Islandsk rektion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Islandsk (sprog)
Artikel
Rektion
Adjektiver
Adverbier
Navneord
Stedord
Sætninger
Talord
Tider
Verbalformer
Verbalmåder
Verber
Mediopassiv
Omlyd

Rektion er læren om, hvordan ord styrer kasus i de sprog som faldbøjes. På islandsk kan de fleste ordklasser styre et eller flere kasus, og dette gennemgås nedenfor. De ordklasser som forekommer hyppigst i regerende funtion er verber og præpositioner, og når man nævner rektion, så tænker de fleste nok på dem. De gives derfor forrang, men faktisk kan et antal andre ordklasser regere fald, som illustreret nedenfor.

Verber[redigér | redigér wikikode]

Selv om vi forsøger at give regler for verbernes faldstyring, hvor de da findes, må man i sidste ende lære udenad, hvilket kasus verberne styrer. F.eks. betyder både hitta (med akkusativ) og mæta (med dativ) at møde, om end undertiden med en lille betydningsforskel. Mæta betyder snarere at støde [tilfældigt] på mens hitta tenderer til at betyde et aftalt møde.

Akkusativ[redigér | redigér wikikode]

Mange verber styrer akkusativ. Nogle eksempler.

Finna (at finde): Loks fundum við stöðina (Til sidst fandt vi stationen).

Sjá (at se): Þaðan er hægt at sjá hafið (Derfra er det muligt at se havet ).

Dativ[redigér | redigér wikikode]

Atter andre styrer dativ. Ofte er det sådanne, der udtrykker noget med at sætte noget i bevægelse, men der er mange undtagelser.

Hann safnar frímerkjum (Han samler frimærker).

Hver ætlar að kasta fyrsta steininum? (Hvem vil kaste den første sten?)

Hann ýtti henni frá sér (Han skubbede hende fra sig.).

Genitiv[redigér | redigér wikikode]

Et mindre antal verber styrer genitiv.

Hún saknaði afa síns Hun savnede sin bedstefar.

Hertil hører også gæta (at passe på), njóta (nyde) og flere.

Leita, at søge og bíða at vente på kan styre genitiv, men det er i moderne sprogbrug mere almindeligt at sige leita að og bíða eftir (+ dativ i begge tilfælde), men ikke leita að eller bíða eftir.

Bíddu mín (genitiv), men bíddu eftir mér (præposition med dativ), vent på mig.

Ved spyrja (at spørge) kan vi vælge, om vi bruger den faste ordlyd spyrja frétta i stedet for spyrja eftir fréttum eller spyrja um fréttir. De senere eksempler er ikke direkte forbudt, men dog meget sjældnere.

Akkusativ og akkusativ[redigér | redigér wikikode]

Allir kölluðu hana bjána (Alle kaldte hende et fjols).

Dativ og akkusativ[redigér | redigér wikikode]

Når verber har både hensynsled og genstandsled, står hensynsled oftest i dativ og genstandsled i akkusativ --- se nedenfor for det modsatte tilfælde.

Ég gaf mömmu minni blómin Jeg gav blomsterne til min mor[1].

Akkusativ og dativ[redigér | redigér wikikode]

Her har vi hensynsled i akkusativ og genstandsled i dativ. Ordfølgen er i dette tilfælde ikke fleksibel.

Hann svipti mig vinnunni Han tog mit job fra mig[2].

Akkusativ og genitiv[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Dativ og dativ[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Dativ og genitiv[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Præpositioner[redigér | redigér wikikode]

Bruno Kress' klassificering og rækkefølge følges for det meste her. Præpositionerne opregnes efter deres rektion, dvs. efter hvilket fald de styrer[3].

Akkusativ[redigér | redigér wikikode]

Um.

Gegnum (í gegnum).

Kringum (í kringum).

Umhverfis.

Umfram.

Dativ[redigér | redigér wikikode]

Af.

Frá.

Úr.

Undan.

.

Móti (á móti), mót.

Gegn, gegnt.

Andspænis, gagnvart, öndvert.

Samkvæmt.

Hjá.

Nærri, nær, næst, nálægt.

Fjarri, fjær.

Handa.

Akkusativ eller dativ[redigér | redigér wikikode]

Hovedreglen for, om præpositionen tager akkusativ eller dativ, er den samme som på tysk, dvs. akkusativen benyttes, når det drejer sig om en bevægelse fra eller til et sted, mens dativen betegner ophold på stedet.

Í.

Á.

Yfir.

Undir.

Fyrir.

Eftir.

Með.

Við.

Genitiv[redigér | redigér wikikode]

Til.

Milli, millum.

Megin.

Vegna.

Sakir.

Í stað.

Innan.

Utan.

Ofan.

Neðan.

Norðan.

Austan.

Sunnan.

Vestan.

Handan.

Auk.

Navneord[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Stedord[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Talord[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Adjektiver[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Adverbier[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Frifald[redigér | redigér wikikode]

Hermed menes der faldord i akkusativ, dativ eller genitiv som ikke styres af noget bestemt ord. Den islandske betegnelse er aukafallsliður hvor aukafall (ekstrafald) er islandsk for en oblik kasus. Liður betyder led, altså i dette fald et sætningsled. Vi vil indtil videre kalde dem frifald[4]. Man kan sammenligne de forskellige tilfælde med latin, som har et stort antal af sådanne konstruktioner[5].

Akkusativ[redigér | redigér wikikode]

Tidsakkusativ (accusativus temporis): Hann var einn dag á leiðinni. (Han var en dag undervejs.)

Dativ[redigér | redigér wikikode]

Instrumentaldativ (ablativus instrumentalis): Hann klæddi sig hlýjum fötum. (Han tog varme klæder på.)

Genitiv[redigér | redigér wikikode]

Tidsgenitiv: Hann les kvölds og morgna. (Han læser morgen og aften.)

Artsgenitiv[6]: Aukafallsliðir eru margs konar. (Der findes mange slags frifald.)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Dette er den normale ordfølge. Man kunne sige ég gaf blómin mömmu minni, men i det tilfælde er det blomsterne, som man vil fremhæve, og denne ordfølge er ret sjælden.
  2. ^ Her skal man benytte denne ordfølge. Teoretisk kunne man vende om på den i poesien, men det er et særtræk på islandsk, som på så mange andre sprog, at poesien har, om man kan sige det så, „sin egen syntaks”.
  3. ^ Det må understreges kraftigt, at man finder lidt forskellige lister hos forskellige grammatikere, da det undertiden er en definitionssag, hvad man kalder en præposition og hvad et adverbium, jvf. nærri, nær, næst, og nogle tillader en præposition bestående af to ord, andre ikke. Men som sagt, indtil videre følges Kress her, hovedsageligt fordi han har en af de bedste eksempelsamlinger. Men den „endelige, evige sandhed” er denne liste ikke.
  4. ^ Og hermed har vi en dansk neologisme. Undertiden må man danne nye ord, og alternativerne så ikke netop lovende ud.
  5. ^ Det har været kritiseret, at man undertiden går for vidt i at kalde de forskellige akkusativer, dativer og genitiver frifald, når man i mange tilfælde lige så godt kan definere det vedkommende fald som værende regeret af et andet ord, som oftest et ord som selv kan stå i et fald --- navneord, stedord, tillægsord osv. (Íslensk tunga III, s. 315.) De givne eksempler skulle dog være korrekte eksempler for frifald. Det bør bemærkes, at der især findes ret få uomtvistelige eksempler i genitiven.
  6. ^ Ordet artsgenitiv tjener som pladsholder indtil videre for mangel på bedre.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Blöndal Magnússon, Ásgeir (1995). Íslensk orðsifjabók. Reykjavík: Orðabók Háskólans. 
  • Blöndal, Sigfús (1920–1924). Íslensk-dönsk orðabók, Islandsk-dansk ordbog. Reykjavík: Prentsmiðjan Gutenberg. 
  • Braune, Wilhelm (1981). Gotische Grammatik. Tübingen: Max Niemeyer Verlag. 
  • Einarsson, Stefán (1949). Icelandic, Grammar, Texts, Glossary. Baltimore: Johns Hopkins University Press. 
  • Friðjónsson, Jón (1989). Samsettar myndir sagna. Reykjavík: Málvísindastofnun Háskóla Íslands. 
  • Guðmundsson, Valtýr (1922). Islandsk grammatik. København: H. Hagerups Forlag. 
  • Halldórsson, Halldór (1950). Íslenzk málfræði handa æðri skólum. Reykjavík: Ísafoldaprentsmiðja h.f. 
  • Jóhannesson, Alexander (1920). Frumnorræn málfræði. Reykjavík: Félagsprentsmiðjan. 
  • Jóhannesson, Alexander (1956). Isländisches etymologisches Wörterbuch. Bern: A. Francke AG Verlag. 
  • Jóhannesson, Alexander (1923–1924). Íslenzk tunga í fornöld. Reykjavík: Bókaverzlun Ársæls Árnasonar. 
  • Kress, Bruno (1982). Isländische Grammatik. VEB Verlag Enzyklopädie, Leipzig. 
  • Krause, Wolfgang (1971). Die Sprache der urnordischen Runeninschriften. Heidelberg: Carl Winter - Universitätsverlag. 
  • Kvaran, Guðrún; Höskuldur Þráinsson; Kristján Árnason; et al. (2005). Íslensk tunga I–III. Reykjavík: Almenna bókafélagið. ISBN 9979-2-1900-9. OCLC 71365446. 
  • Voyles, Joseph B. (1992). Early Germanic Grammar. San Diego: Academic Press. ISBN 0-12-728270-X. 


Sprog og litteraturStub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.