Kurt Gödel
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Kurt Gödel | |
|---|---|
 Kurt Gödel (1925) | |
| Personlig information | |
| Født | Kurt Friedrich Gödel  Kurt Friedrich Gödel 28. april 1906 Brno, Tjekkiet (dav. Brünn, Østrig-Ungarn) |
| Død | 14. januar 1978 (71 år) Princeton, New Jersey, USA |
| Dødsårsag | Sult |
| Gravsted | Princeton Cemetery |
| Nationalitet |  Østrig-Ungarn USA (1947) |
| Bopæl | USA |
| Ægtefælle | Adele Gödel |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Wien Universitet |
| Akademisk vejleder | Hans Hahn |
| Medlem af | Royal Society, Académie des sciences, National Academy of Sciences, American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, matematiker, filosof, datalog |
| Forskningsområde | Matematik, Matematisk logik |
| Arbejdsgiver | Wien Universitet (1930-1938), University of Notre Dame (1938-1939), Princeton Universitet (1938-1939), Institute for Advanced Study (1940-1978) |
| Arbejdssted | Institute for Advanced Study (Princeton) |
| Kendt for | Gödels ufuldstændighedssætning, Gödels fuldstændighedssætning, sit arbejde med Kontinuumhypotesen i forbindelse med Zermelo-Fraenkels aksiomer, Gödels metrik, Gödels ontologiske gudsbevis |
| Kendte værker | Gödels anden ufuldstændighedssætning, Gödelnumerering, Gödelmetrik, Gödeloperation, Gödellogik med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Albert Einstein-prisen (1951) National Medal of Science for Mathematical, Statistical, and Computational Sciences (USA, 1974) Fellow of the Royal Society (1968) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Kurt Friedrich Gödel (født 28. april 1906 i Brno, død 14. januar 1978 i Princeton) var østrigsk logiker og matematiker. Gödel regnes som en af de største tænkere, og den største logiker, i det 20. århundrede. Han er mest kendt for sine to ufuldstændighedssætninger inden for matematisk logik, publiceret i 1931, men har også leveret vigtige bidrag inden for kosmologi og filosofi.
Gödel studerede i Wien, og var inden 2. verdenskrig ansat som universitetslærer der. I 1940 emigrerede han til USA, hvor han blev ansat på Institute for Advanced Study ved Princeton. Her blev han bl.a. ven med Albert Einstein
De to ufuldstændighedssætninger lyder i kort form:
- Første ufuldstændighedssætning: I ethvert modsigelsesfrit matematisk system, der kan regne med hele tal, findes der sande matematiske sætninger, der ikke kan bevises.
- Anden ufuldstændighedssætning: I ethvert modsigelsesfrit bevissystem, der kan regne med hele tal, er det med systemets egne metoder umuligt at bevise, at systemet er modsigelsesfrit. Den anden ufuldstændighedssætning er en konsekvens af den første.
Ufuldstændighedssætningerne havde stor indflydelse på samtidens matematik og logik, bl.a. da de ødelagde håbet om at opbygge sikre, modsigelsesfrie systemer inden for matematikken.
Gödel var bange for køleskabe og radiatorer, og af skræk for at blive forgiftet, turde han kun spise mad der var tilberedt af hans kone Adele. I 1977 blev hun imidlertid indlagt på sygehus i seks måneder, og han vovede da ikke at spise og døde følgelig af underernæring.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Torben Braüner: Kurt Gödel og Ufuldstændigheden. Weekendavisen IDEER, nr. 21, 24. maj 2006.
- Torben Braüner: Logikkens Muligheder og Grænser. Aktuel Naturvidenskab, 6, 2006.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Kurt Gödel på Find a Grave (engelsk)
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |