Klaus von See

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Klaus von See
Født 10. august 1927Rediger på Wikidata
Altendorf (Brome)Rediger på Wikidata
Død 30. august 2013 (86 år)Rediger på Wikidata
Frankfurt am MainRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Filolog, universitetslærer, historiker, germanist, mediævalistRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Johann Wolfgang Goethe-UniversitätRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Klaus von See (født 10. August 1927 i Altendorf, Niedersachsen; død 30. August 2013 i Frankfurt am Main) var en tysk germanist, nordisk filolog, middelalderforsker (ty. Mediävist), historiker og retshistoriker. Han var professor på Goethe-universitetet i Frankfurt am Main.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Klaus von See læste historie, germanistik og nordisk filologi på universitetet i Hamborg og blev dr. phil. i 1953 på disputatsen «Königtum und Staat im skandinavischen Mittelalter» hos historikeren Hermann Aubin. Derefter læste han retsvidenskab og arbejde fra 1957 som videnskabelig assistent på «Germanistisches Seminar» i Hamburg, arbejdet øgede hans interesse i germansk og nordisk filologi.

I 1962 blev von See habiliteret i Kiel med en retshistorisk-filologisk afhandling («Altnordische Rechtswörter. Philologische Studien zur Rechtsauffassung und Rechtsgesinnung der Germanen») hos Hans Kuhn. Umiddelbart derefter blev han professor for germansk filologi på universitetet i Frankfurt am Main. Han havde stillingen til han blev emeriteret i 1995.

Tilbud fra universitetet i Saarbrücken (1963), Köln (1965), Kiel (1968) og Bonn (1976) afviste han og blev i Frankfurt. Forhandlingerne om hans forbliven i Frankfurt, der fulgte på hvert et tilbud fra en anden universitet, førte med sig, at den nordiske afdeling hos det «Tyske Seminar» på universitetet successivt kunne udbygges. Den sidste forhandling i 1976 gav mulighed til at grundlægge et selvstændigt «institut for Skandinavistik». Klaus von See blev den første direktør.

Som samlet redaktør af «Neues Handbuch der Literaturwissenschaft», som omfatter 25 bind, inddelte han håndbogen ikke – som den gamle håndbog udgivet af Oskar Walzel – efter nationallitteraturer, men i komparativt perspektiv efter epoker. Von See stod også bag ideen og konceptionen af DFG («Deutsche Forschungsgemeinschaft»)-langtidsprojektet «Edda-Kommentar» («Kommentar zu den Liedern der Edda»), som han ledede fra begyndelsen i 1993. Syv bind er hidtil udkommet .

Udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

Klaus von See var ridder af Dannebrogordenen, Honorary Life Member av Viking Society for Northern Research, London og Ridder af Den Islandske Falkeorden.

Publikationer (udvalg)[redigér | redigér wikikode]

som forfatter
  • Altnordische Rechtswörter. Philologische Studien zur Rechtsauffassung und Rechtsgesinnung der Germanen (Hermaea/N.F.; Bd. 16). Niemeyer, Tübingen 1962 (habilitation).
  • Germanische Verskunst (Sammlung Metzler). Metzler, Stuttgart 1967.
  • Deutsche Germanen-Ideologie. Vom Humanismus bis zur Gegenwart. Athenäum-Verlag, Frankfurt/M. 1970.
  • Germanische Heldensage. Stoffe, Probleme, Methoden; eine Einführung. 2. Auflage. VG Athenaion, Wiesbaden 1981, ISBN 3-7997-7032-1 (EA Wiesbaden 1971).
  • Barbar, Germane, Arier. Die Suche nach der Identität der Deutschen. Winter, Heidelberg 1994, ISBN 3-8253-0210-5.
  • Kommentar zu den Liedern der Edda. Winter, Heidelberg 1997–2012 (7 bind, sammen med Beatrice La Farge, Katja Schulz bl.a.).
  • Europa und der Norden im Mittelalter. Winter, Heidelberg 1999, ISBN 3-8253-0935-5.
  • Die Göttinger Sieben. Kritik einer Legende (Beiträge zur neueren Literaturgeschichte/3; Bd. 155). 3. Auflage. Winter, Heidelberg 2000, ISBN 3-8253-1058-2 (EA Heidelberg 1997).
  • Freiheit und Gemeinschaft. Völkisch-nationales Denken in Deutschland zwischen Französischer Revolution und Erstem Weltkrieg. Winter, Heidelberg 2001, ISBN 3-8253-1217-8.
  • Königtum und Staat im skandinavischen Mittelalter. Winter, Heidelberg 2002, ISBN 3-8253-1378-6 (disputats, Hamborg).
  • Texte und Thesen. Streitfragen der deutschen uns skandivavischen Geschichte. Winter, Heidelberg 2003, ISBN 3-8253-1433-2 (med et forord af Julia Zernack).
  • Ideologie und Philologie. Aufsätze zur Kultur- und Wissenschaftsgeschichte (Frankfurter Beiträge zur Germanistik; Bd. 44). Winter, Heidelberg 2006, ISBN 3-8253-5221-8.
som udgiver
  • Neues Handbuch der Literaturwissenschaft. VG Athenaion, Wiesbaden 1972ff (25 bind).
  • Die Strindberg-Fehde. Suhrkamp, Frankfurt/M. 1987, ISBN 3-518-38508-9.
  • Victor Hehn: Olive, Wein und Feige. Kulturhistorische Skizzen. Insel-Verlag, Frankfurt/M. 1992, ISBN 3-458-33127-1.
  • Heinrich Luden, Johanna Schopenhauer: Die Schlacht von Jena und die Plünderung Weimars im Oktober 1807. Winter, Heidelberg 2007, ISBN 978-3-8253-5268-4 (sammen med Helena Lissa Wiessner).
som oversætter
  • Das Jütsche Recht. Valdemar II. König von Dänemark („Den Jyske Lov“). Böhlau, Weimar 1960 (fra gammeldansk).

Litteratur om Klaus von See[redigér | redigér wikikode]

  • Gerd Wolfgang Weber (Hrsg.): Idee, Gestalt, Geschichte. Studien zur europäischen Kulturtradition. Festschrift Klaus von See. University Press, Odense 1988, ISBN 87-7492-697-7 (med et forord om Klaus von Sees værk og videnskap og bibliografi indtil 1988 s. 713–719).
  • Bibliographie Klaus von Sees von 1989 bis 2002. In: Texte und Thesen. Streitfragen der deutschen und skandinavischen Geschichte. Winter, Heidelberg 2003, ISBN 3-8253-1433-2, s. 305–309.
  • Kürschners Deutscher Gelehrten-Kalender 2009. 22. Ausgabe. K. G. Saur Verlag, München 2009, ISBN 978-3-598-23629-7.
  • Notker Hammerstein: Die Johann Wolfgang Goethe Universität Frankfurt am Main, Bd. 2: Nachkriegszeit und Bundesrepublik 1945–1972. Wallstein-Verlag, Göttingen 2012, ISBN 978-3-8353-0550-2, s. 567–570.
  • Julia Zernack: Klaus von See 1927–2013. In: European Journal of Scandinavian Studies 44, 1 (2014), s. 1–3.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]