Jens August Schade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. maj 2014, 07:23 af TherasTaneel (diskussion | bidrag) TherasTaneel (diskussion | bidrag) (tilføjet henvisningsskabelon)
Jens-August Schade (1973) - foto Erling Mandelmann

Jens August Schade (10. januar 190320. november 1978) var en dansk forfatter og digter. Han var født i Skive og begravet på Assistens Kirkegård i København, i første omgang med en letnedbrydelig statue i marmorstøv (udført af vennen og billedhuggeren Lothar Oppermann) som gravsten, hvilket vakte en del furore. I dag forefindes en ny gravsten over både Jens August Schade og sønnen Virtus Schade, dekoreret af sidstnævntes enke, malerinden Karin-Lissa Schade.

Hans liv er beskrevet i bogen "Schade i spejlet" ved Virtus Schade, Panduro & Pandolfini 1977 i anledning af digterens 75-årsdag den 10. januar 1978. J. A. Schade var en periode af sit liv gift med Guri Schade, og de fik sammen sønnen Virtus Schade, som Guri gik med i barnevogn fra København til Skagen – denne rejse har hun beskrevet i "Med Virtus gennem Danmark", Gyldendal 1936, ligesom hendes liv med J. A. Schade er beskrevet i bogen "HAN", NNF 1934.

Ud over Guri havde Schade gennem sit liv forhold til flere kvinder, som alle på deres måde lever med i forfatterskabet under betegnelsen "muser". Han kaldes "Den lyse digter" og skrev blandt andet en række erotiske digte. Desuden er hele forfatterskabet gennemsyret af en overnaturlig åndelighed. I en periode opstod en lyrisk/dramatisk retning i FrankrigSchadisterne (Les Schadistes) med udgangspunkt i Schades forfatterskab.[1]

Romanen Mennesker mødes og sød musik opstaar i hjertet er nok den mest kendte bog i forfatterskabet, men det var digtene og især dramaerne, der havde Schades personlige fokus.

I 1963 modtog Jens August Schade Det Danske Akademis Store Pris.

Udgivelser

  • Den levende violin – aandelige sange og sanselige, Woel, 1926
  • Sjov i Danmark, eller som man ser det – satirisk sangværk, Gyldendal, 1928
  • Hjerte-bogen – himmelske sange, Nyt Nordisk Forlag, 1930
  • Den himmelske elskov paa jorden – roman, Nyt Nordisk Forlag, 1931
  • Myggestikket eller himlens hævn – tragedie i 2 akter, Eget forlag, 1931
  • Jordens ansigt, Rasmus Naver, 1932
  • En mærkelig aften i verdens historie, Funkis Forlag, 1933
  • Marsk Stig – drama – udsprunget af et folkevise-motiv Funkis Forlag, 1934
  • En foraarsaften – drama, Bilag til "Julefluen", 1935
  • Hos skøgen Phyllis eller en foraarsaften – drama, Bjerregård-Jensens Bogtrykkeri, 1957
  • Kærlighed og kildevand – natur-billeder, Asche, 1936
  • En eneste stor hemmelighed, Arthur Jensens Forlag, 1937
  • Urskoven”, med Hans Scherfig, Wilhelm Hansen, 1937
  • Kommode-Tyven eller udødelig kærlighed, Christreu’s Forlag, 1939
  • Verdenshistorier, Carit Andersen, 1940
  • Digte”, ved Kjeld Elfelt, Thaning & Appel, 1942
  • Kærlighedens symfoni, Thaning & Appel, 1942
  • Kællingedigte eller lykkelig kærlighed, Thaning & Appel, 1944
  • Mennesker mødes og sød musik opstaar i hjertet, Nyt Nordisk Forlag, 1944
  • Jeg er tosset efter dig eller mordet paa Cuxton Slot, Thorkild Hansens Forlag, 1945
  • Det evige liv – samlede digte Schultz, 1948
  • Hvor hjertet hører til holder forstanden aldrig op – fra den eksploderende evighed, Schultz, 1949
  • Jordens største lykke – et forårsevangelium Schultz, 1949
  • Til en uartig pige – digte, 1949
  • Digte, Akademiets Kunsterneraftener, 1951
  • Helvede opløser sig – verdensbilleder, Schultz, 1953
  • Der er kærlighed i luften – digte, Schultz, 1954
  • Schades højsang – lyrisk symfoni, Thaning & Appel, 1958
  • Schade-dramatik (Bind 2: Myggestikket eller himlens hævn, Tragedie – Marsk Stig, drama – En forårsaften, drama – Nattens frelse, kosmisk drama), Stig Vendelkær, 1965
  • Sjov i verden – en flyverejse om jorden, Gyldendal, 1965
  • En kærlighedshistorie fra provinsen – med tildigtninger, Stig Vendelkær Bøgerne, 1967
  • Schades erotiske univers – velkommen i det grønne – digte om kællinger, engle, søstre og uartige piger, ved Virtus Schade, Stig Vendelkær Bøgerne, 1967
  • Den ukendte Jens August Schade – prosa, lyrik, journalistik og tegnekunst, Stig Vendelkær, 1968
  • Danmarksrejse, Stig Vendelkær, 1970
  • Overjordisk – digte, Gyldendal, 1973
  • Schade og kærlighed, ved Poul Borum, Stig Vendelkær, 1973
  • Besøg på Danmarks limfjord, Poul Kristensen, 1974
  • København – hvor eventyret huserer, essays i Europas hovedstæder – billeder og stemninger, Lademann, 1974
  • Kællinge – og andre digte, Weimar & Archen, 1975
  • Blå time, ved Gyrd Løfqvist, Brøndum, 1975
  • 70 eventyr om det hemmelighedsfulde København og Omegn, Stig Vendelkær, 1978
  • Digter i Danmark, ved Britta & Virtus Schade, Lindhardt og Ringhof, 1982
  • Digte til dig, Centrum, 1983
  • Billede med farver, novelle i Mennesket – den tobenede gris, ved Bent Rasmussen, Aschehoug, 1986
  • Digte, ved Asger Schnack, Hans Reitzels Forlag, 1987
  • Fattig er jeg blevet, ved Virtus Schade, Brage, 1990
  • Schades digte, ved Torben Brostrøm, Gyldendal, 1999
  • Sonet udgav LP'en Sjov i Danmark (SLP1601), hvor forfatteren læser op, og Trille synger, musik af Benny E. Andersen, 1969.

Referencer

Eksterne henvisninger