Folkebevægelsen mod EU

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Folkebevægelsen mod EU  
 
Partileder Kollektiv ledelse
Talsmand   Rina Ronja Kari (MEP)
  Jørgen Grøn
  Sven Skovmand
Gruppeleder i Europa-Parlamentet: Rina Ronja Kari
 
Grundlagt 1972
Partiavis Folk i Bevægelse
Hovedkontor Tordenskjoldsgade 21, st.th.
1055 København K
Antal medlemmer Ca. 3.000
Ungdomsorganisation Ungdom mod EU
Pladser i Europa-Parlamentet:
 
Politisk ideologi Euroskepticisme, suverænitet
Europæisk samarbejdsorgan EUDemokraterne
Partigruppe i Europaparlamentet Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre
Partibogstav N
 
Website folkebevaegelsen.dk

Folkebevægelsen mod EU er en tværpolitisk bevægelse, som arbejder for dansk frigørelse fra EU. Bevægelsen blev stiftet som Folkebevægelsen mod dansk medlemskab af EF i 1972. Den består dels af tilsluttede bevægelser, dels af lokale komitéer med individuelle medlemmer. Folkebevægelsen deltager i valg til Europa-Parlamentet, hvor den er repræsenteret af Rina Ronja Kari, der afløste Søren Søndergaard i 2014. Bevægelsen er tildelt partibogstavet N på stemmesedlen.

Folkebevægelsens navn[redigér | redigér wikikode]

Folkebevægelsen mod EU har siden januar 1972 skiftet navn flere gange, i overensstemmelse med organisationens opgaver i EU-modstanden. Fra januar til april 1972 hed organisationen Fællesudvalget mod dansk medlemskab af EF. Fra april til oktober 1972 var navnet Folkebevægelsen mod dansk medlemskab af EF, som efter folkeafstemningen i 1972 skiftede til Folkebevægelsen mod EF. Efter gennemførelsen af EØS-aftalen skiftede navnet til Folkebevægelsen mod EF-Unionen, som atter i 1998 blev til Folkebevægelsen mod EU.

Politisk grundlag[redigér | redigér wikikode]

Det primære formål for Folkebevægelsen er udmeldelse af EU i modsætning til andre EU skeptiske partier, der håber at reformere EU indefra. Folkebevægelsen går ind for demokrati, bæredygtig udvikling samt øget samarbejde igennem organisationer som FN, OSCE, Europarådet og Nordisk Råd. Bevægelsen er stærk modstandere af Lissabontraktaten og arbejdede for en dansk folkeafstemning om EU's forfatningstraktat.

Folkebevægelsen mod EU er en tværpolitisk organisation og ser ikke sig selv som et politisk parti. Bevægelsen opererer ikke på den traditionelle højre/venstre-skala og stiller derfor heller ikke op til folketings- eller kommunalvalg.

Folkebevægelsens traditionelle basis findes i de folkelige bevægelser, blandt fagforeningsmedlemmer, lejerforeningsmedlemmer og aktivister for en mere bæredygtig udvikling. I medlemskredsen samler sig EU-modstandere fra hele det politiske spektrum, bl.a. fra Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, De Grønne, Retsforbundet og Enhedslisten. Bevægelsen sigter mod at være en katalysator for en bredt samarbejdende modstand mod EU, men tager samtidig afstand fra det euroskeptiske Dansk Folkeparti.

I 1979 havde Folkebevægelsen mod EU fire MEP'er, siden 2009 har Folbevægelsen et MEP.

Folkebevægelsen i Europa-Parlamentet[redigér | redigér wikikode]

Folkebevægelsen mod EU har været repræsenteret i Europa-Parlamentet siden parlamentets oprettelse i 1979:

Valget til Europa-Parlamentet 2014[redigér | redigér wikikode]

Europa-Parlamentsvalget den 25. maj

Folkebevægelsens kandidater til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 blev opstillet på bevægelsens landsmøde i Aalborg den 26.-27. oktober 2013.[1]

Ved valget i maj 2014 fik spidskandidater Rina Ronja Kari 63.673 personlige stemmer. Hun var den af samtlige danske kandidater, der fik ottende flest stemmer.[2]

Dermed var Kari valgt som Folkebevægelsens medlem af Europa-Parlamentet for 2014-2019.[3]

De øvrige 19 kandidater blev suppleanter i følgende rækkefølge:

  1. Lave Knud Broch, cand.scient.pol., kampagnekoordinator, officer af reserven i Beredskabsstyrelsen og uddannet brandmand. Bor i København. Medlem af Radikale Venstre. Ordfører for Radikalt EU-kritisk Netværk, styrelsesmedlem i tænketanken Ny Agenda og formand for FN-forbundets freds- og konfliktløsningsudvalg.[4]
  2. Christian Juhl, MF og tidl. formand for 3F Silkeborg. Bosat i Silkeborg. Medlem af Enhedslisten.[5]
  3. Ole Nors Nielsen, Tidligere havnearbejder (1980–1997) og næstformand i Transportgruppen i 3F Aalborg. Medlem af 3F's hovedbestyrelse. Medlem af Enhedslisten.[6]
  4. Karina Rohr Sørensen, Socialrådgiver og souschef på forsorgshjem. Bosat i København. Medlem af Kommunistisk Parti.[7]
  5. Thorkil Sohn, jurist og tidligere efterskoleforstander
  6. Victoria Risbjerg Velásquez
  7. Mette Langdal, FolkeskolelærerVamdrup Skole. Bosat i Nustrup ved Vojens. Tidligere landsformand for Retsforbundet, medlem af bestyrelserne for Nødvendigt Forum og Rødding Højskole.
  8. Jørgen Grøn, Talsmand for Folkebevægelsen, Ingeniør, tidl. indkøbschef. Bosat i Sjøstrup ved Aars. Medlem af Socialistisk Folkeparti og tidl. medlem af Hobro byråd. Fhv. lokalkomitéformand i Danmarks Naturfredningsforening
  9. Malte Bang
  10. Troels Juel
  11. Hans Henrik Larsen
  12. Tobias Clausen
  13. Jean Thierry
  14. Helge Rørtoft-Madsen, præst. Han var koordinator i den fem år lange sag mod Lissabontraktaten,
  15. Preben Kristensen
  16. Brian Olsen
  17. Inger-Marie Tryde Martensen
  18. Mehmet Aksoy
  19. Erik Bach

Folkeafstemning om Patentdomstolen[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Folkebevægelsens historie[redigér | redigér wikikode]

Folkebevægelsens kampagnebil under parlamentsvalget i 2009

Folkebevægelsen mod dansk medlemskab af EF blev stiftet på en landskonference i Odense den 21.-22. april 1972. Dens umiddelbare forgængere var Fællesudvalget mod dansk medlemskab af EF samt Vestjysk Folkebevægelse (i Ribe Amt) og Folkebevægelsen i Fyns Amt. Folkebevægelsen har fungeret som kampagneorganisation for Nej-siden ved folkeafstemningerne om EF/EU i 1972, 1986, 1992, 1993, 1998 og 2000.

I 1978 blev Folkebevægelsen opstillingsberettiget til EU-Parlamentet, hvor bevægelsen har haft repræsentanter siden 1979.

Efter folkeafstemningen i juni 1992 om Maastricht-traktaten, hvor mere end 50% stemte imod traktaten, skilte en gruppe sig ud af Folkebevægelsen under navnet JuniBevægelsen. Splittelsen skyldtes uenighed om det indre marked i Den Europæiske Union, som JuniBevægelsens medlemmer i modsætning til Folkebevægelsen generelt accepterede.[8] Kort efter splittelsen af Folkebevægelsen sprængtes Folkebevægelsens gruppe i Europa-Parlamentet, idet de tre MEP'ere, der var valgt på Folkebevægelsens liste, Jens-Peter Bonde, Birgit Bjørnvig og Ulla Sandbæk, også forlod Folkebevægelsen. JuniBevægelsen blev nedlagt på et ekstraordinært landsmøde den 5. september 2009.[9]

Valget til Europa-Parlamentet i juni 2009[redigér | redigér wikikode]

Ved valget i juni 2009 blev Søren Søndergaard genvalgt som Folkebevægelsens repræsentant i EU-parlamentet. Herefter har bevægelsen følgende suppleanter til Europa-Parlamentet:

  1. Ditte Staun Munch Ledet
  2. Rina Ronja Kari
  3. Christian Juhl

Suppleanten Rina Ronja Kari afløste Søndergaard 5. februar 2014.

Folkebevægelsens organisation[redigér | redigér wikikode]

Folkebevægelsen mod EU i Kås (Jammerbugt Kommune)

Folkebevægelsen består af lokale komiteer med enkeltmedlemsskab, og omkring tredive organisationer, herunder en række fagforeninger og lokale faglige afdelinger. En række partipolitiske organisationer støtter også Folkebevægelsen.

International EU-kritiske bevægelse[redigér | redigér wikikode]

Internationalt har Folkebevægelsen et tæt samarbejde med tværpolitiske EU-kritiske bevægelser i andre nordiske og europæiske lande. Ifølge sit tværpolitiske valggrundlag kan Folkebevægelsen ikke tilslutte sig nogen af Europa-Parlamentets politiske grupper. I Parlamentet har Folkebevægelsen været observatør i følgende grupper: Den tekniske gruppe (1979-1984), Regnbuegruppen (1984-1994), Nationernes Europa (1994-1999), Demokratiernes og mangfoldighedens Europa (1999-2002), Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL) (siden 2002). Den er medlem af det europæiske parti EUDemokraterne.

Folkebevægelsens ledelse[redigér | redigér wikikode]

Folkebevægelsens højeste myndighed er landsmødet, der holdes én gang om året. Landsmødet vælger en landsledelse på 21 medlemmer, der leder bevægelsen mellem landsmøderne.

Landsledelsen vælger syv medlemmer til forretningsudvalget, der er bevægelsens daglige ledelse. I 2013 består forretningsudvalget af Kjeld Richter-Mikkelsen, økonomiansvarlig (økonomiansvarlig), Jesper Morville, Johanne Langdal Kristiansen, Niels Eriksen, Sv. Erik Christensen, Lars Østergaard Møller og Sven Skovmand.

Forretningsudvalget tiltrædes af landssekretæren (den administrative leder) og af bevægelsens EU-parlamentariker(e).

Talspersoner[redigér | redigér wikikode]

EU-parlamentariker(ne) er fødte talspersoner. Desuden har landsledelsen valgt tre talspersoner: Rina Ronja Kari, Jørgen Grøn og Sven Skovmand.

Udgivelser[redigér | redigér wikikode]

  • Folk i Bevægelse - blad der udkommer seks gange årligt
  • Nyhedsbrevet fra det faglige udvalg i Folkebevægesen - udkommer fire gange årligt
  • EU-forfatningen – gennemgang og konsekvenser (2005)
  • 30 år i folkestyrets tjeneste, David Helin (2002)
  • Euro Håndbogen (1999)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ folkebevaegelsen.dk: Kandidater på liste N, hentet 25/4 2014
  2. ^ Stemmerne er talt op: Her er Danmarks 13 folk i Bruxelles, hentet 27/5 2014
  3. ^ politiken.dk: 28-årig 'fritidspolitiker' bliver EU-modstandens nye ansigt, hentet 26/4 2014
  4. ^ folkebevaegelsen.dk: Lave Knud Broch, hentet 25/4 2014
  5. ^ folkebevaegelsen.dk: Christian Juhl, hentet 25/4 2014
  6. ^ folkebevaegelsen.dk: Ole Nors Nielsen, hentet 25/4 2014
  7. ^ folkebevaegelsen.dk: Karina Rohr Sørensen, hentet 25/4 2014
  8. ^ (Engelsk) Carsten Schymik (2013), 'Anti-EU movements and Nordic cooperation', in: Regional Cooperation and International Organisations, p. 202, uitg.: Routledge; ISBN 9781134045969.
  9. ^ JuniBevægelsen vil opløse sig selv – Politiken.dk hentet 26/4 2014

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]