Kong Hans' Vingård
Kong Hans' Vingård er en historisk bygning i Indre By i København, der ligger i Vingårdstræde mellem Kongens Nytorv og Bremerholm.
Bygningen kan føres tilbage til 1400-tallet. I 1500-tallet blev der under Kong Hans slået mønter i bygningen, hvorfor den også senere kom til at hedde Møntergården. Bygningen blev forhøjet med to etager 1783-84 og den nuværende facade stammer fra 1796. Det tilstødende hus med port vest for den oprindelige bygning blev opført 1830-31. Bygningen blev fredet i 1918.[1]
I 1827 flyttede H.C. Andersen ind på et værelse efter sit ophold på latinskolen i Slagelse, senere Helsingør. I 1976 blev der i bygningens kælder indrettet en restaurant, Kong Hans Kælder, som bl.a. fik forfatteren Klaus Rifbjerg som restauratør.[2] I en del af selve bygningen ligger Magasin du Nord Museum for stormagasinet Magasin du Nord.[3]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Kong Hans' Vingård". Kulturstyrelsen. Hentet 2014-12-23.
- ^ "Historie". Restaurant Kong Hans Kælder. Arkiveret fra originalen 10. marts 2018. Hentet 2014-12-23.
- ^ "Museum". Magasin du Nord. Arkiveret fra originalen 24. december 2014. Hentet 2014-12-23.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Møller, Jan (1988). "Bind 3: Strøget og Gammel Strand". I Bramsen, Bo (red.). København, før og nu - og aldrig. København: Forlaget Palle Fogtdal A/S. ISBN 87-7248031-9.
- Nielsen, Oluf (1877). "Bind 1: Kjøbenhavn i Middelalderen". Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse. København: G.E.C. Gad. Arkiveret fra originalen 27. december 2013. Hentet 23. december 2014.
Spire Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |