Erik Ninn-Hansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Erik Ninn-Hansen
Folketingets formand
Embedsperiode
10. januar 1989 – 3. oktober 1989
Monark Margrethe 2.
Foregående Svend Jakobsen
Efterfulgt af Hans Peter Clausen
Justitsminister
Embedsperiode
10. september 1982 – 10. januar 1989
Statsminister Poul Schlüter
Del af Regeringen Schlüter I, II og III
Foregående Ole Espersen
Efterfulgt af Hans Peter Clausen
Finansminister
Embedsperiode
17. marts 1971 – 11. oktober 1971
Statsminister Hilmar Baunsgaard
Del af RKV-regeringen
Foregående Poul Møller
Efterfulgt af Henry Grünbaum
Forsvarsminister
Embedsperiode
2. februar 1968 – 17. marts 1971
Statsminister Hilmar Baunsgaard
Del af RKV-regeringen
Foregående Victor Gram
Efterfulgt af Knud Østergaard
Politisk leder for Det Konservative Folkeparti
Embedsperiode
1971 – 1974
Foregående Poul Møller
Efterfulgt af Poul Schlüter
Medlem af Folketinget
valgt i Kertemindekredsen (fra valget 1950)
Slagelsekredsen (fra 1960)
Odense Vest- og Sydkreds (fra 1971)
Embedsperiode
1953 – 1994
Valgt ved Første gang ved valget 21. april 1953
Personlige detaljer
Født 12. april 1922Rediger på Wikidata
Fødselssted Skørpinge
Død 20. september 2014 (92 år)
Dødssted CharlottenlundRediger på Wikidata
Statsborgerskab DanmarkRediger på Wikidata
Politisk parti Det Konservative Folkeparti
Ægtefælle Astrid Pedersen (g. 1947; d. 2010)
Uddannelse og virke
Uddannelse cand.jur.
Uddannelsessted Københavns Universitet, 1948
Beskæftigelse Advokat
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erik Ninn-Hansen (født 12. april 1922 i Skørpinge, død 20. september 2014[1]) var en dansk minister, folketingsmedlem og formand for Folketinget, valgt for Det Konservative Folkeparti. Erik Ninn-Hansen var uddannet cand.jur. og advokat.

Uddannelse og erhverv[redigér | redigér wikikode]

Han var søn af gårdejer Christian Hansen (1881-1968) og lærer Marie Ninn (1887-1977). Erik Ninn-Hansen blev student fra Slagelse Gymnasium 1941 og gik ind i modstandskampen som medstifter af Studenternes Efterretningstjeneste sammen med bl.a. Arne Sejr.

Efter befrielsen blev han uddannet jurist fra Københavns Universitet i 1948. Samme år blev han formand for Konservativ Ungdom, hvilket han var frem til 1950. Fra 1948-55 var han sekretær i Østre Landsret, fik sagførerbestalling 1952 og drev selvstændig sagførervirksomhed fra 1955 til 1968.

Politisk karriere[redigér | redigér wikikode]

1953 blev han valgt til Folketinget. Efter grønlandsskibet M/S Hans Hedtoft's dramatiske forlis i januar 1959 forsøgte han sammen med SF'eren Aksel Larsen forgæves at få stillet den ansvarlige grønlandsminister Johannes Kjærbøl for rigsretten. Ninn-Hansen var forsvarsminister 1968-1971, finansminister i 1971 og politisk leder for Det Konservative Folkeparti 1971-1974 og justitsminister 1982-89. Han var derpå formand for Folketinget januar til oktober 1989. I 1994 trådte han ud af Folketinget.

Tamilsagen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Tamilsagen

Som følge af sin rolle i Tamilsagen gik Ninn-Hansen af som justitsminister i 1989. I 1993 kom højesteretsdommer Mogens Hornslets rapport frem, som rummede særdeles belastende vurderinger om Ninn-Hansen og som kostede KV-regeringen magten. Ved den første rigsretssag siden 1910 blev han i 1995 idømt fire måneders betinget fængsel for brud på ministeransvarlighedsloven, idet rigsretten fandt, at det var ulovligt, at han som minister gennemtvang et stop for familiesammenføringer for tamilske flygtninge uden om Folketinget.

I et interview med Jyllands-Posten i 2003 udtalte han: "Der var ingen tvivl om, at ansvaret for det, der skete, var mit alene. Jeg ønskede ikke, at embedsmændene skulle trækkes ind i noget. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at undgå det".

Privat[redigér | redigér wikikode]

Ninn-Hansen blev den 3. juli 1947 gift med ekspeditionssekretær, cand.jur. Astrid Pedersen (1923-2010) i Krummerup.

I 2010 flyttede han fra sin villa i Gentofte til en ældrebolig ikke langt fra sin gamle adresse.

Hæder[redigér | redigér wikikode]

Ninn-Hansen blev Ridder af Dannebrogordenen 1967 og Kommandør 1969, men mistede sin orden, efter han blev dømt ved rigsretssagen.

Han blev i 1989 æresmedlem af Konservativ Ungdom.

Medlem af bestyrelser og andet[redigér | redigér wikikode]

  • 1955-59: Tilsynsførende ved Krebs' Skole
  • 1959-67: Formand for Krebs' Skoles bestyrelse
  • 1955-60: Redaktør af tidsskriftet Vor Tid
  • 1960-68: Medlem af udvalget til undersøgelse af Grønlands erhvervsmæssige og politiske udvikling
  • 1966-68: Formand for bestyrelsen for Volvo Traktor A/S
  • 1961-68: Medlem af bestyrelsen for Aarhuus Stiftstidende A/S
  • 1967-68. Medlem af bestyrelsen for Kryolitselskabet Øresund A/S

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Erik Ninn-Hansen er død. Berlingske. 29. september 2014. Hentet 29. september 2014. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Erik Ninn-Hansen har skrevet følgende bøger:

  • Syv aar for VKR, 1974.
  • Fra Christmas til Baunsgaard. Dansk politik 1948-1973, 1985.
  • Ret færd mellem jura og politik, 1990.
  • Christmas Møller, 1991.
  • Værelse 28. Dansk politik 1974-1994, 1997.

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]

Gilbert Stuart Williamstown Portrait of George Washington.jpg Artiklen om politikeren Erik Ninn-Hansen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
Dansk Stub
Denne artikel om en dansk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Politiker