Lagkage

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 21. mar. 2015, 21:49 af Cgt (diskussion | bidrag) Cgt (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Cgt, fjerner ændringer fra Pølle manden (diskussion | bidrag))
Kagestykke med skiftende lag af fyld
Lagkage fra polsk Wikipedias 6-års fødselsdag

En lagkage er en særlig kage, der bygges op i flere lag – herfra navnet. Lagkager er bygget op af et antal lagkagebunde (oftest mellem 3 og 6) og fyld. En traditionel lagkagebund er lavet af sukkerbrødsdej, men kan også laves af andre typer rørt eller pisket kagedej. Fyldet kan f.eks. bestå af kagecreme, flødeskum, frisk frugt og/eller marmelade. En sådan kage er sædvanligvis rund eller firkantet, selvom der ikke er nogen speciel begrænsning på dens geometriske udformning.

Konstruktionen af kagen kan afsluttes med et ydre lag, der skabes ved at overtrække kagen f.eks. med chokolade. Traditionelle fødselsdagslagkager har gerne en glasur af flormelis og vand på toppen og flødeskum i kanten. Fødselsdagslagkager er ofte pyntet med små lagkagelys og papirflag.

Ordet lagkage bruges på dansk ca. sidden år 1900, selvom kagetypen er er langt ældre[1]. I Frøken Jensens Kogebog fra 1901 er der en opskrift på Lag-Kage[2].

Kilder

  1. ^ Se side 52 i Boyhus, Else-Marie (1975), Historisk Kogebog - Postejer og tærter, Wormianum, ISBN 8785160350
  2. ^ Opskriften på Lag-Kage er nummer 991 i Jensen, Kirsten Marie (2001), Frøken Jensens Kogebog (genoptryk af første udgave fra 1901), Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, ISBN 87-00-49946-3

Eksterne henvisninger

Mad og drikkeSpire
Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.