Lysithea (måne)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Lysithea
Opdaget
6. juli 1938, af Seth Barnes Nicholson
Kredsløb om Jupiter
Afstand til Jupiter (massecenter)
  • Min. 10 334 078 km
  • Maks. 12 972 368 km
Halve storakse 11 653 223 km
Halve lilleakse 11 578 319 km
Excentricitet 0,1132
Siderisk omløbstid 7a 15d 1t 26m 8,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. 11 833 km/t
  • Min. 10 595 km/t
  • Maks. 13 302 km/t
Banehældning 27,78° i fh. t. ekliptika
28,302° i fh. t. Jupiters ækv.
Periapsis­argument; ω – °
Opstigende knudes længde; Ω – °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter 36,0 km
Fladtrykthed
Overfladeareal 4,1·103 km²
Rumfang 2,44·104 km³
Masse 6,300·1016 kg
Massefylde 2600 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 0,013 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv. 79 km/t
Rotationstid
Aksehældning ?
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination – °
Magnetfelt
Albedo 4 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. -150 °C
Min. – °C
Maks. – °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning

Lysithea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget den 6. juli 1938 fra Mount Wilson-observatoriet af Seth Barnes Nicholson. Efter opdagelsen blev månen formelt kaldt Jupiter X (X er romertallet for 10), om end nogle uofficielt opkaldte den efter Demeter fra den græske mytologi. Først i 1975 vedtog den Internationale Astronomiske Union officielt at opkalde månen efter Lysethia, der ifølge den græske mytologi var en af Zeus' elskere.

Lysithea hører til den såkaldte Himalia-gruppe, der i alt omfatter fem måner med omtrent samme omløbsbaner omkring Jupiter som månen Himalia. Den er ca. 38 kilometer i diameter, og dens massefylde, 2600 kilogram pr. kubikmeter, tyder på at den primært består af klippemateriale og i mindre grad af is. Overfladen er temmelig mørk; den tilbagekaster blot 4% af det lys der falder på den.