Hjorte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Hjorte ?
Billeder af et par medlemmer af familien Cervidae (med uret fra top til venstre)  Kronhjort, Sikahjort, Barasinga, rensdyr og Pampashjort.
Billeder af et par medlemmer af familien Cervidae
(med uret fra top til venstre)
Kronhjort, Sikahjort,
Barasinga, rensdyr og Pampashjort.
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Artiodactyla
(Parrettåede hovdyr)
Underorden: Ruminantia
(Firemavedrøvtygger)
Familie: Cervidae (Hjorte)
Goldfuss, 1820
udbredelse af alle arter af hjorte
udbredelse af alle arter af hjorte

Hjorte (Cervidae) er en familie af firemavedrøvtyggere i ordenen Parrettåede hovdyr (Artiodactyla).

Fiktion[redigér | redigér wikikode]

I fiktion trækker flyvende rensdyr julemandens slæde. En anden kendt fiktionshjort er Bambi. I den oprindelige historie af Felix Salten, var han et rådyr; men i Disneyfilmen er han en hvidhalet hjort.

I nordisk mytologi lever de fire hjorte Dain, Dvalin, Dunør og Duratro i toppen af Yggdrasil. I antikkens Grækenland var guden Aristaios hyrdeguden for hjorte og bikuber.

Hjorte i kirkekunsten[redigér | redigér wikikode]

I Laterankirken i Rom ses en hjort på hver side af korset.

Den senantikke dyresymbolik Fysiologus, nedskrevet mellem 100- og 200-tallet, men først oversat fra græsk til latin omkring år 400, tilskriver hjorten evnen til at besejre slanger. I den klassiske version trækker hjorten slangen frem ved hjælp af sit næsebor, og dræber den så; mens hjorten i den kristne version skyller slangen ud af hulen ved hjælp af vand, som en parallel til dåben. [1] Symbolikken blev så overført til Kristus, som overvinder djævelen; og blev dertil et billede på den troende, som overvinder synden. [2] I den pragtfulde mosaik over alteret i kirken San Clemente i Rom ses hjorte, der drikker fra paradisets fire floder. [3] I Laterankirken er hjortene afbildet på hver sin side af Kristi kors.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://www.amazon.com/Ancient-Natural-History-Histories-Antiquity/dp/0415115450 (s. 232)
  2. ^ Kirsti Gulowsen og Olaf Steen: Roma (s. 155), Dreyers forlag, Oslo 2016, ISBN 978-82-8265-160-8
  3. ^ https://www.khanacademy.org/humanities/medieval-world/latin-western-europe/romanesque1/a/the-basilica-of-san-clemente-rome

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: