Karen National Union

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
KNU's flag

Karen National Union (forkortet: KNU) er en politisk organisation i grænseområderne imellem Burma og Thailand. Organisationen har endvidere et kontor i England. KNU arbejder for karénernes interesser i Burma.

Organisationen har en militant fløj: Karen National Liberation Army (forkortet: KNLA) som tidligere oversat til Karen National Defence Organisation (forkortet: KNDO).

Konfliktens rødder[redigér | redigér wikikode]

Når der kan opstå så langvarig en konflikt fra 1949 til i dag (2011) imellem to beslægtede folkeslag så skyldes det at de tænker forskelligt. Karénernes kultur er centreret om elefanten. Det at have en elefant og være dygtigt at bruge den var adgangen til rigdom og anseelse, fordi kun de dygtigeste mænd kunne indleve sig i elefanterne, og få dem til at slæbe de kostbare teaktræs-stammer ned af bjergene og ned til floderne. Arbejdet med elefanterne var nemt, udfordrende, vellønnet men meget tidsrøvende. Mændene måtte derfor overlade meget ansvar til kvinderne.

Burmarene er organiseret på en mere almindelig måde. De er autoritære mandsdomineret, og overklassen anser sig for himmelsen sønner, hævet over befolkningen. En herskers styrke er den frygt han indgyder på grund af sin brutalitet og hensynsløshed[1], det er derfor at Than Shwe var ufølsom overfor ofrene for Cyklonen Nargis. Diskussioner og tvivl anses for et tegn på svaghed. Hvis en hersker alligevel er usikker på noget, så kan kan kun rådføre sig med ånderne. Det var derfor at Ne Win kunne finde på at lave 45 og 90 kyats sedler fordi hans lykke tal var 9. Det ville ingen menneskelig rådgiver anbefale.

Forhistorien[redigér | redigér wikikode]

Årsagen til at Burma blev en engelsk koloni var at Burmesere overfaldt Indien, dels at Burmesere forstyrede handlen. Kristendommen sagde ikke Burmarene noget, men karénerne var glade for fældessangen. Derved blev den etniske forskel også en religiøs forskel, særligt da præsterne uddannede karénerne til koloniadministratorer og derved skabte en kristen karén overklasse i Burma. De kristne karénerne arbejde på at presse de inderne ud af koloniadministratortonen, ved at arbejde for en Burmesisk koloni adskilt fra Indien. Hvilket lykkedes i 1937. Kolonitiden var en nat for den burmesiske overklase, da englænderne ikke mente at de var egnet til at kunne arbejde i administrationen. Ved den Japanske invasion så forblev karénerne tro imod englænderne modsat burmanerne som støttede japanerne, fordi de havde lovet dem en selvstændig stat. Det vil sige at ved selvstændigheden så bestod hæren af to grupper soldater, som havde kæmpet imod hinanden i 2. Verdenskrig. Og Englænderne havde kun forhandlet om selvstændighed med burmanerne fordi Karénerne var uenige.

Historie[redigér | redigér wikikode]

1947 – 1964[redigér | redigér wikikode]

I 1947, den 5. februar bliver KNU grundlagt i London efter at det var mislykket at forhandle sig frem til en uafhængig Karén-stat fra det engelske styre. KNU bliver skabt ved at forene fire ældre Karén foreninger Karen National Association; Buddhist Karen National Association; Karen Central Organization og Karen Youth Organization[2]. Året efter på den 4. Januar, bliver landet selvstændigt.

Den 30. januar 1949 erklærer den Burmesiske Regering KNDO ulovlig. Dagen efter angriber burmesiske troper derfor KNDO's hovedkvarter i Insein, en by som ligger omkring 15 km nord for Rangoon.[3] Mellem 1949 og 1964 er der en lang periode med stadigt uro.

1964 – 1984[redigér | redigér wikikode]

Burma bliver i 1964 Officielt en Socialistisk et parti stat, ligesom så mange andre tidligere kolonier. Men i praktisk så er det et militærdiktatur, og de mest uduelige officerer får retræte poster som ledere i de nationaliserede virksomheder. Så efter få år med fremgang så falder produktionen katastrofalt og næsten alt skal smugles ind fra Thailand. Effekten for KNU modsat, først er en stor, men kortvarige tilbagegang og derefter en økonomisk fremgang på grund af fortolding af smuglervarene. Dette er KNUs storhedstid, hvor de kan bygge skoler og hospitaler og købe nye våben.

1984-1995[redigér | redigér wikikode]

Fra ca. 1984 bliver Burma støttet af Kina til-gengæld kræver de økonomiske reformer, reformer som udløser 8888-opstand. Efter den mislykkede 8888-opstand bliver KNU forstærket med omkring 10.000 studenter.[4] Efter at have kæmpet siden 1984 om baserne Klerday, Mea La, Maw Pokay og Wangkha, tabes de alle i 1989. KNLA menes at have haft 3500-4000 soldater på denne tid.[5]

1995-2008 Opløsning[redigér | redigér wikikode]

Democratic Karen Buddhist Army (forkortet: DKBA) forlader i 1994 KNLA og får snart en våbenhvile med militærdiktaturet. KNU taber året efter sin sidste større by Manerplaw (Myawaddy), nær den thailandske by Mae Sot, derved mister bevægelsen også sine toldindtægter. I 1997 taber KNU sit hovedkvarter Kawmoorah (Kaw Moo Rah) ved grænsen til Thailand, og har derefter kun et midlertidig hovedkvarter i Burma. Desuden forlader God's Army KNU/KNLA og får en våbenhvile med militærdiktaturet. I 2004 begynder fredsforhandlinger som ender med en våbenstilstand som vare til 2006. Karen Peace Council (forkortet: KPC) forlader i februar 2007 KNLA og får en våbenhvile med militærdiktaturet. Den 14. februar 2008 bliver generalsekretær Pado Mahn Shar dræbt af ukendte gerningsmænd i sit hjem i Thailand.[6] KNU er nu uden lederen, og bevægelsen er i eksil i Thailand, og de fleste troperne i KNLA er skiftet til DKBA og KPC eller gået i eksil. I oktober 2008 blev Naw Zipporah Sein (en lille rund gammel kone) valgt til ny Generalsekretær for KNU.
Den 22. December apporteres det at KNLA mangler våben, ammunition og soldater[7].

2009 Nederlaget[redigér | redigér wikikode]

Den 24 Marts konstatere The Times at verdens længste krig er nær sin afslutning.[8] og som forudset så den 25. juni 2009 erobrer DKBA hovedsædet for KNLAs 7. Brigade[9]. Derved er burde det være slut.

2009 Genfødsel[redigér | redigér wikikode]

Den 19. oktober holder KNU og DKBA deres første samtale for våbenhvile siden at de blev delt i 1994.[10]. Baggrunden er at i følge den nye forfatning skal våbenhvilegrupperne sluttes sammen med den Burmesiske hær i Border Guard Force og det er de selvfølgeligt ikke interesseret i.

Friendship Bridge (Venskabsbroen) imellem Manerplaw (Myawaddy) og Mae Sot lukkes den 17. juli 2010[11], i håb om at ramme DKBA økonomisk og få dem til at tilslutte sig Border Guard Force. Det lykkes, august bliver DKBA en del af Border Guard Force (BGF)[12].

2. november 2010 indgår KNU i en alliance med:[13]

DKBA Battalionerne 906 og 907 kæmper fra 9. november 2010 imod den burmesiske hær[14].

Union Nationalities Federal Council (Union of Burma) har på et møde, i februar 2011, skabt en alliance af et stort antal væbnede grupper. KNU; KNPP; CNF; KIO; NMSP; SSA-N for uden:[15]

Soe Naing, leder af Battalion 1011 Border Guard Force (BGF) (tidligere DKBA), døer den 30. juni 2011 i kamp med andre dele af DKBA/BGF, som nu støtter KNLA.[12].

2012[redigér | redigér wikikode]

12 Januar 2012 KNU får en våbenhvile med regeringen.[16].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Tænk på Ivan den Grusomme og Djengis Khan
  2. ^ Revolution Reviewed
  3. ^ History of the Karens and KNU
  4. ^ ISBN 87-7028-552-7
  5. ^ The rise and fall of the Communist Party of Burma (CPB) By Bertil Lintner
  6. ^ Burmese rebel leader is shot dead
  7. ^ Armed Insurgents in Burma Face Shortage of Ammunition
  8. ^ Burma: world's longest war nears its end
  9. ^ KNU Headquarters Overrun: Now What?
  10. ^ Democratic Karen Buddhist Army
  11. ^ Censors Suppress News of Friendship Bridge Closure
  12. ^ a b BGF Commander Killed in All-Karen Clash
  13. ^ Armed ethnic groups denied vote form historic alliance
  14. ^ Dette betyder at de har skiftet side og nu er allieret med KNUJunta bombards DKBA splinter group at Three Pagodas Pass
  15. ^ Ethnic armies agree ‘ring of resistance’
  16. ^ Burma government signs ceasefire with Karen rebels

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Bøger[redigér | redigér wikikode]

SamfundStub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.