Militærkuppet i Myanmar 2021

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ambox currentevent.svgDenne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
Den afsatte Aung San Suu Kyi og militærlederen Min Aung Hlaing.

Militærkuppet i Myanmar 2021 var et kup, der begyndte om morgenen den 1. februar, da den demokratisk valgte kansler Aung San Suu Kyi, præsident Win Myint og andre ledere fa regeringspartiet blev arresteret og tilbageholdt af Tatmadaw, landets militær.[1][2] Få timer senere deklarerede Myanmars hær en år-lang undtagelsestilstand og annoncerede at magten var blevet overdraget til lederen for de bevægnede styrker Min Aung Hlaing.[3][4][5]

Militærjuntaen forsvarede sig med, at de ikke havde foretaget et statskup eller afsat en civil regering, men derimod bekæmpet valgsvindel indtil der kunne afholdes et nyt valg, hvor vinderen får overladt regeringsmagten.[6]

Anholdelser og protester[redigér | redigér wikikode]

Armeret militærkøretøj patruljerer efter kuppet, 2. februar.

Kupleder Min Aung Hlaing sagde den 4. februar, at han kunne beholde magten i seks måneder efter udløb af undtagelsestilstand og afholde, hvad han kaldte "fair valg".[7] Aung San Suu Kyi blev samtidigt anklaget for, at hun havde "illegalt importeret kommunikationsudstyr" efter sin anholdelse og militærets magtovertagelse.[8] Det drejede sig om seks Walkie-talkies.[9] Foruden Suu Kyi og præsident præsident Win Myint, blev mindst 134 embedsmænd og lovgivere tilbageholdt, samt tillige 18 uafhængige aktivister, sagde Assistance Association For Political Prisoners i Myanmar, som tilføjede, at nogle efterfølgende var blevet løsladt. Også Suu Kyis seniorhjælp, Win Htein, blev afhentet, han fortalte i et telefonopkald til BBC, at han blev anholdt for ophidselse, hvilket kan medføre en maksimumsstraf på livstid.[10]

Der var demonstrationer både i nabolandet Thailand (hvor der er mange burmesiske gæstearbejdere) og i Myanmar (hvor man tilkendegav utilfredshed med bilhorn og banken på støjende køkkenredskaber på gaden). Demonstranter var afhængige af Facebook til kommunikation, hvorfor både Facebook og beskedtjenesten WhatsApp blev blokkeret af militærjuntaen.[8] Også Twitter blev blokkeret, hvilket en talsmande fra det sociale medie kommenterede med, at det »underminerer den offentlige samtale og folks ret til at få deres stemmer hørt«.[11] Kommunikationsblokeringerne var en stærk påmindelse om de fremskridt, som nationen er i fare for at miste efter kuppet. Under Myanmars tidligere fem årtier med militærstyre (1962-2010), var landet internationalt isoleret og kommunikation med omverdenen strengt kontrolleret. Telenor Myanmar, en af de større mobiloperatører, bekræftede at have modtaget ordre om, at blokere Twitter og Instagram.[10]

Burmesiske deomstranter i røde NLD-trøjer foran Myanmars ambassade i Bangkok, 1. februar.

Formanden for ASEAN (Association of Southeast Asian Nations) malajsisk parlamentariker for menneskerettigheder, Charles Santiago, sagde, at anklagerne mod Suu Kyi var latterlige. USA meddelte, at man overvejede mulige sanktioner, hvilket præsident Joe Biden drøftede med ledere af Sydkorea og Australien.[8] Aung San Suu Kyi blev holdt fanget i sit eget hjem, ie. husarrest, og nægtet adgang til sin advokat. Imens gik omrking 1000 unge demonstranter på gaden i Myanmars største by, Yangon, for at protestere mod militærkuppet, den største protest siden Aung San Suu Kyi blev anholdt. Demonstranterne viftede med røde flag, farven på Aung San Suu Kyis politiske parti NLD (forkortelse for Nationalligaen for demokrati), mens de ifølge nyhedsbureauet AFP råbte, "ned med militærdiktaturet".[11]

Demonstranter viser trefinger-symbolet fra Hunger Games ved en demonstration den 9. februar.
Foto: VOA Burmese

En civil ulydighedskampagne startede blandt læger og spredte sig siden til, at inkludere studerende, ungdomsgrupper og nogle arbejdere i både staten og den private sektor. Den 5. februar tilsluttede lærerne sig også til de protesterende. Iført røde bånd og med protestskilte forsamles de i snesevis foran campusbygningerYangon University of Education, hvor de brugte trefinger-symbolet fra Hunger Games, der de senere år er den blevet udbredt blandt protester mod autoritært styre i Asien.[12]

Protester i Yangon den 8. februar,
Foto: VOA Burma.

Mandag den 8. februar, en uge efter kuppet, voksede en ny protest frem, da oppositionen mod kuppet blev mere og mere dristig. Demonstranterne samledes ved et stort vejkryds i centrum af Yangon og råbte slagord, viste trefingre-symbol og bar plakater med teksten "Afvis militærkuppet" og "Retfærdighed for Myanmar." Begyndende med et par hundrede mennesker talte mængden tusinder i løbet af formiddagen, mens passerende biler tilkendegav solidaritet, ved at tude med hornet. De voksende protester var en skarp påmindelse om den lange og blodige kamp for demokrati igennem årene med militært styre. Nogle mindre grupper brød ud fra hovedprotesten og satte kursen mod den gyldenkuplede Sule-pagode, der tidligere fungerede som et samlingspunkt for politiske protester, især i løbet af det massive 1988-oprør, og igen under et oprør i 2007 ledet af buddhistiske munke. Militæret brugte dødbringende magt til at afslutte begge disse episoder, i 1988 skønnes hundreder, hvis ikke tusinder, at være dræbt. Oprørspolitiet var imidlertid fraværende efter 2021-kuppet, og der var indledningsvis ingen rapporter om sammenstød.[13] Både den 8. og den 9. februar anvendte myndighederne vandkanoner mod demonstranterne,[14] samt tillige gummikugler, hvor en 20-årig kvinde blev alvorligt medtaget, efter at være blevet ramt i hovedet.[15] Hun døde efterfølgende den 19. februar, hopspitalslægerne udtalte, at hun var ramt af skarp ammunition.[16]

Demonstrationerne fik tilsyneladende tilslutning fra et bredere udsnit af befolkningen. Den 10. februar anslog øjenvidner, at der onsdag var 100.000 demonstranter på gaderne i Myanmars kommercielle hovedstad, Yangon-[17] Den 22. februar lukkede fabrikker, værksteder og forretninger i forsøg på generalstrejke under sloganet "22222", symboliserende de fem to-taller i datoen (22/2-2021).[18]

Militærets forsøg på at begrænse protesterne[redigér | redigér wikikode]

Protester i Hleden, Yangon, den 9. februar.
Foto: VOA Burma.

Militæret forsøgte at slå igen mod vedvarende protester, ved den 13. februar at suspendere flere love, blandt andet at der skal være en dommerkendelse, hvis myndighederne vil tilbageholde en person i mere end et døgn, og tillige love, der handler om at ransage privat ejendom eller overvåge befolkningen. Syv kendte demokratiaktivister, hvoraf flere veteraner fra studenteroprøret i 1988, blev efterlyst sigtet efter en paragraf, der kan give op til to års fængsel. Hæren opfordrede folk til at kontakte politiet, hvis de så de eftersøgte, og advarerde om, at man kunne blive straffet, for at skjule dem.[19]

Politi blokerer gaden foran Kayin State Government Office.

Militæret øgede sin beslutning om at dæmpe protesterne og flyttede i de tidlige morgentimer den 15. februar tropper ind i strategiske positioner i den kommercielle hovedstad, Yangon, samt tanks og pansrede mandskabsvogne, som forberedelse til at rydde gaderne for demonstranterne og tvinge embedsmænd tilbage til deres arbejde. Vandkanoner var også en del af de konvojer, der patruljerede gaderne. Tidligere BBC World Service nyhedsredaktør og Myanmar-specialist, Larry Jagan, skrev i Bangkok Post, at "Myanmars militær har erklæret krig mod landets borgere". Siden 12. februar begyndte pro-militære aktivister, betalte bøller og løsladte kriminelle, også at hærge, ved at begå tilfældig brandstiftelse, bryde ind i private hjem, udfører røverier, og forårsage generelt hærværk. Det var samme taktik, som hæren brugte i 1988 under de massive pro-demokratiske protester, der fik landet til at gå i stå i flere måneder, før militæret greb til magt, hvilket resulterede i omkring 10.000 dræbte, ifølge tidligere militære efterretningsofficerer.[20]

Lige som i 1988 begyndte protestbevægelsen, at organisere lokale kvartervagter, for at beskytte samfundet. Barrierer blev rejst om natten og bevogtet af frivillige, kun bevæbnet med pinde. Andre slår på gryder og pander, for at udløse alarm i tilfælde af en ubuden gæst eller hændelse. Kvarterets vigilante grupper beskytter folk som læger, fra at blive hentet af myndighederne midt om natten. Det lykkedes for eksempel, at forhindre politiet i, at arrestere rektor ved University of Medicine (dansk: Universitetet for medicinstudie), da masser af tilhængere med gryder og pander slog politiet tilbage. Det var læger, sygeplejersker og sundhedsarbejdere, der startede den civile ulydighedskampagne.[20]

Den 20. februar skød sikkerhedsstyrker med skarpt, for at sprede demonstranter i Mandalay, hvorved to personer mistede liver og mindst fem blev såret.[21] Igen den 28. februar åbnede sikkerhedsstyrker ild og skulle ifølge FNs menneskerettighedskontor have dræbt 18 og såret 30.[22]

Baggrund for statskup[redigér | redigér wikikode]

Den 4. februar erklærede næsten 300 valgte lovgivere fra Aung San Suu Kyis parti, National League for Democracy (forkortet NLD, dansk: Nationalligaen for demokrati), sig som de eneste legitime repræsentanter for folket og bad om international anerkendelse som Myanmars regering. De skulle have taget plads den 1. februar i en ny session i parlamentet efter valget i november 2020, dagen hvor militæret meddelte, at de overtog magten i et år.[10] Ved valget i november 2020 havde NLD opnået 83 procent af stemmerne, mens militærets parti, USDO, blot fik syv procent.[14]

Myanmars forfatning fra 2008, udarbejdet under militærstyre, giver generalerne veto i parlamentet og kontrol over flere ministerier og er for et føderalt system i en etnisk forskelligartet stat.[15] Navneskiftet i 1989 fra tidligere Burma til Myanmar, blev foretaget, da det tidligere navn kun repræsenterede det etnisk burmesiske folk, og ikke alle nationens indbyggere. Der blev afholdt et valg i 2010, hvor det militærstøttede parti, Union Solidarity and Development Party (dansk: Det fornede solidaritets- og udviklingsparti), fik størstedelen af stemmerne, men valget blev kritiseret at være præget af valgsvindel. Et efterfølgende valg i 2015 blev derfor anset, som Myanmars første demokratiske valg, hvor Aung San Suu Kyi og NLD vandt størstedelen af pladserne i parlamentet. Militæret havde dog sikret sig, at Aung San Suu Kyi ikke kunne stille op som præsident, hvorfor hun siden 2015 fungerede som "statsrådgiver". Militæret havde tillige sikret sig en vis andel af magten, så det altid ville sidde på en 25 procent af pladerne i parlamentet, og at det ikke kunne retsforfølges. Derfor har militæret og en civilregering i praksis delt magten mellem sig, det seneste tiår forud for kuppet.[23]

Ifølge BBCs Sydøstasien-korrespondent, Jonathan Head, mente generalerne bag statskuppet, at de handlede korrekt ved at afsætte Aung San Suu Kyi, og advarede endda efterfølgende om, at det var demonstranterne, der truede demokratiet med deres "manglende disciplin", og ikke hærens kup.[24] Militæret beskyldte Suu Kyi og hendes parti, for ikke at reagere på dets klager over, at valget i november var skæmmet af valgsvindel, skønt valgkommissionen sagde, at de ikke havde fundet noget bevis til støtte for påstandene. I New York lovede FN's generalsekretær, Antonio Guterres, at De Forenede Nationer (FN) ville gøre alt, hvad de kunne, for at forene det internationale samfund og skabe betingelser for, at militærkuppet i Myanmar kan vendes. Han sagde, at det er "absolut nødvendigt", at gennemføre Sikkerhedsrådets opfordringer til at vende tilbage til demokrati, i respekt for valgresultatet, og frigive alle mennesker, der blev tilbageholdt af militæret. Christine Schraner Burgener, FN's særlige udsending for Myanmar, havde en første kontakt med militæret siden kuppet og udtrykte FN's stærke modstand mod magtovertagelsen.[10]

Før militærkuppet var Myanmars økonomi allerede hårdt ramt af Coronaviruspandemien, den militære overtagelse blev endnu et økonomisk slag, da virksomhedsinvesteringer og forbrug angiveligt ville være tilbageholdent i en ustabil periode. Tillige forventedes udenlandske investorer, at udsætte deres projekter på kort sigt, begrundet med politisk usikkerhed. De tre vigtigste udenlandske investorer i 2019 var Singapore (24,2 milliarder USD), Kina (21,6 milliarder USD) og Thailand (11,4 milliarder USD). I forvejen havde Myanmar tabt økonomisk investor-interesse, ifølge thailandske erhvervsbanker, delvist på grund af langsommelige økonomiske reformer. Landets fremtid afhang imidlertid også af, om USA og Europa ville genindføre sanktioner på grund af kuppet. EU havde ophævet sine tidlige handelsbegrænsninger så sent som i 2013, hvorefter eksporten til EU steg ti fold i løbet af seks år. Efter USAs sanktioner blev løftet steg eksporten fem fold siden 2016, tøj og tekstiler udgjorde 60 procent. Desuden ville situationen få indflydelse på den normalt livlige grænsehandel med nabolandet Thailand, samt muligvis begrænsning i antallet af gæstearbejdere (der var anslået omkring en million burmesiske migrantarbejdere i Thailand).[25]

Reaktioner på statskuppet[redigér | redigér wikikode]

New Zealand var et af de første lande til at reagere, ved at suspendere al militær og højtstående politisk kontakt med Myanmar, samt at enhver New Zealandsk bistand ikke skulle komme en militær-regering til gode.[26] Præsident Joe Biden meddelte den 10. februar, at USA vil sanktionere Burmas militære ledere, herunder at forhindre generalerne adgang til den milliard dollars fra burmesiske statsmidler, der er deponeret i amerikanske banker.[27] USA og Storbritannien anerkender ikke navnet Myanmar, der blev introduceret af en militærjunta i 1989, de bruger stadig landets tidligere navn, Burma.[28]

En gruppe af verdens største internetfirmaer sluttede sig den 11. februar til protester mod militærets ny IT-regulering, som de mener krænker grundlæggende rettigheder, efter at have modtaget et udkast til ny lovgivning for kommentarer. Lovforslaget gav hidtil usete censurbeføjelse og krænkede privatlivets fred, i strid med demokratiske normer og grundlæggende rettigheder, udtalte Asia Internet Coalition, hvis medlemmer blandt andre inkluderer Amazon, Apple, Facebook og Google.[29]

Den 16. februar afviste Kina rygter, der florerede på sociale medier om, at Kina stod bag militærkuppet.[6] Militæret anklagede også Aung San Suu Kyi efter en lov, der var blevet brugt til at retsforfølge overtrædelser af koronavirusrestriktioner med en straframme på op til tre års fængsel, fortalte hendes advokat, Khin Maung Zaw, til journalister efter møde med en dommer. Den britiske premierminister, Boris Johnson, udsendte en stærk fordømmelse af den ny juridiske manøvre mod Suu Kyi. »Nye anklager mod Aung San Suu Kyi, der er fremstillet af Myanmars militæ, er en klar krænkelse af hendes menneskerettigheder,« twittede han.[30]

Den 21. februar slettede Facebook militærets profil, Tatmadaw, på grund af tilskyndelse til vold, efter at to demonstranter blev dræbt, da sikkerhedsstyrker åbnede ild ved en demonstration.[31]

Myanmar og ASEAN[redigér | redigér wikikode]

Myanmar er siden 1998 medlem af frihandels-sammenslutningen ASEAN (Association of Southeast Asian Nations), stiftet i 1967. Sammenslutningen kan sammenlignes med det tidligere europæiske EF, forløberen for EU.

Da Myanmar kom med i ASEAN, kunne de vestlige lande, og især EU og USA, ikke forstå, hvorfor en sådan pariah-stat (en stat udstødt af det internationale samfund) skulle beskyttes, ved at blive optaget som frihandelsmedlem. På det tidpunkt var Myanmar under militærdiktatur, og mange andre lande indførte alle mulige sanktioner, med det formål at isolere og straffe regimet så hårdt som muligt. Det viste sig imidlertid, at det var Myanmars befolkning, der led, såvel som landets tilbagestående økonomi. Lederne af militæret, kaldt Tatmadaw, blev ikke berørt af sanktionerne. Efter Myanmar kom med i ASEAN, og især siden 2011 havde staten bevæget sig mod et fuldt fungerende demokrati, med en moderat fri presse og tiltrukket udenlandske investeringer.[32]

Militærkuppet den 1. februar var et chok for alle ASEAN-kolleger, ikke mindst fordi erindringen om Tatmadaws mørke dage, stadig var frisk. Seniorgeneral Min Aung Hlaing havde ellers vist sin politiske dygtighed som en militærleder, der var blevet forvandlet til en demokratisk spiller, der havde vundet støtte fra Vesten. Tatmadaw kunne imidlertid ikke give slip på militærets krav i forhold til den civile regering, hvilket til sidst førte til de facto-kuppet, som der overhovedet ingen reel begrundelse var for.[32] Formanden for ASEAN, malajsisk parlamentariker for menneskerettigheder, Charles Santiago, sagde, at anklagerne mod Aung San Suu Kyi var latterlige.[8]

Det nye statsadministrative råd (SAC) nedsat af kupmagerne, udpegede et team af højtstående militære embedsmænd og teknokrater, til at lede landet i et år under undtagelsestilstanden. En gammel kending er udenrigsminister, Wunna Maung Lwin, der tjente i samme stilling fra 2011 til 2016. Hans tilbagevenden indikerer, at det nye regime i Nay Pyi Taw (Myanmars politiske hovedstad) ønsker at forblive forbundet med ASEAN og det internationale samfund. Før han blev udnævnt til udenrigsminister, tjente han i flere vestlige lande, herunder Frankrig og Belgien, samt i Schweiz ved De Forenede Nationer i Genève. Han kan skelne til naboen Thailand, hvor general Prayut Chan-ocha tog magten ved et overraskelseskup i 2014, men samtidigt ikke ønskede at isolere sig fra hverken ASEAN eller det internationale samfund. Chan-ocha tog straks kontakt til ASEAN-gruppen og EU, og understregede vigtigheden af en tidlig tilbagevenden til forfatningsmæssigt demokrati, herunder afholdelse af troværdige valg i overensstemmelse med "det thailandske folks vilje". De løfter hjalp til med at berolige flere hårde linjer og progressive EU-medlemmer.[32]

General Min Aung Hlaing havde da også straks sendt et personligt brev til Chan-o-cha, hvori han forklarede situationen, der førte til magtovertagelsen. Brevet angav ni grunde til, at valget ikke var så "frit og retfærdigt" som påstået, og at Tatmadaw havde overholdt de demokratiske normer, men beskyldte valgkommissionen og Aung San Suu Kyis politiske parti, NLD, for manglende offentliggørelse af endelige data om vælgerne. Brevet understregede også, at det var Tatmadaw, der havde startet den nuværende demokratiske udvikling, efter at militæret havde udarbejdet en ny forfatning i 2008.[32][33]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Beech, Hannah (31 January 2021). "Myanmar's Leader, Daw Aung San Suu Kyi, Is Detained Amid Coup". The New York Times. ISSN 0362-4331. Hentet 31 January 2021. 
  2. ^ Mahtani, Shibani; Lynn, Kyaw Ye (1 February 2021). "Myanmar military seizes power in coup after detaining Aung San Suu Kyi". The Washington Post. Hentet 1 February 2021. 
  3. ^ Reuters (1 February 2021). "Myanmar military seizes power, detains elected leader Aung San Suu Kyi". news.trust.org. 
  4. ^ huaxia, (red.) (1 February 2021). "Myanmar gov't declares 1-year state of emergency: President's Office". xinhuanet. 
  5. ^ "Myanmar Leader Aung San Suu Kyi, Others Detained by Military". voanews.com. VOA (Voice of America). 1 February 2021. Hentet 1 February 2021. 
  6. ^ a b "Myanmar military guarantees new election; protesters block train services". Reuters (engelsk). 16. februar 2021. Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 16. februar 2021. 
  7. ^ "Myanmar junta blocks Facebook, clamping down on opposition to coup". Reuters (engelsk). 4. februar 2021. Arkiveret fra originalen 5. februar 2021. Hentet 5. februar 2021. 
  8. ^ a b c d Reuters (4. februar 2021). "Myanmar junta blocks Facebook as opposition grows to coup". Ahram Online (engelsk). Arkiveret fra originalen 5. februar 2021. Hentet 5. februar 2021. 
  9. ^ "Myanmar general pledges again to hold new election as anti-coup protests grow". Reuters (engelsk). 8. februar 2021. Arkiveret fra originalen 10. februar 2021. Hentet 10. februar 2021. 
  10. ^ a b c d Associated Press (6. februar 2021). "MYANMAR JUNTA BLOCKS INTERNET ACCESS, ANTI-COUP PROTESTS EXPAND". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 6. februar 2021. Hentet 6. februar 2021. 
  11. ^ a b "Seneste nyt". DR nyheder. 6. februar 2021. Arkiveret fra originalen 6. februar 2021. Hentet 6. februar 2021. 
  12. ^ ""We don't want this military coup": Myanmar teachers join protests". Reuters (engelsk). 5. februar 2021. Arkiveret fra originalen 5. februar 2021. Hentet 6. februar 2021. 
  13. ^ Associated Press (8. februar 2021). "WEEK AFTER COUP, PROTESTS SWELL RAPIDLY IN MYANMAR". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 8. februar 2021. Hentet 8. februar 2021. 
  14. ^ a b "Vandkanoner taget i brug mod demonstranter i Myanmar". DR nyheder. 9. februar 2021. Arkiveret fra originalen 9. februar 2021. Hentet 9. februar 2021. 
  15. ^ a b "Myanmar police fire to disperse protest, four hurt, one critical". Reuters (engelsk). 9. februar 2021. Arkiveret fra originalen 9. februar 2021. Hentet 10. februar 2021. 
  16. ^ "Kvindelig demonstrant skudt af politiet i Myanmar er død". B.T. 19. fabruar 2021. Arkiveret fra originalen 19. februar 2021. Hentet 19. februar 2021.  Tjek datoværdier i |date= (hjælp)
  17. ^ JAKOB ILLEBORG (10. februar 2021). "Heftig optrapning af konflikten i Myanmar: 'Hun kæmper for sit liv'". Arkiveret fra originalen 10. februar 2021. Hentet 11. februar 2021. 
  18. ^ Associated Press (23. februar 2021). "PROTESTS SWELL AFTER MYANMAR JUNTA RAISES SPECTER OF FORCE". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 24. februar 2021. Hentet 28. februar 2021. 
  19. ^ "Militæret i Myanmar jagter topfolk bag massive protester". B.T. 13. februar 2021. Arkiveret fra originalen 14. februar 2021. Hentet 14. februar 2021. 
  20. ^ a b Larry Jagan (16. februar 2021). "Military wages war on own people". Bangkok Post (engelsk). Hentet 16. februar 2021. 
  21. ^ {{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/international/2021/02/20/2-myanmar-protesters-killed-by-police-gunfire-reports-say/ |title=2 MYANMAR PROTESTERS KILLED BY POLICE GUNFIRE, REPORTS SAY |author=Associated Press |work=[[Khaosod English}} |date=20. februar 2021 |accessdate=28. februar 2021 |language=en |archiveurl=https://web.archive.org/web/20210221040157/https://www.khaosodenglish.com/news/international/2021/02/20/2-myanmar-protesters-killed-by-police-gunfire-reports-say/ |archivedate=21. februar 2021 |deadurl=no}}
  22. ^ Associated Press (28. februar 2021). "UN HUMAN RIGHTS OFFICE SAYS 18 KILLED IN MYANMAR CRACKDOWN". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 28. februar 2021. Hentet 28. februar 2021. 
  23. ^ KATRINE BANG RAMSBÆK (8. februar 2021). "Demonstrationer i Myanmar tager til: Få et overblik her". DR nyheder. Arkiveret fra originalen 8. februar 2021. Hentet 10. februar 2021. 
  24. ^ "Myanmar coup leader defends action amid mass protests". BBC (engelsk). 9. februar 2021. Arkiveret fra originalen 10. februar 2021. Hentet 11. februar 2021. 
  25. ^ "Myanmar coup to take big toll on trade with Thailand, the world: Experts". Thai PBS (engelsk). 7. februar 2021. Arkiveret fra originalen 7. februar 2021. Hentet 8. februar 2021. 
  26. ^ Associated Press (10. februar 2021). "MYANMAR JUNTA CRACKS DOWN ON CROWDS DEFYING PROTEST BAN". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 10. februar 2021. Hentet 10. februar 2021. 
  27. ^ Jennifer Hansler (11. februar 2021). "Biden announces US will sanction Myanmar's military leaders following coup". CNN (engelsk). Arkiveret fra originalen 11. februar 2021. Hentet 11. februar 2021. 
  28. ^ JAKOB ILLEBORG (11. februar 2021). "Raseri over nedskydning af teenager - nu reagerer USA". B.T. Arkiveret fra originalen 12. februar 2021. Hentet 12. februar 2021. 
  29. ^ "Myanmar junta's proposed cyber bill alarms Internet giants". Reuters (engelsk). 11. februar 2021. Arkiveret fra originalen 12. februar 2021. Hentet 12. februar 2021. 
  30. ^ Associated Press. "BIG PROTESTS ACROSS MYANMAR AS UN EXPERT FEARS VIOLENCE". Khaosod English date=17. februar 2021 (engelsk). Arkiveret fra originalen 17. februar 2021. Hentet 17. februar 2021. 
  31. ^ "Facebook takes down main page of Myanmar military". Reuters (engelsk). 21. februar 2021. Arkiveret fra originalen 23. februar 2021. Hentet 28. februar 2021. 
  32. ^ a b c d KAVI CHONGKITTAVORN (9. februar 2021). "Once bitten, twice shy over Myanmar". Bangkok Post (engelsk). Hentet 11. februar 2021. 
  33. ^ Reuters (10. februar 2021). "Myanmar junta leader asks Prayut for help on democracy". Bangkok Post (engelsk). Hentet 11. februar 2021. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]