KIF Håndbold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 30. apr. 2015, 12:35 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: fjern dobbel-parameter)
KIF Håndbold
Klubdetaljer
Fulde navn KIF Håndbold Elite A/S
Grundlagt 1941
Forbund DHF (lokalunion: JHF)
Hjemmebane Kolding-Hallen
KoldingDanmark Danmark
(kapacitet: 2650,  2650 sæder)
Formand Danmark Stefan Borg Boesen
Klubadministrator Danmark Anders Christian Fredsgaard
Hjemmeside Officiel website
Damer - Holddetaljer
Største bedrifter:
Herrer - Holddetaljer
Liga 2013/14 3. division
Største bedrifter:
Herrer - Spilledragter
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemme
Damer - Spilledragter
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemme
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks sidst opdateret: 29. maj 2011.

KIF Håndbold, egentlig Kolding IF Håndbold er en dansk håndboldklub fra Kolding. Klubbens førstehold på herresiden er den mest vindende klub i dansk håndbolds historie. KIF Håndbold er en del af Kolding Idræts Forening.

I sommeren 2011 blev førsteholdet for kvinder flyttet til den selvstændige klub Vejen EH, og i sommeren 2012 blev KIF's førstehold for herrer til den selvstændige klub KIF Kolding København. KIF Håndbold har dermed tilbage kun ungdomshold og lavere rangerende hold.

Historie

KIF håndbold blev stiftet i 1941, og med en entusiastisk formand, Th. Jepsen, skabte klubben hurtigt opmærksomhed om spillet i byen. I midten af 1950'erne byggede klubben en hal specielt til håndbold, og i den fik klubben efterhånden sportslig succes for både herrer og damer. I 1984 var herreholdet rykket op i 1. division, og allerede tre år senere vandt holdet første gang DM. Siden da har holdet været en betydelig magtfaktor i dansk herrehåndbold med 12 mesterskaber og flere flotte resultater i de europæiske turneringer med semifinalepladsen i EHF Champions League i 2002 som det bedste.

I 1998 blev den professionelle del af klubben selvstændig under navnet "Kolding IF Håndbold Elite A/S" med sigte på at håndtere de betydelige økonomiske risici, der efterhånden var kommet i professionel håndbold, på en måde, så det ikke ville give problemer for moderklubben. Dette skete i øvrigt samme år, som dameholdet rykkede op i den bedste række, hvor holdet har befandt sig til udskillelsen i en selvstændig klub, dog uden samme sportslige succes som herreholdet.

Herrer

Herrerne fra KIF Håndbold er den mest vindende klub i dansk håndbolds historie.

Resultater
  • 1987: DM-guld
  • 1988: DM-guld
  • 1990: DM-guld
  • 1991: DM-guld
  • 1992: Mesterholdenes Europa Cup: Semifinale
  • 1993: DM-guld
  • 1994: DM-guld
  • 1995: DM-sølv
  • 1996: DM-bronze
  • 1997: City Cup, finale
  • 1999: DM-sølv
  • 2000: Europacup for pokalvindere, semifinale
  • 2001: DM-guld
  • 2002: DM-guld, Champions League semifinale
  • 2003: DM-guld
  • 2004: DM-sølv
  • 2005: DM-guld
  • 2006: DM-guld
  • 2009: DM-guld
  • 2010: DM-sølv
  • 2011: Nr. 7 i grundspillet
  • 2012: Nr. 2 i grundspillet

KIF Vamdrup

Mens herreholdet fortsat hørte under moderklubben, blev KIF Vamdrup stiftet i 2007 som et samarbejde mellem KIF Kolding og Vamdrup IF. KIF Vamdrup skulle fungere som KIF Koldings andethold og Vamdrup IF's førstehold. Målet var oprykning til den landsdækkende 1. division inden for få år. Holdet spillede i Vamdrup, i multiarenaen Arena Syd, hvor det også trænede.

Damer

Dette hold spillede i holdboldligaens bedste række fra 1998. I efteråret 2005 blev KIF Vejen etableret. Dette projekt gik ud på, at damerne fremover skulle have base i Vejen og spille sine hjemmekampe i Vejen Idrætscenter. Formålet med dette projekt var at øge fokus på holdet, der hidtil havde stået lidt i skyggen af det meget vindende herrehold. Med flytningen ønskede man at øge interessen for holdet fra såvel tilskuere som sponsorer.

I 2011 blev det annonceret, at KIF Vejen blev en selvstændig klub med ny træner og ny hovedsponsor og ikke længere var underlagt KIF Kolding. Samtidig skiftede holdet navn til Vejen Elite Håndbold.

Resultater

  • 2010: Cup Winners Cup – Finale
  • 2010: Damehåndboldligaen – Bronzemedalje

Officiel fanklub

  • KIF Vejen Support

Eksterne henvisninger