Meterkonventionen

Meterkonventionen
	En kopi af den første standardmeter
Traktattype	Teknisk videnskabelig traktat.
Underskrevet	20. maj 1875
Underskrivelses-; sted	Paris, Frankrig
Underskrivere	Se liste i artiklen

Meterkonventionen (fransk: Convention du Mètre) af 20. maj 1875 er en international teknisk videnskabelig traktat mellem en række nationer, som førte til at metersystemet blev indført. Konventionen fastlægger de grundlæggende forudsætninger for at målinger skal kunne være ensartede over hele verden. Meterkonventionen er således selve grundlaget for SI-systemet og bygger på franske forskningsstudier af meteren som ny måleenhed i slutningen af 1700-tallet. Frankrig var den første nation som tog metersystemet i brug (i praksis allerede fra 1812).

I USA lever fod og mil i bedste velgående, til trods for at USA underskrev Meterkonventionen i 1875.^[1] Tilpasningen er meget kostbar og langsom. Det siges at "They approach the metric system - inch by inch".

Danmark underskrev Meterkonventionen i begyndelsen i 1875. Her bandt Danmark og de 50 andre underskrivere sig til at benytte det metriske SI-system. Nye definitioner af enheder og nye, nøjagtigere værdier af naturkonstanter vedtogs i Meterkonventionens øverste organ, Generalkonferencen (Comité International des Poids et Mesures, CIPM), som træder sammen hvert fjerde år. Under konventionen drives et udøvende organ, Bureau International des Poids et Mesures (BIPM) i Paris, med tilhørende internationalt forskningslaboratorium. BIPM har hovedkvarter i Sevres nær Paris. Det finansieres af Meterkonventionens medlemslande i fællesskab og drives under overvågning af CIPM. BIPMs mandat er at skaffe basis for et fælles målesystem verden over, sporbart til de internationale SI-enheder. Deltagerlandene i Meterkonventionen har et eller flere nationale måletekniske laboratorier, og der er indgået aftaler om gensidig anerkendelse af laboratoriernes kompetence og kalibreringsbeviser. Aftalen kaldes ”Mutual recognition arrangement” (MRA) og blev indgået i 1999.

MRA'en indebærer for deltagerne:

De skal regelmæssigt deltage i sammenlignende målinger, ”interkompareringer” (”key-comparisons”) for at demonstrere sine kompetencer.
Resultaterne fra interkompareringene på nøgleområder og ”bedste måleevne” offentliggøres i en database som publiceres på BIPMs hjemmeside.
Laboratorierne skal kvalitetssikres efter ISO/IEC 17025.

Meterkonventionen har 10 ”konsultative komitéer” for forskellige fagområder.

Historiske definitioner[redigér | rediger kildetekst]

Den første standardmeter blev støbt i bronze i Frankrig i 1795. I 1799 blev en prototype på en meter fremstillet i platin. I 1889 blev den første internationale prototype på en meter lavet i en legering af platin og iridium.

Definitionen på "1 meter" har ændret sig igennem årene:

År	Definition
1791	Den franske nationalforsamling accepterede 30. marts et forslag fra det franske videnskabsakademi om at en meter skal tilsvare en ti-milliontedel af en længdegrad (afstanden fra nordpolen til ækvator gennem Paris).
1906	1 000 000/0,64384696 bølgelængder af den røde linje i kadmium spektrumet i luft.
1960	1 650 763,73 bølgelængder af ioniserende stråling produceret af et krypton-86-atom som går fra energiniveauet 2p10 til 5d5
1983	Strækningen lys forplanter sig i vakuum i løbet af nøjagtig 1/299 792 458 sekund

Medlemslande[redigér | rediger kildetekst]

Navn	År for indtrædelse
Argentina	1877
Australien	1947
Østrig (Oprindeligt som Østrig-Ungarn)	1875
Belgien	1875
Brasilien	1921
Bulgarien	1911
Canada	1907
Chile	1908
Kina	1977
Colombia	2013
Kroatien	2008
Tjekkiet (Oprindeligt som Tjekkoslovakiet)	1922
Danmark	1875
Egypten	1962
Finland	1923
Frankrig	1875
Tyskland (Oprindeligt som det Tyske kejserrige)	1875
Grækenland	2001
Ungarn	1925
Indien	1957
Indonesien	1960
Iran	1975
Irak	2013
Irland (Oprindeligt som den irske fristat)	1925
Israel	1985
Italien	1875
Japan	1885
Kasakhstan	2008
Kenya	2010
Litauen	2015
Malaysia	2001
Mexico	1890
Montenegro	2018
Nederlandene	1929
New Zealand	1991
Norge (oprindeligt som Sverige-Norge)	1875
Pakistan	1973
Polen	1925
Portugal	1876
Rumænien	1884
Rusland (Oprindeligt som det Russiske imperium)	1875
Saudi-Arabien	2011
Serbien (Oprindeligt som Fyrstedømmet Serbien) (I 1929 som den Kongeriget Jugoslavien) (I 2001 som den Føderale Republik Jugoslavien)	1879
Singapore	1994
Slovakiet (oprindeligt som en del af Tjekkoslovakiet)	1922
Slovenien	2016
Sydafrika	1964
Sydkorea	1959
Spanien	1875
Sverige (Oprindeligt som en del af Sverige-Norge)	1875
Schweiz	1875
Thailand	1912
Tunesien	2012
Tyrkiet (Oprindeligt som Osmannerriget)	1875
Ukraine	2018
Forenede Arabiske Emirater	2015
Storbritannien	1884
USA	1878
Uruguay	1908
Venezuela	1879

Tilknyttede nationer[redigér | rediger kildetekst]

På det 21. møde (oktober 1999) skabte CGPM en kategori benævnt "tilknyttede" for de stater som endnu ikke var fuldt gyldige medlemmer af BIPM samt for internationale sammenslutninger.^[2]

Land	Tilknyttet
Albanien	2007
Aserbajdsjan	2015
Bangladesh	2010
Hviderusland	2003
Bolivia	2008
Bosnien-Hercegovina	2011
Botswana	2012
CARICOM	2005
Taiwan	2002
Costa Rica	2004
Cuba	2000
Ecuador	2000
Estland	2005
Etiopien	2018
Georgien	2008
Ghana	2009
Hongkong	2000
Jamaica	2003
Kuwait	2018
Letland	2001
Luxembourg	2014
Nordmakedonien	2006
Malta	2001
Mauritius	2010
Moldova	2007
Mongoliet	2013
Montenegro	2011
Namibia	2012
Oman	2012
Panama	2003
Paraguay	2009
Peru	2009
Filippinerne	2002
Qatar	2016
Seychellerne	2010
Sri Lanka	2007
Sudan	2014
Syrien	2012
Tanzania	2018
Usbekistan	2018
Vietnam	2003
Zambia	2010
Zimbabwe	2010

Internationale organisationer[redigér | rediger kildetekst]

De følgende internationale organisationer har underskrevet CIPM MRA:

Organisation	Tilknyttet
Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Wien, Østrig	1999
Institut for Referencematerialer og -målinger (IRMM), Geel, Belgien	1999
Verdens Meteorologiorganisation (WMO), Genéve, Schweiz	2010
Den Europæiske Rumorganisation (ESA), Paris, Frankrig	2012

Tidligere medlemmer[redigér | rediger kildetekst]

De følgende lande er udtrådt af traktaten efter i en årrække ikke at have indbetalt deres medlemsafgifter eller har angivet en plan til hvordan de vil betale deres restance.^[3]