Licence to Kill
Licence To Kill, der blev lanceret af EON Productions i 1989, er den 16. i rækken af James Bond-film og den første, der ikke har sin titel fra en af Ian Flemings historier. Der er dog hentet elementer fra Live and Let Die og fra novellen The Hildebrand Rarity fra For Your Eyes Only.
Om handlingen: Bonds gode ven Felix Leiter skal giftes, men på vej til kirken når de lige at fange narkobaronen Franz Sanchez. Men Sanchez slipper fri, og på selve bryllupsnatten får han Leiters brud myrdet og Leiter selv hårdt kvæstet. Men Sanchez har gjort regning uden Bond, der nu tager ud på et personligt hævntogt, hvilket også koster ham retten til at dræbe...
- Producent: Albert R. Broccoli og Michael G. Wilson
- Manuskript: Richard Maibaum og Michael G. Wilson
- Instruktør: John Glen
Blandt de medvirkende kan nævnes:
- Timothy Dalton – James Bond
- Carey Lowell – Pam Bouvier
- Robert Davi – Franz Sanchez
- Talisa Soto – Lupe Lamora
- Anthony Zerbe – Milton Krest
- Frank McRae – Sharkey
- Everett McGill – Ed Killifer
- Benicio Del Toro – Dario
- David Hedison – Felix Leiter
- Pedro Armendariz Jr. – President Hector Lopez
- Robert Brown – M
- Desmond Llewelyn – Q
- Caroline Bliss – Miss Moneypenny
Trivia
- Det var oprindelig påtænkt, at filmen skulle have titlen Licence Revoked, men en undersøgelse viste, at kun 50% af amerikanerne vidste hvad revoked (inddraget) betød.
- Pedro Armendariz Jr. er søn af Pedro Armendariz Sr., der spillede Kerim Bey i From Russia With Love, senere begik Pedro Armendariz Sr. selvmord da han fik konstateret kræft ved hoften.
- For første gang brugte man den samme skuespiller til rollen som Felix Leiter mere end en gang. David Hedison var første gang med i Live and Let Die – 16 år og 8 film tidligere.
Bogen
På basis af filmmanuskriptet skrev John Gardner sin niende James Bond-bog Licence to Kill (007 – med ret til at dræbe). Bogen følger filmen nogenlunde, idet enkelte scener dog kun er refererede, og et par andre er tilføjede.