Helge Rørtoft-Madsen
Helge Rørtoft-Madsen (født 1944) er en dansk gymnasielærer, præst, forfatter, foredragsholder og debattør.
Madsen har været gymnasielærer ved Struer Statsgymnasium og sognepræst i det daværende Tolstrup-Stenum Pastorat vest for Brønderslev, samt i Boholte Sogn i Køge.
Forfatter, debattør og foredragsholder
[redigér | rediger kildetekst]Som den første i Danmark gjorde Helge Rørtoft-Madsen i 1998 med bogen Hånden i hvepsereden opmærksom på EU's kirke- og religionspolitiske bestræbelser på at integrere kirkerne og de religiøse trossamfund i forhold til EU's traktatgrundlag og politiske virke. Den første bog blev fulgt op af yderligere to bøger, samt bog- og tidsskriftartikler til opfølgende belysning af den kirke- og religionspolitiske intregrationsproces frem til og med Lissabontraktaten. I forlængelse af bogudgivelserne blev han kendt som EU-kritisk debattør i nogle landsdækkende aviser især om emnet kirken-i-EU.
I 2006 udgav han sammen med Knud Munck en antologi om Ebbe Kløvedal Reichs virke og forfatterskab.
Som foredragsholder har Helge Rørtoft-Madsen holdt kirkelige, folkelige og litterære foredrag især om N.F.S. Grundtvig, Søren Kierkegaard, Fjodor Dostojevskij, Niels Larsen Stevns, Suzanne Brøgger, Ebbe Kløvedal Reich, samt sine egne bøgers emner om kirken-i-EU.
Politisk aktivitet
[redigér | rediger kildetekst]Helge Rørtoft-Madsen har været aktivt medlem af JuniBevægelsen, samt siddet i koordinationsudvalget til Borgerinitiativet Ja til Europa, Nej til EU, og opstillede i 2008 som kandidat til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Han er en af initiativtagerne til, samt koordinator for sagsøgerne i retssagen mod Regeringen Anders Fogh Rasmussen III for brud på Grundloven ved at tiltræde Lissabontraktaten uden folkeafstemning. Endelig er han medlem af Folkeafstemningskomite2010s styrelse.
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]Selv har Rørtoft-Madsen skrevet tre bøger, og har dels som redaktør og dels som medforfatter, bidraget til yderligere fem udgivelser. Hvis ikke andet er angivet, er værket udgivet på forlaget Vindrose.
- Hånden i hvepsereden – Kirke og religion i EU!? (1998) ISBN 87-7456-574-5
- Euro-sjælen. Kirken mellem folkestyre og unionsstyre (1999) ISBN 87-7456-603-2
- Ved Korsvejen – Det kirkelige JA eller NEJ til EU-forfatningen (2005) ISBN 87-7456-693-8
- Amsterdam-traktaten – ja eller nej, EUs retspolitik (sammen med Michael Esmann, 1998) ISBN 87-7456-569-9
- Amsterdam-traktaten – ja eller nej, EUs udenrigspolitik (sammen med Michael Esmann ,1998) ISBN 87-7456-570-2
- Kampen om EUropas sjæl (red. sammen med Henrik Gade Jensen, 2000) ISBN 87-7456-611-3
- Kirkerne i EUropa – skal de integreres? (red. sammen med Jesper Høgenhaven, 2001) ISBN 87-7456-643-1
- Kampen mod svampen: facetter af Ebbe Kløvedal Reich (red. sammen med Knud Munck). Politisk Revy (København 2006) ISBN 87-7378-276-9
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Profil hos Folkebevægelsen mod EU Arkiveret 4. maj 2009 hos Wayback Machine