Anthony Giddens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Anthony Giddens

Anthony Giddens, Baron Giddens (født 8. januar 1938) er en britisk sociolog som blandt andet har været en vigtig ideologisk inspirator for New Labour, idet han formulerede den såkaldte «tredje vej», som repræsenterer en fornyelse af først og fremmest Labour, det engelske socialdemokrati; idéen har også inspireret socialdemokratiske partier i andre lande, bl.a. Danmark.

Han er især kendt for sin strukturationsteori og for sit holistiske syn på det moderne samfund. Han anses af mange for at være en af de mest prominente nyere bidragydere inden for sociologi. Han har udgivet mindst 34 bøger og er blevet udgivet på mere end 29 sprog. I gennemsnit har han udgivet en bog om året. Han er blevet beskrevet som Storbritanniens mest berømte samfundsvidenskabelige forsker siden John Maynard Keynes.[1]

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Giddens er født og opvokset i Edmonton, London i den lavere middelklasse. Han var den første i sin familie som kom på universitetet. Han fik sin første akademiske titel fra Hull University i 1959 og fik senere en kandidatgrad fra London School of Economics. Dette blev efterfulgt af en Ph.d-grad fra University of Cambridge i 1974. I 1961 fik han et job på University of Leicester, hvor han underviste i socialpsykologi. På universitetet i Leicester mødte han den tyske sociolog Norbert Elias og begyndte her at finde sit eget teoretiske ståsted. I 1969 fik han en stilling ved University of Cambridge, hvor han senere hjalp med til at etablere The Social and Poltical Sciences Committee (SPS) – en enhed under det økonomiske fakultet.

Giddens tre perioder[redigér | redigér wikikode]

Det er muligt at opdele Giddens akademiske karriere i tre perioder.
I den første periode udviklede han en vision for moderne sociologi, hvor han præsenterede en teoretisk og metodisk forståelse af sociologiens område ved kritisk omformulering af den klassiske sociologi. Hans mest anerkendte værker fra denne periode inkluderer Capitalism and Modern Social Theory (1971) og New Rules of Sociological Method (1976).

I Giddens anden periode udviklede han strukturationsteorien, som er en analyse af begreberne agent og struktur, hvor han forsøger at overskride den spænding, der eksisterer mellem individ og samfund. Central Problems in Social Theory (1979) og The Constitution of Society (1984) er hans hovedværker fra denne periode og bragte ham stor international anerkendelse.

I den seneste og tredje periode har Giddens haft fokus på modernitet, globalisering og politik, hvor fokus især har været modernitetens indflydelse på det sociale og private liv. Denne periode afspejler hans kritik af postmodernisme og fremlægger en ny "utopisk-realistisk" tredje vej inden for politik, hvilket han blandt andet skriver om i Consequence of Modernity (1990), Modernity and Self-Identity (1991), The Transformation of Intimacy (1992), Beyond Left and Right (1994), The Third Way og på dansk Europa i Globaliseringens Tidsalder (2007).

Samfundets skabelse[redigér | redigér wikikode]

Giddens skelner her mellem natur og samfund, idet han hævder, at naturen eksisterer uafhængigt af menneskets viden, og den følger sine egne lovmæssigheder. Samfundet er derimod produceret af mennesket og kan ikke eksistere uafhængigt af mennesket. [2] Denne forudsætning ligger i forlængelse af den klassiske sociologi, men anfægtes bl.a. af Niklas Luhmanns systemteori.

Moderniteten skabes gennem refleksivt anvendt viden, og står derfor i modsætning til de præmoderne samfundstypers handlingsregulering, hvor vægten var lagt på at afklare traditioner og fastlægge ritualer. Sociologien er i sig selv en følge af moderniteten:

"Sociologiens diskurs og begreber, teorier og resultater fra de andre samfundsvidenskaber "cirkulerer" kontinuerligt ud og ind af det, de beskriver. Gennem dette restrukturerer de refleksivt deres genstandsfelt, som i sig selv har lært at tænke sociologisk. Moderniteten er selv dybt og grundlæggende sociologisk." [3]

Modernitet og selvidentitet[redigér | redigér wikikode]

Her hævder Giddens, at moderniteten er præget af en institutionel refleksivitet, som underminerer traditionelle vaner og skikke. Institutionerne er under global påvirkning og samspillet skaber såvel forandringer i de samfundsmæssige institutioner som i hverdagsliv, personlighed, identitet og intime relationer. Som følge heraf bliver selvet et refleksivt projekt, som består i at opretholde sammenhængende, men konstant reviderede biografiske fortællinger, dvs. en positiv selvbiografi.

De svækkede traditioner tvinger individerne til at træffe egne valg af livsstil, og disse valg bliver stadig vigtigere i opretholdelsen af selvidentitet. I den daglige aktivitet ses konsekvenserne af de skiftende valgsituationer. [4] I en overordnet sammenhæng ses konsekvenserne som nye ricisi på globalt plan. [5]

Globalisering[redigér | redigér wikikode]

I Europa i globaliseringens tidsalder argumenterer Anthony Giddens for, at de europæiske staters velfærdsmodeller kun kan overleve, hvis de gennemløber en række nødvendige reformer. Disse reformer skal imødegå de globale udfordringer til økonomien og de interne problemer i landene. [6] Forandringerne er en forudsætning for at kunne skabe økonomisk omfordeling med social balance, og kan kun sikres gennem en styrkelse af EUs institutioner. [7]

Ophævelsen af tid og rum[redigér | redigér wikikode]

Dette begreb er en af Anthony Giddens, kendermærker. Ophævelsen af tid og rum tager udgangspunkt i Marshall McLuhans teori om den globale landsby, netop idet at de begge mener at den informationsteknologiske revolution, vil gøre verden mindre ved hjælp af mulighed for international kommunikation .

Ophævelsen af tid og rum, er altså et begreb der kan bruges til at forstå nutidens muligheder inden for elektronik og kommunikation. For blot 200 år siden, var der ikke de samme muligheder i Danmark som man har i dag. Dette skyldes som sagt den informationsteknologiske udvikling som finder sted under det senmoderne samfund . I takt med at det samfund man kendte blev mere og mere moderniseret, opstod nye muligheder i form af kommunikation og udforskning af verden. Der blev mulighed for at snakke med bekendte over telefon, man opfandt bilen, flyet, fjernsynet og computeren .

Altså blev afstanden nedbrudt, og derved ophæves forståelsen af tid og rum. Vi får videre givet vigtigt information, sekunder efter det er hændt, vi er altid opdateret og tilstedeværende i internationale hændelser, vi er ikke længerer kun danske borgere. Vi er nu også borgere i et globalt samfund.

Dansk introduktion[redigér | redigér wikikode]

Der foreligger en grundig dansk introduktion til Giddens' begreber. Her sættes Giddens produktion ind i en historisk sammenhæng, ligesom forfatteren søger at etablere en kritisk indfaldsvinkel til Giddens' betydning som sociolog.[8]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. George Ritzer (ed.), The Blackwell Companion to Major Contemporary Social Theorists, Blackwell Publishing, 2003, ISBN 1-4051-0595-X
  2. Giddens (1984)
  3. (Giddens (Kbh. (1999), s. 43)
  4. Giddens (Kbh. 1996)
  5. Giddens (Kbh. 1999)
  6. Især indvandringen, trafik- og miljøproblemerne og følgerne af et stigende aldersgennemsnit med flere pensionister., Giddens (2007)
  7. Giddens (2007)
  8. Kaspersen (2001)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Anthony Giddens:The Constitution of Society (1984)
  • Anthony Giddens: Modernitet og selvidentitet Hans Reitzel(Kbh. 1996)
  • Anthony Giddens:Modernitetens konsekvenser Hans Reitzel(Kbh. 1999)
  • Anthony Giddens: En løbsk verden Hans Reitzel(Kbh. 2000)
  • Anthony Giddens: Europa i Globaliseringens Tidsalder (2007).
  • Lars Bo Kaspersen (LBK): "Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker", Hans Reitzel (Kbh. 2001)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]