Kontraktteori

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Kontraktteori er en gren af økonomisk teori, som undersøger, hvordan forskellige aktører indgår formaliserede aftaler for at opnå bestemte formål. Det kan f.eks. være overenskomster mellem lønmodtagere og virksomheder, kontrakter mellem aktionærerne i en virksomhed og virksomhedens ledelse, mellem en virksomhed og dens leverandører, mellem en udlejer af en ejendom og hans lejere eller mellem forsikringsselskaber og deres kunder.[1]

Kontraktteori under asymmetrisk information[redigér | redigér wikikode]

Kontraktteori er især interessant, når der er tale om asymmetrisk information mellem parterne. Når der ikke er fuldkommen information, vil personer ofte befinde sig i en situation, hvor de er afhængige af, at andre handler på deres vegne. Kontrakter er en måde, hvorpå man kan skabe incitamenter, som forhindrer en interessekonflikt, og fastlægger, hvordan en eventuel risiko skal fordeles mellem parterne. Kontrakter bruges således ofte til at regulere principal-agent-forhold. Teorien kan f.eks. besvare spørgsmål som: Hvornår bør arbejdere få udbetalt en bonus for deres indsats? Hvordan er det bedst at indrette kontrakten, der specificerer, under hvilke omstændigheder bonussen skal udbetales? Bør direktører i virksomheder få aktieoptioner som del af deres ansættelseskontrakter, eller er andre ordninger bedre? Hvornår bør forsikringsselskaber forlange selvrisiko, hvordan er det bedst at indrette en forsikring med en selvrisiko, og under hvilke omstændigheder er det hensigtsmæssigt at privatisere offentlige ydelser?[1]

En vigtig del af kontraktteorien er teorien om ufuldstændige kontrakter. Denne teori tager udgangspunkt i, at det ofte kan være umuligt at specificere regler for samtlige mulige fremtidige hændelser, som kan påvirke forholdet mellem kontraktparterne. I sådanne situationer bør kontrakter i stedet bestemme, hvem der har retten til at bestemme, hvilke handlinger der skal foretages i den givne situation.[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den senere Nobelpristager i økonomi Kenneth Arrow underkastede som en af de første området en formel analyse i 1960'erne. Området blev kendt i en bredere offentlighed, da økonomerne Oliver Hart og Bengt Holmström i 2016 fik Nobelprisen i økonomi for deres forskning indenfor kontraktteori.[3]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Thoma, Mark (12. oktober 2016). Why this Nobel prize for economics is so well deserved. CBS News. Hentet 15. oktober 2016. 
  2. ^ Nobelprismodtager i økonomi er æresdoktor i Danmark. Berlingskes hjemmeside. 10. oktober 2016. Hentet 15. oktober 2016. 
  3. ^ Kontraktsteori. Nobelstiftelsen. Hentet 15. oktober 2016.