Kælk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kælk til leg
Tegning af Fridtjof Nansens kælk, som han benyttede på turen over Grønlands indlandsis i 1888
Børn på kælke i Central Park (1910–20)
Kælk til brug i kælkesport

En kælk er en lille slæde med en plade eller tremmeværk monteret på meder af metal eller træ til brug på sne eller is. Kælke bruges til transport, leg og sport.

Leg[redigér | rediger kildetekst]

Kælke har traditionelt været brugt til leg om vinteren. Enkelte vintersportssteder har udlejning af kælke. En variant af kælk har monteret et rat til styring. I Bergen var det så udbredt at rende ned ad de bratte gader på en "krøbbe", (egentlig "krybbe", dvs. en kasseformet kælk) at det måtte forbydes. 29. december 1774 udstedte Christian 7. i København et reskript - tilskyndet af politimester Ole Brose i Bergen - hvor kongen nedlagde forbud mod den såkaldte "Krybbe-Renden der i Byen", karakteriseret som en lige gammel som farlig uskik. Reskriptet fastslog, at synderne "uden Skaansel af hvad Stand og Køn de ere" ville være hjemfaldne til en måneds tugthus eller en bøde til fordeling mellem anmelderen, politiets kasse og byens fattige, dertil sagsomkostninger.[1] John Paulsen fortalte fra sin barndom i 1850'ernes Bergen, at betjentene kunne komme farende ud fra en smøge i enden af gaderne for at arrestere "krøbbe"-renderne. Betjentene fik nemlig en halv daler for hver "krøbbe", de indbragte på politistationen.[2]

Brug på ekspeditioner[redigér | rediger kildetekst]

Kælke blev benyttet på polarekspeditioner. Fridtjof Nansen og hans følge over Grønlands indlandsis i 1888 brugte kælke. Hver mand var tildelt en kælk på 100 kg, og de måtte i starten være 3 mand om at trække hver kælk op ad det bratte terræn.[3] Nansen og Hjalmar Johansen, som forlod polarskibet Fram for at nå Nordpolen til fods i 1895, brugte kælke.[4][5]

Skikælk[redigér | rediger kildetekst]

Skikælk (på norsk en spark eller sparkstøtting, fordi man sparker den fremad, og stutt = kort, stumpet) er en kælk, hvor mederne er ski.[6] Man kan medbringe en passager på sædet. Skikælke er kendt af omtale fra 1872, da sådanne blev observeret på elven ved Piteå i Norrland. Skikælke blev populære i Norge omkring 1920, og i 1983 blev der fremstillet omkring 70.000 sparker i landet. Udbredelsen af privatbiler har gjort sparkstøttinger mere overflødige, men de er populære til isfiske.[7] Tidligere blev de benyttet til transport af varer, men også af småbørn og skadede.

I træfningen ved Minnesund i april 1940 blev sparkstøttinger anvendt til forflytning av norske tropper over den islagte Mjøsa.[8]

Sport[redigér | rediger kildetekst]

I kælkesport bruges kælke af typen rodel. Der ligges på ryggen med fødderne forrest når der køres på rodel. I sportsgrenen skeleton ligger udøverne på maven med hovedet forrest. Kælkehockey er en sport som først og fremmest udøves af funktionshæmmede. Det er en variant af ishockey, som udføres siddende på en kælk.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Krøbbe | Bergen byleksikon
  2. ^ [1] Bjørn Arvid Bagge: "Da krøbbene regerede byen", Bergens Tidende 30. december 2020
  3. ^ Nansen over Grønland
  4. ^ Paa ski over Grønland. En skildring af Den norske Grønlands-ekspedition 1888-89. Aschehoug, Kristiania 1890. 704 sider.NBdigital
  5. ^ Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896. Aschehoug, Kristiania 1897, 2 bind. 2. bind NBdigital
  6. ^ Foto fra Vadsø, julen 1967
  7. ^ spark – Store norske leksikon
  8. ^ O. Munthe-Kaas (1883-1981): Krigen i Norge 1940 (s. 152), forlaget Gyldendal, Oslo 1955