Langå

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Langå (Randers Kommune))
Spring til navigation Spring til søgning
Langå
Langå Kirke2.jpg
Langå Kirke
Overblik
Land Danmark Danmark
Motto "Alle spor fører til Langå"
Region Region Midtjylland
Kommune Randers Kommune
Sogn Langå Sogn
Postnr. 8870 Langå
Demografi
Langå by 2.787[1] (2019)
Kommunen 97.909[1] (2019)
 - Areal 800,14 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.randers.dk

Koordinater: 56°23′24″N 9°53′44″Ø / 56.39000°N 9.89556°Ø / 56.39000; 9.89556

Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler stationsbyen Langå i Østjylland; Langå er også en landsby i Nyborg KommuneFyn.

Langå eller Langaa er en stationsby i Østjylland med 2.787 indbyggere (2019)[1] i Randers Kommune i Region Midtjylland. Langå ligger ved jernbanestrækningen mellem Aarhus og Randers og er udgangspunkt for jernbanen mod Viborg-Skive-Struer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Jernbanen kom til Langå i 1862. Stationen er anlagt ca. 1 kilometer fra den oprindelige landsby, og der opstod hurtigt en særskilt stationsby omkring stationen. I 1875 beskrives byen således: "Langaa med Kirke, Præstegaard, Skole, Jernbanestation og Bageri".[2]

Omkring århundredeskiftet beskrives byen således: "Langaa med Kirke, Præstegd., Skole, Statsbanernes Planteskole, Missionshus (opf. 1899), Hospital (opr. 1655 af Christen Skeel til Ulstrup og Hustru, med et Hus til 6 fattige), Sparekasse (opr. 11/12 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 43,944 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 3692 Kr., Antal af Konti 392), Gæstgiveri, Købmandshdlr., Andelsmejeri, Bageri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition (Byen er Knudepunkt paa den østjydske Længdebane og Tværbanen over Viborg; under Anlæg er ifl. Lov af 27/4 1900 en Langaa-Silkeborg Statsbane, se Silkeborg; i Nærheden fører en stor Bro over Gudenaa)."[3]

I løbet af 1900-tallet voksede stationsbyen sammen med den oprindelige landsby. Langå var indtil 2007 hovedsædet for Langå Kommune, men med Kommunalreformen i 2007 blev den indlemmet i Randers Kommune.

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Langå har faciliteter som

  • En jernbanestation med stop for DSBs intercity-tog mellem Aalborg og København samt for Arrivas tog mellem Aarhus og Struer.
  • En skole med 0.-9.klasse, samt tre børnehaver, herunder udebørnehave
  • To supermarkeder (Fakta og Rema1000) og specialbutikker bl.a. boghandel, slagter, sparekasse, cykelhandler tankstation m.m.
  • Et stort kulturhus med bibliotek, lokalarkiv, museum, aktivitetshus m.m.
  • lægehus og to tandlæger
  • ældreboliger og plejehjem
  • Idrætscenter med sportshal, friluftsbad, motionscenter og mange sportsforeninger m.m
  • Et pizzeria, en burgerbar og en kro
  • En kommunal genbrugsplads
  • En campingplads
  • En Falck Brandstation
  • Mange gode fiskepladser ved Gudenåen
  • naturen i Langå Egeskov, langs Gudenåen og Langå Sø.

Langå by har været præget af butiksdød de seneste årtier, formentlig fordi Randers Storcenter og butikker i Randers ligger i kun ca. 15 minutters bilkørsel fra byen. Byen har mange aktive borgere som gør et stort arbejde for at vende udviklingen og rette op på den halvtomme butiksgade. Foreningen Langå i Udvikling har opnået offentlig støtte til by- og områdefornyelse samt forsøgsprojekter i Bredgade. Borgerne ser lyst på fremtidens muligheder og mange tiltag har allerede vendt udviklingen.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Jernbanestationen er formentlig den mest kendte bygning i byen pga. de mange togrejsende, men omgivelserne omkring Langå er ligeledes bemærkelsesværdige. Her skal nævnes:

Langå Egeskov, vinteren 2006

Indbyggertal[redigér | redigér wikikode]

År Antal indbyggere[4][5][6]
1850 316
1901 933
1930 2023
1960 2418
1981 2498
2000 2637
2010 2795
2015 2867
2017 2877

Kendte personer fra Langå[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Langåbrosprængningerne