Helge Bojsen-Møller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Helge Bojsen-Møller
Personlig information
Født 19. april 1874Rediger på Wikidata
Død 4. september 1946 (72 år)Rediger på Wikidata
Land DanmarkRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Kirken i Paamiut (Frederikshåb), tegnet af Helge Bojsen-Møller 1908

Helge Bojsen-Møller (født 19. april 1874 i Sejling, død 4. september 1946 i Gentofte) var en dansk arkitekt, der bl.a. arbejdede for staten, private jernbaner, elektricitetsselskaber og ikke mindst i Grønland.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Helge Bojsen-Møller var søn af sognepræst (sidst i Marvede-Hyllinge Sogne) Frederik Otto Ditlev Møller og kvindesagsforkæmperen Jutta Kunigunde Bojsen. Han blev gift 15. maj 1903 i Søllerød med Ella Jacobsen (født 21. oktober 1880Frederiksberg, død 13. november 1942 i København), datter af kunstforlægger Alfred Jacobsen og Agnes Andkjær. Møller tog navneforandring til Bojsen-Møller i 1937. Han er begravet på Hellerup Kirkegård.

Uddannelse og rejser[redigér | redigér wikikode]

Møller blev udlært som tømrer. Sophus Vermehren dimitterede ham til Kunstakademiet, hvor han blev optaget i maj 1894 og tog afgangseksamen i april 1903. Han var medhjælper hos Ludvig Fenger, Martin Borch og Axel Berg. Han vandt Neuhausens præmie i 1905 (for et frøkenkloster) og modtog K.A. Larssens legat i 1901, Theophilus Hansens legat ca. 1905 og Kaufmanns legat i 1908. For disse midler rejste han i 1901 til Italien og Tyskland, senere til Østrig, Italien og Frankrig, i 1912 og 1928 til Grønland og i 1931 til Paris.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Møller drev selvstændig tegnestue fra 1904. Han var lærer ved Kunstakademiets Arkitektskole 1910-18 og direktør (bygningskyndig) i Kjøbenhavns Brandforsikring fra 1925. Han er kendt for sine offentlige værker for NESA og NVE samt hospitaler, jernbanestationer (bl.a. Langelandsbanen), kaserner og andre offentlige byggerier.

Grønland[redigér | redigér wikikode]

Hans produktion kom i særlig grad til at præge Grønland. I 1908 tegnede han kirken i Frederikshåb. Derefter fik han til opgave at projektere næsten samtlige offentlige bygninger i Grønland: kirker, skoler, sygehuse og boliger. I alt blev det til ca. 200 værker i perioden 1910-40 og i 1946, hvor han inden sin død lagde streg til Grønlands største sammenhængende børneskole i Qullissat og Landskassens bådebyggeri i Egedesminde.

Udstillinger[redigér | redigér wikikode]

Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1904-05, 1908-11, 1913-14, 1940, Landsudstillingen i Aarhus 1909 og i Berlin 1910-11.

Værker (ekskl. Grønland)[redigér | redigér wikikode]

Restaureringer[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Danmarks Kirker, XVIII, hæfte 5 (1999), s. 423. Online som PDF

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]