Spring til indhold

Jeg, Claudius (tv-serie)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jeg, Claudius
Information
GenreHistorisk fiktion
Skabt af
Medvirkende
Spilletid60 minutter
SprogEngelsk
Sæsoner og afsnit
Antal sæsoner1
Antal afsnit12
Produktion
OmrådeBBC Television Center, London
ProduktionslandStorbritannien
ProducentJoan Sullivan
Martin Lisemore
Udsendt
Oprindelig kanalBBC2
Oprindelig sendt20. september 1976 (1976-09-20) til 6. december 1976

Jeg, Claudius (på engelsk I, Claudius, grafisk skrevet I·CLAVDIVS ) er en tv-serie af BBC fra 1976 baseret på Robert Graves' roman Jeg, Claudius fra 1934 og dens fortsættelse Claudius og Messalina fra 1935. Serien er skrevet af Jack Pulman og har Derek Jacobi i hovedrollen som Claudius, med Siân Phillips, Brian Blessed, George Baker, Margaret Tyzack, John Hurt, Patricia Quinn, Ian Ogilvy, Kevin McNally, Patrick Stewart og John Rhys-Davies i biroller. Serien fortæller historien om det tidlige Romerrige, set fra den aldrende kejser Claudius' perspektiv.

Blandt mange andre produktioner og dramatiseringer er Graves' Claudius-romaner også blevet dramatiseret af BBC Radio 4 i 2010 og på scenen i 1972.

Jeg, Claudius fortæller historien om det tidlige Romerrige, fortalt af den aldrende romerske kejser Claudius, fra år 24 f.Kr. til hans død i 54 e.Kr. Serien åbner med Augustus, den første kejser af Rom, der forsøger at finde en arving, og hans hustru, Livia, der intrigerer for at hendes søn Tiberius skal blive arving. Livia er ekspert i forgiftning og anvender uopdagede mord og forræderi mod sine rivaler til at opnå sine mål, begyndende med Marcellus' død i 22 f.Kr. Intrigerne, forræderierne og mordene fortsætter i mange årtier, gennem Tiberius' regeringstid, hans prætorianerpræfekt Sejanus' politiske sammensværgelse, den gale kejser Caligulas fordærvede styre, kulminerende med hans onkel Claudius tilfældige magtovertagelse. Claudius' oplyste regeringstid er skæmmet af hans utro hustru Messalinas og hans barndomsven Herodes Agrippas forræderi. Til sidst kommer Claudius til at acceptere det uundgåelige af mordet på ham selv og indvilliger i at ægte sin intrigante niece, Agrippina den Yngre, og skabe muligheden for sin gale stedsøn Neros tronbestigelse, hvis katastrofale styre Claudius forgæves håber vil føre til genoprettelse af Den romerske republik.

Serien blev produceret af Joan Sullivan og Martin Lisemore og instrueret af Herbert Wise. Produktionen blev forsinket på grund af komplekse forhandlinger mellem BBC og copyright-indehaverne af Alexander Kordas afbrudte filmversion fra 1937. Dette gav dog manuskriptforfatteren Jack Pulman mere tid til at finjustere sit manuskript.

Serien blev optaget på videobånd i studierne på BBC Television Center, af kunstneriske snarere end budgetmæssige årsager.[1] Jeg, Claudius blev lavet til en relativt lav pris på 60.000 pund for en times udsendelse (svarende til 459.000 pund i 2021 ), i en serie, der havde en samlet spilletid på 650 minutter.[2]

Som antydet i dokumentaren I, Claudius: A Television Epic fra 2002, inkluderede den originale version af afsnit 8, "Zeus, by Jove!", en afsluttende optagelse efter at Caligula har skåret fosteret ud ad Drusillas livmoder, hvilket blev betragtet som meget chokerende. Den blev derfor genredigeret flere gange, selv på premieredagen, efter ordre fra Bill Slater, dengang leder af serieafdelingen. Efter den første udsendelse og en genudsendelse to dage senere blev scenen redigeret igen, så episoden nu er "noget afdæmpet". Den "lidt mere grusomme version" af episodens afslutning (en scene, hvor der anvendtes "makeup på hendes mave") blev angiveligt vist to gange i 1976, men er nu tabt, da BBC ikke længere har en kopi af den. Pulman bemærkede, at det originale manuskript til episoden sluttede med "et langskud, der viser den slagtede kvinde hængende på en vogn".[3][4][5]

Wilfred Josephs skrev titelmusikken. David Wulstan og Clerkes of Oxenford-ensemblet leverede musik til de fleste episoder.

Priser og kritik

[redigér | rediger kildetekst]

Storbritannien

[redigér | rediger kildetekst]

Den første kritik af showet i Storbritannien var negativ.[6] Serien viste sig dog at blive en kæmpe succes hos publikum. Under den oprindelige udsendelse i 1976 anslog BBC, at Jeg, Claudius havde et gennemsnitligt seerantal på 2,5 millioner pr. afsnit, baseret på vurderingsundersøgelser.[7] Blandt andre priser vandt serien tre BAFTA'er i 1977: Derek Jacobi, bedste mandlige hovedrolle (TV); Siân Phillips, bedste kvindelige hovedrolle (TV); Tim Harvey, bedste design (tv). Instruktør Herbert Wise vandt prisen for Outstanding Contribution Award ved BAFTA-uddelingen i 1978. På en liste over de 100 bedste britiske tv-programmer udarbejdet af British Film Institute i 2000, en afstemning af branchefolk, blev Jeg, Claudius nummer 12.

Serien blev efterfølgende udsendt i USA som en del af PBS's Masterpiece Theatre-serie, hvor den modtog kritikerros. Tim Harvey vandt en Emmy i 1978 for Outstanding Art Direction. Producenterne og instruktøren modtog Emmy-nomineringer.

Rotten Tomatoes har serien en vurdering på 100 % baseret på 24 kritikeranmeldelser. Hjemmesidens konsensus lyder: "Ved at samle en skare af fantastiske skuespillere på på deres bedste niveau med et mesterligt manuskript, der har lånt fra det uimodståelige saftige kildemateriale, overgår Jeg, Claudius sine sølle produktionskvalitet og sætter en guldstandard for historiske dramaer."[8]

  1. ^ Happy Birthday BBC 2, BBC 2 16 April 2014
  2. ^ Last, Richard (17. marts 1977). "I, Claudius and the Jinx". The Statesman.
  3. ^ Brown, Les (1977-11-06). "TV's 'I, Claudius' Will Test the Boundaries Of Public Broadcasting". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 2022-04-07.
  4. ^ "The Great I, Claudius Mystery | www.missing-episodes.com". missingepisodes.proboards.com. Hentet 2022-04-07.
  5. ^ "The Sunday Post: I, Claudius". BBC (engelsk). 2016-09-25. Hentet 2022-04-07.
  6. ^ Thomas Vinciguerra (23. november 2012). "Imperial Rome Writ Large and Perverse". The New York Times. Hentet 18. oktober 2017.
  7. ^ British Broadcasting Corporation (1977). BBC Handbook 1977: Incorporating the Annual Report and Accounts 1975–76. London: British Broadcasting Corporation. s. 47.
  8. ^ "I, Claudius - Rotten Tomatoes". www.rottentomatoes.com (engelsk). Hentet 2023-11-06.
[redigér | rediger kildetekst]