Spring til indhold

Ananke (måne)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Jupiter XII)
Ananke
Opdaget
28. september 1951, af Seth Barnes Nicholson
Kredsløb om Jupiter
Afstand til Jupiter (massecenter)
  • Min. 12 566 154 km
  • Maks. 29 064 306 km
Halve storakse20 815 230 km
Halve lilleakse19 110 901 km
Excentricitet0,3963
Siderisk omløbstid1a 248d 6t 26m 37,6s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. — km/t
  • Min. — km/t
  • Maks. — km/t
Banehældning150,66° i fh. t. ekliptika
149,526° i fh. t. Jupiters ækv.
Periapsis­argument; ω— °
Opstigende knudes længde; Ω— °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter28,0 km
Fladtrykthed
Overfladeareal2,5·103 km²
Rumfang1,15·104 km³
Masse3,000·1016 kg
Massefylde2600 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.0,010 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.61 km/t
Rotationstid
Aksehældning?
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination— °
Magnetfelt
Albedo4 %
Temperatur v. ovfl.Gnsn. -150 °C
Min. — °C
Maks. — °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning

Ananke er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 28. september 1951 af Seth Barnes Nicholson, som observerede den fra Mount Wilson-observatoriet. Den kendes også under betegnelsen Jupiter XII; faktisk vedtog den Internationale Astronomiske Union først i 1975 at opkalde den efter Ananke fra den græske mytologi. Indtil da blev navnet Adrastea brugt uofficielt af nogle astronomer — dette navn er siden hen gået til en anden jupitermåne.

Ananke lægger navn til den såkaldte Ananke-gruppe, der består af i alt 16 måner, og som er retrograde irregulære måner, der kredser om Jupiter mellem 19,3 og 22,7 Gm med inklinationer på ca. 150°.

Retrograde irregulære Jupiter-måner.

Ananke kredser om Jupiter med stor excentricitet og i retrograd omløb med høj inklination. Der findes otte irregulære måner, opdaget siden år 2000, som følger tilsvarende baner. Diagrammet illustrerer Anankes kredsløb i relation til Jupiters andre retrograde, irregulære måner. Excentriciteten af udvalgte baner er repræsenteret af de gule segmenter (der går fra pericenter til apocenter). Den yderste, regulære måne Callisto er vist som reference.

Med disse omløb og de fysiske karakteristika, som er kendt indtil nu, menes Ananke at være den største rest [1] af en oprindelig sønderdeling, som har dannet Ananke-gruppen.[2][3]

Fysiske karakteristika

[redigér | rediger kildetekst]

I det synlige spektrum viser Ananke sig neutral til lys-rød, med farveindicierne B-V=0,90 V-R=0,38).[3]

Det infrarøde spektrum svarer til en asteroide af P-typen, men med en mulig antydning af tilstedeværelse af vand. [4]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Scott S. Sheppard, David C. Jewitt An abundant population of small irregular satellites around Jupiter (Et større antal små, irregulære måner omkring Jupiter) popul, Nature, 423 (Maj 2003), pp.261-263 Fuld tekst(i pdf).
  2. ^ David Nesvorný, Cristian Beaugé og Luke Dones Collisional Origin of Families of Irregular Satellites (Sammenstødsoprindelsen til familien af irregulære måner), The Astronomical Journal, 127(2004), pp. 1768–1783 Full text.
  3. ^ a b Grav, Tommy; Holman, Matthew J.; Gladman, Brett J.; Aksnes, Kaare Photometric survey of the irregular satellites (Fotometrisk undersøgelse af de irregulære måner), Icarus, 166,(2003), pp. 33-45. Preprint
  4. ^ Tommy Grav og Matthew J. Holman Near-Infrared Photometry of the Irregular Satellites of Jupiter and Saturn (Nær-infrarød fotometri af Jupiters og s irregulære måner), The Astrophysical Journal, 605, (2004), pp. L141–L144 Preprint