Jean-Paul Marat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jean-Paul Marat

Jean-Paul Marat - portrait peint par Joseph Boze.jpg

Personlig information
Født 24. maj 1743 Rediger på Wikidata
Boudry Rediger på Wikidata
Død 13. juli 1793 (50 år) Rediger på Wikidata
Paris Rediger på Wikidata
Dødsårsag Knivstik Rediger på Wikidata
Gravsted Panthéon Rediger på Wikidata
Nationalitet Frankrig Fransk
Politisk parti Jakobinerne Rediger på Wikidata
Partner Simone Évrard Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted University of St Andrews Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Journalist, læge, politiker Rediger på Wikidata
Deltog i Den Franske Revolution Rediger på Wikidata
Arbejdssted Paris Rediger på Wikidata
Kendte værker Les Chaînes de l'esclavage Rediger på Wikidata
Signatur
БСЭ1. Автограф. Автографы. 4.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jean-Paul Marat (født 24. maj 1743, død 13. juli 1793) var en schweiziskfødt fransk videnskabsmand og læge, der arbejdede i England, men er mest kendt for sin aktivitet under Den Franske Revolution.

Marat var læge og blev straks efter Den Franske Revolutions udbrud i 1789 politisk aktiv. Han udgav den populære avis "L'Ami du peuple", "Folkevennen". Han var meget voldsom i sine skriverier og opfordrede til yderligheder i opgøret med revolutionens fjender. Han angreb også den grundlovgivende Nationalforsamling. I den radikale Cordeliersklub hørte han til den yderliggående fløj. Han havde fjender, og der blev udstedt arrestordre mod ham, så han måtte flygte til England.

Han vendte dog snart tilbage, blev medlem af kommunestyret i Paris og i 1792 kom han i Nationalkonventet. Hans angreb på de moderate modstandere blev voldsommere, og han blev anklaget for anstiftelse af oprør, men blev frikendt til de parisiske massers jubel. Han bidrog til Girondinernes fald i maj 1793, og hans popularitet nåede usete højder.

Han havde fortsat fjender også blandt revolutionstilhængere, som afskyede hans væsen og hadefulde retorik. En ung pige fra Caen Charlotte Corday blev modtaget af ham, mens han lå i sit badekar, og hun dræbte ham med en kniv. Hun kom under guillotinen, og Marat var nu revolutionens martyr og blev stedt til hvile under stor højtidelighed i Panthéon. Men stemningen vendte hastigt. Robespierre og med ham Rædselsregimet faldt i 1794, og allerede året efter blev Marats lig fjernet fra Panthéon.

Jean-Paul Marat malet af Jacques-Louis David.


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]