Jakob Christmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Wolfgang Jakob Christmann.
Jakob Christmann
Født 1554 Rediger på Wikidata
Rheingau Rediger på Wikidata
Død 16. juni 1613 Rediger på Wikidata
Heidelberg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, universitetslærer Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg Rediger på Wikidata
Arbejdssted Heidelberg Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Note skrevet af Christmann i manuskriptet De revolutionibus fra 1603

Jakob Christmann (født november 1554 i Johannisberg (Rheingau), i dag: Geisenheim – død den 16. juni 1613 i Heidelberg) var en tysk orientalist, som også interesserede sig for problemer inden for astronomien.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Tractatio geometrica de quadratura circuli, 1595

Christmann, der var af jødisk afstamning, konverterede før 1578 til kristendommen. Han studerede orientalisme ved universitetet i Heidelbergs "Collegium Sapientiae" og blev lærer ved Dionysianum. Han fulgte renæssancehumanisten Thomas Erastus til Basel og fortsatte sin studierejse i Breslau, Wien og Prag.

I 1578 grundlagde pfalzgreve Johann Casimir det calvinistisk-reformerte Casmirianum i Neustadt an der Haardt. Christmann sluttede sig til Casimirianumfakultetet i 1582 og dedikerede sin arabiske grammatik, Alphabetum arabicum, til sine kolleger dér.

Da den reformerte tro havde bredt sig ind i Rhinpfalz, vendte Christmann tilbage til Heidelberg for at arbejde ved fakultetet "Collegium Sapientiae" i 1584. Efter en del intern debat om, hvor lærestolen skulle placeres, blev Christmann udnævnt til professor i hebraisk ved universitetet i 1585. Han samlede et katalog over Guillaume Postels (1510–1581) manuskripter, der siden 1551 havde været anbragt på Heidelberg slot. I 1590 udgav han en latinsk oversættelse af Al-Farghanis astronomi. I 1609 blev han udnævnt som Europas anden professor i arabisk efter pres fra kurfyrst Friedrich IV. von der Pfalz.[1]

Copernicusmanuskriptet[redigér | redigér wikikode]

Et manuskript til De revolutionibus af Nicolaus Copernicus gik efter Copernicus' død i 1543 via[2] Rheticus til andre og blev mærket den 16. december 1603 af Christmann med ordene Nicolai Copernick Canonici Varmiensis in Borussia Germaniae mathematici … ("af Canon Nicolaus Copernick fra Warmia i Preussen, Tyskland, af matematikeren …").[3] Efter 1953 befinder det sig på Jagiellobiblioteket ved universitetet i Kraków (Signatur: Ms. BJ. 10 000), og det kan også læses online.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Thomas Hockey: The Biographical Encyclopedia of Astronomers, 2009, ISBN 978-0-387-31022-0 (tysk)
  2. ^ Den oprindelige afskrift, der var en mellemting mellem en rå kopi og en ægte kopi, gik videre til hans ven, Tiedemann Giese (1480–1550), og derfra til Georg Joachim Rheticus (1514–1574), Copernicus' eneste elev, der havde brugt en kopi ved sin udgivelse af De revolutionibus i Nürnberg 1543. Rheticus bragte den med sig til Leipzig og Kraków (1554–1574) og videre til Košice, hvor han døde og overlod den til sin elev og kollega, Valentin Otho (1545–1603), som på sin side bragte den med til Heidelberg, hvor Jakob Christmann (1554-1613) tilføjede sin bemærkning. Hans enke solgte kopien den 17. januar 1614 til Comenius (1592–1670), der efterlod en yderligere bemærkning 21-max.jpg signeret som Johannes Amos Niuannus. Den 5. oktober 1667 var den blevet en del af Bibliotheca Maioratus Familiae Nostitizianae' (1608-1664) i Jauer i Schlesien og Otto von Nostitz satte sin signatur i den [1] på den forreste side. Nostitzbiblioteket blev senere flyttet til Prag, hvor dette bibliotek blev beslaglagt i 1945 af Tjekkiets kommunistiske regering og indlemmet i nationalmuseet i Prag. Den 7. juli 1956 forærede den tjekkoslovakiske regering det til deres polske kammerater som led i en udveksling, og siden den 25. september 1956 befinder kopien sig på Jagiellouniversitetet i Kraków. Omsider blev der taget vare på håndskriftet ved det universitet, hvor Nicholas Copernicus blev uddannet, og hvorfra han modtog det videnskabelige grundlag for sit mindeværdige arbejde. - efter [2] og Marian Zwiercan: The History of Nicholas Copernicus' Autograph - [3]
  3. ^ Venerabilis et eximii iuris utriusque doctoris, Dni Nicolai Copernick Canonici Varmiensis in Borussia Germaniae mathematici celeberimi opus de revolutionibus coelestibus propria manu exparatum et haectenus in biblioteca Georgii Ioachimii Rhetici item Valentini Othonis conferuatum, ad usum studii mathematici procurauit M. Iakobus Christmannus Decanus Facultatis artium, anno 1603, die 19 Decembris [4] [5]

Arbejder[redigér | redigér wikikode]

  • Alphabetum Arabicum cum isagoge Arabice legendi ac scribendi, Neustadt 1582
  • Muhammedis Alfraganii Arabis chronologia et astronomiae elementa, Frankfurt 1590

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]