frankrig Jacques Brugnon (3)
Storbritannien Pat Hughes
Storbritannien Fred Perry
6–0, 4–6, 3–6, 7–5, 7–5
1933 Frankrig Jean Borotra (3)
Frankrig Jacques Brugnon (4)
Japan Ryosuke Nunoi
Japan Jiro Sato
4–6, 6–3, 6–3, 7–5
1934 USA George Lott (2)
USA Lester Stoefen (1)
Frankrig Jean Borotra
Frankrig Jacques Brugnon
6–2, 6–3, 6–4
1935 Australien Jack Crawford (1)
Australien Adrian Quist (1)
USA Wilmer Allison
USA John Van Ryn
6–3, 5–7, 6–2, 5–7, 7–5
1936 Storbritannien Pat Hughes (1)
Storbritannien Raymond Tuckey (1)
Storbritannien Charles Hare
Storbritannien Frank Wilde
6–4, 3–6, 7–9, 6–1, 6–4
1937 USA Don Budge (1)
USA Gene Mako (1)
Storbritannien Pat Hughes
Storbritannien Raymond Tuckey
6–0, 6–4, 6–8, 6–1
1938 USA Don Budge (2)
USA Gene Mako (2)
Tyskland Henner Henkel
Tyskland Georg von Metaxa
6–0, 6–4, 6–8, 6–1
1939 USA Elwood Cooke (1)
USA Bobby Riggs (1)
Storbritannien Charles Hare
Storbritannien Frank Wilde
6–3, 3–6, 6–3, 9–7
1940-45 Ingen turneringer på grund af anden verdenskrig.
1946 USA Thomas Brown (1)
USA Jack Kramer (1)
Australien Geoff Brown
Australien Dinny Pails
6–4, 6–4, 6–2
1947 USA Bob Falkenburg (1)
USA Jack Kramer (2)
Storbritannien Tony Mottram
Australien Bill Sidwell
8–6, 6–3, 6–3
1948 Australien John Bromwich (1)
Australien Frank Sedgman (1)
USA Thomas Brown
USA Gardnar Mulloy
5–7, 7–5, 7–5, 9–7
1949 USA Pancho Gonzales (1)
USA Frank Parker (1)
USA Gardnar Mulloy
USA Ted Schroeder
6–4, 6–4, 6–2
1950 Australien John Bromwich (2)
Australien Adrian Quist (2)
Australien Geoff Brown
Australien Bill Sidwell
7–5, 3–6, 6–3, 3–6, 6–2
1951 Australien Ken McGregor (1)
Australien Frank Sedgman (2)
Egypten Jaroslav Drobný
Sydafrika Eric Sturgess
3–6, 6–2, 6–3, 3–6, 6–3
1952 Australien Ken McGregor (2)
Australien Frank Sedgman (3)
USA Vic Seixas
Sydafrika Eric Sturgess
6–3, 7–5, 6–4
1953 Australien Lew Hoad (1)
Australien Ken Rosewall (1)
Australien Rex Hartwig
Australien Mervyn Rose
6–4, 7–5, 4–6, 7–5
1954 Australien Rex Hartwig (1)
Australien Mervyn Rose (1)
USA Vic Seixas
USA Tony Trabert
6–4, 6–4, 3–6, 6–4
1955 Australien Rex Hartwig (2)
Australien Lew Hoad (2)
Australien Neale Fraser
Australien Ken Rosewall
7–5, 6–4, 6–3
1956 Australien Lew Hoad (3)
Australien Ken Rosewall (2)
Italien Nicola Pietrangeli
Italien Orlando Sirola
7–5, 6–2, 6–1
1957 USA Gardnar Mulloy (1)
USA Budge Patty (1)
Australien Neale Fraser
Australien Lew Hoad
8–10, 6–4, 6–4, 6–4
1958 Sverige Sven Davidson (1)
Sverige Ulf Schmidt (1)
Australien Ashley Cooper
Australien Neale Fraser
6–4, 6–4, 8–6
1959 Australien Roy Emerson (1)
Australien Neale Fraser (1)
Australien Rod Laver
Australien Bob Mark
8–6, 6–3, 14–16, 9–7
1960 Mexico Rafael Osuna (1)
USA Dennis Ralston (1)
Storbritannien Mike Davies
Storbritannien Bobby Wilson
7–5, 6–3, 10–8
1961 Australien Roy Emerson (2)
Australien Neale Fraser (2)
Australien Bob Hewitt
Australien Fred Stolle
6–4, 6–8, 6–4, 6–8, 8–6
1962 Australien Bob Hewitt (1)
Australien Fred Stolle (1)
Jugoslavien Boro Jovanović
Jugoslavien Nikola Pilić
6–2, 5–7, 6–2, 6–4
1963 Mexico Rafael Osuna (2)
Mexico Antonio Palafox (1)
Frankrig Jean-Claude Barclay
Frankrig Pierre Darmon
4–6, 6–2, 6–2, 6–2
1964 Australien Bob Hewitt (2)
Australien Fred Stolle (2)
Australien Roy Emerson
Australien Ken Fletcher
7–5, 11–9, 6–4
1965 Australien John Newcombe (1)
Australien Tony Roche (1)
Australien Ken Fletcher
Australien Bob Hewitt
7–5, 6–3, 6–4
1966 Australien Ken Fletcher (1)
Australien John Newcombe (2)
Australien William Bowrey
Australien Owen Davidson
6–3, 6–4, 3–6, 6–3
1967 Sydafrika Bob Hewitt (3)
Sydafrika Frew McMillan (1)
Australien Roy Emerson
Australien Ken Fletcher
6–2, 6–3, 6–4
Den åbne æra
1968 Australien John Newcombe (2)
Australien Tony Roche (2)
Australien Ken Rosewall
Australien Fred Stolle
3–6, 8–6, 5–7, 14–12, 6–3
1969 Australien John Newcombe (3)
Australien Tony Roche (3)
Holland Tom Okker
USA Marty Riessen
7–5, 11–9, 6–3
1970 Australien John Newcombe (4)
Australien Tony Roche (4)
Australien Ken Rosewall
Australien Fred Stolle
10–8, 6–3, 6–1
1971 Australien Roy Emerson (3)
Australien Rod Laver (1)
USA Arthur Ashe
USA Dennis Ralston
4–6, 9–7, 6–8, 6–4, 6–4
1972 Sydafrika Bob Hewitt (4)
Sydafrika Frew McMillan (2)
USA Stan Smith
USA Erik Van Dillen
6–2, 6–2, 9–7
1973 USA Jimmy Connors (1)
Rumænien Ilie Năstase (1)
Australien John Cooper
Australien Neale Fraser
3–6, 6–3, 6–4, 8–9(3–7), 6–1
1974 Australien John Newcombe (5)
Australien Tony Roche (5)
USA Bob Lutz
USA Stan Smith
8–6, 6–4, 6–4
1975 USA Vitas Gerulaitis (1)
USA Sandy Mayer (1)
Rhodesia Colin Dowdeswell
Australien Allan Stone
7–5, 8–6, 6–4
1976 USA Brian Gottfried (1)
Mexico Raúl Ramírez (1)
Australien Ross Case
Australien Geoff Masters
3–6, 6–3, 8–6, 2–6, 7–5
1977 Australien Ross Case (1)
Australien Geoff Masters (1)
Australien John Alexander
Australien Phil Dent
6–3, 6–4, 3–6, 8–9(4–7), 6–4
1978 Sydafrika Bob Hewitt (5)
Sydafrika Frew McMillan (3)
USA Peter Fleming
USA John McEnroe
6–1, 6–4, 6–2
1979 USA Peter Fleming (1)
USA John McEnroe (1)
USA Brian Gottfried
Mexico Raúl Ramírez
4–6, 6–4, 6–2, 6–2
1980 Australien Peter McNamara (1)
Australien Paul McNamee (1)
USA Bob Lutz
USA Stan Smith
7–6(7–5), 6–3, 6–7(4–7), 6–4
1981 USA Peter Fleming (2)
USA John McEnroe (2)
USA Bob Lutz
USA Stan Smith
6–4, 6–4, 6–4
1982 Australien Peter McNamara (2)
Australien Paul McNamee (2)
USA Peter Fleming
USA John McEnroe
6–3, 6–2
1983 USA Peter Fleming (3)
USA John McEnroe (3)
USA Tim Gullikson
USA Tom Gullikson
6–4, 6–3, 6–4
1984 USA Peter Fleming (4)
USA John McEnroe (4)
Australien Pat Cash
Australien Paul McNamee
6–2, 5–7, 6–2, 3–6, 6–3
1985 Schweiz Heinz Günthardt (1)
Ungarn Balázs Taróczy (1)
Australien Pat Cash
Australien John Fitzgerald
6–4, 6–3, 4–6, 6–3
1986 Sverige Joakim Nyström (1)
Sverige Mats Wilander (1)
USA Gary Donnelly
USA Peter Fleming
7–6(7–4), 6–3, 6–3
1987 USA Ken Flach (1)
USA Robert Seguso (1)
Spanien Sergio Casal
Spanien Emilio Sánchez
3–6, 6–7(6–8), 7–6(7–3), 6–1, 6–4
1988 USA Ken Flach (2)
USA Robert Seguso (2)
Australien John Fitzgerald
Sverige Anders Järryd
6–4, 2–6, 6–4, 7–6(7–3)
1989 Australien John Fitzgerald (1)
Sverige Anders Järryd (1)
USA Rick Leach
USA Jim Pugh
3–6, 7–6(7–4), 6–4, 7–6(7–4)
1990 USA Rick Leach (1)
USA Jim Pugh (1)
Sydafrika Pieter Aldrich
Sydafrika Danie Visser
7–6(7–5), 7–6(7–4), 7–6(7–5)
1991 Australien John Fitzgerald (2)
Sverige Anders Järryd (2)
Argentina Javier Frana
Mexico Leonardo Lavalle
6–3, 6–4, 6–7(7–9), 6–1
1992 USA John McEnroe (5)
Tyskland Michael Stich (1)
USA Jim Grabb
USA Richey Reneberg
5–7, 7–6(7–5), 3–6, 7–6(7–5), 19–17
1993 Australien Todd Woodbridge (1)
Australien Mark Woodforde (1)
Canada Grant Connell
USA Patrick Galbraith
7–5, 6–3, 7–6(7–4)
1994 Australien Todd Woodbridge (2)
Australien Mark Woodforde (2)
Canada Grant Connell
USA Patrick Galbraith
7–6(7–3), 6–3, 6–1
1995 Australien Todd Woodbridge (3)
Australien Mark Woodforde (3)
USA Rick Leach
USA Scott Melville
7–5, 7–6(10–8), 7–6(7–5)
1996 Australien Todd Woodbridge (4)
Australien Mark Woodforde (4)
Zimbabwe Byron Black
Canada Grant Connell
4–6, 6–1, 6–3, 6–2
1997 Australien Todd Woodbridge (5)
Australien Mark Woodforde (5)
Holland Jacco Eltingh
Holland Paul Haarhuis
7–6(7–4), 7–6(9–7), 5–7, 6–3
1998 Holland Jacco Eltingh (1)
Holland Paul Haarhuis (1)
Australien Todd Woodbridge
Australien Mark Woodforde
2–6, 6–4, 7–6(7–3), 5–7, 10–8
1999 Indien Mahesh Bhupathi (1)
Indien Leander Paes (1)
Holland Paul Haarhuis
USA Jared Palmer
6–7(10–12), 6–3, 6–4, 7–6(7–4)
2000 Australien Todd Woodbridge (6)
Australien Mark Woodforde (6)
Holland Paul Haarhuis
Australien Sandon Stolle
6–3, 6–4, 6–1
2001 USA Donald Johnson (1)
USA Jared Palmer (1)
Tjekkiet Jiří Novák
Tjekkiet David Rikl
6–4, 4–6, 6–3, 7–6(8–6)
2002 Sverige Jonas Björkman (1)
Australien Todd Woodbridge (7)
Bahamas Mark Knowles
Canada Daniel Nestor
6–1, 6–2, 6–7(7–9), 7–5
2003 Sverige Jonas Björkman (2)
Australien Todd Woodbridge (8)
Indien Mahesh Bhupathi
Hviderusland Maks Mirnyj
3–6, 6–3, 7–6(7–4), 6–3
2004 Sverige Jonas Björkman (3)
Australien Todd Woodbridge (9)
Østrig Julian Knowle
Serbien og Montenegro Nenad Zimonjić
6–1, 6–4, 4–6, 6–4
2005 Australien Stephen Huss (1)
Sydafrika Wesley Moodie (1)
USA Bob Bryan
USA Mike Bryan
7–6(7–4), 6–3, 6–7(2–7), 6–3
2006 USA Bob Bryan (1)
USA Mike Bryan (1)
Frankrig Fabrice Santoro
Serbien og Montenegro Nenad Zimonjić
6–3, 4–6, 6–4, 6–2
2007 Frankrig Arnaud Clément (1)
Frankrig Michaël Llodra (1)
USA Bob Bryan
USA Mike Bryan
6–7(5–7), 6–3, 6–4, 6–4
2008 Canada Daniel Nestor (1)
Serbien Nenad Zimonjić (1)
Sverige Jonas Björkman
Sydafrika Kevin Ullyett
7–6(14–12), 6-7(3-7), 6–3, 6–3
2009 Canada Daniel Nestor (2)
Serbien Nenad Zimonjić (2)
USA Bob Bryan
USA Mike Bryan
7–6(9–7), 6–7(3–7), 7–6(7–3), 6–3
2010 Østrig Jürgen Melzer (1)
Tyskland Philipp Petzschner (1)
Sverige Robert Lindstedt
Rumænien Horia Tecău
6–1, 7–5, 7–5
2011 USA Bob Bryan (2)
USA Mike Bryan (2)
Sverige Robert Lindstedt
Rumænien Horia Tecău
6–3, 6–4, 7–6(7–2)
2012 Storbritannien Jonathan Marray (1)
Danmark Frederik Løchte Nielsen (1)
Sverige Robert Lindstedt
Rumænien Horia Tecău
4–6, 6–4, 7–6(7–5), 6–7(5–7), 6–3
2013 USA Bob Bryan (3)
USA Mike Bryan (3)
Kroatien Ivan Dodig
Brasilien Marcelo Melo
3–6, 6–3, 6–4, 6–4
2014 Canada Vasek Pospisil (1)
USA Jack Sock (1)
USA Bob Bryan
USA Mike Bryan
7–6(7–5), 6–7(3–7), 6–4, 3–6, 7–5
2015 Holland Jean-Julien Rojer (1)
Rumænien Horia Tecău (1)
Storbritannien Jamie Murray
Australien John Peers
7–6(7–5), 6–4, 6–4
2016 Frankrig Pierre-Hugues Herbert (1)
Frankrig Nicolas Mahut (1)
Frankrig Julien Benneteau
Frankrig Édouard Roger-Vasselin
6–4, 7–6(7–1), 6–3
2017 Polen Łukasz Kubot (1)
Brasilien Marcelo Melo (1)
Østrig Oliver Marach
Kroatien Mate Pavić
5–7, 7–5, 7–6(7–2), 3–6, 13–11
2018 USA Mike Bryan (4)
USA Jack Sock (2)
Sydafrika Raven Klaasen
New Zealand Michael Venus
6–3, 6–7(7–9), 6–3, 5–7, 7–5

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "FAQ - Grass Courts" (PDF). wimbledon.org (IBM, All England Lawn Tennis and Croquet Club). Hentet 2009-06-24. 
  2. ^ a b "Tournament profile - Wimbledon". atpworldtour.com (ATP Tour, Inc.). Hentet 2009-07-05. 
  3. ^ "About Wimbledon - History: History". wimbledon.org (IBM, All England Lawn Tennis and Croquet Club). Hentet 2009-06-24. 
  4. ^ "Men's Singles Finals". wimbledon.org (IBM, All England Lawn Tennis and Croquet Club). Hentet 2009-06-24. 
  5. ^ a b c Barrett, John (1986). 100 Wimbledon Championships: A Celebration. Collins Willow. ISBN 978-0-00-218220-1. 
  6. ^ Roberts, John (1998-08-05). "Tennis: Fast, fan friendly - but full of faults". The Independent. Hentet 2009-06-24. 
  7. ^ "Breaking with tradition". The Age (The Age Company Ltd). 2004-01-25. Hentet 2009-07-27.