Jutta Bojsen-Møller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jutta Kunigunde Bojsen-Møller
Danish women thank the king 1915.jpg
Jutta Bojsen-Møller ses her forrest i midten af deputationen til Kongen den 5 June, 1915
Personlig information
Andre navne Moder Jutta
Født 17. marts 1837(1837-03-17)
Store Heddinge
Død 12. januar 1927 (89 år)
København
Nationalitet dansk
Forældre Eline og Frederik Boisen
Ægtefælle Frederik Otto Ditlev Møller
Børn Eli Møller
Uddannelse og virke
Institution Sorø Højskole, Grundtvig Højskolen, Rødkilde Højskole
Beskæftigelse højskolemoder
Aktive år 1888-1910
Kendt for formand for Dansk Kvindesamfund

Jutta Kunigunde Bojsen-Møller født Bojsen (17. marts 1837 i Store Heddinge - 12. januar 1927 i København) var en dansk højskolemoder, kvindesagsforkæmper og formand for Dansk Kvindesamfund 1894-1910.

Familie og opvækst[redigér | redigér wikikode]

Datter af forfatter Eline Boisen født Heramb (27. juli 1813 i Kongsberg, Norge, 27. maj 1871 i Stege) og sognepræst og politiker Frederik Engelhardt Boisen (11. februar 1808 i Vesterborg – 17. september 1882 på Frederiksberg). Som næstældst i en søskendeflok på 11 tilbragte Jutta barndommen i den toneangivende grundtvigianske Boisenfamilie i Skørpinge ved Slagelse. I Træk fra et langt Liv, 1924, fremstiller Jutta forældrenes ægteskab som kærlighedsbårent og sin opvækst som lys og lykkelig[1]. Juttas Grundtvigkritiske mor Eline havde dog en anden opfattelse af hendes ægteskab, hvilket hun skrev om i sine erindringer.[2]

Højskolebevægelsen[redigér | redigér wikikode]

Som medlem af Boisenfamilien var Jutta meget engageret i højskolebevægelsen. Flere af hendes søskende grundlagde højskoler. Sammen med manden, Frederik havde Jutta uden held forsøgt at oprette en højskole i Sejling. Men i 1888 (4 år inden ægtefællens død) blev Jutta opfordret af deres ugifte kapellan K. Bjerre til at blive højskolemoder på en ny højskole i Sorø, som han skulle lede. Bekymring over familiens fremtidige forsørgelse fik Frederik overtalt til at bifalde projektet og sammen flyttet familien til Sorø.

Juttas forhandlingsevner fik højskoleprojektet skudt i gang og hun holdt sin første offentlig tale ved Sorø Højskoles (Bojsensminde) indvielse i 1888.

Hendes næste højskoleprojekt var i 1897, hvor Jutta bragte Grundtvig Højskolen tilbage til sit oprindelige formål som stedets højskolemoder.

Fra 1905-09 var Jutta højskolemoder ved broderen Fredes højskole Rødkilde.[1]

Kvindesagen og Moder Jutta[redigér | redigér wikikode]

Jutta blev i 1894 valgt til formand for Dansk Kvindesamfund på trods af hendes manglende kvindepolitiske erfaring. Med hendes tætte kontakt til højskolebevægelsen og den politiske elite samt hendes forhandlingsevner forblev hun på posten frem til 1910. Under hendes formandsskab forøges medlemstallet fra 1000 til 7000 medlemmer og antallet af lokale kredse steg til over 100.

I denne periode oprettes adskillige andre kvindeorganisationer, samt paraplyorganisationen Danske Kvinders Nationalråd i 1899. Jutta meldte sig personligt ind i Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg, da det blev stiftet i 1898 af Louise Nørlund og hun havde i det hele taget en meget forsonlig stil. I 1910 blev Jutta afløst som formand af Marie Riising Rasmussen. Jutta blev udnævnt til æresformand var med i spidsen af Kvindetoget den 5. juni 1915[3]

Jutta var en stærk førerskikkelse for Dansk Kvindesamfund, hvor hun gik under navnet Moder Jutta og i 1925 fik hun Fortjenstmedaljen i guld.[1]

Ægteskab og børn[redigér | redigér wikikode]

Jutta giftede sig som 20-årig, den 4. januar 1857 med den 22 år ældre sognepræst Frederik Otto Ditlev Møller, (23. juli 1814 i Odder - 27. juni 1892 i København). Jutta levede i 35 år som præstekone på landet og det var først efter mandens død, da hun var 55 år at hun begyndte sit offentlige virke som kvindesagsforkæmper. Datteren Eli beskrev hjemmet som traditionelt patriarkalsk hvor hendes mor, Jutta afholdte sig fra offentlig fremtræden i faderens levetid[1].

Sammen fik de børnene: Aage (1857), Gudrun (1859), Eli (1863), Frede (1867), Otto (1870), Tage (1871), Helge (1874), Olav (1876).

De seks sønners uddannelse blev finanseret af familien, mens datteren Eli selv måtte selv finansere sin uddannelse til læge.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d Jutta Bojsen-Møller i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
  2. ^ Eline Boisen på Dansk Kvindebiografisk Leksikon
  3. ^ Kilde 22, kvinfo.dk

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Vista-kdmconfig.pngArtiklen om Jutta Bojsen-Møller kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.