Assentoft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Assentoft by
Storegade, Assentoft.jpg
Storegade, byens hovedgade.
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Midtjylland
Kommune: Randers Kommune
Sogn: Essenbæk Sogn
Postnr.: 8960 Randers SØ
Demografi
Assentoft by: 3.427[1] (2016)
Kommunen: 97.520[1] (2016)
 - Areal: 800,14 km²
Tidszone: UTC +1
Oversigtskort


Koordinater: 56°26′26.6064″N 10°8′55.3092″E / 56.440724000°N 10.148697000°Ø / 56.440724000; 10.148697000

Assentoft er en by i Østjylland med 3.427 indbyggere (2016)[1]. Byen ligger otte kilometer øst for Randers[2], og er en del af Randers Kommune i Region Midtjylland.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Forhistorie[redigér | redigér wikikode]

I det nuværende Assentoft er der fundet rester af bl.a. en rundhøj med en grav fra stenalderen, to rundhøje fra oldtiden, en boplads fra den yngre bronzealder, og en anden boplads der synes at have været beboet fra slutningen af stenalderen til den yngre jernalder[3].

Navn[redigér | redigér wikikode]

I stednavne betyder efterleddet -toft ”det afpassede”, og refererer til et område der er afpasset til et hus. En toft var derfor måske først et område, der var bestemt til bebyggelse for en gårdejer i en landsby. Navne med -toft må i vidt omfang være fra vikingetiden, idet der findes talrige navne med -toft i England og Normandiet[4].

I bebyggelsesnavne med efterleddet –toft er forleddet ofte et nordisk fornavn[5] – i dette tilfælde måske Asgun[6]. I nogle tilfælde refererer forleddet dog til f.eks. dyr, terræn eller bevoksning[5], og forleddet i Assentoft er nok det olddanske ord æsking, som betyder ”askebevoksning[7]. En beboer af Assentoft kaldes vist en esking[8].

Tidlig historie[redigér | redigér wikikode]

I Haldherred[10] byggedes formentlig i det 12. århundrede[11] kirken Essenbæk (Eskingbec)[12] midt i Essenbæk Sogn, der var et anneks af Virring Sogn[13] fra ældgammel tid. Det meste af Essenbæk Sogn fæstedes til Essenbæk Kloster[14], og senest fra den 9. marts 1467 stod Essenbækgård (Æskinbechgard) ved kirken.[15]

Nyere tid[redigér | redigér wikikode]

Essenbækgård (t.v.) og Essenbæk Mølle (m.f.) i 1921.

Efter Reformationen konfiskeredes Essenbæk Kloster og dets gods i 1540 af kongen[16], og fra 1579 kendes Assentoft (Assentofftt)[17]. Da denne, Essenbækgård og bl.a. Essenbæk Mølle (Essenbech Møllested) den 22. august 1661 erhvervedes fra kongen af Hans Friis, var der 10 gårde, fire bol og fem huse i det daværende Assentoft[18]. Byens placering på morænebakker viser at man prioriterede agerbrug der, men man holdt nok kvægengene nedenfor byen[2].

Hans Friis gav den 18. marts[19] 1695 Essenbæk Ladegård, inkl. tilliggende gods, til sin nevø Christian Friis[20], som den 15. februar 1726 indlemmede dem i stamhuset Tustrup[21]. Godsejeren etablerede i 1739 en skole i Assentoft[22], men den 30. oktober 1782 gav kongen lov til at sælge godset. Ved auktion på Tustrup den 18. december 1783 solgtes Essenbæk Ladegård til Christian Kallager, og den 11. juni 1785 blev skødet underskrevet[23].

Allerede den 10. juni[24] 1787 solgte han den dog til Peter Severin Fønns og Johan Frederik Carøe[25]. Essenbækgård solgtes i 1789 til Niels Christensen Kutsch[26], og året efter solgtes Assentoft[27] til fæsterne i landsbyen[28]. Da de udstykkede den til hver især den 15. juli 1790, var der ni helgårde, to halvgårde, fire bol og fire huse i Assentoft[29].

Indenfor hvert pastorat, dvs. hovedsogn og dets anneks(er), etableredes i 1803 et kommunalt[30] sognedistrikt[31], som fra 1. januar 1868[32] kaldtes sognekommune[33]. En sådan var Virring-Essenbæk Kommune, der bl.a. omfattede Assentoft[12].

Skolerne fra 1840 (øv.) og 1907 (ned.).
Essenbæk Kirke i ca. 1901[34].

I 1840 byggedes en ny og større skole i landsbyen[35]. Den da faldefærdige kirke i Essenbæk Sogn blev i efteråret 1865 revet ned[36], og den 28. november 1869 indviedes en ny[25] Essenbæk Kirke i Assentoft[13]. På den tid var landsbyen ved at vokse nord for landevejen[37].

I Assentoft etableredes Virring og Essenbæk Sognes Spare- og Laanekasse i 1871[12]. For at yde sygehjælp til sine medlemmer[38], etableredes Essenbæk Sogns Haandværkerforening den 6. marts samme år[39], og i sommeren 1889 fik den i Assentoft bygget[40] Essenbæk Sogns Haandværkerforenings Stiftelse[39], kaldet forsamlingshuset. Deri var en skænkestue[41], en forsamlingssal og seks frie[42] ældreboliger[43]. Assentoft Vandværk etableredes den 15. maj 1895[44].

Storegade i ca. 1920, med Assentoft Brugsforenings butik nærmest til højre.

Den 26. januar 1900 etableredes Assentoft Brugsforening, hvis nybyggede butik åbnedes for salg den 1. juli samme år[45]. I 1907 byggedes en ny og større skole i landsbyen[35], og Essenbæk Mølle - genopbygget efter en brand den 23. april 1889[46] - nedreves i 1922[47].

Den 23. juli 1937 kørtes der første gang motorcykelløb på Volk Mølle bakker ved Essenbækgård. Banen løbet kørtes på var da ca. 300 meter lang med en stejl stigning til sidst, og der kørtes typisk på almindelige motorcykler der ombyggedes til det på stedet[48]. I 1939 etableredes Assentoft Idrætsforening, som fra det år deltog i serie-fodbold.[49].

Alle motorsportsløb suspenderedes mens Anden Verdenskrig udkæmpedes, men fra 1946 kørtes der igen bakkeløb for motorcykler på Volk Mølle bakker. Fra den tid kunne mange af løbene på banen tiltrække 10.000-20.000 tilskuere. I 1949 kørtes der det eneste danske bakkeløbsmesterskab.

Motocross-banen på Volk Mølle bakker i 1955[50].

Der kørtes første gang motocross på Volk Mølle bakker den 20. april 1951. Da var banen der kørtes på 750 meter lang. I efteråret 1954 godkendtes den da 2.500 meter lange bane ved internationalt banesyn, og den 28. august 1955 kørtes der Motocross des Nations med 24 deltagere og ca. 40.000 tilskuere[51]. Det første fotografi der kåredes som årets bedste pressefoto i verden viser én af løbets deltagere der styrter på banen[52].

Forsamlingshuset (tv.) og Essenbækhus (th.) i 1960'erne.

Fra 1954 var der ikke ældreboliger i forsamlingshuset, da de var utilsvarende[38], men den 6. november 1957 åbnedes det nye Essenbækhus som ældreboliger[53] på forsamlingshusets tidligere køkkenhave[40]. I den nærliggende landsby Drastrup fik Virring-Essenbæk Kommune og Årslev-Hørning Kommune i 1958 opført Sønderhald Herreds Forbundsskole[12], også kaldet Sønderhaldskolen[54].

Det europæiske motocross-mesterskabs finale på Volk Mølle bakker den 2. september 1956[55].

I 1950'erne og 1960'erne kørtes der flere nationale og internationale motocross-løb, inkl. verdesmesteskaber og både europæiske og danske mesterskaber, på Volk Mølle bakker, og fra begyndelsen af 1960'erne desuden trial[56]. Også i begyndelsen af 1960'erne etableredes de første parcelhuskvarterer i Assentoft ved den vestlige del af landsbyen[57], og Assentoft Idrætsforening forenedes med Langkastrup Gymnastikforening[49] som Sønderhald Idrætsforening den 25. april 1964[58].

I 1966 erhvervedes Virring og Essenbæk Sognes Spare- og Laanekasse af Sparekassen for Randers By og Omegn[59], og i 1968 solgtes forsamlingshuset, som da omdannedes til Assentoft Kro[40]. Samme år anlagdes en sportsplads og et klubhus ved Sønderhaldskolen[54], og det sidste løb med tilskuere kørtes på Volk Mølle bakker. Året efter kørtes det sidste træningsløb der[60].

Den 1. april 1970 erstattedes bl.a. Virring-Essenbæk Kommune af Sønderhald Kommune[61], og den 11. november 1970 bestemte denne at etablere boligområdet Assentoft Øst ved Essenbækgård[62]. Fra den 28. februar 1973[63] til den 31. januar 2006 bestemte kommunen at udvide boligområdet med bl.a. dele af Drastrup[64], som derved omringedes af Assentoft[65].

Ved Sønderhaldskolen byggedes fra juni til oktober 1975 idrætshallen Assentofthallen, der åbnedes til brug den 25. oktober samme år[66]. Essenbækskolen byggedes nær Sønderhaldskolen i 1979[67], og ved siden af Assentofthallen byggedes endnu en idrætshal som åbnedes til brug den 14. november 1980. Et borgerhus bygget til Assentofthallerne, som de to idrætshaller samlet kaldes, åbnedes til brug i foråret 1981[68].

Den 12. november 1986 bestemte kommunen at etablere erhvervsområdet Virkevangen i Assentoft Øst[69], og i 1989 forenedes Sønderhaldskolen og Essenbækskolen som Assentoftskolen[67]. I juni 2011 blev Sønderhald Idrætsforening til SIF Assentoft[70].

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Indbyggertal
1787 106[37] 1984 2.204[71] 1999 2.265[72] 2012 3.311[73]
1938 Ca. 350[74] 1985 2.241[75] 2000 2.325[76] 2013 3.360[73]
1960 535[77] 1986 2.265[78] 2001 2.380[79] 2014 3.383[73]
1965 743[80] 1989 2.376[81] 2002 2.415[79] 2015 3.387[73]
1970 1.136[82] 1990 2.373[81] 2003 2.406[79] 2016 3.427[73]
1976 1.779[83] 1992 2.306[84] 2004 2.465[85]
1979 2.041[86] 1994 2.268[87] 2006 2.734[88]
1981 2.185[86] 1996 2.235[89] 2008 2.981[90]
1982 2.200[86] 1997 2.238[91] 2010 3.205[73]
1983 2.188[92] 1998 2.210[91] 2011 3.262[73]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Udsigt over Randers Fjord fra Assentoft Øst.

Det meste af Assentofts nordlige rand ligger[57] på toppen af en ca. 50 m.ter høj skrænt mellem fjordengene og morænebakkerne syd for Randers Fjord. Skræntens dybe erosionskløfter[2] er skovklædte, og næs for næs udnyttede til byens vækst. Visse dele af byen ligger dog nede på stejle grunde tæt omgivne af skov og enge[93], så naturtæt at man bl.a. kan se råvildt græsse i haverne. Fra byens sydlige side ses det fladere morænelandskab[2].

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Infrastrukturen i Assentoft består primært af rolige boligveje. Til specielt byens boligområder mod øst aflaster Grenåvej syd for Assentoft i nogen grad Storegade, der også karakteriseres som boligvej[94].

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

I byen er der et udvalg af service og erhvervsvirksomheder[95], samt nogle få detailhandelsforretninger langs Storegade[94].

Assentoft Silo A/S[96], der bl.a. producerer gastætte stålsiloer[97], etableredes i sommeren 1940[98].

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Assentoftskolen er med 750 elever (2013) den største folkeskole i Randers Kommune[99].

Berømte eskinger[redigér | redigér wikikode]

Politik


Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ a b c d Stadsarkitektens Kontor (2011). Assentoft & Drastrup: Landsbyregistreringen 2011. http://ipaper.ipapercms.dk/RandersKommune/MiljoogTeknik/stadsarkitekten/Landsbyregistering2011/AssentoftogDrastrup/ [Besøgt 2016-07-22], s. 4
  3. ^ Slots- og Kulturstyrelsen. Fund og Fortidsminder. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/?bbox=567835.991866584,6253046.06217988,574515.991866584,6259726.06217988&point=571175.991866584,6256386.06217988 [Besøgt 2016-07-24]
  4. ^ Becker-Christensen, Christian; Widell, Peter (1992). Politikens NUDANSK ORDBOG. København, Danmark: Politikens Forlag A/S. ISBN 87-567-5107-9 (bind 1-2), s. 1113
  5. ^ a b Gyldendal. –toft i Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Navne/Stednavnes_orddele/-toft [Besøgt 2016-07-24]
  6. ^ Gyldendal. Assentoft i Den Store Danske. http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/Assentoft [Besøgt 2016-07-22]
  7. ^ Becker-Christensen, Christian; Widell, Peter (1992). Politikens NUDANSK ORDBOG. København, Danmark: Politikens Forlag A/S. ISBN 87-567-5107-9 (bind 1-2), s. 324
  8. ^ Gyldendal. Essenbæk Kloster i Den Store Danske. http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Nordens_middelalderark%C3%A6ologi/Essenb%C3%A6k_Kloster [Besøgt 2016-08-24]
  9. ^ Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 20
  10. ^ Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, ss. 841-842
  11. ^ Mejlsø, Jørgen; Jørgensen, Johannes Liingaard; Kristiansen, Karsten (2011). DANSKE FORTIDSMINDER. http://www.fortidsmindeguide.dk/Essenbaek-Kirke.ma003.0.html [Besøgt 2016-07-22]
  12. ^ a b c d Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 847
  13. ^ a b Weitemeyer, Harald (1901). J. P. TRAP: KONGERIGET DANMARK. TREDJE OMARBEJDEDE UDGAVE. UNDER MEDVIRKNING AF V. FALBE-HANSEN OG H. WESTERGAARD. UDARBEJDET AF H. WEIETMEYER. FJERDE BIND. HJØRRING, THISTED, AALBORG, VIBORG OG RANDERS AMTER. København, Danmark: Universitstsboghandler G. E. C. Gad., s. 925
  14. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 7
  15. ^ Nordisk Forskningsinstitut (1998). Danmarks Stednavne. http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ [Besøgt 2016-10-22]
  16. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 11
  17. ^ Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, ss. 847-848
  18. ^ Laursen, Laurs Rasmus (1892). Kronens Skøder: paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark, fra Reformationen til Nutiden. København, Danmark; C. A. Reitzel, s. 101
  19. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 102
  20. ^ Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 862
  21. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 142
  22. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 23
  23. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 143
  24. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 145
  25. ^ a b Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 848
  26. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 80
  27. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 13
  28. ^ Mehlsen, Ejnar (1919). Essenbæk Kloster i Aarbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund. Årgang 13. 52-60. Randers, Danmark: Randers Amts Historiske Samfund, s. 60
  29. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, ss. 16-17
  30. ^ Blangstrup, Christian (1922). Salmonsens konversationsleksikon. Anden Udgave. Bind XXI:Schinopsis-Spektrum. København, Danmark; A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, s. 885
  31. ^ Blangstrup, Christian (1922). Salmonsens konversationsleksikon. Anden Udgave. Bind XXI:Schinopsis-Spektrum. København, Danmark; A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, s. 888
  32. ^ Christensen, Harry (1976). Danske landkommuner 1842-1970. Viborg, Danmark; Landsarkivet for Nørrejylland, s. 5
  33. ^ Christensen, Leif (2010). Sogneforstanderskab – sogneforstander – sogneråd – sognerådsformand. http://helec.dk/Sogneforstanderskab%20og%20sogneraad.pdf [Besøgt 2016-08-15], s. 3
  34. ^ Weitemeyer, Harald (1901). J. P. TRAP: KONGERIGET DANMARK. TREDJE OMARBEJDEDE UDGAVE. UNDER MEDVIRKNING AF V. FALBE-HANSEN OG H. WESTERGAARD. UDARBEJDET AF H. WEIETMEYER. FJERDE BIND. HJØRRING, THISTED, AALBORG, VIBORG OG RANDERS AMTER. København, Danmark: Universitstsboghandler G. E. C. Gad, s. 922
  35. ^ a b Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 25
  36. ^ Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 17
  37. ^ a b Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 18
  38. ^ a b Avisartikel i Sønderhald Egnsarkiv (1971). Formuen var 50 rigsdaler.
  39. ^ a b Bestyrelsen for Essenbæk Sogns Haandværkerforening (1906). LOVE for Essenbæk Sogns Haandværkerforening. Ørsted, Danmark; Ørsted Bogtrykkeri
  40. ^ a b c Byriel, Ellen (2014). Assentoft Kro i Årsskrift 2014. Auning, Danmark; Lokalhistorisk Forening for Sønderhald, s. 41
  41. ^ Byriel, Ellen (2014). Assentoft Kro i Årsskrift 2014. Auning, Danmark; Lokalhistorisk Forening for Sønderhald, ss. 40-41
  42. ^ Fritfelt, Salomon J. (1956). Vort Sogns Historie i 100 Aar. http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=050055&hitno=&browse=yes&showfields [Besøgt 2016-08-20], s. 55
  43. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 63
  44. ^ Assentoft Vandværk. Historie. http://www.assentoftvand.dk/OM-VANDV%C3%86RKET/Historie.aspx [Besøgt 2016-07-22]
  45. ^ Assentoft Brugsforening (2000). Assentoft Brugsforening 100 år. Auning, Danmark; Djurs Gruppen, s. 2
  46. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 86
  47. ^ Sønderhald Egnsarkiv. ESSENBÆK MØLLE STOD PÅ FORHØJNINGEN TIL HØJRE FOR VEJEN. https://www.arkiv.dk/vis/2165944 [Besøgt 2016-08-14]
  48. ^ Sørensen, Poul Erik (2006). Volk Mølle bakker i Årsskrift 2006. Auning, Danmark: Lokalhistorisk Forening for Sønderhald og Sønderhald Egnsarkiv, ss. 20-23
  49. ^ a b SIF Assentoft. SIF Historien. http://jac9636.wix.com/assentoft#!historie/c1viv [Besøgt 2016-07-22]
  50. ^ Legendre, Antoine (2016). Ce titre Européen vaut bien un titre Mondial. http://motocross-history.com/article.php?type=edito&titre=Ce%20titre%20Europ%C3%A9en%20vaut%20bien%20un%20titre%20Mondial [Besøgt 2016-10-22]
  51. ^ Sørensen, Poul Erik (2006). Volk Mølle bakker i Årsskrift 2006. Auning, Danmark: Lokalhistorisk Forening for Sønderhald og Sønderhald Egnsarkiv, ss. 21-30
  52. ^ The World Press Photo Foundation (2000). A competitor tumbles off his motorcycle during the Motorcross World Championship at the Volk Mølle race course. http://www.worldpressphoto.org/collection/photo/1955/world-press-photo-year/mogens-haven [Besøgt 2016-10-22]
  53. ^ Sønderhald Egnsarkiv. ”ESSENBÆKHUS” PENSIONISTBOLIG, STOREGADE 60, ASSENTOFT. https://www.arkiv.dk/vis/2165850 [Besøgt 2016-08-14]
  54. ^ a b Idræts- og Kulturcenter Assentoft hallerne (2000). Assentoft hallerne 25 år 1975-2000. Auning, Danmark; Djurs Gruppen, s. 3
  55. ^ Legendre, Antoine (2016). Ce titre Européen vaut bien un titre Mondial. http://motocross-history.com/article.php?type=edito&titre=Ce%20titre%20Europ%C3%A9en%20vaut%20bien%20un%20titre%20Mondial [Besøgt 2016-10-22]
  56. ^ Sørensen, Poul Erik (2006). Volk Mølle bakker i Årsskrift 2006. Auning, Danmark: Lokalhistorisk Forening for Sønderhald og Sønderhald Egnsarkiv, ss. 28-33
  57. ^ a b Randers Kommune (2013). Kommuneplan Randers 2013. http://kommuneplan.randers.dk/dk/planens_indhold/centerbyer/assentoft/assentoft_02.htm [Besøgt 2016-07-22]
  58. ^ Idræts- og Kulturcenter Assentoft hallerne (2000). Assentoft hallerne 25 år 1975-2000. Auning, Danmark; Djurs Gruppen, s. 14
  59. ^ Sparekassen Kronjylland. HISTORISKE MILEPÆLE. https://sparkron.dk/om-sparekassen/garantsparekasse/541-historiske-milepaele [Besøgt 2016-08-20]
  60. ^ Sørensen, Poul Erik (2006). Volk Mølle bakker i Årsskrift 2006. Auning, Danmark: Lokalhistorisk Forening for Sønderhald og Sønderhald Egnsarkiv, s. 37
  61. ^ Norddjurs Kommune. Historie. http://www.norddjurs.dk/norddjurs/generel-information-om-norddjurs/historie [Besøgt 2016-08-20]
  62. ^ Frandsen, Niels (1972). Partiel byplanvedtægt nr. 1 SØNDERHALD KOMMUNE. Randers, Danmark; Niels Frandsen, landinspektør, ss. 2-5
  63. ^ Wandel, Lars U. (1975). Partiel byplanvedtægt nr. 2 SØNDERHALD KOMMUNE. København, Danmark; Miljøministeriet, ss. 2-4
  64. ^ Wyrtz, Kirsten; Nielsen, Kenneth Koed (31.01.2006). Lokalplan nr. 186. Auning, Danmark; Sønderhald byråd, s. A
  65. ^ Stadsarkitektens Kontor (2011). Assentoft & Drastrup: Landsbyregistreringen 2011. http://ipaper.ipapercms.dk/RandersKommune/MiljoogTeknik/stadsarkitekten/Landsbyregistering2011/AssentoftogDrastrup/ [Besøgt 2016-07-22], s. 13
  66. ^ Idræts- og Kulturcenter Assentoft hallerne (2000). Assentoft hallerne 25 år 1975-2000. Auning, Danmark; Djurs Gruppen, ss. 3-5
  67. ^ a b Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. (2012). Folkeskolernes fysiske rammer 2012. http://docplayer.dk/12734806-Soenderhaldskolen-i-dag-kaldet-bc-skolen-bestaar-af-tre-parallelle-klassefloeje-i-en-etage-der-bindes-sammen-af-lave-tvaerbygninger-indeholdende.html [Besøgt 2016-07-24], s. 2.1
  68. ^ Idræts- og Kulturcenter Assentoft hallerne (2000). Assentoft hallerne 25 år 1975-2000. Auning, Danmark; Djurs Gruppen, s. 6
  69. ^ Christensen, Inga (1987). LOKALPLAN 102B SØNDERHALD KOMMUNE. Randers, Danmark; Retten i Randers, s. 3
  70. ^ SIF Fodbold Assentoft. OM KLUBBEN. http://fodboldsif.mono.net/om-klubben [Besøgt 2016-08-20]
  71. ^ Skotte, Anne Marie; Frørup, Ebbe; la Cour, Aage (1986). Statistisk Årbog 1986. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0677-5, s. 22
  72. ^ Brøndum, Birgitte; Bisgaard, Margrethe Pihl; Olesen, Poul Erik (1999). Statistisk årbog 1999. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-1070-5, s. 49
  73. ^ a b c d e f g Danmarks Statistik. BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn. http://www.statistikbanken.dk/BY1 [Besøgt 2016-08-23]
  74. ^ Christensen, Inga (1990). LOKALPLAN 141 SØNDERHALD KOMMUNE. Randers, Danmark: Retten i Randers, s. 16
  75. ^ la Cour, Aage; Skotte, Anne Marie; Frørup, Ebbe; Olesen, Poul Erik (1987). Statistisk årbog 1987. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0703-8, s. 22
  76. ^ Agerskov, Ulla; Bisgaard, Margrethe Pihl (2000). Statistisk Årbog 2000. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-1125-6, s. 53
  77. ^ Hansen, Svend A.; Buch, Poul; Jensen, John Bjerregaard (1962). Statistisk Årbog 1961. København, Danmark; Danmarks Statistik, s. 16
  78. ^ Frørup, Ebbe; Andersen, Jette; Skotte, Anne Marie; Olesen, Poul Erik; Schneidermann, Tina (1988). Statistisk årbog 1988. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0719-4, s. 22
  79. ^ a b c Agerskov, Ulla; Bisgaard, Margrethe Pihl (2001). Statistisk Årbog 2001. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-1190-6, s. 50
  80. ^ Pedersen, Edvard; Pockendahl, Elly (1967). Statistisk Årbog 1967. København, Danmark; Danmarks Statistik, s. 15
  81. ^ a b Frørup, Ebbe; Bisgaard, Margrethe; Olesen, Poul Erik; Hermann, Anne (1991). Statistisk årbog 1991. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0807-7, s. 46
  82. ^ Hjulsager, Kristian (1973). Statistisk Årbog 1973. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87 501 0242 7, s. 8
  83. ^ Olsen, N. O. Coops; Skotte, Anne Marie (1979). Statistisk Årbog 1979. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0460-8, s. 4
  84. ^ Frørup, Ebbe; Bisgaard, Margrethe; Olesen, Poul Erik; Hermann, Anne (1993). Statistisk årbog 1993. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0870-0, s. 49
  85. ^ Sonne, Philip; Bisgaard, Margrethe Pihl (2005). Statistisk Årbog 2005. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-1467-3, s. 49
  86. ^ a b c Vesselbo, Eyvind; Skotte, Anne Marie (1982). Statistisk Årbog 1982. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0543-4, s. 4
  87. ^ Frørup, Ebbe; Bisgaard, Margrethe Pihl; Olesen, Poul Erik; (1996). Statistisk årbog 1996. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0959-6, s. 61
  88. ^ Gunnersen, Stefan Jul; Bisgaard, Margrethe Pihl (2007). Statistisk Årbog 2007. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 978-87-501-1611-0, s. 31
  89. ^ Bisgaard, Margrethe Pihl; Olesen, Poul Erik(1997). Statistisk årbog 1997. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0984-7, s. 46
  90. ^ Gunnersen, Stefan Jul; Bisgaard, Margrethe Pihl (2008). Statistisk Årbog 2008. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 978-87-501-1673-8, s. 33
  91. ^ a b Brøndum, Birgitte; Bisgaard, Margrethe Pihl; Olesen, Poul Erik (1998). Statistisk årbog 1998. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-1022-5, s. 45
  92. ^ Vesselbo, Eyvind; Skotte, Anne Marie (1985). Statistisk Årbog 1985. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0653-8, s. 15
  93. ^ Stadsarkitektens Kontor (2011). Assentoft & Drastrup: Landsbyregistreringen 2011. http://ipaper.ipapercms.dk/RandersKommune/MiljoogTeknik/stadsarkitekten/Landsbyregistering2011/AssentoftogDrastrup/ [Besøgt 2016-07-22], s. 2
  94. ^ a b Stadsarkitektens Kontor (2011). Assentoft & Drastrup: Landsbyregistreringen 2011. http://ipaper.ipapercms.dk/RandersKommune/MiljoogTeknik/stadsarkitekten/Landsbyregistering2011/AssentoftogDrastrup/ [Besøgt 2016-07-22], s. 5
  95. ^ Stadsarkitektens Kontor (2011). Assentoft & Drastrup: Landsbyregistreringen 2011. http://ipaper.ipapercms.dk/RandersKommune/MiljoogTeknik/stadsarkitekten/Landsbyregistering2011/AssentoftogDrastrup/ [Besøgt 2016-07-22], s. 13
  96. ^ Nielsen, Bodil Damgaard (2006). En silokrønike. Assentoft; Danmark. ISBN 87-991553-0-3, s. 63
  97. ^ Nielsen, Bodil Damgaard (2006). En silokrønike. Assentoft; Danmark. ISBN 87-991553-0-3, s. 39
  98. ^ Nielsen, Bodil Damgaard (2006). En silokrønike. Assentoft; Danmark. ISBN 87-991553-0-3, s. 15
  99. ^ Assentoftskolen (2013). Assentoftskolens uddannelsesplan for lærerstuderende på 1. årgang. https://praktik.via.dk/laerer-silkeborg/Uddannelsesplaner/Assentoftskolen.pdf [Besøgt 2016-07-24], s. 3