Israelske bosættelser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gul: Palæstinensisk selvstyreområde (Område A under Oslo-aftalen)
Lyserødt: Palæstinensisk selvstyreområde med israelsk militær kontrol.(Område B)
Hvidt: Israelsk militært lukket område.(Område C)
Lilla: Israelske bosættelser.
Lyslilla: Bosættelses kommunale områder.
Veje:
Skarp optrukken Grå: Forbudt eller begrænset tilladelse for palæstinensiske køretøjer.

Israelske bosættelser er samfund beboet af israelere på det område, som blev besat i Seksdageskrigen i 1967. De findes på Vestbredden, som dels er under israelsk militær kontrol[1] , dels under palæstinensisk selvstyre-kontrol og i Golan, som er under israelsk civil kontrol. Termen gælder således også:

Yderligere 18 bosættelser eksisterede tidligere på Sinai-halvøen, og 21 i Gaza-striben. De blev forladt som følge af israelsk tilbagetrækning i 1982 (Sinai) og 2005.

Israelsk politik over for disse bosættelser har gået fra aktiv opbakning til fjernelse med magt, og deres fortsatte eksistens og status siden 1970'erne er et af de kontroversielle emner i den arabisk-Israelske konflikt. Ikke mindst Hebron har været genstand for optrapning af konflikten.[4]

International ret og de israelsk bosættelser[redigér | redigér wikikode]

En række internationale organisationer – herunder De Forenede Nationer og Den Europæiske Union – har karakteriseret de israelske bosættelser som et brud på "International Lov". Andre – heriblandt Israel – betragter ikke bosættelserne som et brud på nogen gældende lovgivning.

Ligeledes har diverse NGO'er forskellige meninger på, hvorvidt bosættelserne er lovlige eller ej. Således karakteriserer bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch bosættelserne som værende et brud på "International Lov", mens bl.a. ADL er uenige i denne karakterisering.

USA har gennem årene haft skiftende betragtninger i forhold til lovligheden af de israelske bosættelser. I november 2019 erklærede USAs udenrigsminister, Mike Pompeo, at de israelske bosættelser på Vestbredden ikke er i strid med folkeretten.[5]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ *"Israel, the homeland of the Jews, was established in Palestine in 1948. The Palestine Liberation Organization, under Yasir Arafat, is committed to establishing a Palestinian state, which would include territory on the West Bank and Gaza Strip now partially occupied by Israel." Palestine, The New Dictionary of Cultural Literacy, Third Edition. 2002. "Though Israeli forces withdrew from Nablus and parts of Ramallah on Sunday, traversing war-torn West Bank territory still under partial occupation makes for a difficult trip to school." Taylor, Catherine. "Palestinian schools hit hard by conflict", Christian Science Monitor, April 23, 2002.
  2. ^ BBC NEWS | In Depth | Israel and the Palestinians | issues | Jerusalem: Crucible of the conflict
  3. ^ B'Tselem – East Jerusalem
  4. ^ Israels dobbelte virkelighed på Vestbredden¨¨. Kristeligt Dagblad, 6. januar 2017
  5. ^ USA accepterer Israels bosættelser på Vestbredden, Kristeligt Dagblad, 18. november 2019