Kiropraktor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En kiropraktor (cand.manu.) arbejder på sygehuse og i klinikker.

Kiropraktorer arbejder ved hjælp af det kiropraktiske paradigme, kiropraktik, med vejledning og behandling af smerter i muskler, led og skelettet.

Universitetsuddannelsen til kiropraktor foregår på Syddansk Universitet og er en lang videregående uddannelse (LVU), der varer 5 år (bachelordel 3 år + kandidatdel 2 år) og fører frem til den akademiske grad cand.manu. (kandidat i klinisk biomekanik). Betegnelsen på engelsk er Master of Science in Chiropractic.

For at opnå autorisation til at fungere som selvstændig kiropraktor skal den færdiguddannede kiropraktor (ligesom en nyuddannet læge) gennemgå en såkaldt turnusordning — dvs. en 1-årig praktikperiode hos en autoriseret kiropraktor. Kiropraktorer er samlet i fagforeningen Dansk Kiropraktor Forening, som er medlem af Akademikerne. Kiropraktorer er endvidere underlagt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

I Region Syddanmark har man - på basis af midler fra Kiropraktorfonden - udviklet en 5-årig specialuddannelse, som har givet erfaringer med videreuddannelse af kiropraktorer i sygehusvæsenet. Uddannelsen er et  permanent tilbud, der udgår fra Sygehus Lillebælt og har centrum i Rygcenter Syddanmark[1]

Specialkiropraktor uddannelsen opbygges efter en struktur svarende speciallægeuddannelserne - specifikt af to separate, men sammenhængende dele: en 1-årig introduktionsuddannelse og en 4-årig specialuddannelse. Begge uddannelser forankres i en fuldtidsansættelse i sekundærsektoren i relevante kliniske funktioner [2]

Bachelordelen foregår sammen med de læge-studerende, med samme pensum og eksaminer. Derudover har Klinisk Biomekanik en del kliniske eksaminer sideløbende.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Videreuddannelse på danskkiropraktorforening.dk
  2. ^ Visioner