Spring til indhold

Hjælp-diskussion:Vejledning for administratorer

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Blot til orientering, afsnittet "Taksering af blokeringer" lader til at være opstået ud af den blå luft. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 14. maj 2007 kl. 18:30 (CEST)

Testskabeloner / Taksering af blokeringer

[rediger kildetekst]

Hej.

Hvilke {{test}}-skabeloner indsætter man på diskussionssiderne for nye brugere, som starter deres karriere med copyvio-oprettelser? Christian Giersing 17. jul 2008, 18:03 (CEST)

Man kan eventuelt indsætte en almindelig {{velkommen}} samt en {{copyvioslettet}} - det kan jo være, brugeren har været i god tro, men bare ikke har forstået ophavsretspolitiken. --Sabbe 17. jul 2008, 18:18 (CEST)
Kan man som ikke-administrator ikke også bruge en {{ophavsret}}? Christian Giersing 17. jul 2008, 18:19 (CEST)
Ja selvfølgelig kan man det! Man kan bruge alt som ikke-administrator, så det er på ingen måde alt om at gøre og blive administrator. Det eneste de kan bruges til udover de "almindelige burgere" er at slette og blokere. --Sabbe 17. jul 2008, 18:25 (CEST)

Nye perioder

[rediger kildetekst]

Jeg fik ændret 5 minutter til 15 minutter, fordi 5 minutter er vist liiige lidt for kort tid til at en bruger kan forstå at han gør noget galt (og måske kan brugeren ikke engang opdage at han er blokeret, fordi tidsmellemrummet mellem redigeringerne er længere end de 5 minutter). 2 uger er også tilføjet, for de mere grove tilfælde af hærværk. --Masz () 29. jun 2009, 18:11 (CEST)

Jeg ville ønske at jeg kunne se takseringslisten i blokeringssituationen - enten fordi jeg bare skulle vælge den næste i dropdown-listen eller fordi takseringslisten var synlig på blokeringssiden (enten ved indlejring, eller fordi det nu bare var der, den var). Som det er nu, er det lige lidt for besværligt. --Palnatoke 7. okt 2009, 13:20 (CEST)

Bandlysning af hærværksbrugere

[rediger kildetekst]

Jeg har lige præciseret afsnittet omkring blokeringer. Jeg mener ikke, at taksten bør være 1 måned og så næste skridt en formel afstemning om bandlysning. Bandlysning bør forbeholdes til "seriøse" brugere mens folk, der blot skrive "pik og patter" skal håndteres af administratorerne. 1 år bør være nok til de fleste og ellers kan man jo bare blokere igen. --MGA73 22. jul 2010, 23:00 (CEST)

Patruljering: Hvorfor blokering efter advarsel uden efterfølgende hærværk

[rediger kildetekst]

Ifølge vejledningen for patruljering skal man indsætte en advarselsskabelon ({{test}}, {{test2}} eller {{test3}}) efter at have fjernet hærværk. Det har jeg gjort flere gange de sidste par dage, hvor jeg efterfølgende har set at hærværksmanden er blevet blokeret efter at advarslen er givet, uden at vedkommende har lavet yderligere hærværk. Jeg synes ikke at det giver mening at give en advarsel, hvis man alligevel blokeres selvom man følger advarslen og stopper.

Så enten kan man lige så godt stoppe med at give advarsler, og fjerne det punkt fra vejledningen, eller også burde administratorerne vente og se om advarsel virker før man tyr til blokering. Jeg føler mig i hvert fald lidt til grin ved at følge vejledningen og give meningsløse advarsler. Mvh. Kartebolle (diskussion) 15. sep 2016, 10:13 (CEST)

Hej Kartebolle. Advarsler er altid en god ting, det giver alle brugere et nemt tilgængeligt historisk overblik over "synderens" adfærd.
Hvis det er nogle af mine blokeringer du har lagt mærke til, tilsyneladende efter at der ikke kom mere hærværk, så er de baseret på deres tidligere blokeringer, deres bidrag siden udløbet af den forrige blokering og min generelle mavefornemmelse for hvad der kan forventes.
En bruger, det være sig en registreret konto eller en IP-bruger, som har flere blokeringer bag sig, har bidraget med hærværk siden sidst og så dukker op igen med det samme nonsens, vurderer jeg til at være uden for pædagogisk rækkevidde og de får derfor næste trin på blokeringsskalaen, selvom der tilsyneladende er ro på.
Sandsynligheden for at disse vil reagere på en advarsel er minimal, men som nævnt, det giver et godt umiddelbart overblik over deres væremåde. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 15. sep 2016, 10:31 (CEST)

Forslag: Vejledning for patruljering på sin egen hjælpeside

[rediger kildetekst]

Hej. Jeg synes at det virker mærkeligt at vejledningen for patruljering står på siden Hjælp:Vejledning for administratorer når vejledningen henvender sig til alle brugere. Er der indvendinger imod at jeg opretter siden Hjælp:Vejledning for patruljering og flytter teksten dertil? Jeg tror at det vil gøre vejledningen nemmere at finde for brugere som ikke er administratorer. Mvh. Kartebolle (diskussion) 15. sep 2016, 10:56 (CEST)

Jeg kan se at Wikipedia:Patruljering eksisterer, men den viderestiller til afsnittet her. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 15. sep 2016, 11:10 (CEST)