Spring til indhold

Islandske talord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Islandsk (sprog)
Artikel
Rektion
Adjektiver
Adverbier
Navneord
Stedord
Sætninger
Talord
Tider
Verbalformer
Verbalmåder
Verber
Mediopassiv
Omlyd

Islandske talord deles i ordinaltal og kardinaltal, som vanligt. De beskrives her kort.

Talordene fra én til fire bøjes i kasus, køn og tal. De andre bøjes kun, når de i virkeligheden er navneord.

Talordene én til fire bøjes i tur og orden.

Talord einn (en)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ einn ein eitt einir einar ein
akkusativ eina eina
dativ einum einni einu einum
genitiv eins einnar eins einna

Brug og bøjning af einn kompliceres lidt af det faktum, at einn også er et indefinift stedord. I så fald forefindes der en alternativ form for maskulinum, akkusativ, ental, einan i betydningen helt alene, ensom. Lidt ældre tekster (men dog ikke fra den første tid) tenderer i nogen grad til at benytte einn næsten som en ubestemt artikel, men den udvikling standsedes og forefindes ikke mere. Gennem dansk indflydelse kan man også støde på en slags komparation, dvs. hinn einasti (den eneste) o.lign. Denne omtale vil blive fortsat eller helt flyttet til stedordet einn, når det en gang foreligger.

Talord tveir (to)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ tveir tvær tvö tvennir tvennar tvenn
akkusativ tvo tvenna
dativ tveimur tvennum
genitiv tveggja tvennra
Talord þrír (tre)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ þrír þrjár þrjú þrennir þrennar þrenn
akkusativ þrjá þrenna
dativ þremur þrennum
genitiv þriggja þrennra
Talord fjórir (fire)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ fjórir fjórar fjögur fernir fernar fern
akkusativ fjóra ferna
dativ fjórum fernum
genitiv fjögurra fernra

Pluralisformerne benyttes, når man skal angive tallet på noget, som allerede grammatisk er i pluralis, f.eks. fern föt (fire sæt klæder), einar dyr (en dør) eller þrennir vettlingar (tre par vanter).

Hundrað (hundrede) er et navneord (neutrum), þúsund (tusind) er enten neutrum eller femininum, og ellers bruger islandsk det europæiske system for højere tal, skiftevis femininum og maskulinum, milljón er femininum, milljarður er maskulinum etc. Desuden findes der en mængde ord, som betegner mængder, men deres beskrivelse hører ellers til de forskellige ordarters paragraffer f.eks. tylft (dusin), þrenna (tre af noget, som f.eks. i poker), þrisvar (tre gange) osv.

De første tyve er disse.

Tallene 1 - 20
einn én ellefu elleve
tveir to tólf tolv
þrír tre þrettán tretten
fjórir fire fjórtán fjerten
fimm fem fimmtán femten
sex seks sextán seksten
sjö syv sautján sytten
átta otte átján atten
níu ni nítján nitten
tíu ti tuttugu tyve

De bøjes normalt som adjektiver. Der angives mønstre som påkrævet.

Fyrstur (første), stærk bøjning
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ fyrstur fyrst fyrst fyrstir fyrstar fyrst
akkusativ fyrstan fyrsta fyrsta
dativ fyrstum fyrstri fyrstu fyrstum
genitiv fyrsts fyrstrar fyrsts fyrstra
Fyrsti (første), svag bøjning
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ fyrsti fyrsta fyrsta fyrstu
akkusativ fyrsta fyrstu
dativ
genitiv

Annar (anden) bøjes nøjagtigt som det indefinitive stedord annar.

Fra og med þriðji bøjes ordinaltallene som svage adjektiver.

Þriðji (tredje)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ þriðji þriðja þriðja þriðju
akkusativ þriðja þriðju
dativ
genitiv

De første tyve ordinaltal følger.

Tallene 1. - 20.
fyrstur, fyrsti første ellefti ellevte
annar anden tólfti tolvte
þriðji tredje þrettándi trettende
fjórði fjerde fjórtándi fjertende
fimmti femte fimmtándi femtende
sjötti sjette sextándi sekstende
sjöundi syvende sautjándi syttende
áttundi ottende átjándi attende
níundi niende nítjándi nittende
tíundi tiende tuttugasti tyvende
  • Blöndal Magnússon, Ásgeir (1995). Íslensk orðsifjabók. Reykjavík: Orðabók Háskólans.
  • Blöndal, Sigfús (1920-1924). Íslensk-dönsk orðabók, Islandsk-dansk ordbog. Reykjavík: Prentsmiðjan Gutenberg.
  • Braune, Wilhelm (1981). Gotische Grammatik. Tübingen: Max Niemeyer Verlag.
  • Einarsson, Stefán (1949). Icelandic, Grammar, Texts, Glossary. Baltimore: Johns Hopkins University Press.
  • Friðjónsson, Jón (1989). Samsettar myndir sagna. Reykjavík: Málvísindastofnun Háskóla Íslands.
  • Guðmundsson, Valtýr (1922). Islandsk grammatik. København: H. Hagerups Forlag.
  • Halldórsson, Halldór (1950). Íslenzk málfræði handa æðri skólum. Reykjavík: Ísafoldaprentsmiðja h.f.
  • Jóhannesson, Alexander (1920). Frumnorræn málfræði. Reykjavík: Félagsprentsmiðjan.
  • Jóhannesson, Alexander (1956). Isländisches etymologisches Wörterbuch. Bern: A. Francke AG Verlag.
  • Jóhannesson, Alexander (1923-1924). Íslenzk tunga í fornöld. Reykjavík: Bókaverzlun Ársæls Árnasonar.
  • Kress, Bruno (1982). Isländische Grammatik. VEB Verlag Enzyklopädie, Leipzig.
  • Krause, Wolfgang (1971). Die Sprache der urnordischen Runeninschriften. Heidelberg: Carl Winter - Universitätsverlag.
  • Kvaran, Guðrún; Höskuldur Þráinsson; Kristján Árnason; et al. (2005). Íslensk tunga I–III. Reykjavík: Almenna bókafélagið. ISBN 9979-2-1900-9. OCLC 71365446. {{cite book}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  • Voyles, Joseph B. (1992). Early Germanic Grammar. San Diego: Academic Press. ISBN 0-12-728270-X.