Militærkuppet i Myanmar 2021

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Den afsatte Aung San Suu Kyi og militærlederen Min Aung Hlaing.

Militærkuppet i Myanmar 2021 var et kup, der begyndte om morgenen den 1. februar, da den demokratisk valgte kansler Aung San Suu Kyi, præsident Win Myint og andre ledere fa regeringspartiet blev arresteret og tilbageholdt af Tatmadaw, landets militær.[1][2] Få timer senere deklarerede Myanmars hær en år-lang undtagelsestilstand og annoncerede at magten var blevet overdraget til lederen for de bevægnede styrker Min Aung Hlaing.[3][4][5]

Militærjuntaen forsvarede sig med, at de ikke havde foretaget et statskup eller afsat en civil regering, men derimod bekæmpet valgsvindel indtil der kunne afholdes et nyt valg, hvor vinderen får overladt regeringsmagten.[6]

Vedvarende eskalerende protester mod kuppet medførte, at sikerhedsstyrker blev indsat og skød med skarpt mod demonstranter ved adskillige aktioner. FN's generalsekretær fordømte militærets fortsatte brutale vold. Antal dræbte civile oversteg i slutningen marts 400, inklusive flere børn. Blandt andre EU, Japan og USA fordømte drabene. EU suspenderede støtte til udviklingsprojekter og USA indførte handelssanktioner.

Den 24. april afholdt ASEAN krisemøde i Jakarta, Indonesien, med detalgelse af juntachef Min Aung Hlaing.[7] På mødet forpligtede Myanmars militærjunta sig uventet til at "ophøre med vold" mod civile og engagere sig i "konstruktiv dialog med alle parter." Derudover accepterede juntaen ASEANs mæglingsintervention og tillod en særlig udsending at besøge Myanmar, for at mødes med alle berørte parter.[8]

Mindst 825 demonstranter og tilskuere er ifølge Assistance Association for Political Prisoners den 27. maj blevet dræbt af sikkerhedsstyrkerne siden 1. februar,[9] flere end 46 af de dræbte er børn.[10] Tallet skal ifølge lokale demokratiaktivister snarere tælles i tusinder.[11] 3.300 personer er tilbageholdt af militæret og yderligere 20, der er blevet dødsdømt, skjuler sig.[12]

Baggrund for militærkuppet[redigér | redigér wikikode]

Den 4. februar erklærede næsten 300 valgte lovgivere fra Aung San Suu Kyis parti, National League for Democracy (forkortet NLD, dansk: Nationalligaen for demokrati), sig som de eneste legitime repræsentanter for folket og bad om international anerkendelse som Myanmars regering. De skulle have taget plads den 1. februar i en ny session i parlamentet efter valget i november 2020, dagen hvor militæret meddelte, at de overtog magten i et år.[13] Ved valget i november 2020 havde NLD opnået 83 procent af stemmerne, mens militærets parti, USDO, blot fik syv procent.[14]

Myanmars forfatning fra 2008, udarbejdet under militærstyre, giver generalerne veto i parlamentet og kontrol over flere ministerier og er for et føderalt system i en etnisk forskelligartet stat.[15] Navneskiftet i 1989 fra tidligere Burma til Myanmar, blev foretaget, da det tidligere navn kun repræsenterede det etnisk burmesiske folk, og ikke alle nationens indbyggere. Der blev afholdt et valg i 2010, hvor det militærstøttede parti, Union Solidarity and Development Party (dansk: Det fornede solidaritets- og udviklingsparti), fik størstedelen af stemmerne, men valget blev kritiseret at være præget af valgsvindel. Et efterfølgende valg i 2015 blev derfor anset, som Myanmars første demokratiske valg, hvor Aung San Suu Kyi og NLD vandt størstedelen af pladserne i parlamentet. Militæret havde dog sikret sig, at Aung San Suu Kyi ikke kunne stille op som præsident, hvorfor hun siden 2015 fungerede som "statsrådgiver". Militæret havde tillige sikret sig en vis andel af magten, så det altid ville sidde på en 25 procent af pladerne i parlamentet, og at det ikke kunne retsforfølges. Derfor har militæret og en civilregering i praksis delt magten mellem sig, det seneste tiår forud for kuppet.[16]

Ifølge BBCs Sydøstasien-korrespondent, Jonathan Head, mente generalerne bag statskuppet, at de handlede korrekt ved at afsætte Aung San Suu Kyi, og advarede endda efterfølgende om, at det var demonstranterne, der truede demokratiet med deres "manglende disciplin", og ikke hærens kup.[17] Militæret beskyldte Suu Kyi og hendes parti, for ikke at reagere på dets klager over, at valget i november var skæmmet af valgsvindel, skønt valgkommissionen sagde, at de ikke havde fundet noget bevis til støtte for påstandene. I New York lovede FN's generalsekretær, Antonio Guterres, at De Forenede Nationer (FN) ville gøre alt, hvad de kunne, for at forene det internationale samfund og skabe betingelser for, at militærkuppet i Myanmar kan vendes. Han sagde, at det er "absolut nødvendigt", at gennemføre Sikkerhedsrådets opfordringer til at vende tilbage til demokrati, i respekt for valgresultatet, og frigive alle mennesker, der blev tilbageholdt af militæret. Christine Schraner Burgener, FN's særlige udsending for Myanmar, havde en første kontakt med militæret siden kuppet og udtrykte FN's stærke modstand mod magtovertagelsen.[13]

Før militærkuppet var Myanmars økonomi allerede hårdt ramt af Coronaviruspandemien, den militære overtagelse blev endnu et økonomisk slag, da virksomhedsinvesteringer og forbrug angiveligt ville være tilbageholdent i en ustabil periode. Tillige forventedes udenlandske investorer, at udsætte deres projekter på kort sigt, begrundet med politisk usikkerhed. De tre vigtigste udenlandske investorer i 2019 var Singapore (24,2 milliarder USD), Kina (21,6 milliarder USD) og Thailand (11,4 milliarder USD). I forvejen havde Myanmar tabt økonomisk investor-interesse, ifølge thailandske erhvervsbanker, delvist på grund af langsommelige økonomiske reformer. Landets fremtid afhang imidlertid også af, om USA og Europa ville genindføre sanktioner på grund af kuppet. EU havde ophævet sine tidlige handelsbegrænsninger så sent som i 2013, hvorefter eksporten til EU steg ti fold i løbet af seks år. Efter USAs sanktioner blev løftet steg eksporten fem fold siden 2016, tøj og tekstiler udgjorde 60 procent. Desuden ville situationen få indflydelse på den normalt livlige grænsehandel med nabolandet Thailand, samt muligvis begrænsning i antallet af gæstearbejdere (der var anslået omkring en million burmesiske migrantarbejdere i Thailand).[18]

Hvor omverdenen i mange år troede, at Myanmar var på vej i en mere demokratisk retning, tyder noget på, at Tatmadaw, Mianmars militær, nøje havde planlagt statskuppet den 1. februar. Tatmadaw var igennem flere år indirekte blevet støttet af udenlandske investeringer i landet og havde sørget for at opruste, herunder med overvågningsudstyr fra vestlige teknologivirksomheder. Tatmadaw var aldrig været bange for international isolation. Burma, nægtede i sin tid at slutte sig til britisk Commonwealth og militæret, hvis officerskorps er en burmansk domineret "elite", har længe set sin mission, som at sikre etnisk burmansk overherredømme og skabe en national enhed. Og militæret er langt mere, end bare et militær. Tatmadaw ejer også to store konglomerater, Myanma Economic Holdings Ltd. og Myanmar Economic Corporation, der er blandt nationens største skatteydere til et forsvarsbudget, der i 2020 udgjorde tre milliarder dollars, svarende til omkring 19 milliarder kroner.[19][20]

Anklager mod Aung San Suu Kyi[redigér | redigér wikikode]

Ambox currentevent.svgDenne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.

Aung San Suu Kyi blev anklaget for, at hun havde "illegalt importeret kommunikationsudstyr" efter sin anholdelse og militærets magtovertagelse.[21] Det drejede sig om seks Walkie-talkies.[22] Senere blev hun også anklaget for overtrædelse af coronavirus-protokoller og yderligere blev der den 22. februar tilføjet to anklager, dels fra en straffelov i kolonitiden (1896-1948), der forbyder offentliggørelse af oplysninger, der kan "forårsage frygt eller alarm", og dels fra en telekommunikationslov, der vedrørende licenser til udstyr.[23]

Den 11. marts beskyldte militæret tillige Suu Kyi for, at have modtaget bestikkelse i form af 600.000 dollars (cirka 3,7 millioner kroner) i ulovlige betalinger, samt at have modtaget 11 kilo guld. Beskyldningen er den mest alvorlige, som hidtil er blevet fremsat af styret mod Suu Kyi og kan medføre en hård straf, hvis hun bliver dømt. »Disse beskyldninger er den mest latterlige joke,« skrev Suu Kyis advokat, Khin Maung Zaw, i en meddelelse på sociale medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.[24] Anklagerne kunne sikre, at Suu Kyi aldrig ville være i stand til at vende tilbage til politik.[25]

Den 1. april blev Suu Kyi, Ifølge hendes advokat, også anklaget for at krænke sit lands officielle lov, mod at dele statslige hemmeligheder med andre.[26]

Den 10. juni afgjorde Myanmars Antikorruptionskommission, at Aung San Suu Kyi accepterede bestikkelse og misbrugte sin autoritet til at opnå fordelagtige vilkår i ejendomshandler, hvilket hendes advokater benægtede. Hvis Suu Kyi bliver dømt, kan hun forbydes at deltage i det næste valg, som juntaen har hævdet, at den vil afholde inden for det næste eller to år.[27]

Protester og Anholdelser[redigér | redigér wikikode]

Februar[redigér | redigér wikikode]

Armeret militærkøretøj patruljerer efter kuppet, 2. februar.

Kupleder Min Aung Hlaing sagde den 4. februar, at han kunne beholde magten i seks måneder efter udløb af undtagelsestilstand og afholde, hvad han kaldte "fair valg".[28] Foruden anholdelserne af Aung San Suu Kyi og præsident Win Myint, blev mindst 134 embedsmænd og lovgivere tilbageholdt, samt tillige 18 uafhængige aktivister, sagde Assistance Association For Political Prisoners i Myanmar, som tilføjede, at nogle efterfølgende var blevet løsladt. Også Suu Kyis seniorhjælp, Win Htein, blev afhentet, han fortalte i et telefonopkald til BBC, at han blev anholdt for ophidselse, hvilket kan medføre en maksimumsstraf på livstid.[13]

Der var demonstrationer både i nabolandet Thailand (hvor der er mange burmesiske gæstearbejdere) og i Myanmar (hvor man tilkendegav utilfredshed med bilhorn og banken på støjende køkkenredskaber på gaden). Demonstranter var afhængige af Facebook til kommunikation, hvorfor både Facebook og beskedtjenesten WhatsApp blev blokkeret af militærjuntaen.[21] Også Twitter blev blokkeret, hvilket en talsmande fra det sociale medie kommenterede med, at det »underminerer den offentlige samtale og folks ret til at få deres stemmer hørt«.[29] Kommunikationsblokeringerne var en stærk påmindelse om de fremskridt, som nationen er i fare for at miste efter kuppet. Under Myanmars tidligere fem årtier med militærstyre (1962-2010), var landet internationalt isoleret og kommunikation med omverdenen strengt kontrolleret. Telenor Myanmar, en af de større mobiloperatører, bekræftede at have modtaget ordre om, at blokere Twitter og Instagram.[13]

Demonstranter i Yangon med billeder af Aung San Suu Kyi, foto fra 9. februar.
Foto: VOA Burma.

Aung San Suu Kyi blev holdt fanget i sit eget hjem, ie. husarrest, og nægtet adgang til sin advokat. Imens gik omrking 1000 unge demonstranter på gaden i Myanmars største by, Yangon, for at protestere mod militærkuppet, den største protest siden Aung San Suu Kyi blev anholdt. Demonstranterne viftede med røde flag, farven på Aung San Suu Kyis politiske parti NLD (forkortelse for Nationalligaen for demokrati), mens de ifølge nyhedsbureauet AFP råbte, "ned med militærdiktaturet".[29]

Demonstranter viser trefinger-symbolet fra Hunger Games ved en demonstration den 9. februar.
Foto: VOA Burmese

En civil ulydighedskampagne startede blandt læger og spredte sig siden til, at inkludere studerende, ungdomsgrupper og nogle arbejdere i både staten og den private sektor. Den 5. februar tilsluttede lærerne sig også til de protesterende. Iført røde bånd og med protestskilte forsamles de i snesevis foran campusbygningerYangon University of Education, hvor de brugte trefinger-symbolet fra Hunger Games, der de senere år er den blevet udbredt blandt protester mod autoritært styre i Asien.[30]

Protester i Yangon den 8. februar.
Foto: VOA Burma.

Mandag den 8. februar, en uge efter kuppet, voksede en ny protest frem, da oppositionen mod kuppet blev mere og mere dristig. Demonstranterne samledes ved et stort vejkryds i centrum af Yangon og råbte slagord, viste trefingre-symbol og bar plakater med teksten "Afvis militærkuppet" og "Retfærdighed for Myanmar." Begyndende med et par hundrede mennesker talte mængden tusinder i løbet af formiddagen, mens passerende biler tilkendegav solidaritet, ved at tude med hornet. De voksende protester var en skarp påmindelse om den lange og blodige kamp for demokrati igennem årene med militært styre. Nogle mindre grupper brød ud fra hovedprotesten og satte kursen mod den gyldenkuplede Sule-pagode, der tidligere fungerede som et samlingspunkt for politiske protester, især i løbet af det massive 1988-oprør, og igen under et oprør i 2007 ledet af buddhistiske munke. Militæret brugte dødbringende magt til at afslutte begge disse episoder, i 1988 skønnes hundreder, hvis ikke tusinder, at være dræbt. Oprørspolitiet var imidlertid fraværende efter 2021-kuppet, og der var indledningsvis ingen rapporter om sammenstød.[31] Både den 8. og den 9. februar anvendte myndighederne vandkanoner mod demonstranterne,[14] samt tillige gummikugler, hvor en 20-årig kvinde blev alvorligt medtaget, efter at være blevet ramt i hovedet.[15] Hun døde efterfølgende den 19. februar, hopspitalslægerne udtalte, at hun var ramt af skarp ammunition.[32]

Demonstrationerne fik tilsyneladende tilslutning fra et bredere udsnit af befolkningen. Den 10. februar anslog øjenvidner, at der onsdag var 100.000 demonstranter på gaderne i Myanmars kommercielle hovedstad, Yangon-[33] Den 22. februar lukkede fabrikker, værksteder og forretninger i forsøg på generalstrejke under sloganet "22222", symboliserende de fem to-taller i datoen (22/2-2021).[34]

Demonstranter den 28. februar bærer skilte med teksten "CRPH, vor legitime regering", Committee Representing Pyidaungsu Hluttaw (dansk: Komiteen der repræsenterer parlamentet).

Danmarks ambassadør i Myanmar, John Nielsen, fortalte, at man i en "slet skjult truende tone" fik fået besked på ikke at blande sig. »Siden i søndags (28. februar) er det tydeligt, at militæret og politiet har fået lov til at skyde mod demonstranterne,« sagde han ifølge B.T..[35]

Marts[redigér | redigér wikikode]

Ifølge myanmarske NGO menneskerettighedsgruppen Assistance Association for Political Prisoners (AAPP) var mindst 70 demonstranter døde under protesterne og omkring 2000 anholdt, indtil den 12. marts. En rapport fra Amnesty International beskrev, at flere af drabene svarede til henrettelser udført uden om retssystemet.[24]

Søndag den 14. marts eskalerede protesterne, da kinesisk finansierede fabrikker i Hlaingthaya, en af Yangons forstæder, blev sat i brand. Kina betragtes som støtte for militærjuntaen. Hærens Myawadday-TV rapporterede, at sikkerhedsstyrker blev sat ind, efter at fire beklædningsfabrikker og et gødningsanlæg var blevet antændt og omkring 2.000 mennesker havde stoppet brandbiler i, at nå til brandstederne. 22 demonstranter blev dræbt i industrikvarteret. Den kinesiske ambassade sagde, at mange kinesiske medarbejdere var blevet såret og fanget i brandstiftelsesangreb. Ambassaden opfordrede styret til, at træffe yderligere effektive foranstaltninger, for at stoppe alle voldshandlinger, straffe gerningsmændene i overensstemmelse med loven og garantere sikkerheden for kinesiske kinesisk ejendom og personel i Myanmar. Ialt blev 39 demonstranter dræbt den dag, ifølge AAPP, der opgjorde de samlede tabstal blandt demonstranter til 126 dræbte og flere end 2.150 anholdelser, hvoraf omkring 300 atter var blevet løsladt.[36][37] FN opgjorde tabtallene til mindst 138 dræbte "fredelige demonstranter" siden 1. februar (nogle kilder skrev 183), heraf alene 56 i weekenden 13-14. marts.[38] Ifølge kinesiske statsmedier blev 32 Kina-ejede tekstilfabrikker, fordelt over flere områder i Yangon, brændt ned, medførende skader for 37 millioner USD (cirka 227 millioner kroner).[39]

Myndighederne begrænsning af internettjenester, gjorde oplysningerne stadig sværere at kontrollere. Den 19. marts opgjorde AAPP det totale tabstal til mindst 234,[40] og den 23. marts til mindst 261, mens militæret angav tallet til 164. Rettighedsgruppen Red Barnet sagde, at der var flere end 20 børn iblandt de dræbte, blandt andre blev en syvårig pige blev skudt i forbindelse med en husundersøgelse.[41][42]

Af de flere end 2.000 tilbageholde blev omkring 600 frigivet den 24. marts, mange af dem var universitetsstuderende, samt en journalist fra Associated Press.[41]

April[redigér | redigér wikikode]

På trods af sikkerhedsstyrkernes drab på flere end 550 mennesker siden militærkuppet den 1. februar samles demonstranter hver dag, ofte i små grupper i små byer, for at give udtryk for modstand mod, at en demokratisk valgt regering blev væltet af militæret.[43]

Omkring 120 kendte personer – sangere, skuespillere og modeller – var på en liste over personer militæret enten havde anholdt eller eftersøgte, fordi de havde deltaget i demonstrationer.[44]

I forbindelse med nytårsamnesti (Myanmar fejrer nytår, Thingyan, fra 13. til 16. april) frigav regeringen 23.184 fanger, men deriblandt kun få af de 3.141, der blev arresteret siden kuppet. Blandt de løsladte var 137 udlændinge, der ville blive deporteret. Ifølge ifølge menneskerettighedsgruppen Assistance Association for Political Prisoners (AAPP) eftersøgte militæret stadig 832 personer i forbindelse med protesterne.[7]

Maj[redigér | redigér wikikode]

Den 2. maj blev der opfordret til en forårsrevolution i Myanmar, da tusindvis af mennesker gik på gaden i både større og mindre byer over det meste af landet. Otte personer blev meldt dræbt under demonstrationerne.[45]

Militærets forsøg på at begrænse protesterne[redigér | redigér wikikode]

Februar[redigér | redigér wikikode]

Protester i Hleden, Yangon, den 9. februar.
Foto: VOA Burma.

Militæret forsøgte at slå igen mod vedvarende protester, ved den 13. februar at suspendere flere love, blandt andet at der skal være en dommerkendelse, hvis myndighederne vil tilbageholde en person i mere end et døgn, og tillige love, der handler om at ransage privat ejendom eller overvåge befolkningen. Syv kendte demokratiaktivister, hvoraf flere veteraner fra studenteroprøret i 1988, blev efterlyst sigtet efter en paragraf, der kan give op til to års fængsel. Hæren opfordrede folk til at kontakte politiet, hvis de så de eftersøgte, og advarerde om, at man kunne blive straffet, for at skjule dem.[46]

Politi blokerer gaden foran Kayin State Government Office.

Militæret øgede sin beslutning om at dæmpe protesterne og flyttede i de tidlige morgentimer den 15. februar tropper ind i strategiske positioner i den kommercielle hovedstad, Yangon, samt tanks og pansrede mandskabsvogne, som forberedelse til at rydde gaderne for demonstranterne og tvinge embedsmænd tilbage til deres arbejde. Vandkanoner var også en del af de konvojer, der patruljerede gaderne. Tidligere BBC World Service nyhedsredaktør og Myanmar-specialist, Larry Jagan, skrev i Bangkok Post, at "Myanmars militær har erklæret krig mod landets borgere". Siden 12. februar begyndte pro-militære aktivister, betalte bøller og løsladte kriminelle, også at hærge, ved at begå tilfældig brandstiftelse, bryde ind i private hjem, udfører røverier, og forårsage generelt hærværk. Det var samme taktik, som hæren brugte i 1988 under de massive pro-demokratiske protester, der fik landet til at gå i stå i flere måneder, før militæret greb til magt, hvilket resulterede i omkring 10.000 dræbte, ifølge tidligere militære efterretningsofficerer.[47]

Lige som i 1988 begyndte protestbevægelsen, at organisere lokale kvartervagter, for at beskytte samfundet. Barrierer blev rejst om natten og bevogtet af frivillige, kun bevæbnet med pinde. Andre slår på gryder og pander, for at udløse alarm i tilfælde af en ubuden gæst eller hændelse. Kvarterets vigilante grupper beskytter folk som læger, fra at blive hentet af myndighederne midt om natten. Det lykkedes for eksempel, at forhindre politiet i, at arrestere rektor ved University of Medicine (dansk: Universitetet for medicinstudie), da masser af tilhængere med gryder og pander slog politiet tilbage. Det var læger, sygeplejersker og sundhedsarbejdere, der startede den civile ulydighedskampagne.[47]

Den 20. februar skød sikkerhedsstyrker med skarpt, for at sprede demonstranter i Mandalay, hvorved to personer mistede liver og mindst fem blev såret.[48] Igen den 28. februar åbnede sikkerhedsstyrker ild og skulle ifølge FNs menneskerettighedskontor have dræbt 18 og såret 30.[49][50]

Marts[redigér | redigér wikikode]

Video: Mandalay den 3. marts klokken 09:39.

Den 3. marts blev 38 dræbt af militærets skud, ifølge FNs udsending i Myanmar.[51] Associated Press var ikke i stand til uafhængigt at bekræfte de rapporterede dødsfald, men i Yangon var der 18 døde. I den centrale by Monywa, blev der rapporteret om otte dødsfald. Der var Tre dødsfald i Mandalay, landets næststørste by, og to i Salin, en by i Magwe-regionen. Mawlamyine i landets sydøstlige del, og i Myingyan og i Kalay, begge i det centrale Myanmar, havde alle tre et enkelt dødsfald.[52] Ifølge Amnesty International var der blandt andet blevet sat snigskytter ind, og militæret menes også, at have brugt maskingeværer mod demonstranterne.[24]

Den 14. marts blev yderligere 39 demonstranter dræbt, de fleste i forbindelse med brandstiftelser. Menneskerettighedsgruppen Assistance Association for Political Prisoners (AAPP) opgjorde de samlede tabstal blandt demonstranter til 126 dræbte og flere end 2.150 anholdelser, hvoraf omkring 300 atter var blevet løsladt.[37] Militærjuntaen indførte krigsret i et stort antal områder i Yangon[38] Militære advarede den 26. marts om, at pro-demokrati demonstranter risikerede at blive skudt i hovedet eller ryggen i forbindelse med forventede demonstrationer den 27. marts,[53] hvor Myanmars militær fejrede den årlige "Væbnede styrkers dag" med parade i landets hovedstad. Imens dræbte soldater og politi andre steder snesevis af mennesker i flere end 40 byer, hvor de undertrykte protester i den mest blodige dag siden militærkuppet, med i alt mellem 107 og 114 dræbte.[54]

April[redigér | redigér wikikode]

Den 2. april tog militæret endnu et skridt i kampen mod demonstranterne, da man for den trådløse kommunikation (herunder mobiltelefoner) i landet, hvorved det blev sværere at planlægge og koordinere protester.[55] Myndighederne forsøgte også at gøre Influencere (kendte personer på Internettet) tavse, ved at udstede arrestordre mod dem i henhold til en lov mod opfordring til uenighed i de væbnede styrker, ialt 38 løbet af få dage. Anklagen kan medføre fængsel i op til tre år.[43]

Den 8. april strammede militæret deres informations-blackout med afbrydelæse af fibernetværk, så almindelige mennesker ikke havde adgang til Internet. I nogle områder konfiskeredes tillige parabolantenner, for at begrænse adgang til internationale nyheder.[56]

Ifølge Radio Free Asia blev flere end 60 personer den 9. april "mejet ned" med rifler, granater og maskingeværer da militæret ryddede en barrikade bygget af anti-junta demonstranter i byen Bago i det centrale Myanmar, hvor bunker af lig blev efterladt i pagoder og på skolengrund.[57] Nyhedsbureauet Associated Press rapporterede antallet til mindst 82 ifølge Menneskerettighedsgruppen, Assistance Association for Political Prisoners (AAPP), hvis tal accepteres bredt som meget troværdige, fordi ingen tilføjes på listen, før de er blevet bekræftet med detaljerne offentliggjort på organisationens hjemmeside. Brugen af tunge våben i deres angreb, herunder raketdrevne granater og mortér, kunne ikke kunne bekræftes uafhængigt af Associated Press, men foto fra Bago delt på sociale medier, så ud til at vise fragmenter af mortérskaller.[58]

Efter ASEANs krisemøde i Jakarta, Indonesien, den 24. april med detalgelse af juntachef Min Aung Hlaing (læs mere i afsnittet ASEAN krisemøde 24. april),[7] var der kun været få rapporter om blodsudgydelse. Juntaen sagde i sin første officielle kommentar til mødet, at den ville "nøje overveje konstruktive forslag ... når situationen vender tilbage til stabilitet". Forslagene vil blive "positivt overvejet", hvis de letter juntas egen "køreplan" og "tjener landets interesser", hed det i en erklæring, uden at der blev henvist til detaljer i aftalen.[59]

Fotos fra protesterne[redigér | redigér wikikode]

Mediestyring[redigér | redigér wikikode]

I dagene efter kuppet forsøgte styret at blokkere adgang til sociale medierInternettet, der kortvarigt var nede på meget lav kapacitet.

En gruppe af verdens største internetfirmaer sluttede sig den 11. februar til protester mod militærets ny IT-regulering, som de mener krænker grundlæggende rettigheder, efter at have modtaget et udkast til ny lovgivning for kommentarer. Lovforslaget gav hidtil usete censurbeføjelse og krænkede privatlivets fred, i strid med demokratiske normer og grundlæggende rettigheder, udtalte Asia Internet Coalition, hvis medlemmer blandt andre inkluderer Amazon, Apple, Facebook og Google.[60]

Den 21. februar slettede Facebook militærets profil, Tatmadaw, på grund af tilskyndelse til vold, efter at to demonstranter blev dræbt, da sikkerhedsstyrker åbnede ild ved en demonstration.[61]

Ni nyhedsmedie-medarbejdere blev tilbageholdt af myndighederne under gadeprotesterne den 27. februar, uden mulighed for løsladelse mod kaution, heriblandt en Associated Press-journalist, Thein Zaw, der blev anholdt, da han fotograferede politiet, hvoraf nogle af dem var bevæbnede. mens de forfulgte demonstranter ned ad en gade. Ifølge den uafhængige Assistance Association for Political Prisoners (dansk: Politiske fangers hjælpesammenslutning) var 38 journalister blevet tilbageholdt, siden militæret tog magten den 1. februar, hvoraf 19 stadig var fængslet den 12. marts.[62] Militærstyret fratog også fem uafhængige medieselskaber deres licens, det oplyste det statslige tv den 8 marts. De fem selskaber – Mizzima, Myanmar Now, 7-Day, Khit Thit Media og Democratic Voice of Burma (DVB) – der mistede retten til at bringe nyheder, havde dækket de seneste ugers protester mod militæret.[63]

BBC meddelte den 22. marts, at deres en journalist fra dets burmesiske sprogtjeneste, Aung Thura, der blev tilbageholdt den 19. marts. mens han rapporterede uden for en domstol i hovedstaden, Naypyidaw, blev løsladt af myndighederne, uden at oplyse detaljer.[64] Også en japansk freelance journalist, der var blevet fængslet på anklager om spredning af falske nyheder, blev frigivet, som en gestus af venskab med Japan.[65]

Konsekvenser af militærkuppet[redigér | redigér wikikode]

I midten af maj måned begyndte bankerne at løbe tør for kontanter, som en konsekvens af, at militæret efter kuppet styrede nationens centralbank, der blev ledet af et medlem af juntaen, som havde valgt at tilbageholde nogle af de private bankers pengereserver. Der var lange køer foran bankerne, da landets pengeautomater også var tomme og desuden havde bankansatte strejket, for at protestere mod kuppet, hvorfor bankerne også havde været lukket i flere dage. Yderligere havde junatens gentagne nedlukninger af Internettet medført, at onlinetransaktioner og internationale pengeoverførsler stort set var holdt op med at fungere.[66]

Hundrede dage efter militærkuppet var status, at sundhedsarbejdere, der grundlagde den civile ulydighedsbevægelse mod militærstyret, stoppede med at bemande de offentlige medicinske faciliteter. Mange embedsfolk udeblev fra arbejde sammen med ansatte i offentlige og private banker. Universiteterne var blevet arnesteder for modstand, og i de første uger af maj begyndte skoleundervisningen at kollapse, da både lærere, elever og forældre boykottede statskolerne. Myanmars generaler opretholdt bare illusion af kontrol, hovedsageligt baseret på militærets delvise succes, med at lukke uafhængige medier og holde gaderne fri for store demonstrationer, ved at bruge dødelig magt, hvor flere end 750 demonstranter og tilskuere var blevet dræbt af sikkerhedsstyrker.[67]

Flygtninge fra militærkuppet[redigér | redigér wikikode]

Ambox currentevent.svgDenne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.

Den 4. marts tilbageholdt politi i Indiens nordøstlige delstat Mizoram tre politifolk fra Myanmar, der søgte tilflugt efter, at de nægtede at adlyde nogle ordrer. Indien er hjemsted for tusinder af flygtninge fra Myanmar, der er spredt over forskellige stater.[68] Ud over de tre politifolk, der straks fik hjælp af de lokale myndigheder, som blandt andet undersøgte deres helbredstilstand, for eksempel om de var smittet ved coronavirus, kom søgte yderligere 16 lavtrangerende politimænd asyl på grund af militærets rolle i Myanmar, de ankom alle uden deres våben.[69]

Myndighederne i Myanmar anmodede Indien om at returnere de politiofficerer, der havde søgt tilflugt der. Ifølge Reuters og den thailandske avis Khaosod English den 6. marts, havde omkring 30 politifolk og deres familier søgt over grænsen.[70]

I sidste halvdel af marts begyndte folk at flygte fra militærets hårdhændede indsat i Yangon og søge tilflugt i landdistrikter. I Thailands Tak-provins på grænsen til Myanmar sagde myndighederne, at de kunne modtage mellem 30.000 og 50.000 mennesker, i forvejen lever omkring 90.000 burmesiske flygtninge i provinsen.[25] I begyndelsen af maj måned havde det thailandske militær har ydet husly og humanitær hjælp til flere end 2.200 mennesker, der var flygtet fra fjendtlighederne.[71]

Den 11. maj sagde politiet i Chiang Mai, at man den 9. maj havde anholdt tre journalister og to aktivister fra Myanmar for ulovlig indrejse. De risikerer mulig udvisning, men deres liv vil være i alvorlig fare, hvis de sendes tilbage. Først blev de dog sat i 14 dages karantæne på grund af coronaviruspandemien, mens udenrigsministeriet forsøger ar finde en udvej.[72][73] Thai Journalist Association (forkortet: TJA, dansk: Thailands Journalistforbund) udsendte en erklæring, hvori de bad myndighederne om, at opretholde humanitære principper og sikkerhed for de fem medarbejdere fra Democratic Voice of Burma (forkortet: DVB, dansk: Burmas Demokratiske Stemme).[74] Den 28. maj idømte en domstol i Chiang Mai hver af de tre journalister en betinget dom på syv måneders fængsel samt en bøde på 4.000 baht (cirka 800 kroner), for ulovligt indtrængen i Thailand, uden at benytte en officiel grænseovergang. Forsvarerne sagde, at der ikke kun skulle tages hensyn til thailandsk lov, men også internationale principper for at beskytte folk, der flygter for deres liv. Flere menneskerettighedsgrupper havde opfordret til øjeblikkelig løsladelse, herunder Amnesty International.[75] De tre journalister blev sendt videre til tredjeland, hvor de kom i sikkerhed.[76]

Efter nye kampe i Myanmars østlige Kayah-region er mere end 100.000 mennesker ifølge FN drevet på flugt fra deres hjem. Regionen har igennem længere tid været plaget af kampe mellem Myanmars militær og etniske minoriteters oprørsgrupper, hvor der Ifølge FN finder "vilkårlige angreb sted fra sikkerhedsstyrker" i civile områder, hvilket dels har medført akut mangel på mad og vand, og tillige kan tvinge folk til at søge sikkerhed på den anden side af internationale grænser. Thailand frygter en bølge af flygtninge og har udtrykt bekymring over kampene. Fotos taget den 6. juni af Reuters viste en røgfane over Kayah-byen Mobye, som anti-junta-militser blev tvunget til at flygte fra, efter at hæren brugte tunge våben.[77][78][79]

Etniske minoriteter[redigér | redigér wikikode]

Etniske minoriteter udgør omkring 40 procent af Myanmars 52 millioner indbyggere. Centralregeringen og den militære ledelse har derimod længe været domineret af landets etniske bamar-flertal. Siden uafhængigheden fra Storbritannien i 1948 har flere end et dusin etniske grupper søgt autonomi, hvoraf nogle opretholder deres egne uafhængige hære, for eksempel karénerne. Det har sat disse etniske grupper i strid med Myanmars ultranationalistiske generaler, der længe har set enhver afståelse af territorium – især grænseområder, der ofte er rige på naturressourcer – som ensbetydende med forræderi, hvorfor militæret har bekæmpet oprørshærene, der har dog lejlighedvis været perioder med våbenhvile.[80]

Voldshandlinger har medført beskyldninger om misbrug, såsom vilkårlig beskatning af civile og tvungen militær rekruttering. Ifølge FN har myndighederne fordrevet omkring 239.000 mennesker siden 2011, et tal, der dog ikke inkluderer de over 800.000 Rohingyaer, der flygtede til Bangladesh, for at undslippe en militær kampagne, som ifølge FN var etnisk udrensning. Humanitær bistand til civile i grænseområderne – der allerede var besværliggjort af Coronaviruspandemien – har været vanskelig siden militærkuppet.[80]

Karen-mindretallet[redigér | redigér wikikode]

Militærlæge fra Karen National Liberation Army (dansk: Karénernes nationale befrielseshær) behandler fordrevne civile i Kayin-staten i Myanmar ved grænsen mod Thailand.

I de sydøstlige område af Myanmar var hæren allerede inden kuppet i gang med at fordrive omkring 8.000 etniske karéner i hvad nødhjælpsgrupper omtalte, som den værste omvæltning i næsten 10 år. Karenerne er blandt flere end et dusin etniske grupper, der har søgt større autonomi fra centralregeringen, siden Burma (Myanmars tidligere navn), blev uafhængig af Storbritannien i 1948. Karenernes egen væbnede styrke, Karen National Liberation Army, kæmpede tilbage, som gengæld mod hæren øgede angreb på landsbyer. De fordrevne folk opholder sig i junglen med frygt for både helbred og sikkerhed, uden udsigt til kunne vende tilbage.[81]

I weekenden 26.-27. marts udførte Myanmars hær luftangreb mod Karen-mindretallet fem steder i Mutraw-området, hvilket medførte cirka 3.000 karenere flygtede mod Thailand.[82] Aktivistgrupper påstod, at Thailands grænsemilitær havde nægtet omkring 2.000 flygtningene adgang og tvunget dem tilbage i Myanmar, hvilket de thailandske myndigheder benægtede, flygtningene var på et sikkert sted tæt på grænsen.[83] 1.871 af dem, 912 mænd og 959 kvinder, havde krydset grænsen og søgt tilflugt i Salawin-nationalparken.[84] Guvernøren i Mae Hong Son-provinsen sagde, at tropper fra Naresuan Task Force, som er ansvarlig for sikkerheden i provinsens grænseområder, var blevet indsat for at passe de flygtende Karénere. De fleste af Karénerne var vendt tilbage til Myanmar, mens de få resterende forventes at vende om i løbet af få dage. Provinsen ville hjælpe fordrevne Karénere, hvis kampene inde i Myanmar blev intensiveret og kom til at udgøre en trussel mod dem.[85] Syv sårede personer blev bragt til hospital i Thailand.[86] Der blev oprettet fem-seks modtage centre langs grænsen, til at imødegår en eventuel flygtningestrøm. En problem med flygtninge var blandt andet frygt for spredning af COVID-19, som Thailand have fået under kontrol, mens der ikke længere blev overholdt forholdsregler i Myanmar. Menneskerettighedsgruppen Human Rights Watch forventede, at Thailand ville give en form for hjælp til flygtninge, men frygtede, at de derefter blev sendt tilbage over grænsen til Myanmar.[87]

Den thailandske avis, Bangkok Post rapporterede om, at kampe brød ud sent om aftenen den 24. april i Phyatonezu-byområdet ved grænsen til Kanchanaburi-provinsen. Skudvekslingen, der begyndte omkring klokken 22.30, var med granateksplosioner mellem soldater fra Myanmars 32. Infanteribataljon og en væbnet styrke, der var imod militærregimet. Der var ingen rapporter om tilskadekomne. Kampene foregik samtidig med, at ASEANs ledere holdt krisemøde om militærkuppet i Myanmar i Indonesiens hovedstad, Jakarta.[88] Karen National Union (forkortet KNU), Myanmars ældste oprørsstyrke, sagde, at den havde erobret en militærlejr på den vestlige bred af Salween-floden, som danner grænsen til Thailand. Myanmars militær slog senere tilbage med to dages luftangreb mod oprørerne, hvor 68 flygtninge krydsede grænsen til Thailand om morgenen den 28. april. Der var ingen rapporter om tab, men 450 thailandske landsbyboere blev flyttet væk fra grænsen af hensyn til deres til sikkerhed. Omkring 24.000 mennesker opholdt sig i junglen nær den thailandske grænse, efter at have været fordrevet i løbet af de seneste uger.[59][89][90]

Evakuering af udlændinge[redigér | redigér wikikode]

USA beordrede den 30. marts hjemsendelse af alle ikke-beredskabsfulde amerikanske statsansatte og deres familiemedlemmer.[87] Også de omkring 40 danskere, der stadig befandt sig i Myanma, blev af den danske ambassade blevet opfordret til at forlade landet, mens der endnu var kommercielle flyforbindelser.[91] Royal Thai Air Force blev beordret til, at forberede en flåde af transportfly klar til afgang, i tilfælde af, at thailandske borgere skulle bringes hjem.[92]

Reaktioner på statskuppet[redigér | redigér wikikode]

Formanden for ASEAN (Association of Southeast Asian Nations) malajsisk parlamentariker for menneskerettigheder, Charles Santiago, sagde, at anklagerne mod Suu Kyi var latterlige. USA meddelte, at man overvejede mulige sanktioner, hvilket præsident Joe Biden drøftede med ledere af Sydkorea og Australien.[21]

New Zealand var et af de første lande til at reagere, ved at suspendere al militær og højtstående politisk kontakt med Myanmar, samt at enhver New Zealandsk bistand ikke skulle komme en militær-regering til gode.[93]

Præsident Joe Biden meddelte den 10. februar, at USA ville sanktionere Burmas militære ledere, herunder forhindre generalerne adgang til den milliard dollars fra burmesiske statsmidler, der er deponeret i amerikanske banker.[94] USA og Storbritannien anerkender ikke navnet Myanmar, der blev introduceret af en militærjunta i 1989, de bruger stadig landets tidligere navn, Burma.[95]

Den 16. februar afviste Kina rygter, der florerede på sociale medier om, at Kina stod bag militærkuppet.[6] Militæret anklagede også Aung San Suu Kyi efter en lov, der var blevet brugt til at retsforfølge overtrædelser af koronavirusrestriktioner med en straframme på op til tre års fængsel, fortalte hendes advokat, Khin Maung Zaw, til journalister efter møde med en dommer. Den britiske premierminister, Boris Johnson, udsendte en stærk fordømmelse af den ny juridiske manøvre mod Suu Kyi. »Nye anklager mod Aung San Suu Kyi, der er fremstillet af Myanmars militæ, er en klar krænkelse af hendes menneskerettigheder,« twittede han.[96]

Kyaw Moe Tun, Myanmars FN-ambassadør.
Foto: VOA.

Myanmars FN-ambassadør, Kyaw Moe Tun, sagde den 25. februar i FN's generalforsamling, at han talte på vegne af Aung San Suu Kyis regering og opfordrede De Forenede Nationer til at bruge "alle nødvendige midler", til at stoppe militærkuppet.[97] Militærjuntaten afskedigede straks Kyaw Moe Tun for at forråde landet. Tun sagde efterfølgende, at han havde besluttet, at kæmpe tilbage så længe han kan.[98] Også Myanmars ambassadør i Storbritannien, Kyaw Zwar Minn, lagde afstand til militæret, hvilket medførte, at viceambassadør, Chit Win, den 7. april tog kontrol over ambassaden på vegne af Myanmars militær og låste ambassadøren ude af ambassaden i London med begrundelsen, at han ikke længere var repræsentant for sit land. Han tog kontakt til det britiske udenrigsministerium om situationen, men måtte overnatte i sin bil, der var parkeret i nærheden.[99]

EU suspenderede den 4. marts sin støtte til udviklingsprojekter i Myanmar, for at undgå at yde økonomisk bistand til militæret. De seneste år udgjorde støtten mere end 200 millioner euro (knap 1,5 milliarder DKK) i separate programmer, der typisk løber over fire år.[100]

USA og dets allierede, Australien, Indien og Japan, lovede den 12. marts, at arbejde sammen for at genoprette demokratiet i Myanmar, efter flere end 70 demonstranter var blevet dræbt af myndighederne.[101] Biden-administrationen indførte tillige midlertidigt deportations-stop og hjælp til arbejdstilladelser for Myanmar-borgere USA. Afgørelsen betød, at de omkring 1.600 burmesere (USA anerkender ikke navnet Myanmar), der allerede var i USA, inklusive diplomater, der havde brudt militærjuntaen, ville være berettiget til midlertidig beskyttelses-status i 18 måneder.[102]

FN's generalsekretær Antonio Guterres fordømte den 18. marts militærets fortsatte brutale vold, et »fast, samlet internationalt svar« var presserende nødvendigt, sagde han. USAs Repræsentanternes Hus godkendte lovgivning, der fordømte kuppet og afviste den stadig hårdere taktik, der blev brugt til at undertrykke demonstrationerne.[40]

Efter soldater og politi dræbte flere end 100 civile den 27. marts skrev EUs Myanmar-delegation på Twitter, at »drab på ubevæbnede civile, herunder børn, er uforsvarlige handlinger«. USAs ambassadør, Thomas Vajda, udtalte, at »sikkerhedsstyrker myrder ubevæbnede civile, dette er ikke en professionel militær eller politistyrkes handlinger«.[54] Militærchefer fra et dusin lande – blandt andre USA, Storbritannien og Japan – gik sammen om en fælles udtalelse, hvor de fordømte Myanmars militær: »Et professionelt militær følger internationale standarder for adfærd og er ansvarligt for at beskytte – ikke skade – folket, det tjener.« Også FN og USA fordømte drabene, udenrigsminister, Antony Blinken, udtalte, at Burmas militær har vist sin villighed til at "ofre folkets liv for at tjene de få".[103] USA indførte tillige handelssanktioner, hvor man suspenderede en handels- og investeringsaftale med Myanmar, indtil den demokratisk valgte regering bliver genindsat.[104]

Myanmar og ASEAN[redigér | redigér wikikode]

Myanmar er siden 1998 medlem af frihandels-sammenslutningen ASEAN (Association of Southeast Asian Nations), stiftet i 1967. Sammenslutningen kan sammenlignes med det tidligere europæiske EF, forløberen for EU.

Da Myanmar kom med i ASEAN, kunne de vestlige lande, og især EU og USA, ikke forstå, hvorfor en sådan pariah-stat (en stat udstødt af det internationale samfund) skulle beskyttes, ved at blive optaget som frihandelsmedlem. På det tidpunkt var Myanmar under militærdiktatur, og mange andre lande indførte alle mulige sanktioner, med det formål at isolere og straffe regimet så hårdt som muligt. Det viste sig imidlertid, at det var Myanmars befolkning, der led, såvel som landets tilbagestående økonomi. Lederne af militæret, kaldt Tatmadaw, blev ikke berørt af sanktionerne. Efter Myanmar kom med i ASEAN, og især siden 2011 havde staten bevæget sig mod et fuldt fungerende demokrati, med en moderat fri presse og tiltrukket udenlandske investeringer.[105]

Militærkuppet den 1. februar var et chok for alle ASEAN-kolleger, ikke mindst fordi erindringen om Tatmadaws mørke dage, stadig var frisk. Seniorgeneral Min Aung Hlaing havde ellers vist sin politiske dygtighed som en militærleder, der var blevet forvandlet til en demokratisk spiller, der havde vundet støtte fra Vesten. Tatmadaw kunne imidlertid ikke give slip på militærets krav i forhold til den civile regering, hvilket til sidst førte til de facto-kuppet, som der overhovedet ingen reel begrundelse var for.[105] Formanden for ASEAN, malajsisk parlamentariker for menneskerettigheder, Charles Santiago, sagde, at anklagerne mod Aung San Suu Kyi var latterlige.[21]

Det nye statsadministrative råd (SAC) nedsat af kupmagerne, udpegede et team af højtstående militære embedsmænd og teknokrater, til at lede landet i et år under undtagelsestilstanden. En gammel kending var udenrigsminister, Wunna Maung Lwin, der tjente i samme stilling fra 2011 til 2016. Hans tilbagevenden indikerede, at det nye regime i Nay Pyi Taw (Myanmars politiske hovedstad) ønskede at forblive forbundet med ASEAN og det internationale samfund. Før han blev udnævnt til udenrigsminister, tjente han i flere vestlige lande, herunder Frankrig og Belgien, samt i Schweiz ved De Forenede Nationer i Genève. Han kunne skelne til naboen Thailand, hvor general Prayut Chan-o-cha tog magten ved et overraskelseskup i 2014, men samtidigt ikke ønskede at isolere sig fra hverken ASEAN eller det internationale samfund. Chan-o-cha tog straks kontakt til ASEAN-gruppen og EU, og understregede vigtigheden af en tidlig tilbagevenden til forfatningsmæssigt demokrati, herunder afholdelse af troværdige valg i overensstemmelse med "det thailandske folks vilje". De løfter hjalp til med at berolige flere hårde linjer og progressive EU-medlemmer.[105]

General Min Aung Hlaing havde da også straks sendt et personligt brev til Chan-o-cha, hvori han forklarede situationen, der førte til magtovertagelsen. Brevet angav ni grunde til, at valget ikke var så "frit og retfærdigt" som påstået, og at Tatmadaw havde overholdt de demokratiske normer, men beskyldte valgkommissionen og Aung San Suu Kyis politiske parti, NLD, for manglende offentliggørelse af endelige data om vælgerne. Brevet understregede også, at det var Tatmadaw, der havde startet den nuværende demokratiske udvikling, efter at militæret havde udarbejdet en ny forfatning i 2008.[105][106]

Indonesiens præsident, Joko Widodo, opfordrede den 19. marts til gendannelse af demokrati og standsning af vold i Myanmar, samt at ASEAN-lederne afholdt et møde på højt niveau for at drøfte situationen.[25]

ASEAN krisemøde 24. april[redigér | redigér wikikode]

Oppositionen i Myanmar samlede sig i en skyggeregering under navnet Den Nationale samlingsregering, primært bestående af personer fra Aung San Suu Kyis parti, NLD. Skyggeregeringen opfordrede til, at medlemslandene i ASEAN ikke anerkender Myanmars militærstyre, som landets retmæssige regering. Skyggeregeringen anmodede om, at få lov til at deltage i ASEAN-ledernes krisemøde den 24. april i Jakarta, Indonesien,, hvor også militærjuntaen deltager med juntachef Min Aung Hlaing.[107][7] Efterfølgende stemplede militærjuntaen skyggeregeringen som terrorister.[108]

»Situationen i Myanmar er uacceptabel og bør ikke fortsætte. Vold skal stoppes, demokrati skal stabiliseres og fred i genetableres,« sagde Indonesiens præsident Joko Widodo under mødet.[109] Myanmars militærjunta forpligtede sig uventet til at "ophøre med vold" mod civile og engagere sig i "konstruktiv dialog med alle parter." Derudover accepterede juntaen ASEANs mæglingsintervention og tillod en særlig udsending at besøge Myanmar, for at mødes med alle berørte parter.[8]

Efter mødet, annoncerede ASEANs formand, sultanen fra Brunei, Hassanal Bolkiah, en erklæring, hvori ASEAN-lederne i en fem-punkt konsensus opfordrede til

  1. øjeblikkelig ophør af vold i Myanmar,
  2. konstruktiv dialog mellem alle berørte parter for at søge en fredelig løsning i folkets interesse,
  3. mægling, der skal ledes af en udsending fra ASEAN med bistand fra generalsekretæren,
  4. humanitær hjælp leveret af ASEANs AHA Center (Koordineringscenter for humanitær bistand til katastrofestyring),
  5. besøg i Myanmar af den særlige udsendings delegation, for at mødes alle berørte parter.[110]

Bare få uger efter ASEAN-mødet kunne en "særlig udsending til Myanmar" konstatere, at aftalen med militærjuntaen var udsat "indtil stabilitet blev etableret". Desuden var Myanmars myndigheder ikke ophørt med vold, der blev rapporteret yderligere flere end 30 dødsfald blandt pro-demokratiske borgere siden topmødet.[111]

Forholdet til Thailand[redigér | redigér wikikode]

Burmesiske demonstranter i røde NLD-trøjer foran Myanmars ambassade i Bangkok, 1. februar.

Ud af Thailands 2,5 millioner registrerede migrantarbejdere kommer 1 million fra Myanmar, hvilket er det største burmesiske expatriate-samfund i verden. Derudover er der flere tusinde uregistrerede burmesiske arbejdere, ifølge Labour Protection Network (dansk: arbejdskraftsbeskyttelsesnetværket). Arbejdere fra Myanmar besætter ofte job, som de fleste thailændere undgår på grund af hårdt arbejde, snavs eller lave lønninger.[112]

Umiddelbart efter militærkuppet gik flere burmesere på gaden i Bangkok og demonstrerede, for at vise solidaritet med den civile ulydighedsbevægelse i Myanmar. De thailandske myndigheder advarede imidlertid demonstranterne om, at protester kan forårsage international spænding. Den thailandske regering ønsker, at Myanmar-samfundet forholder sig roligt og ikke involverer sig i noget, der kan have en negativ indflydelse på forholdet mellem Thailand og Myanmar. Yderligere ønsker myndighederne også at undgå enhver spire, der kan udvikle sig til en gentagelse af sidste års pro-demokratiske protester.[112]

Flere mindre thailandske virksomheder, der har investeret i Myanmar, blev økonomisk hårdt ramt af uroligheder og kan risikere at måtte lukke i løbet af seks måneder.[113]

Thailands premierminister, Prayut Chan-o-cha benægtede i en tale i parlamentet den 29. marts, efter de større antal drab af civile demonstranter, at nationen støtter militærjuntaen i Myanmar. Chan-o-cha forsvarede, at det thailandske militær havde sendt repræsentanter til at overvære en militærparade. Han sagde, at Thailand var nødt til at engagere og vedligeholde en kommunikationskanal, som gør det muligt, at følge den politiske udvikling, da landene deler grænse, og Thailand vil blive berørt af udviklengen. Han sagde også, at myndighederne forberedte sig på en mulig flygtningestrøm, men ønskede at undgå en udvandring, men ville også overholde menneskerettighederne.[114]

Thailand strammede sit sprog over for Myanmar ved at sige, at det var "alvorligt bekymret" over de eskalerende blodsudgydelser siden kuppet den 1. februar, men på grund af tætte militære bånd og frygt for flygtninge, ville det sandsynligvis ikke gå længere, mente analytikere. Det efterlod Thailand ude af trit med de øvrige ASEAN-medlemmer, der søgte at øge presset på militærjuntaen, men det kunne også positionere Thailand som en mulig mægler. Thailands premierminister, Prayut Chan-o-cha, kom selv til magten ved et militærkup i 2014 og blev, efter at være fratrådt som general, upeget som premierminister i 2019 af et delvist demokratisk valgt parlament. Thailand har potentielt mere på spil end noget andet medlem af ASEAN, da det deler en 2.400 km lang grænse med Myanmar, hvor det er naboen med den længste grænse. Desuden er forretningsforbindelserne også stærke. Kun Kina og Singapore har større investeringer end Thailand i Myanmar. Grænsehandel udgør en værdi på omkring ni milliarder dollars, svarende til cirka 56 milliarder kroner. Desuden er der den store gruppe burmesiske gæstearbejdere, der er vigtige for Thailands industri og turisme.[115]

I maj måned afslørede den franske avis Le Monde, at det franske olieselskab Total havde overført flere hundrede millioner dollar overskud fra salg af naturgas via Myanmar-Thailand gasrørledningen til Myanmars militær, i stedet for regeringen. Pengene blev som skatteoptimering overført direkte til det militærstyrede Myanma Oil And Gas Enterprise (MOGE). Total kom under pres fra pro-demokratiske aktivister, der mente selskabet skulle "stoppe finansieringen af juntaen". Total og MOGE har andele i Moattama Gas Transportation Company (MGTC), som ejer rørledningen, der forbinder gasfeltet Yadana og Thailand. Gassen bruges til at generere cirka otte procent af elektriciteten i Thailand og omkring halvdelen af den strøm, der bruges i Yangon. Total er operatør og majoritetsaktionær i Yadana-feltet med 31,2 procent, de øvrige partnere inkluderer amerikanske Chevron med 28,3 procent og thailandske PTT Exploration And Production Plc Of Thailand (PTTEP) med 25,5 procent, samt MOGE med 15 procent. Indtægter fra MOGE er en af de største indtægtskilder for militæret, som er under økonomisk pres, da mange vestlige lande har indført sanktioner.[116]

Danmark og Myanmar[redigér | redigér wikikode]

Udenrigsministeriets Borgerservice frarådede den 8. marts alle rejser, og opfordrede danskere, hvis tilstedeværelse ikke var strengt påkrævet, til at forlade landet, mens det er muligt med kommercielle fly.[117] Den 29. marts opfordrede Udenrigsministeriet de omkring 40 danskere, der stadig befandt sig i Myanmar, til at forlade landet snarest muligt på grund af sikkerhedssituationen, mens der stadig er kommercielle fly ud af landet.[91] Ifølge Danmarks ambassadør, John Nielsen, arbejder flere af danskerne for internationale organisationer og nogle har giftet sig og stiftet familie i landet, så mange af dem forventes at blive, men det vides også, at en række familier er på vej ud.[118]

Carlsberg, der driver det fjerdestørste bryggeri i Myanmar i Bago, der ligger omkring 80 km nordøst fra hovedbyen Yangon, oplyste at deres bryggeri foreløbigt ikke var direkte påvirket af situationen. Flere store virksomheder og bryggerier blev tidligere kritiseret af FN, for at samarbejde med militæret og dermed direkte eller indirekte være med til at finansiere militære indkøb og generalernes privatøkonomi, men i den seneste rapport blev Carlsberg ikke omtalt, hvorfor det formodes, at bryggeriet ikke samarbejder med militæret.[119] Bryggeriet med 500 ansatte stod færdigt i 2015 og er det fjerdestørste i Myanmar, men stræber efter at blive næststørst. De civile protester mod militærregeringen medførte dog, at Carlsberg måtte tilpasse sin produktion til efterspørgslen. Ud over internationale mærker som Carlsberg og Tuborg producerer bryggeriet også den lokale øl Yoma.[120]

Ifølge Folkekirkens Nødhjælp i et Twitter-opslag den 7. april, blev en dansk-finansieret proteseklinik for mineofre i Myanmar "jævnet med jorden" i et flybombeangreb. Organisationen mistænker militæret, for at står bag, da de har fly. der kan bære bomber. Militæret har ikke lagt skjul på, at de har udført bombetogter i samme område.[121][122]

Bestseller sagen[redigér | redigér wikikode]

Bestseller A/S og virksomhedens administrerende direktør og ejer, Anders Holch Povlsen, blev udsat for kritik i forbindelse med Bestsellers samarbejde med tre fabrikker i Myanmar, der producerede tøj for virksomheden. Udenrigsminister Jeppe Kofod udtalte den 18. april til Politiken, at han betragtede det som problematisk, hvis Bestseller fik produceret tøj på fabrikker, der ifølge en FN-rapport var kontrolleret af militærdiktaturet.[123] Holch Povlsen afviste kritikken med, at Bestseller allerede i marts indstillede samarbejdet med sine leverandører i Myanmar og ikke havde bestilt varer fra landet siden den 19. marts, men at virksomheden fortsat havde et engagement med de i rapporten omtalte fabrikker.[124] Allerede inden militærkuppet blev det besluttet, ikke at placerer yderligere ordrer i Myanmar, så samarbejdet ville stoppe, når de eksisterende ordrer var leveret, men det kan dog genoptages, når det er "etisk forsvarligt". To af fabrikkerne beskyldte FN i 2019 for at have forbindelse til MEHL (forkortelse for Myanmar Economic Holdings Limited), der er et af militærets industrikonglomerater og reelt ejer af industrizonen Ngwe Pinlae, hvor fabrikkerne ligger.[125]

Holch Povlsen oplyste, at Bestseller efter grundige undersøgelser i forbindelse med FN-rapporten fortsatte samarbejdet med fabrikkerne, da der ingen bevis var for, eller anledninger til at tro, at de havde relationer til militæret. Bestseller oplyste i en pressemeddelelse, at selskabet senest den 10. maj ville fremlægge en redegørelse over dets aktiviteter i Myanmar.[126] Da redegørelsen fremkom var konklusionen, at "den danske modekoncern Bestseller har overholdt sanktioner og ikke samarbejdet med militæret i Myanmar." Redegørelsen var bestilt af Bestseller efter kritik i FN-rapporten fra 2019. Redegørelsen fandt, "at der ikke er noget rimeligt grundlag for at antage, at de tre fabrikker, som Bestseller har brugt i landet, er beliggende på jord, der direkte eller indirekte er ejet eller lejet af militæret," og "at der ikke er noget rimeligt grundlag for at antage, at de tre fabrikker direkte eller indirekte har betalt administrationsbidrag til militæret".[127]

Den tidligere australske menneskerettighedskommissær, Chris Sidoti, rettede kritik mod advokatfirmaet, Offersen & Christoffersen, der stod for en undersøgelsen af tre fabrikker i Myanmar, der udførte arbejde for Bestseller. Sidoti var i sin tid med til at udarbejde FNs rapport, der konkluderede det modsatte af advokatundersøgelsen.[128]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Beech, Hannah (31. januar 2021). "Myanmar's Leader, Daw Aung San Suu Kyi, Is Detained Amid Coup". The New York Times. ISSN 0362-4331. Hentet 31. januar 2021. 
  2. ^ Mahtani, Shibani; Lynn, Kyaw Ye (1. februar 2021). "Myanmar military seizes power in coup after detaining Aung San Suu Kyi". The Washington Post. Hentet 1. februar 2021. 
  3. ^ Reuters (1. februar 2021). "Myanmar military seizes power, detains elected leader Aung San Suu Kyi". news.trust.org. 
  4. ^ huaxia, (red.) (1. februar 2021). "Myanmar gov't declares 1-year state of emergency: President's Office". xinhuanet. 
  5. ^ "Myanmar Leader Aung San Suu Kyi, Others Detained by Military". voanews.com. VOA (Voice of America). 1. februar 2021. Hentet 1. februar 2021. 
  6. ^ a b "Myanmar military guarantees new election; protesters block train services". Reuters (engelsk). 16. februar 2021. Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 16. februar 2021. 
  7. ^ a b c d "Myanmar junta chief to attend ASEAN summit in first foreign trip since coup". Reuters (engelsk). 17. april 2021. Arkiveret fra originalen 19. april 2021. Hentet 19. april 2021. 
  8. ^ a b "Military junta pledges to "cease violence" against civilians in Myanmar". Thailand News (engelsk). 24. april 2021. Hentet 24. april 2021. 
  9. ^ Associated Press (27. maj 2021). "AP INVESTIGATION: MYANMAR'S JUNTA USING BODIES TO TERRORIZE". Khaosod English (engelsk). Hentet 27. maj 2021. 
  10. ^ MATHILDE BUGGE (3. april 2021). "Ti oprørsgrupper støtter op om Myanmars demokratibevægelse". DR-nyheder. Hentet 4. april 2021. 
  11. ^ JAKOB ILLEBORG (2. april 2021). "Dansk-gift kvinde fanget i Myanmar: 'Jeg er bange, og jeg savner min mand'". B.T. Hentet 3. april 2021. 
  12. ^ Reuters (21. april 2021). "US imposes new Myanmar sanctions on 2 state-owned businesses". Bangkok Post. Hentet 21. april 2021. 
  13. ^ a b c d Associated Press (6. februar 2021). "MYANMAR JUNTA BLOCKS INTERNET ACCESS, ANTI-COUP PROTESTS EXPAND". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 6. februar 2021. Hentet 6. februar 2021. 
  14. ^ a b "Vandkanoner taget i brug mod demonstranter i Myanmar". DR-nyheder. 9. februar 2021. Arkiveret fra originalen 24. april 2021. Hentet 9. februar 2021. 
  15. ^ a b "Myanmar police fire to disperse protest, four hurt, one critical". Reuters (engelsk). 9. februar 2021. Arkiveret fra originalen 9. februar 2021. Hentet 10. februar 2021. 
  16. ^ KATRINE BANG RAMSBÆK (8. februar 2021). "Demonstrationer i Myanmar tager til: Få et overblik her". DR nyheder. Arkiveret fra originalen 8. februar 2021. Hentet 10. februar 2021. 
  17. ^ "Myanmar coup leader defends action amid mass protests". BBC (engelsk). 9. februar 2021. Arkiveret fra originalen 10. februar 2021. Hentet 11. februar 2021. 
  18. ^ "Myanmar coup to take big toll on trade with Thailand, the world: Experts". Thai PBS (engelsk). 7. februar 2021. Arkiveret fra originalen 7. februar 2021. Hentet 8. februar 2021. 
  19. ^ MARIE LOUISE ALBERS; SIMONE SCHEUER-HANSEN (14. april 2021). "Myanmars militær har i årevis oprustet med penge og teknologi fra Vesten". Finans.dk. Hentet 15. april 2021. 
  20. ^ DOMINIC FAULDER; GWEN ROBINSON; MARWAAN MACAN-MARKAR (14. april 2021). "Failed state: Myanmar collapses into chaos". Nikkei Asia (engelsk). Arkiveret fra originalen 14. april 2021. Hentet 15. april 2021. 
  21. ^ a b c d Reuters (4. februar 2021). "Myanmar junta blocks Facebook as opposition grows to coup". Ahram Online (engelsk). Arkiveret fra originalen 5. februar 2021. Hentet 5. februar 2021. 
  22. ^ "Myanmar general pledges again to hold new election as anti-coup protests grow". Reuters (engelsk). 8. februar 2021. Arkiveret fra originalen 10. februar 2021. Hentet 10. februar 2021. 
  23. ^ "Myanmar court files more charges against Suu Kyi, police crack down on protests". Reuters (engelsk). 28. februar 2021. Arkiveret fra originalen 1. marts 2021. Hentet 3. marts 2021. 
  24. ^ a b c "Militæret beskylder Suu Kyi for at tage imod 11 kilo guld". Berlingske. 12. marts 2021. Arkiveret fra originalen 13. marts 2021. Hentet 13. marts 2021. 
  25. ^ a b c Reuters; AFP (19. marts 2021). "Indonesia calls for Asean summit on Myanmar crisis". Bangkok Post (engelsk). Hentet 24. marts 2021. 
  26. ^ NIKOLINE VESTERGAARD (1. april 2021). "Aung San Suu Kyi blev alligevel præsenteret for nye anklager ved retsmøde". DR-nyheder. Arkiveret fra originalen 2. april 2021. Hentet 2. april 2020. 
  27. ^ Associated Press (10. juni 2021). "MYANMAR ANTI-CORRUPTION BODY FILES CASES AGAINST SUU KYI". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 10. juni 2021. Hentet 14. juni 2021. 
  28. ^ "Myanmar junta blocks Facebook, clamping down on opposition to coup". Reuters (engelsk). 4. februar 2021. Arkiveret fra originalen 5. februar 2021. Hentet 5. februar 2021. 
  29. ^ a b "Seneste nyt". DR nyheder. 6. februar 2021. Hentet 6. februar 2021.  Ukendt parameter |archiv-eurl= ignoreret (hjælp)
  30. ^ ""We don't want this military coup": Myanmar teachers join protests". Reuters (engelsk). 5. februar 2021. Arkiveret fra originalen 5. februar 2021. Hentet 6. februar 2021. 
  31. ^ Associated Press (8. februar 2021). "WEEK AFTER COUP, PROTESTS SWELL RAPIDLY IN MYANMAR". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 8. februar 2021. Hentet 8. februar 2021. 
  32. ^ "Kvindelig demonstrant skudt af politiet i Myanmar er død". B.T. 19. februar 2021. Arkiveret fra originalen 19. februar 2021. Hentet 19. februar 2021. 
  33. ^ JAKOB ILLEBORG (10. februar 2021). "Heftig optrapning af konflikten i Myanmar: 'Hun kæmper for sit liv'". Arkiveret fra originalen 10. februar 2021. Hentet 11. februar 2021. 
  34. ^ Associated Press (23. februar 2021). "PROTESTS SWELL AFTER MYANMAR JUNTA RAISES SPECTER OF FORCE". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 24. februar 2021. Hentet 28. februar 2021. 
  35. ^ "Ambassadør i Myanmar: Militæret forbyder os at dele information". B.T. 5. marts 2021. Arkiveret fra originalen 8. marts 2021. Hentet 8. marts 2021. 
  36. ^ CARSTEN THOMSEN (14. marts 2021). "Mindst 39 dræbt i en af de blodigste dage i Myanmar - og nu brænder kinesiske fabrikker". DR-nyheder. Arkiveret fra originalen 15. marts 2021. Hentet 15. marts 2021. 
  37. ^ a b "At least 39 reported killed in Myanmar as Chinese factories burn". Reuters (engelsk). 14. marts 2021. Arkiveret fra originalen 15. marts 2021. Hentet 15. marts 2021. 
  38. ^ a b Associated Press (16. marts 2021). "MYANMAR JUNTA ORDERS MARTIAL LAW IN LARGE AREA OF YANGON". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 16. marts 2021. Hentet 17. marts 2021. 
  39. ^ AIDAN JONES (17. marts 2021). "Anti-China outrage pulls Beijing into Myanmar coup crisis". AFP via Bangkok Post (engelsk). Hentet 17. marts 2021. 
  40. ^ a b "Myanmar junta faces calls to halt bloodshed but more die in anti-coup protests". Reuters (engelsk). 19. marts 2021. Arkiveret fra originalen 22. marts 2021. Hentet 24. marts 2021. 
  41. ^ a b "Myanmar coup: Seven-year-old shot 'as she ran into father's arms'". BBC (engelsk). 24. marts 2021. Arkiveret fra originalen 24. marts 2021. Hentet 24. marts 2021. 
  42. ^ FREDERIK HAGEMANN-NIELSEN (23. marts 2021). "Syvårig pige blev dræbt af skud i Myanmar". DR-nyheder. Hentet 24. marts 2021. 
  43. ^ a b "Myanmar protesters defy crackdown, five killed; junta hunts critics". Reuters (engelsk). 3. april 2021. Arkiveret fra originalen 3. april 2021. Hentet 4. april 2021. 
  44. ^ NYNNE HEIN MØLLER (8. april 2021). "Myanmars militær anholder model - og har 120 andre kendte i søgelyset". DR-nyheder. Arkiveret fra originalen 10. april 2021. Hentet 10. april 2021. 
  45. ^ OLIVER BATCHELOR (2. maj 2021). "Tusindvis på gaden i Myanmar - meldinger om flere dræbte". DR-nyheder. Arkiveret fra originalen 4. maj 2021. Hentet 4. maj 2021. 
  46. ^ "Militæret i Myanmar jagter topfolk bag massive protester". B.T. 13. februar 2021. Arkiveret fra originalen 14. februar 2021. Hentet 14. februar 2021. 
  47. ^ a b Larry Jagan (16. februar 2021). "Military wages war on own people". Bangkok Post (engelsk). Hentet 16. februar 2021. 
  48. ^ Associated Press (20. februar 2021). "2 MYANMAR PROTESTERS KILLED BY POLICE GUNFIRE, REPORTS SAY". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 21. februar 2021. Hentet 28. februar 2021. 
  49. ^ Associated Press (28. februar 2021). "UN HUMAN RIGHTS OFFICE SAYS 18 KILLED IN MYANMAR CRACKDOWN". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 28. februar 2021. Hentet 28. februar 2021. 
  50. ^ MAYA NISSEN (28. februar 2021). "FN: Mindst 18 er dræbt efter demonstrationer i Myanmar". DR-nyheder. Arkiveret fra originalen 1. marts 2021. Hentet 1. marts 2021. 
  51. ^ FREDERIK HAGEMANN-NIELSEN (3. marts 2021). "38 døde på 'blodigste dag' i Myanmar". DR-nyheder. Arkiveret fra originalen 3. marts 2021. Hentet 4. marts 2021. 
  52. ^ Associated Press (4. marts 2021). "UN: 38 DIED ON DEADLIEST DAY YET FOR MYANMAR COUP OPPOSITION". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 4. marts 2021. Hentet 4. marts 2021. 
  53. ^ "Four killed in Myanmar protests; military warns of 'danger' of demonstrations". Reuters (engelsk). 26. marts 2021. Arkiveret fra originalen 27. marts 2021. Hentet 27. marts 2021. 
  54. ^ a b Associated Press (28. marts 2021). "MYANMAR FORCES KILL SCORES IN DEADLIEST DAY SINCE COUP". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 27. marts 2021. Hentet 27. marts 2021. 
  55. ^ CHARLOTTE PERSØE (2. april 2021). "Myanmars militær lukker for den trådløse kommunikation i landet". DR-online. Arkiveret fra originalen 2. april 2021. Hentet 2. april 2021. 
  56. ^ Associated Press (9. april 2021). "MYANMAR JUNTA LIMITS INTERNET, SEIZES SATELLITE TV DISHES". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 9. april 2021. Hentet 10. april 2021. 
  57. ^ "Myanmar Junta Kills Scores of Protesters in Bago, Decrees Death Penalty for 19 in Yangon". Radio Free Asia (engelsk). 9. april 2021. Arkiveret fra originalen 10. april 2021. Hentet 10. april 2021. 
  58. ^ Associated Press (11. april 2021). "REPORTS: MYANMAR FORCES KILL 82 IN SINGLE DAY IN CITY". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 11. april 2021. Hentet 11. april 2021. 
  59. ^ a b "Fighting erupts in Myanmar; junta to 'consider' ASEAN plan". Reuters (engelsk). 27. april 2021. Hentet 27. april 2021. 
  60. ^ "Myanmar junta's proposed cyber bill alarms Internet giants". Reuters (engelsk). 11. februar 2021. Arkiveret fra originalen 12. februar 2021. Hentet 12. februar 2021. 
  61. ^ "Facebook takes down main page of Myanmar military". Reuters (engelsk). 21. februar 2021. Arkiveret fra originalen 23. februar 2021. Hentet 28. februar 2021. 
  62. ^ "COURT HEARING DUE FOR ASSOCIATED PRESS REPORTER IN MYANMAR". Khaosod English (engelsk). 12. marts 2021. Arkiveret fra originalen 12. marts 2021. Hentet 13. marts 2021. 
  63. ^ "Myanmars militær lukker uafhængige medier". Berlingske. 8. marts 2021. Arkiveret fra originalen 13. marts 2021. Hentet 13. marts 2021. 
  64. ^ Associated Press (23. marts 2021). "MYANMAR FREES DETAINED BBC JOURNALIST AS PROTESTS CONTINUE". Khaosod English (engelsk). Hentet 26. april 2021. 
  65. ^ "MYANMAR WILL FREE JAPANESE JOURNALIST AS GESTURE TO TOKYO". Associated Press (engelsk). 14. maj 2021. Arkiveret fra originalen 16. maj 2021. Hentet 17. maj 2021. 
  66. ^ NIKOLINE VESTERGAARD (14. maj 2021). "Myanmars banker er ved at løbe tør for kontanter, og hver dag er der lange køer for at hæve penge". DR nyheder. Arkiveret fra originalen 17. maj 2021. Hentet 17. maj 2021. 
  67. ^ Associated Press (12. maj 2021). "100 DAYS IN POWER, MYANMAR JUNTA HOLDS PRETENSE OF CONTROL". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 12. maj 2021. Hentet 17. maj 2021. 
  68. ^ Associated Press (4. marts 2021). "3 BURMESE POLICEMEN 'REFUSED TO OBEY ORDERS,' FLED TO INDIA". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 4. marts 2021. Hentet 4. marts 2021. 
  69. ^ FINN BJØRVIG HANSEN (4. marts 2021). "19 politifolk fra Myanmar søger asyl i Indien". B.T. Arkiveret fra originalen 8. marts 2021. Hentet 8. marts 2021. 
  70. ^ Devjyot Ghoshal (6. marts 2021). "Myanmar asks India to return eight police who fled across border". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 8. marts 2021. Hentet 8. marts 2021. 
  71. ^ "Thai Government Provides Humanitarian Assistance to Refugees from Myanmar". National News Bureau of Thailand (engelsk). 10. maj 2021. Arkiveret fra originalen 11. maj 2021. Hentet 11. maj 2021. 
  72. ^ "Myanmar reporters, activists arrested in Thailand". Reuters (engelsk). 11. maj 2021. Arkiveret fra originalen 11. maj 2021. Hentet 11. maj 2021. 
  73. ^ "Govt seeking 'humanitarian' solution for detained Myanmar journalists". Bangkok Post (engelsk). 11. maj 2021. Hentet 11. maj 2021. 
  74. ^ "Thai authorities asked to ensure safety of journalists fleeing from Myanmar". Thai PBS (engelsk). 11. maj 2021. Arkiveret fra originalen 14. maj 2021. Hentet 17. maj 2021. 
  75. ^ "Thai court sentences fleeing Myanmar journalists to 7 months on suspension". Prachatai (engelsk). 3. juni 2021. Arkiveret fra originalen 3. juni 2021. Hentet 4. juni 2021. 
  76. ^ Associated Press (8. juni 2021). "JOURNALISTS WHO FLED MYANMAR FIND THIRD-COUNTRY REFUGE". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 9. juni 2021. Hentet 14. juni 2021. 
  77. ^ MAYA NISSEN (9. juni 2021). "FN: 100.000 på flugt efter voldelige konflikter i Myanmar". DR-nyheder. Arkiveret fra originalen 14. juni 2021. Hentet 14. juni 2021. 
  78. ^ "U.N. says 100,000 flee fighting in Myanmar border state". Reuters (engelsk). 8. juni 2021. Arkiveret fra originalen 8. juni 2021. Hentet 14. juni 2021. 
  79. ^ "Thailand concerned at Myanmar violence". Reuters (engelsk). 6. juni 2021. Arkiveret fra originalen 6. juni 2021. Hentet 14. juni 2021. 
  80. ^ a b Associated Press (5. april 2021). "MINORITIES IN MYANMAR BORDERLANDS FACE FRESH FEAR SINCE COUP". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 5. april 2021. Hentet 5. april 2021. 
  81. ^ Jerry Harmer Associated Press (22. marts 2021). "IN MYANMAR'S HINTERLAND, ARMY UPROOTS ETHNIC KAREN VILLAGERS". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 22. marts 2021. Hentet 24. marts 2021. 
  82. ^ "Thousands flee to Thailand after Myanmar army's air strikes on villages: activist group, media". Reuters (engelsk). 28. marts 2021. Arkiveret fra originalen 31. marts 2021. Hentet 31. marts 2021. 
  83. ^ Panu Wongcha-um; Panarat Thepgumpanat (29. marts 2021). "Thailand denies forcing back Myanmar refugees blocked at border". Reuters (engelsk). Arkiveret fra originalen 29. marts 2021. Hentet 31. marts 2021. 
  84. ^ "Security Authorities Handle Refugees from Myanmar". MCOT (engelsk). 30. marts 2021. Arkiveret fra originalen 31. marts 2021. Hentet 31. marts 2021. 
  85. ^ "Mae Hong Son governor claims most Myanmar Karens who fled to Thailand have returned voluntarily". Thai PBS (engelsk). 30. marts 2021. Arkiveret fra originalen 31. marts 2021. Hentet 31. marts 2021. 
  86. ^ "Thai Hospital Receives Several Injured from Myanmar". MCOT (engelsk). 31. marts 2021. Arkiveret fra originalen 31. marts 2021. Hentet 2. april 2021. 
  87. ^ a b Jonathan Fairfield (31. marts 2021). "Myanmar: a "human rights disaster," Thai authorities concerned about COVID outbreak: Human Rights Watch". ThaiVisa (engelsk). Arkiveret fra originalen 31. marts 2021. Hentet 2. april 2021. 
  88. ^ PIYARAT CHONGCHAROEN (25. april 2021). "Battle erupts in Myanmar opposite Three Pagodas Pass" (engelsk). Hentet 25. april 2021. 
  89. ^ MAYA NISSEN (27. april 2021). "Myanmar: Oprørsgruppe hævder at have indtaget militærpost". DR-nyheder. Hentet 27. april 2021. 
  90. ^ Reuters (28. april 2021). "Myanmar junta launches fresh air raids near Thai border". Bangkok Post (engelsk). Hentet 28. april 2021. 
  91. ^ a b NIKOLINE VESTERGAARD (29. marts 2021). "Udenrigsministeriet: Danskere i Myanmar opfordres til at forlade landet, mens det er muligt". DR-nyheder. Arkiveret fra originalen 29. marts 2021. Hentet 29. marts 2021. 
  92. ^ Maya Taylor (2. april 2021). "Government has repatriation plan for Thai citizens if Burmese situation deteriorates". The Thaiger (engelsk). Arkiveret fra originalen 2. april 2021. Hentet 2. april 2021. 
  93. ^ Associated Press (10. februar 2021). "MYANMAR JUNTA CRACKS DOWN ON CROWDS DEFYING PROTEST BAN". Khaosod English (engelsk). Arkiveret fra originalen 10. februar 2021. Hentet 10. februar 2021. 
  94. ^ Jennifer Hansler (11. februar 2021). "Biden announces US will sanction Myanmar's military leaders following coup". CNN (engelsk). Arkiveret fra originalen 11. februar 2021. Hentet 11. februar 2021. 
  95. ^ JAKOB ILLEBORG (11. februar 2021). "Raseri over nedskydning af teenager - nu reagerer USA". B.T. Arkiveret fra originalen 12. februar 2021. Hentet 12. februar 2021. 
  96. ^ Associated Press. "BIG PROTESTS ACROSS MYANMAR AS UN EXPERT FEARS VIOLENCE". Khaosod English date=17. februar 2021 (engelsk). Arkiveret fra originalen 17. februar 2021. Hentet 17. februar 2021. 
  97. ^ "Myanmar envoy appeals to U.N. to stop coup as police break up protests". Reuters (engelsk). 26. februar 2021. Arkiveret fra originalen 1. marts 2021. Hentet 1. marts 2021. 
  98. ^ Michelle Nichols (27. februar 2021). "Myanmar's U.N. ambassador vows to fight after junta fired him". Reuters (engelsk). Arkiveret fra originalen 1. marts 2021. Hentet 1. marts 2021. 
  99. ^ "Myanmars topdiplomat i London er låst ude af ambassade: 'Et mini-kup på britisk jord'". DR-nyheder. 8. april 2021. Arkiveret fra originalen 8. april 2021. Hentet 10. april 2021. 
  100. ^ Philip Blenkinsop (4. marts 2021). "EU suspends development funds for Myanmar after army coup". Reuters (engelsk). Arkiveret fra originalen 4. marts 2021. Hentet 8. marts 2021. 
  101. ^ "U.S. and allies vow to restore democracy in Myanmar as violence mounts". Reuters (engelsk). 12. marts 2021. Arkiveret fra originalen 13. marts 2021. Hentet 13. marts 2021. 
  102. ^ Simon Lewis; Humeyra Pamuk (12. marts 2021). "U.S. grants Myanmar nationals relief from deportation after military coup". Reuters (engelsk). Arkiveret fra originalen 13. marts 2021. Hentet 13. marts 2021. 
  103. ^ SEAN COOGAN (28. marts 2021). "Militærchefer fordømmer Myanmar efter ekstremt blodig dag". Arkiveret fra originalen 28. marts 2021. Hentet 28. marts 2021. 
  104. ^ CARSTEN THOMSEN (29. marts 2021). "USA indfører handelssanktioner mod Myanmar efter blodig lørdag, hvor over 100 blev dræbt". DR-nyheder. Arkiveret fra originalen 29. marts 2021. Hentet 29. marts 2021. 
  105. ^ a b c d KAVI CHONGKITTAVORN (9. februar 2021). "Once bitten, twice shy over Myanmar". Bangkok Post (engelsk). Hentet 11. februar 2021. 
  106. ^ Reuters (10. februar 2021). "Myanmar junta leader asks Prayut for help on democracy". Bangkok Post (engelsk). Hentet 11. februar 2021. 
  107. ^ NIKOLINE VESTERGAARD (19. april 2021). "Myanmars opposition vil med på asiatisk krisemøde, hvor militærjuntaen også deltager". DR-nyheder. Arkiveret fra originalen 19. april 2021. Hentet 19. april 2021. 
  108. ^ CARSTEN THOMSEN (9. maj 2021). "Myanmars styre stempler civil skyggeregering som terrorister". DR-nyheder. Arkiveret fra originalen 9. maj 2021. Hentet 10. maj 2021. 
  109. ^ Associated Press (25. april 2021). "ASEAN LEADERS TELL MYANMAR COUP GENERAL TO END KILLINGS". Khaosod English (engelsk). Hentet 25. april 2021. 
  110. ^ "Asean leaders agree 5-point plan for Myanmar". Bangkok Post (engelsk). 25. april 2021. Hentet 25. april 2021. 
  111. ^ "Backsliding by Myanmar". Bangkok Post (engelsk). 14. maj 2021. Hentet 17. maj 2021. 
  112. ^ a b APORNRATH PHOONPHONGPHIPHAT (12. marts 2021). "Coup strands over a million Myanmar workers in Thailand". Nikkei Asia (engelsk). Arkiveret fra originalen 14. marts 2021. Hentet 16. marts 2021. 
  113. ^ "Small Thai firms struggle in Myanmar". Bangkok Post (engelsk). 26. marts 2021. Hentet 31. marts 2021. 
  114. ^ "PM denies backing junta govt". Bangkok Post (engelsk). 30. marts 2021. Hentet 31. marts 2021. 
  115. ^ Kay Johnson; Panarat Thepgumpanat (2. april 2021). "Analysis: Myanmar's neighbour Thailand unlikely to toughen stance on coup". Reuters (engelsk). Arkiveret fra originalen 4. april 2021. Hentet 4. april 2021. 
  116. ^ "Myanmar military cashes in on Thai pipeline". Bangkok Post (engelsk). 8. maj 2021. Hentet 8. maj 2021. 
  117. ^ "MYANMAR: Rejsevejledningen for Myanmar er ændret...". Udenrigsministeriet via Twitter. 8. marts 2021. Hentet 13. marts 2020. 
  118. ^ NIKOLINE VESTERGAARD (29. marts 2021). "Ambassadør: Der er cirka 40 danskere i Myanmar". DR-nyheder. Arkiveret fra originalen 30. marts 2021. Hentet 30. marts 2021. 
  119. ^ SØREN KRAGBALLE (2. marts 2021). "Carlsberg går fri af urolighederne i Myanmar". Finans.dk. Hentet 13. marts 2021. 
  120. ^ SØREN KRAGBALLE (7. april 2021). "Carlsberg tilpasser sin produktion i uroplagede Myanmar". Finans.dk. Hentet 10. april 2021. 
  121. ^ FREDERIK HAGEMANN-NIELSEN (8. april 2021). "Dansk-finansieret proteseklinik for mineofre i Myanmar er blevet jævnet med jorden". DR-nyheder. Arkiveret fra originalen 10. april 2021. Hentet 10. april 2021. 
  122. ^ "En af vores proteseklinikker i Myanmar jævnet med jorden efter luftangreb fra det burmesiske militær.". Folkekirkens nødhjælp. 7. april 2021. Hentet 10. april 2021. 
  123. ^ CLAUS BLOK THOMSEN, BANGKOK (18. april 2021). "Jeppe Kofod i hårdt angreb på Bestseller". Politiken. Hentet 19. april 2021. 
  124. ^ DANIEL SKINBJERG (18. april 2021). "Bestseller-ejer efter kritik: Fastholder engagement i tre fabrikker i Myanmar". Finans.dk. Hentet 19. april 2021. 
  125. ^ Ritzau (18. april 2021). "Minister fortørnet over Bestsellers brug af fabrikker i Myanmar". Finans.dk. Hentet 19. april 2021. 
  126. ^ Ritzau (18. april 2021). "Bestseller vil fremlægge Myanmar-redegørelse senest 10. maj". Finans.dk. Hentet 19. april 2021. 
  127. ^ "Redegørelse frifinder Bestseller for samarbejde med Myanmars militær". Finans.dk. 10. maj 2021. Hentet 10. maj 2021. 
  128. ^ IBEN SCHMIDT (12. maj 2021). "Dansk advokatfirma udsat for kritik fra udlandet efter Bestseller-undersøgelse". Finans.dk (bag betalingsmur). Hentet 12. maj 2021.