Juda

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For den isralitiske stamme, se Juda (stamme)
Juda afbildet på et ikon (1654).

Judah (hebraisk: יְהוּדָה, moderne hebraisk Yehuda) var ifølge Første Mosebog den fjerde søn af Jakob og Lea og grundlægger af den israelitiske stamme Juda. Juda har lagt navn til det senere Kongeriget Juda, landet Judea og ordet Jøde.

Ifølge Første Mosebog er Juda med hustruen Tamar forfader til Kong Davids slægt.

Bibelforskere som eksempelvis J. A. Emerton vurderer fortællingen om Juda som en eponymisk metafor eller en ophavsmyte, som har fremmet en begrundelse for at knytte Judas stamme til de andre stammer i det israelittiske forbund.[1]

Juda fik sønnene Er, Onan og Shela med datteren til den kanaanske købmand Shua, og tvillingerne Peres og Sera med Ers hustru Tamar.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Peake, Arthur Samuel (1919, 1937): A Commentary on the Bible
Bibel Stub
Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Religion