Johanne af Kastilien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Johanne den Vanvittige)
Jump to navigation Jump to search
Johanne af Kastilien

Juan de Flandes 003.jpg

Personlig information
Født Joana I de CastellaRediger på Wikidata
6. november 1479Rediger på Wikidata
ToledoRediger på Wikidata
Død 12. april 1555 (75 år)Rediger på Wikidata
TordesillasRediger på Wikidata
Gravsted Kongelige Kapel i katedralen i GranadaRediger på Wikidata
Religion Romerskkatolske kirke[1]Rediger på Wikidata
Far Ferdinand 2. af AragonienRediger på Wikidata
Mor Isabella 1. af KastilienRediger på Wikidata
Søskende Katharina af Aragonien,
Maria af Aragonien,
Alonso de Aragón,
Johan af Aragon,
Isabella af Aragonien,
Alonso de Estrada,
Johan af AragonRediger på Wikidata
Ægtefælle Filip 1. af KastilienRediger på Wikidata
Børn Ferdinand 1.,
Eleonore af Østrig,
Maria av Østerrike,
Katharina av Østerrike,
Elisabeth af Habsburg,
Karl 5.Rediger på Wikidata
Familie Henrik 8. af England (Svoger)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Regerende dronningRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Johanne af Kastilien (6. november 1479 - 12. april 1555) var dronning af Kastilien og Aragonien i det senere Spanien. Hun kaldes også Johanna den Vanvittige (spansk: Juana la Loca). Johanna var den sidste hersker af huset Trastámara, og med hendes ægteskab med Filip (den smukke) af Burgund begyndte habsburgernes regeringstid i Spanien. Hun var moder til kejser Karl V og Elisabeth af Habsburg.

Barndom[redigér | redigér wikikode]

Johanna blev født i Toledo (Spanien), hovedstaden i kongeriget Kastilien. Hun var datter af Isabella 1. af Kastilien og Ferdinand 2. af Aragonien begge af huset Trastámara. Hun var et intelligent barn og lærte sig alle iberiske sprog såvel som fransk og latin. Samtidig var hun en fin og reserveret ung kvinde i en sådan grad, at det vakte opmærksomhed.

Ægteskabskontrakten mellem Johanna og Filip (fra 1496).
Johanne af Kastilien.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Seksten år gammel blev hun forlovet med Filip af Burgund, og i 1496 giftede de sig. Med Filip fik hun seks børn: to blev kejsere og fire blev dronninger. Johanna skal have elsket sin ægtemand meget, og hans sidespring og forsøg på at frarøve henne arveretten gik hende stærkt på.

Da hendes to ældre søskende, Johan (fyrste af Asturien) og Isabella (dronning af Portugal), og også Isabellas søn Miguel døde, blev Johanna arving til de spanske kongeriger. Hendes to yngre søskende var Maria (dronning af Portugal) og Katarina (dronning af England). Den kastilianske Cortes anerkendte i 1502 Johanna som arving til Kastiliens trone, og hun fik titlen fyrstinde af Asturias. Samme år sværgede den aragonske Cortes troskab til hende.

Dronning af Kastilien[redigér | redigér wikikode]

Portræt af Filip og Johanna, malet i Flandern omkring 1500

Da hendes mor, Isabella I, døde i november 1504, blev Johanna regerende dronning af Kastilien. Filip blev konge iure uxoris (i kraft af sin hustru). Johannas fader, Ferdinand II, ophørte samtidig med at være konge af Kastilien, men Isabellas testamente gav ham ret til at styre, når Johanna var fraværende eller uden vilje til selv at herske, frem til Karl I, den fremtidige Karl V af det tysk-romerske rige, blev 20 år. Ferdinand ignorerede dette og titulerede sig selv konge af Kastiliena, med sin datter Johanna som dronning. I 1505 fik han Cortes med til at gøre ham til formynder for den stadig mere sindssyge Johanna, men han mødte modstand fra Filip. De prægede begge mønter med sig selv som konge af Kastilien og Johanna som dronning.

Striden om kronen[redigér | redigér wikikode]

Ferdinand forsøgte at vinde fransk støtte ved at gifte sig med Germaine de Foix, Ludvig XIIs niece, men det gjorde bare Filip mere populær. I januar 1506 forlod han Flandern sammen med sin kone, og drog mod Kastilien. De forliste ud for kysten af England og opholdt sig der som Henrik VIII og Katarina af Aragóns gæster. De rejste ikke videre før 21. april og kom hjem til en gryende borgerkrig. Filip kan have planlagt at gå i land i Andalucía for at samle støtte mod Ferdinand blandt adelen der, men valgte i stedet La Coruña på nordvestkysten af den iberiske halvø. Her gik den kastilianske adel over på Filips side, og da denne endelig mødte sin svigerfader den 20. juni 1506, frasagde Ferdinand sig kravet på Kastilien. De blev enige om at udelukke Johanna fra statsstyret på grund af hendes svigtende mentale tilstand. Imidlertid gik Ferdinand straks fra aftalen, og selv om han trak sig ud af Kastilien, holdt han fast på retten til at gribe ind på sin datters vegne.

Filips død[redigér | redigér wikikode]

Den 9. juli 1506 blev Filip og Johanna kronet til konge og dronning af Castilla og León. 25. september samme år døde Filip pludselig af tyfus, mens han opholdt sig i Burgos (det gik rygter om, at han skulle være blevet forgiftet på Ferdinands ordre). Johanna var da svanger med deres sjette barn. Hun forsøgte at styre landet selv, men uroen voksede; et regentkoncil under Ximénes de Cisneros, ærkebiskoppen af Toledo, kunne ikke bringe landet under kontrol. Hungersnød og pest tog livet af store dele af befolkningen, måske endda halvdelen. Kong Ferdinand vendte tilbage til Kastilien i juli 1507; hans indtog sammenfaldt med, at pesten og hungersnøden aftog i styrke, hvorfor mange fik indtryk af, at hans genkomst havde bragt landet held.

Ferdinand IIs forstanderskab[redigér | redigér wikikode]

Ferdinand mødte Johanna i Hornillos 30. juli 1507. Han pressede henne til at give magten over Kastilien fra sig, hvilket hun modstræbende gik med til, men hun nægtede at underskrive afståelsen. Herefter fungerede hun som dronning alene af navn, som blev rigsforstander af Kastilien i 1510. Johanna blev sendt til Santa Clara-klostret i Tordesillas, hvor hun ifølge enkelte kilder medbragte sin afdøde husbonds legeme.

Dronning af Castilien og Aragón[redigér | redigér wikikode]

Johanna med to af sine børn (til højre den senere Karl I).

Heller ikke gennem sin anden hustru fik Ferdinand en mandlig arving, og dermed faldt hans riger til Johanna ved hans død. Han brød sig ikke om dattersønnen Karl I, som var født og opvokset i Flandern, og ville først gøre Karls lillebror Ferdinand til arving. Imidlertid lod han sig overtale til at ændre beslutningen, og da han døde i 1516, blev kongedømmerne Kastilien, León og Aragón, samt deres oversøiske besiddelser, overladt Johanna og Karl. Mens Karl endnu var i Flandern, blev Aragón styret af Ferdinand IIs uægte søn Alonso de Aragón, mens Kastilien og León fremdeles blev administrerede af ærkebiskoppen af Toledo. En gruppe adelsmænd under ledelse af hertugen af Infantado forsøgte at gøre prins Ferdinand (Johannas nevø) til konge, men mislykkedes.

I 1517 ankom Karl I Asturias ved Biscayabugten. 4. november mødte han og hans søster Eleonore Johanna i Tordesillas. Hun lod Karl regere sammen med sige som medkonge, men fortsatte selv sit tilbagetrukne liv. Den kastilianske Cortes viste sin misbilligelse over for Karl ved at titulere ham Deres højhed i stedet for Deres majestæt, som de forbeholdt Johanna. Imidlertid anså ingen henne for at være i stand til at styre.

Comunerosoprøret[redigér | redigér wikikode]

I 1520 brød Comunerosoprøret ud. Oprørerne modsatte sig det, de opfattede som en fremmed hersker. For at give oprøret legitimitet vendte de sig til Johanna, som formelt var den egentlige hersker. Hun var ikke uden velvilje, men af frygt for, at en støtteerklæring til oprørerne ville skade både landet og hendes søn, afstod hun fra at give en sådan støtte. Året efter sejrede Karl I i slaget ved Villalar, og med det var oprøret ovre.

Santa Clara-klostret i Tordesillas.

Senere liv[redigér | redigér wikikode]

Karl lod sin moder være indespærret i Santa Clara-klostret resten af hendes liv. Opholdet tærede hårdt på hendes mentale og fysiske helbred. Hun frygtede, at nogen af nonnerne ville tage livet af hende og havde blandt andet problemer med at spise, sove, bade og klæde sig på.

Mod slutningen af livet var hendes helbred meget dårligt, og hun havde svært ved at bevæge sig. Langfredag, 12. april, 1555 døde hun, 75 år gammel. Hun blev gravlagt i det kongelige kapel i Granada sammen med sine forældre, sin ægtemand og sin nevø Miguel de la Paz.

I Tordesillas kan man besøge klostret, hvor hun blev holdt indespærret i 50 år, og der findes også en statue af hende.

  1. ^ Importeret fra Engelsk Wikipedia.