Julius Lassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Julius Lassen
Født 4. juli 1847Rediger på Wikidata
Død 23. november 1923 (76 år)Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Kungliga VetenskapsakademienRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, jurist, retshistorikerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns UniversitetRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æresdoktor ved universitetet i Oslo,
æresdoktorat fra Lunds UniversitetRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Julius Severin Vilhelm Lassen (født 4. juli 1847 på Bisgaard på Samsø, død 23. november 1923 i København) var en dansk jurist.

Lassen blev student 1865, cand. juris 1871, volontær i Justitsministeriet, studieophold i udlandet 1875-77, 1877 assistent i Justitsministeriet, Dr. juris 1879, fuldmægtig i Justitsministeriet 1880, efter konkurrence professor ved universitetet 18811918, censor ved de juridiske eksamina 1918, Dr. juris h.c. i Kristiania 1911, i Lund 1918, Regensprovst 1896—1918.

Lassen debuterede som kriminalistdisputatsen Om Betingelserne for Forsøgets Strafbarhed (1879) —, men dét blev hans forgænger Aagesens værk, både på romerrettens og navnlig på dansk formuerets felter, som han kom til at fortsætte. Som erkendelsesteoretiker og systematiker udgik Lassen fra Goos og Aagesen; direkte følger han den af Evaldsen indslåede vej; han har større interesse for og går mere ind på undersøgelser af de formueretlige grundproblemer end Gram, men ligesom denne har han sat hovedmålet i at give en på praksis bygget objektiv fremstilling af den gældende danske formueret.

I sin Haandbog i Obligationsretten. Almindelig Del (1892, 3. udgave 1917—20. Foreløbig udgave af den almindelige del, 1883, 3. udgave 1887, af den specielle del, 1. afdeling 1884-85, 3. udgave 1889. Med tillæg 1881 og 1889), Speciel Del (1897, ny udgave, I, Gave, Køb og Bytte, sammen med Henry Ussing, 1923), og Lærebog i Obligationsrettens specielle Del (1912, 2. udgave ved Henry Ussing 1919, med tillæg 1921) skabte Lassen et værk, som næsten virker med lovbogens autoritet, og som har udøvet en bestemmende indflydelse på hele Nordens retspraksis og dannet hovedbasis for den tids fællesnordiske lovgivning.

Vigtige formueretlige spørgsmål har Lassen drøftet i Konkurrenceafh. »Handlinger paå fremmed Formueretsomraade i romersk og dansk Ret« (1880) og i en lang Rk. Anmeldelser og Afh., saaledes »Løfte og Akcépt« (»Tidsskr. f. Retsvid.«, I 1888), »Nogle Bemærkninger om Proforma og Omgaaelse« (»Ugeskr. f. Retsv.«, 1890), »Nordisk Cheeklovgivning« (Forhandlings-emne paa 8. nordiske Juristmøde i Sthlm 1896),Universitetsprogrammerne »Nullitet og Anfægtelighed« (1899) og »Vilje og Erklæring ved Afgivelse af formueretlige Tilsagn« (1905), »Kunstig Kreditorbegunstigelse« (»Tidsskr. f. Retsvidenskab«, XXX, 1917), »Nogle Bemærkninger om Definitioner i Retslitteraturen« (»Festskrift for friherre R. A. Wrede«, 1921) o. m. a. Paa Romerrettens Omraade har Lassen forfattet »Om Retshandeler i Alm. efter rom. Ret« (1892), »Forelæsninger over rorri. Privatret« (1904) og »Lærebog i rom. Privatret« (1904, 2. Optryk 1911). Vidtrækkende betydning har Lassens legislative Virke haft.

Med V.C. Thomsen udarbejdede han 1895 Forslag til Checkloven; i sin Tale ved Univiversitets Reformationsfest 1899 slog han kraftig til Lyd for en kodifikation af Privatretten, helst paa skandinavisk Grundlag; han har haft væsentlig Andel i Tilblivelsen af Købeloven af 6. Apr. 1906, behandlet af ham i Bogen »Køb ég Salg« (1906, 3. Udg. 1917), af Lov om Aftaler o. å. Retshandler paa Formuerettens Omraade og det dertil sig sluttende Lovkompleks. Som Universitetslærer og Regensprovst var Lassen ualmindelig afholdt. Foruden retsvidenskab har Lassen også dyrket botanikken. Særlig om Samsøs flora har han samlet ét stort og værdifuldt materiale af iagttagelser.

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Foregående: Provst for
Regensen
1896 - 1918
Efterfølgende:
J.L. Ussing Knud Fabricius
Foregående: Rektor for
Københavns Universitet
1904 - 1905
Efterfølgende:
Peder Madsen Christian Bohr