Assentoft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Assentoft
Storegade, Assentoft.jpg
Storegade, byens hovedgade.
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Midtjylland
Kommune: Randers Kommune
Sogn: Essenbæk Sogn
Postnr.: 8960 Randers SØ
Demografi
Assentoft by: 3.427[1] (2016)
Kommunen: 3.427[1] (2016)
 - Areal: 800,14 km²
Tidszone: UTC +1
Oversigtskort


Koordinater: 56°26′26.6064″N 10°8′55.3092″E / 56.440724000°N 10.148697000°Ø / 56.440724000; 10.148697000

Assentoft er en by i Østjylland med 3.427 indbyggere (2016)[1]. Byen ligger otte kilometer øst for Randers[2], og er en del af Randers Kommune i Region Midtjylland.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Forhistorie[redigér | redigér wikikode]

I det nuværende Assentoft er der fundet rester af bl.a. en rundhøj med en grav fra stenalderen, to rundhøje fra oldtiden, en boplads fra den yngre bronzealder, og en anden boplads der synes at have været beboet fra slutningen af stenalderen til den yngre jernalder[3].

Navn[redigér | redigér wikikode]

I bebyggelsesnavne med efterleddet –toft er forleddet ofte et nordisk fornavn[4] – i dette tilfælde måske Asgun[5]. I nogle tilfælde refererer forleddet dog til f.eks. dyr, terræn eller bevoksning[4], og forleddet i Assentoft er nok det olddanske ord æsking, som betyder ”askebevoksning”[6]. En beboer af Assentoft kaldes vist en esking[7].

I stednavne betyder efterleddet -toft ”det afpassede”, og refererer til et område der er afpasset til et hus. En toft var derfor måske først et område, der var bestemt til bebyggelse for en gårdejer i en landsby. Navne med -toft må i vidt omfang være fra vikingetiden, idet der findes talrige navne med -toft i England og Normandiet[8].

Tidlig historie[redigér | redigér wikikode]

Gammel Essenbæk Kirke i ca. 1865[9].

I Haldherred[10] byggedes formentlig i det 12. århundrede[11] kirken Essenbæk (Eskingbec)[12] midt i Essenbæk Sogn, der var et anneks af Virring Sogn[13] fra ældgammel tid. Det meste af Essenbæk Sogn fæstedes til Essenbæk Kloster[14], der senest fra den 9. august 1475 i form af birket Essenbæk[15] var juridisk udskilt fra herredet[16].

Nyere tid[redigér | redigér wikikode]

Essenbækgård (tv.) og Essenbæk Mølle (mf.) i 1921.

Efter Reformationen konfiskeredes Essenbæk Kloster og dets gods i 1540 af kongen[17], og fra 1579 kendes Assentoft (Assentofftt), samt Essenbækgård (Essenbeck Gardtt) ved kirken[18]. Da disse og bl.a. Essenbæk Mølle (Essenbech Møllested) den 22. august 1661 erhvervedes fra kongen af Hans Friis, var der 10 gårde, fire bol og fem huse i det daværende Assentoft[19].  

Den 20. december 1687 indlemmedes birket i Sønderhald Herred[10]. Hans Friis gav den 18. marts[20] 1695 Essenbæk Ladegård, inkl. tilliggende gods, til sin nevø Christian Friis[21], som den 15. februar 1726 indlemmede dem i stamhuset Tustrup[22]. Godsejeren etablerede i 1739 en skole i Assentoft[23], men den 30. oktober 1782 gav kongen lov til at sælge godset[24]. Ved auktion på Tustrup den 18. december 1783 solgtes Essenbæk Ladegård til Christian Kallager, og den 11. juni 1785 blev skødet underskrevet.

Allerede den 10. juni[25] 1787 solgte han den dog til Peter Severin Fønns og Johan Frederik Carøe[26]. Essenbækgård solgtes i 1789 til Niels Christensen Kutsch[27], og året efter solgtes Assentoft[28] til fæsterne i byen[29]. Da de udstykkede den til hver især den 15. juli 1790, var der ni helgårde, to halvgårde, fire bol og fire huse i Assentoft[30].

Indenfor hvert pastorat, dvs. hovedsogn og dets anneks(er), etableredes i 1803 et kommunalt[31] sognedistrikt[32], som fra nytår 1868[33] kaldtes sognekommune[34]. En sådan var Virring-Essenbæk Kommune, der bl.a. omfattede Assentoft[12].

Skolen i ca. 1900.
Essenbæk Kirke i ca. 1901[35].

I 1840 byggedes en ny og større skole i byen[36]. Den da faldefærdige kirke i Essenbæk Sogn blev i efteråret 1865 revet ned[37], og den 28. november 1868 indviedes en ny[26] Essenbæk Kirke i Assentoft[13]. På den tid var byen ved at brede sig nord for landevejen[38].

I Assentoft etableredes Virring og Essenbæk Sognes Spare- og Laanekasse i 1871[12]. For at yde sygehjælp til sine medlemmer[39], etableredes Essenbæk Sogns Haandværkerforening den 6. marts samme år[40], og i september 1889 fik den i Assentoft bygget[41] Essenbæk Sogns Haandværkerforenings Stiftelse[40]. Deri var en forsamlingssal og seks frie[42] ældreboliger[43]. Assentoft Vandværk etableredes den 15. maj 1895[44].

Storegade i ca. 1920, med Assentoft Brugsforenings butik nærmest til højre.

Den 26. januar 1900 etableredes Assentoft Brugsforening, hvis nybyggede butik åbnedes for salg den 1. juli samme år[45]. I 1907 byggedes en ny og større skole i byen[36], og Essenbæk Mølle nedreves i 1922[46]. Assentoft Idrætsforening etableredes i 1939 [47].

Essenbæk Sogns Haandværkerforenings Stiftelse (tv.) og "Essenbækhus" (th.) i 1960'erne.

Fra 1954 var der ikke ældreboliger i Essenbæk Sogns Haandværkerforenings Stiftelse, da de var utilsvarende[39], men den 6. november 1957 åbnedes i Assentoft det nye ”Essenbækhus” som ældreboliger[48]. Virring-Essenbæk Kommune og Årslev-Hørning Kommune fik i 1958 opført Sønderhald Herreds Forbundsskole[12], også kaldet Sønderhaldskolen[49], og Assentoft Idrætsforening forenedes med Langkastrup Gymnastikforening[47] som Sønderhald Idrætsforening den 25. april 1964[50].

I 1966 erhvervedes Virring og Essenbæk Sognes Spare- og Laanekasse af Sparekassen for Randers By og Omegn[51], og i 1968 solgtes Essenbæk Sogns Haandværkerforenings Stiftelse, som da omdannedes til kro[41]. En sportsplads og et klubhus anlagdes samme år ved Sønderhaldskolen[49].

Det første parcelhuskvarter i Assentoft byggedes[52] ved den sydvestligste del af byen i slutningen af 1960’erne, og fra begyndelsen af 1970’erne bredte byen sig også mod nord og særligt nordøst for kirken[53]. Den 1. april 1970 erstattedes bl.a. Virring-Essenbæk Kommune af Sønderhald Kommune[54], og i den sidste halvdel af årtiet grundlagde denne boligkvarteret Assentoft Øst[39] ved Essenbækgård samt nord og øst derfor til Sønderhaldskolen[53]. Ved sidstnævnte byggedes fra juni til oktober 1975 idrætshallen Assentofthallen, der åbnedes til brug den 25. oktober samme år[55]. I 1979 byggedes også Essenbækskolen der[56], og ved siden af Assentofthallen endnu en idrætshal som åbnedes til brug den 14. november 1980. Et borgerhus bygget til Assentofthallerne, som de to idrætshaller samlet kaldes, åbnedes til brug i foråret 1981[57].

Sydøst for kirken grundlagdes i 1980’erne erhvervsområdet Virkevangen[53], og i 1989 forenedes Sønderhaldskolen og Essenbækskolen som Assentoftskolen[56]. Siden da er byen særligt vokset mod nordøst[53].

I juni 2011 blev Sønderhald Idrætsforening til SIF Assentoft[58].

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Indbyggertal
1787 106[38] 1985 2.241[59] 2000 2.325[60] 2013 3.360[61]
1960 535[62] 1986 2.265[63] 2001 2.380[64] 2014 3.383[61]
1965 743[65] 1989 2.376[66] 2002 2.415[67] 2015 3.387[61]
1970 1.136[68] 1990 2.373[66] 2003 2.406[69] 2016 3.427[61]
1976 1.779[70] 1992 2.306[71] 2004 2.465[72]
1979 2.041[73] 1994 2.268[74] 2006 2.734[75]
1981 2.185[76] 1996 2.235[77] 2008 2.981[78]
1982 2.200[79] 1997 2.238[80] 2010 3.205[61]
1983 2.188[81] 1998 2.210[80] 2011 3.262[61]
1984 2.204[82] 1999 2.265[83] 2012 3.311[61]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Udsigt til Randers fra skrænt i Assentoft Øst.

Assentoft ligger på toppen af skrænten syd for Randers Fjord[2]. Istidslandskabet er et storformet, noget sandet bakkeland, som får sit væsentligste præg gennem erosionsformerne[26]. Grænsen mellem fjordengene og bakkerne består af skovklædte skråninger med dybe slugter og udløbere, hvorpå flere af Assentofts parcelhuskvarterer er placerede. Hele den nordlige rand af Assentoft ligger således, med få undtagelser, på kanten af kløfterne, højt hævet over engene[52].

Berømte eskinger[redigér | redigér wikikode]

Politik


Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ a b Stadsarkitektens Kontor (2011). Assentoft & Drastrup: Landsbyregistreringen 2011. http://ipaper.ipapercms.dk/RandersKommune/MiljoogTeknik/stadsarkitekten/Landsbyregistering2011/AssentoftogDrastrup/ [Besøgt 2016-07-22], s. 4
  3. ^ Slots- og Kulturstyrelsen. Fund og Fortidsminder. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/?bbox=567835.991866584,6253046.06217988,574515.991866584,6259726.06217988&point=571175.991866584,6256386.06217988 [Besøgt 2016-07-24]
  4. ^ a b Gyldendal. –toft i Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Navne/Stednavnes_orddele/-toft [Besøgt 2016-07-24]
  5. ^ Gyldendal. Assentoft i Den Store Danske. http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/Assentoft [Besøgt 2016-07-22]
  6. ^ Becker-Christensen, Christian; Widell, Peter (1992). Politikens NUDANSK ORDBOG. København, Danmark: Politikens Forlag A/S. ISBN 87-567-5107-9 (bind 1-2), s. 324
  7. ^ Gyldendal. Essenbæk Kloster i Den Store Danske. http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Nordens_middelalderark%C3%A6ologi/Essenb%C3%A6k_Kloster [Besøgt 2016-08-24]
  8. ^ Becker-Christensen, Christian; Widell, Peter (1992). Politikens NUDANSK ORDBOG. København, Danmark: Politikens Forlag A/S. ISBN 87-567-5107-9 (bind 1-2), s. 1113
  9. ^ Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 20
  10. ^ a b Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, ss. 841-842
  11. ^ Mejlsø, Jørgen; Jørgensen, Johannes Liingaard; Kristiansen, Karsten (2011). DANSKE FORTIDSMINDER. http://www.fortidsmindeguide.dk/Essenbaek-Kirke.ma003.0.html [Besøgt 2016-07-22] 
  12. ^ a b c d Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 847
  13. ^ a b Weitemeyer, Harald (1901). J. P. TRAP: KONGERIGET DANMARK. TREDJE OMARBEJDEDE UDGAVE. UNDER MEDVIRKNING AF V. FALBE-HANSEN OG H. WESTERGAARD. UDARBEJDET AF H. WEIETMEYER. FJERDE BIND. HJØRRING, THISTED, AALBORG, VIBORG OG RANDERS AMTER. København, Danmark: Universitstsboghandler G. E. C. Gad., s. 925
  14. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 7
  15. ^ Lerdam, Henrik (2004). Birk, lov og ret: Birkerettens historie i Danmark indtil 1600. København, Danmark: Museum Tusculanums Forlag. ISBN 978-87-7289-974-9, s. 104
  16. ^ Blangstrup, Christian (1930). Salmonsens konversationsleksikon. Anden Udgave. Bind III: Benzolderivater-Brides. København, Danmark; A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, s. 270
  17. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 11
  18. ^ Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, ss. 847-848
  19. ^ Laursen, Laurs Rasmus (1892). Kronens Skøder: paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark, fra Reformationen til Nutiden. København, Danmark; C. A. Reitzel, s. 101
  20. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge. http://www.rougsoe.lokalarkiver.dk/fortaellinger_pdf/Hevringholm.pdf [Besøgt 2016-07-31], s. 11
  21. ^ Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 862
  22. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge. http://www.rougsoe.lokalarkiver.dk/fortaellinger_pdf/Hevringholm.pdf [Besøgt 2016-07-31], s. 12
  23. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 23
  24. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge. http://www.rougsoe.lokalarkiver.dk/fortaellinger_pdf/Hevringholm.pdf [Besøgt 2016-07-31], s. 13
  25. ^ Mehlsen, Ejnar (1919). Essenbæk Kloster i Aarbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund. Årgang 13. 52-60. Randers, Danmark: Randers Amts Historiske Samfund, s. 59
  26. ^ a b c Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 848
  27. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 80
  28. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 13
  29. ^ Mehlsen, Ejnar (1919). Essenbæk Kloster i Aarbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund. Årgang 13. 52-60. Randers, Danmark: Randers Amts Historiske Samfund, s. 60
  30. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, ss. 16-17
  31. ^ Blangstrup, Christian (1922). Salmonsens konversationsleksikon. Anden Udgave. Bind XXI:Schinopsis-Spektrum. København, Danmark; A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, s. 885
  32. ^ Blangstrup, Christian (1922). Salmonsens konversationsleksikon. Anden Udgave. Bind XXI:Schinopsis-Spektrum. København, Danmark; A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, s. 888
  33. ^ Damgaard, Kjeld. Sogneforstanderskabets første tid. http://www.tikobkommune.dk/tikob-sogneforstanderskab.html [Besøgt 2016-08-19]
  34. ^ Christensen, Leif (2010). Sogneforstanderskab – sogneforstander – sogneråd – sognerådsformand. http://helec.dk/Sogneforstanderskab%20og%20sogneraad.pdf [Besøgt 2016-08-15], s. 3
  35. ^ Weitemeyer, Harald (1901). J. P. TRAP: KONGERIGET DANMARK. TREDJE OMARBEJDEDE UDGAVE. UNDER MEDVIRKNING AF V. FALBE-HANSEN OG H. WESTERGAARD. UDARBEJDET AF H. WEIETMEYER. FJERDE BIND. HJØRRING, THISTED, AALBORG, VIBORG OG RANDERS AMTER. København, Danmark: Universitstsboghandler G. E. C. Gad, s. 922
  36. ^ a b Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 25
  37. ^ Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 17
  38. ^ a b Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 18
  39. ^ a b c Avisartikel i Sønderhald Egnsarkiv (1977). Formuen var 50 rigsdaler.
  40. ^ a b Bestyrelsen for Essenbæk Sogns Haandværkerforening (1906). LOVE for Essenbæk Sogns Haandværkerforening. Ørsted, Danmark; Ørsted Bogtrykkeri
  41. ^ a b Sønderhald Egnsarkiv. ESSENBÆK HÅNDVÆRKER OG BORGERFOREN. https://arkiv.dk/vis/2165390 [Besøgt 2016-08-14]
  42. ^ Fritfelt, Salomon J. (1956). Vort Sogns Historie i 100 Aar. http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=050055&hitno=&browse=yes&showfields [Besøgt 2016-08-20]
  43. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 63
  44. ^ Assentoft Vandværk. Historie. http://www.assentoftvand.dk/OM-VANDV%C3%86RKET/Historie.aspx [Besøgt 2016-07-22]
  45. ^ Assentoft Brugsforening (2000). Assentoft Brugsforening 100 år. Auning, Danmark; Djurs Gruppen, s. 2
  46. ^ Sønderhald Egnsarkiv. ESSENBÆK MØLLE STOD PÅ FORHØJNINGEN TIL HØJRE FOR VEJEN. https://www.arkiv.dk/vis/2165944 [Besøgt 2016-08-14]
  47. ^ a b SIF Assentoft. SIF Historien. http://jac9636.wix.com/assentoft#!historie/c1viv [Besøgt 2016-07-22]
  48. ^ Sønderhald Egnsarkiv. ”ESSENBÆKHUS” PENSIONISTBOLIG, STOREGADE 60, ASSENTOFT. https://www.arkiv.dk/vis/2165850 [Besøgt 2016-08-14]
  49. ^ a b Idræts- og Kulturcenter Assentoft hallerne (2000). Assentoft hallerne 25 år 1975-2000. Auning, Danmark; Djurs Gruppen, s. 3
  50. ^ Idræts- og Kulturcenter Assentoft hallerne (2000). Assentoft hallerne 25 år 1975-2000. Auning, Danmark; Djurs Gruppen, s. 14
  51. ^ Sparekassen Kronjylland. HISTORISKE MILEPÆLE. https://sparkron.dk/om-sparekassen/garantsparekasse/541-historiske-milepaele [Besøgt 2016-08-20]
  52. ^ a b Randers Kommune (2013). Kommuneplan Randers 2013. http://kommuneplan.randers.dk/dk/planens_indhold/centerbyer/assentoft/assentoft_02.htm [Besøgt 2016-07-22] 
  53. ^ a b c d Geodatastyrelsen. Historiske kort på nettet. http://hkpn.gst.dk/ [Besøgt 2016-08-20], Topografiske kort – landsdækkende; Kortværk: Centimeterkort; Navn: Randers
  54. ^ Norddjurs Kommune. Historie. http://www.norddjurs.dk/norddjurs/generel-information-om-norddjurs/historie [Besøgt 2016-08-20]
  55. ^ Idræts- og Kulturcenter Assentoft hallerne (2000). Assentoft hallerne 25 år 1975-2000. Auning, Danmark; Djurs Gruppen, ss. 3-5
  56. ^ a b Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. (2012). Folkeskolernes fysiske rammer 2012. http://docplayer.dk/12734806-Soenderhaldskolen-i-dag-kaldet-bc-skolen-bestaar-af-tre-parallelle-klassefloeje-i-en-etage-der-bindes-sammen-af-lave-tvaerbygninger-indeholdende.html [Besøgt 2016-07-24], s. 2.1
  57. ^ Idræts- og Kulturcenter Assentoft hallerne (2000). Assentoft hallerne 25 år 1975-2000. Auning, Danmark; Djurs Gruppen, s. 6
  58. ^ SIF Fodbold Assentoft. OM KLUBBEN. http://fodboldsif.mono.net/om-klubben [Besøgt 2016-08-20]
  59. ^ la Cour, Aage; Skotte, Anne Marie; Frørup, Ebbe; Olesen, Poul Erik (1987). Statistisk årbog 1987. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0703-8, s. 22
  60. ^ Agerskov, Ulla; Bisgaard, Margrethe Pihl (2000). Statistisk Årbog 2000. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-1125-6, s. 53
  61. ^ a b c d e f g Danmarks Statistik. BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn. http://www.statistikbanken.dk/BY1 [Besøgt 2016-08-23]
  62. ^ Hansen, Svend A.; Buch, Poul; Jensen, John Bjerregaard (1962). Statistisk Årbog 1961. København, Danmark; Danmarks Statistik, s. 16
  63. ^ Frørup, Ebbe; Andersen, Jette; Skotte, Anne Marie; Olesen, Poul Erik; Schneidermann, Tina (1988). Statistisk årbog 1988. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0719-4, s. 22
  64. ^ Agerskov, Ulla; Bisgaard, Margrethe Pihl (2001). Statistisk Årbog 2001. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-1190-6, s. 50
  65. ^ Pedersen, Edvard; Pockendahl, Elly (1967). Statistisk Årbog 1967. København, Danmark; Danmarks Statistik, s. 15
  66. ^ a b Frørup, Ebbe; Bisgaard, Margrethe; Olesen, Poul Erik; Hermann, Anne (1991). Statistisk årbog 1991. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0807-7, s. 46
  67. ^ Agerskov, Ulla; Bisgaard, Margrethe Pihl (2002). Statistisk Årbog 2002. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-1270-8, s. 50
  68. ^ Hjulsager, Kristian (1973). Statistisk Årbog 1973. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87 501 0242 7, s. 8
  69. ^ Agerskov, Ulla; Bisgaard, Margrethe Pihl (2003). Statistisk Årbog 2003. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-1271-6, s. 50
  70. ^ Olsen, N. O. Coops; Skotte, Anne Marie (1979). Statistisk Årbog 1979. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0460-8, s. 4
  71. ^ Frørup, Ebbe; Bisgaard, Margrethe; Olesen, Poul Erik; Hermann, Anne (1993). Statistisk årbog 1993. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0870-0, s. 49
  72. ^ Sonne, Philip; Bisgaard, Margrethe Pihl (2005). Statistisk Årbog 2005. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-1467-3, s. 49
  73. ^ Vesselbo, Eyvind; Skotte, Anne Marie (1982). Statistisk Årbog 1982. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0543-4, s. 4
  74. ^ Frørup, Ebbe; Bisgaard, Margrethe Pihl; Olesen, Poul Erik; (1996). Statistisk årbog 1996. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0959-6, s. 61
  75. ^ Gunnersen, Stefan Jul; Bisgaard, Margrethe Pihl (2007). Statistisk Årbog 2007. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 978-87-501-1611-0, s. 31
  76. ^ Vesselbo, Eyvind; Skotte, Anne Marie (1983). Statistisk Årbog 1983. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0576-0, s. 4
  77. ^ Bisgaard, Margrethe Pihl; Olesen, Poul Erik(1997). Statistisk årbog 1997. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0984-7, s. 46
  78. ^ Gunnersen, Stefan Jul; Bisgaard, Margrethe Pihl (2008). Statistisk Årbog 2008. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 978-87-501-1673-8, s. 33
  79. ^ Vesselbo, Eyvind; Skotte, Anne Marie (1984). Statistisk Årbog 1984. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-06279, s. 4
  80. ^ a b Brøndum, Birgitte; Bisgaard, Margrethe Pihl; Olesen, Poul Erik (1998). Statistisk årbog 1998. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-1022-5, s. 45
  81. ^ Vesselbo, Eyvind; Skotte, Anne Marie (1985). Statistisk Årbog 1985. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0653-8, s. 15
  82. ^ Skotte, Anne Marie; Frørup, Ebbe; la Cour, Aage (1986). Statistisk Årbog 1986. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-0677-5, s. 22
  83. ^ Brøndum, Birgitte; Bisgaard, Margrethe Pihl; Olesen, Poul Erik (1999). Statistisk årbog 1999. København, Danmark; Danmarks Statistik. ISBN 87-501-1070-5, s. 49
Dansk geografi Stub
Denne artikel om geografi i Randers Kommune er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi