Spring til indhold

Henning Christiansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Henning Christiansen (28. maj 1932 i Sundby10. december 2008 i Næstved) var en dansk komponist og billedkunstner.

Christiansen er uddannet både som klarinettist og som musikpædagog ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. I første omgang var komposition kun et bifag; men det blev siden hans hovedbeskæftigelse, efterhånden som bl.a. arbejdsstipendier fra Statens Kunstfond muliggjorde det.

Han debuterede som komponist allerede i sin konservatorietid, og i de første værker høres arven fra Carl Nielsen og den Darmstadt-skole som han lærte at kende bl.a. på kurser i Darmstadt, to gange i begyndelsen af 1960’erne, og snart gik han et skridt videre. Han blev en del af den såkaldte Fluxus-bevægelse, og lod sin musik integrere i andre kunstformer, bl.a. i form af performances, happenings og aktioner, hvori musik, billedkunst og optræden smelter sammen (han blev i 1985 professor ved Hochschule für bildende Künste Hamburg). Samtidig blev hans musik enklere i sin opbygning, men alligevel raffineret, den stil, der kaldes ny enkelhed (de),.

Privat var han gift med billedkunstneren Ursula Reuter Christiansen[1]. De repræsenterede i 2001 Danmark sammen på Venedig biennalen.

Musik i udvalg

[redigér | rediger kildetekst]
  • op. 7b Trio (træblæsere 1954)
  • op. 14 Tre sange af Samuel Beckett (1963)
  • op. 28 Perceptive Constructions (kammerorkester 1965)
  • op. 32 Den arkadiske (violin og klaver 1966)
  • op. 37 dejligt vejr i dag, n'est-ce pas, Ibsen (kammeropera 1966)
  • Det perfekte menneske (filmmusik 1967)
  • op. 38 Klarinetkvintet (klarinet og strygekvartet 1971)
  • op. 69a Den forsvundne fuldmægtig (filmmusik 1971)
  • op. 69 Symfoni nr. 2 (Den forsvundne 1972)
  • op. 83 Ungdom (blokfløjte, cembalo og strygere 1973)
  • "Satie i høj sø" (musik til filmfantasien "Satie i høj sø" om komponisten Erik Satie og forfatterinden Gertrude Stein, 1974)
  • Blomsten og forræderiet (opera 1975)
  • Det forsømte forår (klarinet og klaver 1978)
  • Den otteøjede skorpion (opera 1979)
  • op. 90 Målbevidst (violin, blokfløjte, cembalo og strygere)
  • op. 137 Why-Therefor- Play (fløjte og klaver 1981)


  1. ^ kvinfo.dk. "Ursula Reuter Christiansen". Hentet 2016-01-19.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en dansk komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.