IS-LM-modellen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Diagrammet viser virkningen af et stød til økonomien i IS-LM-modellen: IS-kurven forskydes til højre, for eksempel på grund af større offentlige udgifter. Dette medfører et højere renteniveau (i) og en ekspansion i BNP (Y).

IS-LM-modellen er en makroøkonomisk model, som viser en sammenhæng mellem renter og bruttonationalprodukt, som medfører ligevægt på både kapitalmarkedet og pengemarkedet (eller med en ofte brugt omfortolkning: varemarkedet og pengemarkedet). Det er dermed en (meget simpel) generel ligevægtsmodel, dvs. en økonomisk model, der viser ligevægten på flere forskellige markeder samtidig i en økonomi, modsat en partiel ligevægtsmodel, der kun illustrerer mekanismerne og ligevægten på et enkelt marked. Modellen blev første gang formuleret af den senere Nobelpristager John R. Hicks i 1936 som et forsøg på en pædagogisk fremstilling af John Maynard Keynes' tanker.

IS og LM er forkortelser for henholdsvis investment = saving og liquidity preference = money supply, som er engelske betegnelser for efterspørgslen og udbuddet på henholdsvis kapital- og pengemarkedet.

IS-LM-modellen antager, at prisniveauet i økonomien ligger helt fast og følger dermed en keynesiansk tankegang. Den skal dermed anskues som en model for, hvordan økonomien fungerer på kort sigt og kan bl.a. illustrere virkningen af konjunkturbevægelser i økonomien og konsekvenserne på kort sigt af at føre finanspolitik og pengepolitik.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

IS-LM-modellen blev født på en konference i Oxford i september 1936. De tre økonomer Roy Harrod, John R. Hicks og James Meade præsenterede alle oplæg, der beskrev forskellige matematiske metoder til at opsummere tankerne i Keynes' hovedværk General Theory of Employment, Interest, and Money. Hicks, der havde set et udkast til Harrod's oplæg, opfandt IS-LM-modellen, som han senere offentliggjorde i en artikel i tidsskriftet Econometrica.[2]

Modellens anvendelse i dag[redigér | redigér wikikode]

Modellen er blandt de mest centrale på de fleste indledende fag i makroøkonomi på universitetsniveau. Den kan både anvendes som model for en lukket økonomi, der ikke handler med omverdenen (f.eks. hele den globale økonomi) og for en stor åben økonomi som USA eller EU. Derimod er den umiddelbart mindre velegnet som model for en lille åben økonomi som f.eks. Danmark eller Sverige. Her bruges i stedet Mundell-Fleming-modellen, der er en pendant til IS-LM-modellen, men i stedet for bevægelser i renten fokuserer på bevægelser i valutakursen.

Selvom modellen ikke bruges i mere avancerede fagøkonomiske sammenhænge, fordi den er relativt simpel og derfor ignorerer en række forskellige forhold, der også generelt formodes at spille en rolle for rente- og indkomstdannelsen, anskues den af mange som en glimrende pædagogisk måde at anskueliggøre nogle vigtige økonomiske sammenhænge på en relativt simpel facon. Nobelpristageren Paul Krugman, der er en ivrig formidler og deltager i den offentlige debat om økonomisk politik, bruger således ofte IS-LM-modellen til at forklare sit syn på den økonomiske udvikling og sine anbefalinger til, hvad man bør gøre ved den.[3]

IS-kurven[redigér | redigér wikikode]

IS-kurven viser de mange forskellige kombinationer af rente- og BNP-niveauer, der kan skabe ligevægt på varemarkedet. Ligningen for IS-kurven kan f.eks. udtrykkes som Y = C + I + G + NX, hvor Y står for produktionen/BNP, C repræsenterer det private forbrug, I repræsenterer investeringerne og G det offentlige forbrug. Er der tale om en åben økonomi, vil der desuden være et led NX, der repræsenterer nettoeksporten, dvs. landets eksport minus dets import. Nettoeksporten kan være både positiv og negativ.

IS-kurven har en negativ hældning i modellens diagram, fordi en stigning i renten vil påvirke investeringerne og dermed BNP negativt. Samtidig vil det lavere aktivitetsniveau i investeringserhvervene formindske den disponible indkomst, og det vil igen føre til et fald i det private forbrug, der forstærker nedgangen i BNP.

IS-kurven kan udledes ud fra den simplere keynesianske økonomiske model det keynesianske kryds, der opererer med konstante (eksogene) investeringer og ikke inddrager feedback-mekanismer fra pengemarkedet.

LM-kurven[redigér | redigér wikikode]

LM-kurven viser de mange forskellige kombinationer af rente- og BNP-niveauer, der kan skabe ligevægt på pengemarkedet.

Ligningen for LM-kurven kan f.eks. udtrykkes som M/P = L(Y,r),

hvor M angiver den nominelle pengemængde og P det generelle prisniveau i økonomien. M/P angiver dermed den reale pengemængde, dvs. den mængde varer, man kan købe for den samlede nominelle pengemængde i omløb. M/P udtrykker dermed også det samlede (reale) pengeudbud. På venstresiden af lighedstegnet optræder den samlede pengeefterspørgsel, der udtrykkes ved hjælp af funktionen L (L er en forkortelse for det engelske liquidity, der ofte bruges som et synonym for penge i sådanne udtryk). Efterspørgslen efter penge antages at afhænge negativt af renteniveauet r og positivt af indkomsten Y.

LM-kurven har en positiv hældning, fordi en stigning i indkomsten alt andet lige kræver en medfølgende stigning i renteniveauet for at bibeholde ligevægten mellem udbud og efterspørgsel på pengemarkedet (for et givet realt pengeudbud). Stigende indkomst medfører i sig selv, at folk vil efterspørge flere penge. I en situation, hvor udbuddet ikke er ændret, vil efterspørgselsstigningen blive neutraliseret af en højere rente; en rentestigning betyder nemlig, at alternativomkostningen ved at have rede penge i stedet for at have sin formue i rentebærende værdipapirer (f.eks. obligationer) bliver større, og det reducerer isoleret set pengeefterspørgslen og modvirker dermed stigningen fra den større realindkomst.

Fra IS-LM- til AD-AS-modellen[redigér | redigér wikikode]

Fra IS-LM-modellen kan man udlede kurven for den aggregerede efterspørgsel i en anden almindelig økonomisk grafisk model, nemlig AD-AS-modellen. AD-AS-modellen kan således ses som en videreudvikling eller generalisering af IS-LM-modellen, hvor sidstnævnte bestemmer, hvordan forholdene på økonomiens efterspørgselsside bestemmes, mens AD-AS-modellen derudover også demonstrerer, hvordan forhold på økonomien udbudsside (dvs. produktionssiden, herunder beskæftigelsen, der afgøres på arbejdsmarkedet) kan påvirke den samlede økonomiske tilstand. Desuden kan man i AD-AS-modellen vise, hvordan økonomien udvikler sig på lidt længere sigt, hvor prisniveauet er fleksibelt.

Mundell-Fleming[redigér | redigér wikikode]

Den traditionelle IS-LM-model omhandler kun økonomier i autarki (også kaldet en lukket økonomi). For åbne økonomier eksistere der en forlængelse af IS-LM-modellen, kaldet Mundell-Flemming, som beskriver små åbne økonomier via introduktionen af en ny kurve kaldet BP (betalingsbalancen). Mundell-Fleming-modellen skildrer på kort sigt relationen imellem en økonomis nominelle valutakurs, rente og output (i modsætning til den lukkede økonomi IS-LM-model, der kun fokuserer på forholdet mellem renten og output). Mundell-Fleming-modellen har været brugt til at argumentere for, at en økonomi ikke samtidig kan opretholde en fast valutakurs, fri kapitalbevægelse, og en uafhængig pengepolitik.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Mankiw, N. G. og M. P. Taylor (2014): Macroeconomics, Second European Edition, kapitel 10-11. Worth Publishers, New York
  2. ^ Hicks, J. R. (1937), "Mr. Keynes and the Classics – A Suggested Interpretation", Econometrica, v. 5 (April): 147-159.
  3. ^ [1] IS-LMentary. Indlæg af Paul Krugman i New York Times 9. oktober 2011. Hentet 15. november 2014.