Lin Dan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Lin Dan
Lin Dan.jpg
Personlig information
Kælenavn(e) Super Dan
Land Kina
Født 14. oktober 1983 (35 år)
Longyan, Fujian, Kina
Højde 178 cm
Vægt 70 kg
Ketcherhånd venstre

Lin Dan (林丹) er en professionel badmintonspiller fra Kina. Han er dobbelt olympisk mester, femdobbelt verdensmester og seksdobbelt vinder af All England. Han betragtes af mange som den bedste badmintonspiller nogensinde.

Han har som den eneste fuldført 'Super Grand Slam', hvilket kræver at have vundet samtlige store titler: Olympiske lege, VM, World Cup, Thomas Cup, Sudirman Cup, Super Series finalerne, All England, Asiatiske Lege og Asiatiske mesterskaber. Derudover er han den eneste som har vundet de Olympiske lege to gange i træk, og VM tre gange i træk.

Han er sponsoreret af Yonex, hvor han har sin egen kollektion: Lin Dan Exclusive, og sit eget logo.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Junior[redigér | redigér wikikode]

I år 2000 vandt han de asiatiske mesterskaber for juniorer i både herresingle og for hold. Derudover vandt han holdturneringen ved VM for juniorer, men tabte i semifinalen i herresingle.

2001[redigér | redigér wikikode]

Året markerede begyndelsen på hans professionelle karriere, da han nåede finalen ved de asiatiske mesterskaber hvor han tabte til sin landsmand Xia Xuanze.

2002[redigér | redigér wikikode]

Året bød på hans første internationale titel som senior, da han vandt Korea Open. Derudover var han en del af Kina's Thomas Cup hold, som tabte til Malaysia i semifinalen. Han deltog i yderligere fire turneringer, men tabte i 1. runde ved både Singapore Open og Indonesia Open, samt i 2. runde ved Denmark Open og 3. runde ved China Open. Han tabte sin herresingle i semifinalen ved de Asiatiske Lege for hold, hvoraf Kina tabte holdkampen.

2003[redigér | redigér wikikode]

Han indledte året med at tabe i 3. runde ved All England, men nåede til finalen ved Japan Open, hvor han tabte til sin landsmand Xia Xuanze. Han deltog i hans første VM, hvor han igen tabte til sin landsmand Xia Xuanze. Efter VM tabte han i semifinalen ved Singapore Open, 3. runde ved Indonesia Open og 2. runde ved Malaysia Open. Han sluttede året med at vinde Denmark Open, Hong Kong Open og China Open, samt at tabe finalen ved German Open.

2004[redigér | redigér wikikode]

I februar opnåede han førstepladsen på den internationale rangliste. Han hjalp Kina med at kvalificere sig til Thomas Cup, og vandt både Swiss Open og sit første All England, hvor han slog Peter Gade i finalen. Han nåede til semifinalen ved Japan Open, før han rejste til Jakarta for at deltage i Thomas Cup, hvor han hjalp Kina til en fremragende start. I finalen slog han Peter Gade, og Kina vandt turneringen 3-1 over Danmark. Efter Thomas Cup tabte han i kvartfinalen ved Malaysia Open.

Ved de Olympiske lege tabte han overraskende i 1. runde til Ronald Susilo fra Indonesien som hævdede at Lin Dan var alt for ivrig efter at vinde. Han sluttede året med at vinde Denmark Open, German Open og China Open, samt at nå til semifinalen ved Indonesia Open.

2005[redigér | redigér wikikode]

Han bevarede i løbet af året sin førsteplads på den internationale rangliste, og vandt German Open, Hong Kong Open, Japan Open, China Masters og World Cup. Derudover hjalp han Kina med at forsvare Sudirman Cup, som slog Indonesien i finalen. Han tabte i finalen ved All England til sin landsmand Chen Hong, og mislykkedes med at forsvare sin titel. Derudover tabte han i finalen ved Malaysia Open til sin ærkerival Lee Chong Wei. Og ved VM til den olympiske mester Taufik Hidayat. Han tabte i semifinalen ved Singapore Open og i kvartfinalen ved China Open.

2006[redigér | redigér wikikode]

Han indledte året med at tabe semifinalen ved German Open, men vandt både China Masters og China Open. Ved Malaysia Open tabte han igen til sin ærkerival Lee Chong Wei, selvom at han førte 20-13 i tredje sæt, og deraf kun manglede ét point for at vinde turneringen. Ved de Asiatiske Lege tabte han finalen til verdens- og olympiske mester Taufik Hidayat.

Året bød på mange turneringssejre idet at han vandt både All England, Chinese Taipei Open, Macau Open, Hong Kong Open og Japan Open, samt sit første VM da han slog sin landsmand Bao Chunlai i finalen. Derudover vandt han sit andet Thomas Cup, da Kina slog Danmark med 3-0.

2007[redigér | redigér wikikode]

Han indledte året med at tabe i 2. runde ved Malaysia Open, men vandt ugen efter Korea Open ved at besejre sin landsmand Chen Jin i finalen. Derudover vandt han German Open, og sit tredje All England ved at slå sin landsmand Chen Yu. Han var en del af Kina's Sudirman Cup hold, som forsvarede titlen ved at slå Indonesien med 3-0. Han vandt sit andet China Masters, og forsvarede sin titel ved VM hvor han slog Sony Dwi Kuncoro.

2008[redigér | redigér wikikode]

Han indledte året med at tabe finalen ved Korea Open til Lee Hyun-il i en kontroversiel kamp. Ved stillingen 21-21 i tredje sæt var han i et kontrovers med Sydkoreas landstræner Li Mao efter flere tvivlsomme linjekald. Han nægtede at undskylde, og modtog ingen straf fra Badminton World Federation. I marts tabte han sin femte All England finale til sin landsmand Chen Jin, hvor han blev beskyldt for at tabe med vilje for at øge sin landsmands ranglistepoint for kvalifikationen til de Olympiske lege. Ugen efter vandt han sit andet Swiss Open. Han tabte semifinalen ved de asiatiske mesterskaber til sin landsmand Chen Jin og blev igen beskyldt for at tabe med vilje, eftersom sejren betød at Chen Jin kvalificerede sig til de Olympiske lege.

I april var han involveret i endnu en kontrovers, da han slog Kinas landstræner Ji Xinpeng foran sine holdkammerater, og medier, under opvarmningen til Thomas Cup. Han var efter sigende ikke tilfreds med landstræneres startopstilling. Ved Thomas Cup tabte han sin kamp mod Lee Chong Wei i semifinalen, men Kina formåede at vinde holdkampen mod Malaysia, og lykkedes med at forsvare titlen. Han vandt Thailand Open, som var hans sidste turnering før de Olympiske lege, hvor han vandt samtlige kampe i to sæt. I kvartfinalen slog han Peter Gade, og i semifinalen slog han sin landsmand Chen Jin. I finalen besejrede han sin ærkerival Lee Chong Wei på kun fyrre minutter, og blev den første til at vinde de Olympiske lege seedet som nr. ét. Han deltog ikke i turneringer indtil China Open i november, hvor han igen slog Lee Chong Wei i finalen. Og ved Hong Kong Open hvor han tabte finalen til sin landsmand Chen Jin. Han var berettiget til at deltage i Super Series finalerne, men Kina trak samtlige af deres spillere fra turneringen.

2009[redigér | redigér wikikode]

I marts vandt han sit fjerde All England ved at slå Lee Chong Wei, men tabte til ham en uge senere i finalen ved Swiss Open. Han var en del af Kina's Sudirman Cup hold som forsvarede titlen, ved at besejre Sydkorea med 3-0. I juni tabte han kvartfinalen ved Indonesia Open til sin landsmand Chen Jin, men vandt samtlige turneringer han deltog i fra august til november. Han forsvarede sin VM titel, da han slog sin landsmand Chen Jin i finalen. Og blev dermed den første og eneste til at vinde VM tre gange i træk. Han deltog i de østasiatiske mesterskaber hvor Kina vandt holdkonkurrencen, men hvor han overraskende tabte finalen i herresingle.

2010[redigér | redigér wikikode]

Han indledte året med at tabe kvartfinalen ved All England, og mislykkedes med at forsvare sin titel. Han tabte i kvartfinalen ved Swiss Open, men vandt de asiatiske mesterskaber for første gang i karrieren. Han var igen en del af Kina's Thomas Cup hold, som forsvarede titlen ved at besejre Indonesien med 3-0. Ved VM tabte han og Lee Chong Wei overraskende i kvartfinalen. Han vandt China Masters, men tabte finalen ved Japan Open. Og meldte afbud til kvartfinalen ved både China Open og Hong Kong Open. Han vandt de Asiatiske Lege da han slog sin ærkerival Lee Chong Wei, og blev dermed den første og eneste til at vinde samtlige store titler for asiater.

Lin Dan vinder German Open i 2011.

2011[redigér | redigér wikikode]

Han indledte året med at trække sig fra kvartfinalen ved Malaysia Open, hvilket var hans tredje afbud siden slutningen af 2010. Verdens- og olympiske mester Taufik Hidayat kritiserede ham for dette, og ønskede at Badminton World Federation undersøgte sagen nærmere. Hans mor nægtede at han meldte afbud med vilje, og hævdede at han havde en skade i taljen. Han vandt Korea Open ved at slå Lee Chong Wei, og German Open ved at slå sin landsmand Chen Jin. Han tabte finalen ved All England til Lee Chong Wei, men forsvarede sin titel ved de asiatiske mesterskaber. Han var en del af Kina's Sudirman Cup hold som forsvarede titlen ved at slå Danmark med 3-0. I juli trak han sig fra finalen mod sin landsmand Chen Jin ved Singapore Open grundet maveinfluenza, hvilket resulterede i buh-råb fra publikum. Få dage senere tabte han i 2. runde ved Indonesia Open.

I august vandt han sit fjerde VM da han slog sin ærkerival Lee Chong Wei efter en time og tyve minutters spil. Han tabte semifinalen ved China Masters og 2. runde ved Denmark Open. Og trak sig i semifinalen ved French Open ved stillingen 18-15, efter at have vundet første sæt. Han beskyldte paronychion for at være skyld i hans mange afbud. Afbuddet var hans sjette den sæson, og flere medier spekulerede i hvorvidt det var en del af strategiske overvejelser så Kina havde mulighed for at have fuldt antal kvalificerede spillere til de Olympiske lege året efter. Cheflandtræner Li Yongbo benægtede, og påstod at hans mange afbud skyldtes antallet af turneringer, og at han havde brug for bedre betingelser før de Olympiske lege. Selv udtrykte han frustration over turneringskalenderen i forhold til hvornår man skulle toppe. Han sluttede året med at vinde både sit femte Hong Kong Open og China Open, samt Super Series finalerne.

2012[redigér | redigér wikikode]

Lin Dan vinder de Olympiske Lege i 2012.

Han indledte året med at tabe finalen ved Korea Open til Lee Chong Wei, og 2. runde ved Malaysia Open. Han vandt German Open og All England, hvoraf han blev den første til at vinde turneringen fem gange siden 1978. I april trak han sig fra semifinalen ved de asiatiske mesterskaber grundet en skade i taljen, hvilket hjalp hans landsmand Chen Jin kvalificere sig til de Olympiske lege. Han var en del af Kina's Thomas Cup hold som endnu engang forsvarede titlen. I Thailand Open tabte han semifinalen, hvor han havde rapporteret om træthed inden turneringen begyndte.

Han begyndte de Olympiske lege ved at slå verdens- og olympiske mester Taufik Hidayat i 2. runde, Sho Sasaki fra Japan I kvartfinalen, og Lee Hyun-il i semifinalen. I finalen mødte han igen sin ærkerival Lee Chong Wei, en gentagelse af finalen ved de Olympiske lege fire år tidligere. Han kæmpede sig efter en time og tyve minutters spil til en guldmedalje, efter at have været bagud med 18-19 i tredje sæt. Og blev dermed den første og eneste herresinglespiller til at vinde de Olympiske lege to gange i træk.

I november tabte han en opvisningskamp mod Peter Gade ved Copenhagen Masters.

2013[redigér | redigér wikikode]

Efter de Olympiske lege i 2012 holdt han en længere pause fra international badminton, hvilket gjorde at hans placering på den internationale rangliste faldt drastisk. Han gjorde sit comeback ved de asiatiske mesterskaber i april, hvor han dog trak sig fra kvartfinalen grundet en skade. Hans placering som nr. 286 på ranglisten berettigede ham ikke til at deltage i VM i august, men han modtog et WildCard fra Badminton World Federation hvilket muliggjorde det. Han modtog tildeles WildCard'et grundet sin sejr ved de Olympiske lege i 2012, og tildeles på grund af sin popularitet. I kvartfinalen slog han sin landsmand Chen Long, og i finalen slog han sin ærkerival Lee Chong Wei efter en time og fireogtredive minutters spil. Efter ti måneder uden international badminton vandt han således sit femte og sidste VM. Han blev dermed den eneste til at vinde VM fem gange i samme kategori, og blot den tredje til at vinde VM fem gange efter Bao Chunlai og Park Joo-bong.

2014[redigér | redigér wikikode]

Efter sin sejr ved VM holdt han igen en længere pause fra international badminton, hvilket gjorde at hans placering på den internationale rangliste faldt til nr. 104. Efter syv måneder gjorde han comeback ved at vinde både China Masters, og de asiatiske mesterskaber. Badminton World Federation valgte ikke at give ham et WildCard, og han deltog derfor ikke i VM, som blev vundet af hans landsmand Chen Long. Han var en del af Kina's Thomas Cup hold, men grundet sin lave placering på den internationale rangliste, var har kun berettiget til at spille tredje herresingle. Kina tabte i semifinalen til Japan som vandt turneringen. I juni tabte han kvartfinalen ved Japan Open, men vandt Australia Open, som var hans første BWF Super Series titel siden All England i 2012. Han forsvarede sin titel ved de Asiatiske Lege ved at slå sin ærkerival Lee Chong Wei i semifinalen, og sin landsmand Chen Long i finalen. Han trak sig fra 2. runde ved Denmark Open, og meldte afbud til både French Open og Hong Kong Open, grundet en knæskade som han blev opereret for. I november tabte han finalen ved China Open til Kidambi Srikanth fra Indien.

2015[redigér | redigér wikikode]

Lin Dan under VM i 2015

Han indledte året med at tabe semifinalen ved All England, kvartfinalen ved India Open, samt finalen ved Malaysia Open til sin landsmand Chen Long. I april forsvarede han sin titel ved de asiatiske mesterskaber ved at slå sin landsmand Tian Houwei i finalen. Han var en del af Kina's Sudirman Cup hold, som igen forsvarede titlen. I finalen mod Japan valgte de kinesiske landstrænere at lade ham spille herresinglen mod japanske Takuma Ueda, selvom at hans placering på verdensranglisten var lavere end hans landsmand og holdkammerat Chen Long. Han vandt kampen i to sæt, og var dermed femten gange verdensmester. I juni tabte han i 1. runde ved både Australian Open og Indonesia Open, og mislykkedes med at forsvare sin titel i Australien. Han tabte semifinalen ved Chinese Taipei Open og kvartfinalen ved VM, men vandt i september Japan Open, som var hans første og eneste BWF Super Series titel i 2015. I finalen mødte han Viktor Axelsen hvor han var bagud med 3-11 i tredje sæt, men lykkedes med at vinde kampen og dermed titlen. Han tabte i 2. runde ved Korea Open, kvartfinalen ved Denmark Open, 1. runde ved French Open, semifinalen ved China Open, samt 2. runde ved Hong Kong Open, men vandt Brasil Open. Hans deltagelse i Brasil Open, som kun var en Grand Prix turnering, skyldtes formentlig at hallen skulle bruges til de Olympiske lege året efter.

2016[redigér | redigér wikikode]

Han indledte året med at slå Chou Tien Chen fra Taiwan i finalen ved German Open, og vandt ugen efter sit sjette All England, da han slog sin landsmand Tian Houwei. Han blev dermed den første til at vinde All England seks gange siden 1978, og blot den fjerde i historien til at vinde turneringen seks gange i samme kategori. Efterfølgende tabte han i 2. runde ved India Open, kvartfinalen ved Malaysia Open og semifinalen ved Singapore Open. I april slog han sin landsmand Chen Long i finalen ved China Masters, og vandt dermed turneringen for sjette gang. Ugen efter tabe han semifinalen ved de asiatiske mesterskaber til Lee Chong Wei. Han var en del af Kina's Thomas Cup hold som tabte kvartfinalen til Sydkorea. I juni tabte han i 2. runde ved Indonesia Open

Ved de Olympiske lege slog han Kidambi Srikanth fra Indien i tre sæt i kvartfinalen, men tabte semifinalen til sin ærkerival Lee Chong Wei efter en time og treogtyve minutters spil. Dagen efter tabte han bronzekampen mod Viktor Axelsen efter en time og tretten minutters spil. Efter de Olympiske lege deltog han ikke i samtlige turneringer resten af året.

2017[redigér | redigér wikikode]

Han indledte året med at tabe i tredje runde ved German Open, og i semifinalen ved All England til sin landsmand Shi Yuqi, men vandt ugen efter Swiss Open. I april vandt han Malaysia Open ved at slå sin ærkerival Lee Chong Wei. Han tabte semifinalen ved China Masters, men kvalificerede sig samtidig til VM i august. Ugen efter tabte han finalen ved de asiatiske mesterskaber til sin landsmand Chen Long. Han var en del af Kina's Sudirman Cup hold, som overraskende tabte finalen til Sydkorea. Ved Indonesia Open og Australia Open, som var de sidste to turneringer før VM, tabte han i hhv. 1. runde og i kvartfinalen.

I semifinalen ved VM slog han verdensetteren Son Wan Ho fra Sydkorea, men tabte finalen mod Viktor Axelsen. Det var hans syvende VM finale, og anden gang at han tabte finalen. Han var foran med 20-19 i første sæt, men desperate træk ved stillingen 20-20 sikrede danskeren sættet. Han udtalte efter kampen at den kunne være endt anderledes hvis han havde vundet første sæt. Med en alder på 33 år blev han den ældste herresinglespiller i en VM finale. Efter VM vandt han sit fjerde National Games of China for hold, og sin første individuelle titel ved at slå sin landsmand Shi Yuqi. Turneringen afholdes kun en gang hvert fjerde år, men er ikke en del af international badminton, og er derfor hverken pointgivende til den internationale rangliste, eller en af hans officielle titler. Han afsluttede året med at tabe kvartfinalen ved Japan Open, 1. runde ved China Open og kvartfinalen ved Hong Kong Open.

2018[redigér | redigér wikikode]

Han indledte året med at tabe i 1. runde ved både Malaysia Masters og Indonesia Masters. Han tabte i kvartfinalen ved German Open, og ugen efter ved sin tiende All England finale til sin landsmand Shi Yuqi. Han blev den første til at spille ti All England finaler siden 1978, og blot den anden i historien til at spille ti finaler efter Rudy Hartono. I kvartfinalen slog han sin ærkerival Lee Chong Wei i deres fyrrende møde.

Han tabte i 1. runde ved de asiatiske mesterskaber, men vandt ugen efter New Zealand Open over Jonathan Christie fra Indonesien. Han var en del af Kina's Thomas Cup hold som vandt titlen ved at slå Japan med 3-1, og han vandt dermed sin tyvende verdenstitel. Grundet sin placering som tredje herresingle spillede han kun to kampe i turneringen, som han begge vandt. Han trak sig i 1. runde ved U.S. Open ved stillingen 12-19 i andet sæt, efter at have tabt første sæt, grundet et skade i brystet. Han tabte i 2. runde ved Malaysia Open og i 1. runde ved Indonesia Open.

Ved VM slog han i 1. runde Mark Caljouw fra Holland, og i 2. runde Sameer Verma fra Indien, men tabte i 3. runde til sin landsmand Shi Yuqi. Det var ellevte gang at han deltog i VM, men første gang at han tabte før kvartfinalen. Han var en del af Kina's hold ved de Asiatiske Lege, men spillede ingen kampe grundet sin placering som tredje herresingle. Kina vandt samtlige kampe 3-1 eller 3-0, og det blev derfor ikke nødvendigt for ham at spille. I finalen slog de Indonesien med 3-1. Det var femte og sidste gang at han deltog i de Asiatiske Lege, en turnering som kun afholdes hvert fjerde år. Han havde ikke mulighed for at forsvare sin titel ved de individuelle Asiatiske Lege, grundet at et land maksimalt kan have to spillere med, hvoraf hans landsmænd Shi Yuqi og Chen Long lå højere placeret på den internationale rangliste.

Han tabte kvartfinalen ved Japan Open til verdensmesteren Kento Momota fra Japan, som udtalte at han altid analysere Lin Dan spil og bruger det som reference i sit eget spil. Han tabte 1. runde ved China Open til Anthony Ginting fra Indonesien, selvom han bragte sig foran med 19-18 i tredje sæt efter at have været bagud med 11-17. Han tabte i 2. runde ved både Korea Open og Denmark Open. Og i 1. runde ved Japan Open, samt i 2. runde ved Saarlorlux Open. Ved både Fuzhou China Open og Hong Kong Open tabte han i 1. runde til verdensmesteren Kento Momota, hvilket markerede hans niende 1. runde nederlag det år.

2019[redigér | redigér wikikode]

Han indledte året med at tabe finalen ved Thailand Masters til Loh Kean Yew fra Singapore.

Personligt liv og familie[redigér | redigér wikikode]

Han blev i en ung alder opfordret til at spille klaver af sine forældre, men valgte at spille badminton i stedet. Og påbegyndte således sin træning da han var fem år. Som ni-årig blev han sendt på en badmintonskole i Fuzhou, der er hovedstad i Fujian-provinsen, hvor han er født. Han kæmpede med afsavnet til sin mor, som ikke besøgte ham, men forsikrede hende om at han klarede sig godt, og at hun ikke skulle bekymre sig om ham. Tre år senere, i en alder af tolv år, blev han udtaget af People's Liberation Army Sports Team efter at han havde vundet de nationale junior mesterskaber. Og i 2001 blev han optaget på det kinesiske landshold i en alder af atten år.

Den 17. oktober 2012 blev han den første og eneste aktive badmintonspiller som modtog en universitetgrad. Universitetgraden i offentlig administration blev præsenteret ved Huaqiao University. Han udgav sin selvbiografi: "Until the End of the World", efter at han succesfuldt forsvareden sin titel ved de Olympiske lege i 2012. Øverst på sin venstre arm har han et kors, som repræsenterer hans bånd med sin kristne bedstemor, der besøgte ham to gange om ugen på badmintonskolen. De fem stjerner på hans venstre underarm symbolisere hans historiske 'Gold' Grand Slam, da han vandt de Olympiske lege og fire verdensomspændende titler på et år. Tatoveringen øverst på hans højre arm læser 'Until the End of the World', og er udover at være navnet på hans selvbiografi også navnet på hans yndlingsfilm, animationsfilmen "Slam Dunk". På sin venstre underarm er hans kones initialer tatoveret, mens han egne initialer et tatoveret på hans nakke.

Han er kendt som "Super Dan" på badmintonbanen, men er også oberstløjtnant i tjenesten hos Chinese People's Liberation Army, som betragter tatoveringer som et tabu. I en online undersøgelse foretaget i 2012 svarede treoghalvfjerds procent af de adspurgte at han burde suspenderes fra hæren. Som respons udtalte han at hans tatoveringer muligvis krænker nogle militære regler, men at han fortsat er loyal over for hæren.

Han har været i et forhold til den tidligere verdensmester Xie Xingfang siden 2003. De blev forlovet den 13. december 2010 i Guangzhou. Hun nægtede i begyndelsen at de var forlovet, men indrømmede det senere. Han reagerede først vredt på den offentlige eksponering af deres forhold, og krævede retten til et privatliv. De blev gift den 23. september 2012. Bryllupsceremonien blev afholdt ved Beijing University of Technology, hvor flere badmintonstjerner mødte op bl.a. ærkerivalen Lee Chong Wei og Peter Gade. De har sammen en søn, som blev født den 5. november 2016.

Blot få uger efter at være blevet far, indrømmede og undskyldte han for at havde været utro med den kendte model og skuespillerinde Zhao Yaqi. Hans hustru var på det tidspunkt højgravid med deres fælles barn. På Weibo skrev han: "Jeg vil tage det som en mand, og ikke komme med undskyldninger for hvad jeg har gjort. Men min opførsel har allerede belastet min familie, og jeg vil gerne undskylde her – undskyld". Kort efter skrev hans kone på Weibo: "Vores familie vil støtte manden, der tager ansvar for sine handlinger, og er villig til at rette sine fejl.” Og tilføjede: “Jeg vil gerne takke venner og fans for deres bekymring. Vores familie vil klare denne storm sammen”.

Sponsorat og formue[redigér | redigér wikikode]

Han har officielt været sponsoreret af Yonex siden 2015, men har spillet med en Yonex ketsjer siden 2014, dog uden logo på strengene. Grundet en kontrakt mellem det kinesiske forbund og det kinesiske mærke Li-Ning, stillede han op i en blanding af Yonex og Li-Ning fra 2014 til 2018. Hans ketsjer og sko var fra Yonex, mens hans tøj var fra Li-Ning. Ved All England i 2018 stillede han for første gang op i komplet Yonex kollektion, efter at have opnået en aftale med det kinesiske badmintonforbund og dets sponsor Li-Ning. Hans udtrykte sin glæde over denne aftale, som han mener er begyndelsen på en revolution inden for kinesisk sport.

Derudover er han sponsoreret af bl.a.: Oakley, Mont Blanc, Pepsi, Gillette, Red Bull, Citroën, L'Oréal og Intel. Kontrakten med Yonex skulle efter sigende have indbragt ham over 100 millioner kroner, mens hans nettoformue er vurderet til 250 millioner kroner.

Sociale medier[redigér | redigér wikikode]

Han er aktiv på det asiatiske sociale medie Weibo, hvor han personligt poster og opdaterer om seneste nyt, samt kommunikere med fans og venner. Han bruger sine kinesiske initialer '林丹‘ som navn på sin konto, og havde i december 2018 over 4,2 millioner følgere.

Priser[redigér | redigér wikikode]

  • Eddie Choong Player of the Year-prisen i 2006 og 2007
  • Badminton World Federation bedste mandlige spiller i 2008
  • Prisen som den mest værdifulde spiller (MVP) under Asian Games 2010
  • Prisen som den bedste mandlige atlet i 2010 af CCTV Sports Personality of the Year
  • I 2017 blev han listet som den 88. mest kendte atlet i verden af ESPN.

Resultater[redigér | redigér wikikode]

Individuelle titler[redigér | redigér wikikode]

Nr. År Turnering Modstander i finalen Resultat
1. 2002 Korea Open Sydkorea Shon Seung-mo 1–7, 7–3, 7–3, 7–5
2. 2003 Denmark Open Kina Chen Yu 15–4, 15–6
3. 2003 Hong Kong Open Thailand Boonsak Ponsana 15–4, 9–15, 15–8
4. 2003 China Open Malaysia Wong Choong Hann 17–16, 15–12
5. 2004 Swiss Open Kina Bao Chunlai 15–12, 15–6
6. 2004 All England Danmark Peter Gade 9–15, 15–5, 15–8
7. 2004 Denmark Open Kina Xia Xuanze 15–12, 15–11
8. 2004 German Open Kina Xia Xuanze 17–16, 15–9
9. 2004 China Open Kina Bao Chunlai 15–11, 15–10
10. 2005 German Open Malaysia Muhammad Hafiz Hashim 15–8, 15–8
11. 2005 Japan Open Kina Chen Hong 15–4, 2–0r
12. 2005 China Masters Kina Bao Chunlai 15–6, 15–13
13. 2005 Hong Kong Open Kina Bao Chunlai 15–10, 15–4
14. 2005 World Cup Thailand Boonsak Ponsana 21–13, 21–11
15. 2006 All England Sydkorea Lee Hyun-il 15–7, 15–7
16. 2006 Chinese Taipei Open Malaysia Lee Chong Wei 21–18, 12–21, 21–11
17. 2006 Macau Open Malaysia Lee Chong Wei 21–18, 18–21, 21–18
18. 2006 Hong Kong Open Malaysia Lee Chong Wei 21–19, 8–21, 21–16
19. 2006 VM Kina Bao Chunlai 18–21, 21–17, 21–12
20. 2006 Japan Open Indonesien Taufik Hidayat 16–21, 21–16, 21–3
21. 2006 World Cup Kina Chen Yu 21–19, 19–21, 21–17
22. 2007 Korea Open Kina Chen Jin 21–14, 21–19
23. 2007 German Open Kina Chen Yu Walkover
24. 2007 All England Kina Chen Yu 21–13, 21–12
25. 2007 China Masters Malaysia Wong Choong Hann 21–19, 21–9
26. 2007 VM Indonesien Sony Dwi Kuncoro 21–11, 22–20
27. 2007 Denmark Open Kina Bao Chunlai 21–15, 21–12
28. 2007 Hong Kong Open Malaysia Lee Chong Wei 9–21, 21–15, 21–15
29. 2008 Swiss Open Malaysia Lee Chong Wei 21–13, 21–18
30. 2008 Thailand Open Thailand Boonsak Ponsana 17–21, 21–15, 21–13
31. 2008 Olympiske lege Malaysia Lee Chong Wei 21–12, 21–8
32. 2008 China Open Malaysia Lee Chong Wei 21–18, 21–9
33. 2009 All England Malaysia Lee Chong Wei 21–19, 21–12
34. 2009 VM Kina Chen Jin 21–18, 21–16
35. 2009 China Masters Thailand Boonsak Ponsana 21–17, 21–17
36. 2009 French Open Indonesien Taufik Hidayat 21–6, 21–15
37. 2009 China Open Danmark Jan Ø. Jørgensen 21–12, 21–12
38. 2010 Asiatiske mesterskaber Kina Wang Zhengming 21–17, 21–15
39. 2010 China Masters Kina Chen Long 21–15, 13–21, 21–14
40. 2010 Asiatiske Lege Malaysia Lee Chong Wei 21–13, 15–21, 21–10
41. 2011 Korea Open Malaysia Lee Chong Wei 21–19, 14–21, 21–16
42. 2011 German Open Kina Chen Jin 21–19, 21–11
43. 2011 Asiatiske mesterskaber Kina Bao Chunlai 21–19, 21–13
44. 2011 VM Malaysia Lee Chong Wei 20–22, 21–14, 23–21
45. 2011 Hong Kong Open Kina Chen Jin 21–12, 21–19
46. 2011 China Open Kina Chen Long 21–17, 26–24
47. 2011 Super Series finalerne Kina Chen Long 21–12, 21–16
48. 2012 German Open Indonesien Simon Santoso 21–11, 21–11
49. 2012 All England Malaysia Lee Chong Wei 21–19, 6–2r
50. 2012 Olympiske lege Malaysia Lee Chong Wei 15–21, 21–10, 21–19
51. 2013 VM Malaysia Lee Chong Wei 16–21, 21–13, 20–17r
52. 2014 China Masters Kina Tian Houwei 21–14, 21–9
53. 2014 Asiatiske mesterskaber Japan Sho Sasaki 14–21, 21–9, 21–15
54. 2014 Australian Open Indonesien Simon Santoso 22–24, 21–16, 21–7
55. 2014 Chinese Taipei Open Kina Wang Zhengming 21–19, 21–14
56. 2014 Asiatiske Lege Kina Chen Long 12–21, 21–16, 21–16
57. 2015 Asiatiske mesterskaber Kina Tian Houwei 21–19, 21–8
58. 2015 Japan Open Danmark Viktor Axelsen 21–19, 16–21, 21–19
59. 2015 Brasil Open Spanien Pablo Abián 21–13, 21–17
60. 2016 German Open Kinesiske Taipei Chou Tien-Chen 15–21, 21–17, 21–17
61. 2016 All England Kina Tian Houwei 21–9, 21–10
62. 2016 China Masters Kina Chen Long 21–17, 23–21
63. 2017 Swiss Open Kina Shi Yuqi 21–12, 21–11
64. 2017 Malaysia Open Malaysia Lee Chong Wei 21–19, 21–14
65. 2018 New Zealand Open Indonesien Jonathan Christie 21-14, 21-19

2. pladser[redigér | redigér wikikode]

Nr. År Turnering Modstander i finalen Resultat
1. 2001 Asiatiske mesterskaber Kina Xia Xuanze 10–15, 9–15
2. 2001 Denmark Open Kina Bao Chunlai 5–7, 1–7, 0–7
3. 2003 Japan Open Kina Xia Xuanze 12–15, 10–15
4. 2003 German Open Sydkorea Lee Hyun-il 4–15, 4–15
5. 2005 All England Kina Chen Hong 15–8, 5–15, 2–15
6. 2005 Malaysia Open Malaysia Lee Chong Wei 15–17, 15–9, 9–15
7. 2005 VM Indonesien Taufik Hidayat 3–15, 7–15
8. 2006 Malaysia Open Malaysia Lee Chong Wei 18–21, 21–18, 21–23
9. 2006 Asiatiske Lege Indonesien Taufik Hidayat 15–21, 20–22
10. 2008 Korea Open Sydkorea Lee Hyun-il 21–4, 21–23, 23–25
11. 2008 All England Kina Chen Jin 20–22, 23–25
12. 2008 Hong Kong Open Kina Chen Jin 9–21, 21–9, 17–21
13. 2009 Swiss Open Malaysia Lee Chong Wei 16–21, 16–21
14. 2009 Øst asiatiske mesterskaber Sydkorea Choi Ho-jin 20–22, 17–21
15. 2010 Japan Open Malaysia Lee Chong Wei 20–22, 21–16, 17–21
16. 2011 All England Malaysia Lee Chong Wei 17–21, 17–21
17. 2011 Singapore Open Kina Chen Jin Walkover
18. 2012 Korea Open Malaysia Lee Chong Wei 21–12, 18–21, 14–21
19. 2014 China Open Indien Kidambi Srikanth 19–21, 17–21
20. 2015 Malaysia Open Kina Chen Long 22–20, 13–21, 11–21
21. 2017 Asiatiske mesterskaber Kina Chen Long 23–21, 11–21, 10–21
22. 2017 VM Danmark Viktor Axelsen 20–22, 16–21
23. 2018 All England Kina Shi Yuqi 19-21, 21-16, 9-21
24. 2019 Thailand Masters Singapore Loh Kean Yew 19-21, 18-21

Hold / blandede hold titler[redigér | redigér wikikode]

Nr. År Turnering Modstander i finalen Resultat
1. 2004 Thomas Cup Danmark Danmark 3-1
2. 2005 Sudirman Cup Indonesien Indonesien 3-0
3. 2006 Thomas Cup Danmark Danmark 3-0
4. 2006 Asiatiske Lege Sydkorea Sydkorea 3-2
5. 2007 Sudirman Cup Indonesien Indonesien 3-0
6. 2008 Thomas Cup Sydkorea Sydkorea 3-1
7. 2009 Sudirman Cup Sydkorea Sydkorea 3-0
8. 2010 Thomas Cup Indonesien Indonesien 3-0
9. 2010 Asiatiske Lege Sydkorea Sydkorea 3-1
10. 2011 Sudirman Cup Sydkorea Sydkorea 3-0
11. 2012 Thomas Cup Sydkorea Sydkorea 3-0
12. 2013 Øst asiatiske mesterskaber Sydkorea Sydkorea
13. 2015 Sudirman Cup Japan Japan 3-0
14. 2018 Thomas Cup JapanJapan 3-1
15. 2018 Asiatiske Lege Indonesien Indonesien 3-1

2. pladser[redigér | redigér wikikode]

Nr. År Turnering Modstander i finalen Resultat
1. 2014 Asiatiske Lege Sydkorea Sydkorea 2-3
2. 2017 Sudirman Cup Sydkorea Sydkorea 2-3

Verdenstitler[redigér | redigér wikikode]

Antal gange Turnering Vindende år Tabende år
2 Olympiske lege 2008 og 2012 -
5 VM 2006, 2007, 2009, 2011 og 2013 2005 og 2017
2 World Cup 2005 og 2006 -
6 Thomas Cup 2004, 2006, 2008, 2010, 2012 og 2018 -
5 Sudirman Cup 2005, 2007, 2009, 2011 og 2015 2017

Super Grand Slam[redigér | redigér wikikode]

Antal gange Turnering Vindende år Tabende år
2 Olympiske lege 2008 og 2012 -
5 VM 2006, 2007, 2009, 2011 og 2013 2005 og 2017
2 World Cup 2005 og 2006 -
6 Thomas Cup 2004, 2006, 2008, 2010, 2012 og 2018 -
5 Sudirman Cup 2005, 2007, 2009, 2011 og 2015 2017
1 Super Series finalerne 2011 -
6 All England 2004, 2006, 2007, 2009, 2012 og 2016 2005, 2008, 2011 og 2018
2 Asiatiske Lege 2010 og 2014 2006
4 Asiatiske mesterskaber 2010, 2011, 2014 og 2015 2001 og 2017

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]