Kongeriget East Anglia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kongeriget East Anglia

oldengelsk: Ēastengla Rīċe
latin: Regnum Orientalium Anglorum
500-tallet–918
placering
Kort over East Anglia ca. 650
Sprog Oldengelsk
Norrønt (under dansk styre)
Religion
Angelsaksisk religion (før 600-tallet)
Kristendom (efter 600-tallet)
Regeringsform Monarki
Historie  
• Etableret
500-tallet
• Uafhængigt
500-tallet-794; 796-ca. 799; 825-869
• Klientstat under Mercia
794-796; ca. 799-825
• Dansk kongerige
869-917
• Klientstat under Wessex
917-918
• Ophørt
918
Efterfulgte
Efterfulgt af
Subromersk Britannien
Wessex

East Anglia (oldengelsk: Ēastengla Rīċe; Skabelon:Lang-lat),tidligere kendt som Kongeriget East Anglia var et lille uafhængigt kongerige i Østengland befolket af anglere i den angelsaksiske periode, der bestod af et landområdet i hvad der i dag er dækket af de engelske counties Norfolk og Suffolk og muligvis den østlige del af the Fens og området omtales stadig som East Anglia.

Kongeriget blev etableret i 500-tallet i begyndelsen af angelsaksisk bosættelse i Storbritannien, og det var et af kongerigerne i Heptarkiet: Det blev hersket af Wuffingas-dynastiet i 600- og 700-tallet, men området blev overtaget af Offa af Mercia i 794. Mercia tabte kontrollen kort efter Offas død, men blev senere genetableret. Den danske Store Hedenske Hær gik i land i East Anglia i 865 og efter at havet indtaget York vendte hæren tilbage til East Anglia og dræbret kong Edmund Martyren, og gjorde det til dansk område i 869. Efter Alfred den Store gennemtvang en fredsaftale med danerne blev East Anglia en del af Danelagen.

Edvard den Ældre tog East Anglia tilbage fra danernes herredømme i 917, og det blev indkorporeret i Kongeriget Wessex i 918.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 52°30′N 1°00′Ø / 52.5°N 1°Ø / 52.5; 1