Kvalsundskibet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Rekonstruktion af Kvalsundskipet på Sunnmøre Museum i Ålesund. Det 18 m lange og 3,2 m brede roskib fra 600-tallet blev fundet på Kvalsund i Herøy kommune i Møre og Romsdal i 1920.

Kvalsundskibet (også kendt som Kvalsund 2) er et roskib (et lille langskib uden mast og råsejl) som er dateret til år 690 (+/- 70 år). Skibet blev fundet i en mose i Kvalsund i Herøy kommune i Møre og Romsdal i 1920, sammen med en mindre robåd kaldet Kvalsundfæringen.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Tegning af Kvalsundskibet.

Kvalsundskipbt er 18 m langt og 3,2 m bredt, og afstanden fra rælingen til kølen er 78,5 cm. Det var rigget med keiper til 10 årepar, men det bærer ikke spor af masteføring. Skibet er fremstillet af eg og kovfyr, og skroget består af stavner, bundplanke og 8 bordgange på hver side. Skibet var udstyrt med sideror på styrbords side akter, og havde således en besætning på mindst 21 mand. En forstærkning på undersiden antyder også et slags forstadium til en virkelig køl. En af bundplankerne var desuden udformet sådan at den kunne bruges som kølplanke. Af samme årsag mener nogle, at skibet har haft et enkelt sejl, selvom det ikke var rigget nogen mast.

Kvalsundskibet har et længde-/breddeforhold på ca. 5,6:1. Det er derfor et åbent spørgsmål om det bør kaldes et lille langskib eller en slank karve.

Fund og udgravning[redigér | redigér wikikode]

Kvalsundskibet blev udgravet i løbet af 3 uger i juli 1920, under ledelse af arkæologen Haakon Shetelig. I 1975 blev der fremstillet en kopi i fuld størrelse, som nu er udstillet på Sunnmøre Museum i Ålesund. En kopi af den mindre båd er udstillet ved Herøy kystmuseum.

Under tørvegravning på Johannes J. Kvalsunds gård støtte man på en åre i mosen, og Bergens Museum blev kontaktet. Arkæologen Haakon Shetelig rejste samme dag og kom frem til Kvalsund 2. juli. Før udgravningen begyndte blev der markeret en grundlinje på 20 m vest for snittet hvor man først var stødt på træværket fra skibet, og hele feltet inddelt i områder på 1 m². Alle fundstykker blev liggende på stedet frem til hele feltet var afdækket, for at kunne fotografere fundet i sin helhed. Efter dette blev delene lagt i karbolium og linolie, og fragtet til Bergen ombord på skibet Eliezer.

Efterarbejde og tolkning[redigér | redigér wikikode]

Det blev bekræftet af botanikere at siden fundstedet var en mose i skrånende terræn kunne fundet ikke være rester af et fartøj som var sunket i ferskvand som senere var blevet tilvokset og omdannet til mose. Botanikerne fandt også ud at graven havde stået åben et stykke tid inden skibsdelene var blevet lagt ned og dækket til.

Fundet som helhed bestod kun af træstykker som var lagt i en nord-syd-retning, og bortset fra et område længst i syd som lå lidt dybere, i ét plan. Lange og smalle stykker som klædning og dele af masten var lagt horisontalt, parallelt og efter hinanden, mens kortere stykker som spantene lå på tværs af de lange. Udover resterne fra båden blev der fundet en pil, et stykke af en skål og en 72,5 cm lang hul og kegleformet trægenstand som muligens kan have været en for for megafon.

Skibsdelene var knækket eller ødelagte, men det var kun undtagelsesvis spor efter økse eller andet skarpt værktøj på dem. Dette sammen med gravstedet – der er flere gravrøser, en bautasten og et offersted med alter lige i nærheden – leder til hypotesen om at skibet er blevet ofret ved at blive knust i stykker og gravet ned i en mose, muligvis som bytte efter et slag.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Hallvard Leinebø, Kvalsundskipet – Norges eldste rekonstruerte skip

Koordinater: 62°28′20″N 6°08′58″Ø / 62.472228°N 6.149482°Ø / 62.472228; 6.149482