Meter
- "Mikrometer" omdirigeres hertil. For måleinstrumentet, se Mikrometerskrue.
En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed. En meter svarer til længden af den strækning lyset tilbagelægger i vakuum, i løbet af tidsrummet 1/299.792.458 sekund (altså cirka 0,0000000033564 sekund).
Metersystemet blev indført i Danmark ved lov den 4. maj 1907 med gradvis ikrafttræden mellem 1910 og 1916.[1] Hundredeåret for dette blev fejret den 1. april 2012.[2] Ordet meter kommer fra det franske ord mètre, som kommer af det græske metron (μέτρον), der betyder "mål".
Definitioner
[redigér | rediger kildetekst]Meteren er siden 20. maj 2019 blevet defineret, ved at lade den faste numeriske værdi af lysets hastighed i vakuum, c, være lig med 299.792.458, når den er udtrykt i enheden m/s, hvor sekundet er defineret ved overgangsfrekvensen for cæsium Δ𝝂𝐂𝐬. Denne definition betyder ligesom den tidligere definition fra 1983, at "meteren er længden af den strækning lyset tilbagelægger i vakuum i løbet af 1/299.792.458 sekund".[3][4]
Tidligere definitioner
[redigér | rediger kildetekst]Meteren blev første gang defineret af Det Franske Videnskabsakademi i 1791 som en ti-milliontedel (1/10.000.000) af afstanden fra jordens geografiske ækvator til nordpolen gennem Paris. Der blev i 1799 fremstillet en platin-stang som prototype for meteren.[5] For at udbrede kendskabet til meteren som nyt længdemål, opsattes 16 marmorblokke forskellige steder i Paris, hvor længden af en meter var indgraveret.[6]
I 1875 blev meterkonventionen etableret og det dannede et globalt ensartet system som senere udviklede sig til SI-enheder. I 1889 blev den oprindelige platinstang erstattet af en stang med to indgraverede mærker. Stangen var af en legering bestående af 90% platin og 10% iridium, for at gøre den mere holdbar.[7]
I perioden fra 1960 til 1983 blev meteren defineret som 1.650.763,73 gange bølgelængden af den stråling, der udsendes fra krypton-86 ved overgangen mellem to energitilstande. Det betød at meteren blev defineret 50 gange mere nøjagtigt i forhold til den gamle metode med platinmeteren.[8]
I 1983 blev en meter defineret som længden af den vej lys tilbagelægger i det tomme rum i løbet af tiden 1/299.792.458 sekund.
Afledte enheder
[redigér | rediger kildetekst]Længde
[redigér | rediger kildetekst]Meteren danner grundlag for en lang række andre måleenheder.
Med de sædvanlige SI-præfikser dannes bl.a.
- nanometer (symbol: nm) – 1/1.000.000.000 meter
- mikrometer (symbol: µm) – 1/1.000.000 meter (indtil 1960 alternativt betegnet som mikron og noteret µ (my), i daglig tale også kaldet my-meter).
- millimeter (symbol: mm) – 1/1.000 meter
- centimeter (symbol: cm) – 1/100 meter
- decimeter (symbol: dm) – 1/10 meter
- hektometer (symbol: hm) – 100 meter
- kilometer (symbol: km) – 1.000 meter
Her ses en tabel over præfikser. De hyppigst anvendte er markeret med fed skrift:
Mindre end én meter | Større end én meter | |||||
Faktor | Navn | Symbol | Faktor | Navn | Symbol | |
10-1 | decimeter | dm | 101 | dekameter | dam | |
10-2 | centimeter | cm | 10² | hektometer | hm | |
10-3 | millimeter | mm | 103 | kilometer | km | |
10-6 | mikrometer | µm | 106 | megameter | Mm | |
10-9 | nanometer | nm | 109 | gigameter | Gm | |
10-12 | pikometer | pm | 1012 | terameter | Tm | |
10-15 | femtometer | fm | 1015 | petameter | Pm | |
10-18 | attometer | am | 1018 | exameter | Em | |
10-21 | zeptometer | zm | 1021 | zettameter | Zm | |
10-24 | yoctometer | ym | 1024 | yottameter | Ym |
Serien suppleres af den tilladte enhed ångstrøm (10-10 m), der svarer nogenlunde til diameteren af et hydrogenatom.
Areal
[redigér | rediger kildetekst]En kvadratmeter (symbol: m²) svarer til arealet af et kvadrat med en sidelængde på en meter. På tilsvarende vis kan afledes kvadratcentimeter (symbol: cm²), et kvadrat med sidelængde på en centimeter (dvs. 1/10.000 m²), kvadratkilometer (symbol: km², 1 million m²) og så videre.
Volumen
[redigér | rediger kildetekst]En kubikmeter (symbol m³) svarer til volumenet af en kubus (terning) med en sidelængde på én meter. På tilsvarende vis kan afledes kubikdecimeter (symbol: dm³, 1/1000 m³, svarende til én liter), kubikcentimeter (symbol: cm³, 1/1.000.000 m³, svarende til én milliliter) osv.
Tilsvarende længder i andre enheder
[redigér | rediger kildetekst]Meter enheder, udtrykket i ikke-SI enheder | Ikke-SI enheder udtrykket i meter enheder | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 meter | 1,0936 | yard | 1 yard | = | 0,9144 | meter | ||
1 meter | 39,370 | engelske tommer | 1 engelsk tommer | = | 0,0254 | meter | ||
1 centimeter | 0,39370 | engelske tommer | 1 engelsk tommer | = | 2,54 | centimeter | ||
1 millimeter | 0,039370 | engelske tommer | 1 engelsk tommer | = | 25,4 | millimeter | ||
1 meter | = | ångstrøm | 1 ångstrøm | = | meter | |||
1 nanometer | = | 10 | ångstrøm | 1 ångstrøm | = | 100 | picometer |
"" betyder "er circa lig med"
"=" betyder "lige ved definition" eller " er præcist lige med"
En meter er præcist ækvivalent til engelske tommer og til yard.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ metrisk Maal i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924), forfattet af H. J. Nielsen
- ^ tv2.dk, Meteren fejrer 100 års jubilæum Arkiveret 29. september 2020 hos Wayback Machine. 1. apr. 2012.
- ^ Bureau International des Poids et Mesures (20. maj 2019). Mise en pratique for the definition of the metre in the SI, side 1.
- ^ Bureau International des Poids et Mesures (2019). The International System of Units (SI) 9. udgave, side 131. Citat: "The metre, symbol m, is the SI unit of length. It is defined by taking the fixed numerical value of the speed of light in vacuum c to be 299 792 458 when expressed in the unit m s−1, where the second is defined in terms of the caesium frequency Δ𝝂𝐂𝐬."
- ^ Simon Winchester (18. dec. 2018) Galileo, Krypton, and How the True and Accurate Meter Came to Be på wired.com
- ^ Paul Murdin (2009) Full Meridian of Glory: Perilous Adventures in the Competition to Measure the Earth, side 163. Springer. ISBN 978-0-387-75534-2
- ^ SI-Redefinition - Meter. National Institute of Standards and Technology (NIST). Hentet 9. sept. 2019
- ^ Harald Simonsen (1999) Realisering af meteren ved frekvensstabile lasere Arkiveret 14. februar 2017 hos Wayback Machine. Dansk Institut for Fundamental Metrologi.