Lin Dan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Lin Dan
Lin Dan.jpg
Personlig information
Kælenavn(e) Super Dan
Land Kina
Født 14. oktober 1983 (34 år)
Longyan, Fujian, China
Højde 178[1] cm
Vægt 70[1] kg
Ketcherhånd venstre
Træner Xia Xuanze

Lin Dan (Kinesisk: 林丹) (født 14. oktober 1983) er en professionel badmintonspiller fra Kina. Han er dobbelt olympisk mester, femdobbelt verdensmester, og seksdobbelt vinder af All England Open. Han betragtes af mange som den bedste badmintonspiller nogensinde.

I en alder af 28 år havde han som den første og eneste badmintonspiller nogensinde fuldført "Super Grand Slam", hvilket kræver at have vundet alle ni store titler: De Olympiske Lege, Verdensmesterskaberne, World Cup, Thomas Cup, Sudirman Cup, Super Series Masters Finals, All England Open, Asian Games, og Asia Championships. Han er derudover også den eneste badmintonspiller der har vundet De Olympiske Lege to gange i træk, og Verdensmesterskaberne tre gange i træk.

Han er personligt sponsoreret af det japanske mærke Yonex, hvor han har han sin egen serie - Lin Dan Exclusive, og sit eget logo. Han spiller med ketsjeren Yonex Voltric Lin Dan Force.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Junior[redigér | redigér wikikode]

I år 2000 vandt han Asia Junior Championships i både herresingle og hold. Ydermere, var han en del af det kinesiske landshold som samme år vandt Junior Verdensmesterskaberne. I sidstnævnte turnering nåede han også til semifinalen i herresingle.

2001[redigér | redigér wikikode]

Året markerede starten på hans professionelle karriere, hvor han nåede sin første finale ved Asia Championships, men tabte til sin landsmand Xia Xuanze.

2002[redigér | redigér wikikode]

Året bød på hans første titel som professionel med sejren i Korea Open. Han var også en del af Kina's Thomas-Cup hold, som nåede til semifinalen, hvor de tabte til Malaysia. Selvom at han deltog i yderligere fire turneringer, var han ikke tæt på en titel, eftersom at han tabte i 1. runde ved både Singapore Open og Indonesia Open. Og i 2. runde ved Denmark Open, og 3. runde ved China Open. Derudover tabte han i semifinalen ved Asian Games for hold, hvilket ebbede ud i at Kina ikke havde chancen for at vinde guld.

2003[redigér | redigér wikikode]

Han startede året med et 3. runde nederlag ved All England Open, men nåede senere på året finalen i Japan Open, hvor han tabte til sin landsmand Xia Xuanze. Året bød også på hans første Verdensmesterskab, hvor han igen tabte i 3. runde til sin landsmand Xia Xuanze. Efter Verdensmesterskaberne tabte han i semifinalen ved Singapore Open, 3. runde ved Indonesia Open og 2. runde ved Malaysia Open. Han sluttede sæsonen med at vinde Denmark Open, Hong Kong Open og China Open, samt slutte som nr. to ved German Open.

2004[redigér | redigér wikikode]

Han havde en god start på året, hvor han i februar opnåede pladsen som nr. ét på BWF's verdensrangliste. Han hjalp Kina med at kvalificere sig til Thomas Cup, for derefter at snuppe titlen ved Swiss Open. Året bød også på hans første All England Open titel hvor han slog Peter Gade i finalen. Han nåede til semifinalen ved Japan Open, før han rejste til Jakarta, Indonesien for at deltage i Thomas Cup. Ved Thomas Cup hjalp han Kina med en fremragende start, hvor han i finalen slog Peter Gade, og Kina vandt 3-1 over Danmark. Kina kunne dermed kalde sig vindere af Thomas Cup for første gang i fjorten år.

Efter Thomas Cup tabte han i kvartfinalen ved Malaysia Open, og det blev i midten af juli rapporteret at han havde en skade i benet - kort før De Olympiske Lege, hvor han ved selvsamme tuneringen tabte i 1. runde til Ronald Susilo, som hævdede at Lin Dan var "alt for ivrig efter at vinde". Han sluttede sæsonen med at vinde Denmark Open, German Open og China Open, samt at nå til semifinalen ved Indonesia Open.

2005[redigér | redigér wikikode]

Han beholdt i løbet af året sin plads som nr. ét på BWF's verdensrangliste, og vandt German Open, Hong Kong Open, Japan Open, China Masters samt World Cup. Ydermere hjalp han Kina med at genvinde Sudirman Cup, som slog Indonesien i finalen. Han formåede ikke at forsvare sin All England titel, hvor han tabte i finalen til sin landsmand Chen Hong. Også i finalen ved Malaysia Open måtte han se sig slået, denne gang af den malaysiske legende og senere ærkerival Lee Chong Wei. Ved Verdensmesterskaberne nåede han til finalen, men tabte til den indonesiske legende Taufik Hidayat. Han tabte også i semifinalen ved Singapore Open og i kvartfinalen ved China Open.

2006[redigér | redigér wikikode]

Han startede sæsonen med at nå semifinalen ved German Open, og vandt senere China Masters og China Open. Han mislykkedes med at vinde Malaysia Open, selvom at han førte 20-13 i 3. sæt, og dermed kun manglede et point for at vinde titlen. I stedet, vandt hans modstander Lee Chong Wei i selvsamme finale 23-21 efter ét af badmintonsportens mest bemærkelsesværdige comeback til dags dato. Ved Asian Games måtte han endnu engang se sig slået af den indonesiske legende Taufik Hidayat. Året bød dog også på mange turneringssejre, idet at han vandt All England Open, Chinese Taipei Open, Macau Open, Hong Kong Open og Japan Open. Derudover vandt han også sit første Verdensmesterskab, ved at slå landsmand Bao Chunlai i finalen. Og sit andet Thomas Cup, hvor Kina slog Danmark 3-0 i finalen.

2007[redigér | redigér wikikode]

Han begyndte sæsonen med at tabe i 2. runde ved Malaysia Open, men vandt ugen efter titlen Korea Open ved at besejre sin landsmand Chen Jin i finalen. Dernæst vandt han German Open, samt All England Open hvor han slog sin landsmand Chen Yu i finalen. I juni var han en del af Kina's Sudirman Cup hold, som genvandt titlen efter at have slået Indonesien 3-0 i finalen. Han vandt også sin anden China Masters titel. I august genvandt han Verdensmesterskabet efter at have slået Sony Dwi Kuncuro i finalen. Han blev dermed den første som vandt verdensmesterskabet to gange i træk siden Yang Yang.

2008[redigér | redigér wikikode]

Han begyndte sæsonen med at tabe finalen ved Korea Open til Lee Hyun-Il, som var en kamp fyldt med kontroverser. Under kampen havde Lin Dan et skænderi (inkl. trusler!) med Sydkoreas landstræner Li Mao, efter sidstnævnte person stik imod reglerne dømte en bold ude. Lin Dan nægtede at undskylde, men modtog ingen straf fra det internationale badminton forbund (BWF). I marts tabte han finalen ved All England Open til landsmand Chen Jin, hvor pressen senere beskyldte ham for at tabe kampen med vilje for at øge Chen Jin's ranglistepoint for kvalifikationen til De Olympiske Lege. Ugen efter vandt han sit andet Swiss Open. Han nåede til finalen ved Asia Championships, men tabte igen til Chen Jin i semfinalen. Han blev igen beskyldt for at hjælpe sin landsmand, eftersom sejren betød at Chen Jin kvalificerede sig til De Olympiske Lege. Den 10. april 2008 var han inkluderet i endnu et kontrovers, da han efter sigende slog Kina's landstræner Ji Xinpeng foran sine holdkammerater og medierne under opvarmningsturneringen til Thomas Cup. Hændelse skete angiveligt som følge af at han var utilfreds med landstrænerens valg af startopstilling for turneringen. Han vandt alle sine kampe, undtagen semifinalen mod Lee Chong Wei og hjalp Kina med at vinde Thomas Cup for tredje gang i træk. Han vandt dernæst Thailand Open, som var hans sidste turnering før De Olympiske Lege.

Forberedelse til De Olympiske Lege...

Han ankom til selvsamme turnering i topform med ét mål for øje: at vinde sin første Olympiske titel. Han besejrede ufortrødent Peter Gade i kvartfinalen, for derefter at slå sin landsmand Chen Jin ud af turneringen i semifinalen. I finalen stod modstanden på den malaysiske legende Lee Chong Wei, som dog ikke fik et ben til jorden og tabte med cifrene 21-12, 21-8. Lin Dan som på daværende tidspunkt lå nr. ét på verdensranglisten, blev den første herresinglespiller nogensinde til at vinde De Olympiske Lege seedet som nr. ét. Han afgav ikke et eneste sæt under hele turneringen, og spillede i finalen mod Lee Chong Wei noget af det mest offensive og eksplosive badminton til dags dato! Han deltog ikke i turneringer indtil China Open i november, hvor han slog Lee Chong Wei, og ved Hong Kong Open hvor han tabte til landsmand Chen Jin. Han var berettiget til at deltage i Super Series Masters Finals, men deltog ikke grundet at Kina trak sig fra turneringen.

2009[redigér | redigér wikikode]

I marts vandt han sin fjerde All England-titel ved at besejre Lee Chong Wei i finalen, men tabte til selvsamme modstander i finalen ved Swiss Open en uge senere. Han var derefter en del af Kina's Sudirman Cup hold, som for tredje gang i træk vandt titlen med 3-0 over Korea. I semifinalerne stod den på endnu et opgør mellem Lin Dan og Lee Chong Wei i holdkampen mod Malaysia, men denne gang vandt Lin Dan uden slinger i valsen. Han afgav heller ikke i denne turnering ét eneste sæt til nogen modstander. I juni tabte han i kvartfinalen ved Indonesia Open til sin landsmand Chen Jin. Efterfølgende vandt han alle fire turneringer han deltog i fra august til november, herunder Verdensmesterskaberne. Han blev dermed den første og eneste i historien til at vinde Verdensmesterskaberne tre gange i træk, hvor han slog sin landsmand Chen Jin i finalen. Han deltog i East Asian Games hvor han sammen med Kina vandt holdkonkurrencen, men overraskende tabte i finalen i herresingle.

2010[redigér | redigér wikikode]

Han startede sæsonen med tabe i kvartfinalen ved All England Open, og det lykkedes dermed ikke for ham at forsvare sin titel fra året før. Han tabte også i kvartfinalen ved Swiss Open, men vandt hans første Asia Championships. Han blev udtaget til at være en del af Kina's vindende Thomas Cup hold, som vandt titlen for fjerde gang i træk ved at besejre Indonesien 3-0 i finalen. I semifinalen stod det på endnu et opgør mellem Lin Dan og hans ærkerival Lee Chong Wei, men Lin Dan trak sig sejerrigt ud af kampen i to sæt. Ved Verdensmesterskaberne tabte han overraskende i kvartfinalen, en bedrift han ikke var ene om, eftersom hans ærkerival Lee Chong Wei ligeledes tabte i kvartfinalen. Han vandt efterfølgende China Masters, men tabte i finalen ved Japan Open og meldte afbud til kvartfinalen ved både China Open og Hong Kong Open. Det lykkedes dog for den kinesiske legende at vinde sit første Asian Games ved at slå Lee Chong Wei i finalen. Han blev dermed den første og eneste badmintonspiller som har vundet alle store titler for asiater både individuelt og for nationale hold.

2011[redigér | redigér wikikode]

Han begyndte året med at trække sig fra kvartfinalen ved Malaysia Open, hvilket markerede hans tredje afbud siden slutningen af 2010. Især Taufik Hidayat kritiserede ham for dette, og ønskede at det internationale badminton forbund (BWF) burde undersøge sagen nærmere. Hans mor nægtede at han meldte afbud med vilje, og påstod at han havde en talje skade. Han kom dog stærkt tilbage og vandt Korea Open ved at slå Lee Chong Wei i finalen, samt German Open hvor han besejrede landsmand Chen Jin i finalen. Han tabte finalen ved All England Open til sin ærkerival fra Malaysia Lee Chong Wei, men vandt sit andet Asia Championships, på en dag hvor Kina vandt alle fem kategorier. I maj var han en del af Kina's vindende Sudirman Cup hold, som for fjerde gang i træk vandt titlen ved at slå Danmark 3-0 i finalen. I juli trak han sig fra finalen ved Singapore Open grundet maveinfluenza, hvilket resultere i buh-råb fra publikum. Få dage senere tabte han i 2. runde ved Indonesia Open.

I august vandt han sit fjerde Verdensmesterskab ved at slå den malaysiske legende Lee Chong Wei med 23-21 i 3. sæt. Efterfølgende tabte han i semifinalen ved China Masters, meldte afbud til semifinalen ved Japan Open, 2. runde ved Denmark Open og i semifinalen ved French Open, hvor han beskyldte paronychia for at være skyld i dette. Afbuddet ved Japan Open markerede hans sjette den sæson, og mange medier spekulerede i hvorvidt det var en del af kinesiske strategiske overvejelser så Kina havde mulighed for at have fuldt antal kvalificerede kinesere til De Olympiske Lege året efter. Cheflandstræneren Li Yongbo afslog, og sagde at Lin Dan's mange afbud skyldes at enhver topspiller er forpligtet til at deltage i mange turneringer, og at han havde brug for bedre betingelser før De Olympiske Lege. Lin Dan selv udtrykte frustrationer over sammensætningen af turneringer, i forhold til hvornår man skulle toppe. Han sluttede sæsonen med at vinde både sin femte Hong Kong Open og sit femte China Open, samt hans første Super Series Masters Finals.

2012[redigér | redigér wikikode]

Han begyndte året med at tabe til Lee Chong Wei i finalen ved Korea Open, og i 2. runde ved Malaysia Open, men vandt German Open. I marts vandt han All England og blev dermed den første mandlige spiller til at vinde fem titler i 33 år. I april trak han sig fra semifinalen ved Asia Championships grundet en talje skade, hvilket også hjalp landsmand Chen Jin sikre sig en plads i De Olympiske Lege. Han blev igen udtaget til at være en del af Kina's vindende Thomas Cup, som vandt titlen for femte gang i træk. Han tabte igen ikke ét eneste sæt under hele turneringen. I Thailand Open tabte han i semifinalen, hvor han havde rapporteret om træthed inden turneringen begyndte.

Forberedelse til De Olympiske Lege...

Han begyndte De Olympiske Lege på overbevisende vis ved at besejre den indonesiske legende Taufik Hidayat i to klare sæt i 2. runde. I kvartfinalen var han tæt på at tabe til Sho Sasaki fra Japan, men han besejrede først japaneren og senere koreaneren Lee Hyun-Il i semifinalen, for at gøre klar til et møde mod den malaysiske legende, hans ærkerival Lee Chong Wei. I gentagelsen af OL-finalen fire år tidligere fik Lee Chong Wei denne gang meget bedre fat i den kinesiske legende, hvorved at han vandt første sæt. Andet sæt tog den kinesiske legende sig af, mens tredje sæt skulle vise sig at blive en sand thriller. Lin Dan som kæmpede sig til en guldmedalje med cifrene 15-21, 21-10, 21-19, efter at have været bagud 18-19 i tredje sæt og efter en fejl fra Lee Chong Wei ved stillingen 20-19, brød rekorden og blev den første herresinglespiller til at vinde De Olympiske Lege to gange i træk.

2013[redigér | redigér wikikode]

Efter De Olympiske Lege i 2012 havde han meddelt at han ville indstille karrieren, men sådan skulle det ikke gå. Han vendte tilbage ved Asia Championships, men trak sig fra kvartfinalen grundet en skade. Efter den lange periode uden turneringer, var hans placering på verdensranglisten faldet drastisk, og han modtog derfor et WildCard fra BWF. Dels grundet sin sejr ved De Olympiske Lege og dels grundet hans popularitet. WildCard'et gjorde det muligt for ham at deltage i Verdensmesterskaberne, hvor han i semifinalen besejrede landsmand Chen Long, og i finalen slog ærkerivalen Lee Chong Wei. Efter ti måneder uden turneringer vandt han sit femte og til dags dato sidste verdensmesterskab. Han blev dermed den tredje spiller i historien til at vinde fem Verdensmesterskaber, de to andre er doublespillerne Park Joo-Bong og Zhao Yunlei.

2014[redigér | redigér wikikode]

Efter syv måneders fravær som følge af sin sejr ved Verdensmesterskaberne, lå han nr. 104 på verdensranglisten. Han deltog først i China Masters og efterfølgende i Asia Championships, som han begge vandt. Det internationale badmintonforbund (BWF) valgte ikke at give ham et WildCard, og han glippede derfor Verdensmesterskaberne, som blev vundet af landsmand Chen Long. Han blev udtaget til at være en del af Kina's Thomas Cup hold, men grundet sin placering på verdensranglisten var han kun berettiget som tredje herresingle, da Kina tabte til Japan i semifinalen. I juni tabte han i kvartfinalen ved Japan Open, men vandt Australian Open, som var hans første Super Series-titel siden han vandt All England Open i 2012. I november tabte han i finalen ved China Open til Kidambi Srikanth fra Indien. Han vandt sit andet Asian Games ved at besejre ærkerival Lee Chong Wei i semifinalen, og sin landsmand Chen Long i finalen.

2015[redigér | redigér wikikode]

I april vandt han Asia Championships ved at besejre landsmand Tian Houwei i finalen, og forsvarede dermed sin titel fra året før. I maj deltog han som en del af Kina's Sudirman Cup hold, som vandt titlen for tiende gang. I finalen mod Japan valgte de kinesiske landstrænere at lade Lin Dan spille herresinglen mod japanske Takuma Ueda, selvom hans placering som nr. to på verdensranglisten var lavere end hans holdkammerat og landsmand Chen Long, som lå nr. ét. Han vandt kampen mod Takuma Ueda i to sikre sæt, og kunne dermed kalde sig femten gange verdensmester! I september vandt han Japan Open, hans første og eneste Super Series titel i 2015. Han var bagud 3-11 i tredje sæt, men lykkedes med et bemærkelsesværdigt comeback og vandt kampen med cifrene 21-19, 16-21, 21-19 over Viktor Axelsen.

2016[redigér | redigér wikikode]

Han begyndte sæsonen med at besejre Chou Tien Chen fra Taiwan i finalen ved German Open, og vandt ugen efter sit sjette All England Open. I april slog han landsmand Chen Long på imponerende vis i finalen ved China Masters, og vandt dermed turneringen for sjette gang. I juni tabte han i 2. runde ved Indonesia Open.

Forberedelse til De Olympiske Lege...

Han ankom til De Olympiske Lege i topform med et mål for øje: at vinde De Olympiske Lege for tredje gang i træk. Efter en tæt tresæts-kamp mod Kidambi Srikanth fra Indien i kvartfinalen, stod modstanden endnu engang på den malaysiske legende Lee Chong Wei. I semifinalen gik det dog ikke helt som planlagt, da den malaysiske legende efter en time og treogtyve minutters fremragende spil kunne kalde sig vinder af kampen med cifrene 15-21, 21-11, 22-20. I bronze kampen mod Viktor Axelsen, syntes den kinesiske legende udmattet og anderledes modløs, og tabte efter en time og tretten minutters spil med cifrene 21-15, 10-21, 17-21. Efter De Olympiske Lege deltog han ikke i flere turneringer.

2017[redigér | redigér wikikode]

Han startede sæsonen med at tabe i tredje runde ved German Open, efterfulgt af et semifinalenederlag ved All England Open til sin landsmand Shi Yuqi. Derfra gik det dog i den rigtige retning, for ugen efter vandt han Swiss Open over samme modstander. Dernæst vandt han Malaysia Open som var den ene af kun to Super Series turneringer kineseren manglede. I finalen knuste han sin ærkerival Lee Chong Wei med storartet spil, efter at have taget seks point i træk, og deraf have vundet første sæt. Han nåede til semifinalen ved China Masters og sikrede sig dermed en adgangsbillet til Verdensmesterskaberne i Glasgow 2017, og ugen efter nåede han til finalen ved Asia Championships hvor han tabte til landsmand Chen Long. Ved Sudirman Cup spillede han sig sammen med Kina i finalen, hvor de overraskende tabte til Korea. I de efterfølgende to turneringer var han ikke i nærheden af sejr, da han måtte se sig slået i hhv. 1. runde og i kvartfinalen ved Indonesia Open og Australian Open.

Forberedelse til Verdensmesterskaberne...

Han ankom til Glasgow i topform med ét mål for øje: at vinde Verdensmesterskaberne for sjette gang, og dermed sikre sig sin tyvende verdenstitel. Med storartet spil i semifinalen knuste han sin koreanske modstander Son Wan Ho i to sæt, og var dermed klar til sin syvende finale ved Verdensmesterskaberne mod Viktor Axelsen. Hans mål om seks titler var tættere på end nogensinde, men det mål blev ikke indfriet, for han måtte se sig henstillet med en sølvmedalje for anden gang i karrieren. I finalen bragte han sig foran med 20-19, men desperate træk ved stillingen 20-20 sikrede danskeren sættet med 22-20. Den kinesiske legende kom hurtigt bagud i andet sæt og tabte kampen med cifrene 20-22, 16-21. Han udtalte efterfølgende at kampen ville være endt anderledes hvis han havde vundet første sæt. Selvom han ikke formåede at vinde titlen kan han se tilbage på Verdensmesterskaberne, som værende den ældste herresinglespiller der nogensinde har stået i finalen. Den manglede success genopstod i midler tid da han for første gang i karrieren vandt National Games of China for hold, efterfulgt af det individuelle National Games of China, en turnering som kun afholdes én gang hvert fjerde år, for fjerde gang i træk. Tuneringen er i midler tid ikke international og tæller derfor hverken med i hans officielle antal titler, eller som pointgivende på verdensranglisten. Hans rejse tilbage til verdenseliten gik efterfølgende ikke helt som planlagt, og han sluttede således året med nederlag i hhv. kvartfinalen, 1. runde og kvartfinalen ved Japan Open, China Open og Hong Kong Open.

2018[redigér | redigér wikikode]

Han startede sæsonen med at tabe i 1. runde ved Malaysia Masters på en dag hvor både Lee Chong Wei, Chen Long, Son Wan Ho og Chou Tien Chen fulgte trop. Ugen efter tabte han igen i 1. runde ved Indonesia Masters. Han udtalte efter nederlaget ved Malaysia Masters at han vil fokusere på All England Open, Thomas Cup, Asian Games og Verdensmesterskaberne dette år. Han tabte i kvartfinalen ved German Open til Ng Ka Long Angus fra Hong Kong og ugen efter finalen ved sin 10. All England Open finale til sin landsmand Shi Yuqi med cifrene: 19-21, 21-16, 9-21.

Han tabte i 1. runde ved Asia Championships til Wang Tzu Wei fra Taiwan, men vandt ugen efter New Zealand Open over Jonathan Christie fra Indonesien. Han vandt Thomas Cup for 6. gang i karrieren, da Kina slog Japan med 3-1 i finalen. Han spillede kun to kampe i turneringen, som han begge vandt. Han opnåede dermed sin 20. verdens titel, eftersom han har vundet de Olympiske Lege 2 gange, Verdensmesterskabet 5 gange, World Cup 2 gange, Sudirman Cup 5 gange og Thomas Cup 6 gange.

Han trak sig i første runde ved U.S. Open grundet en skade i brystet, mod Lee Dong Keun, efter at have tabt første sæt 13-21, og værende bagud 12-19 i andet sæt. Han tabte i anden runde ved Malaysia Open til sin landsmand Shi Yuqi, og i første runde ved ved Indonesia Open til H.S. Prannoy fra Indien.

Personligt liv og familie[redigér | redigér wikikode]

I en ung alder blev han opfordret til at lære at spille klaver af sine forældre og at blive pianist, men han valgte at spille badminton i stedet. Han begyndte sin badmintontræning i en alder af fem år, og syv år senere, i en alder af tolv år, blev han udtaget af People's Liberation Army Sports Team efter at have vundet National Junior Championships. Lin Dan blev som 9-årig sendt på badmintonskole i Fuzhou, der er hovedstad i Fujian-provinsen, hvor han kommer fra. Langt fra forældrenes tryghed og omsorg kæmpede en blot 9-årig Lin Dan med afsavnet til især moderen. Breve vidner om en bedende, knust dreng, der ikke blot savnede sin mor, men som også havde svært ved at se på, at andre børns mødre kom på besøg – bare ikke hans! Alligevel forsikrede han moderen om, at han klarede sig godt, og at hun ikke skal bekymre sig for ham. I år 2001 blev han optaget på det kinesiske landshold i en alder af atten år. Den 17. oktober 2012 blev han den første aktive kinesiske badminton spiller som modtog en universitetsgrad i offentlig administration, som blev præsenteret ved Huaqiao University. Hans selvbiografi, "Until the End of the World", blev udgivet efter at han succesfuldt forsvarede sin olympiske titel ved de Olympiske Lege i London 2012.

Han er bedst kendt som den uovervindelige "Super Dan" på badmintonbanen, men derudover er han også oberstløjtnant i tjenesten hos Chinese People's Liberation Army, som betragter tatoveringer som tabu blandt sine medlemmer. I en online undersøgelse foretaget i 2012, svarede i alt 72,94 procent af de adspurgte, at den kinesiske legende burde blive suspenderet fra hæren. Som respons på kontroversen udtalte han at hans tatoveringer måske krænker nogle militære regler, men at det ikke betyder at han ikke er loyal over for hæren. Øverst på sin venstre arm har han et kors, som repræsenterer hans bånd med sin kristne bedstemor, der besøgte ham to gange om ugen på sportsskolen, hvor han levede fra en alder af ni. De fem stjerner på hans venstre arm symbolisere hans historiske 'Gold' Grand Slam, da han vandt Olympisk guld og fire verdensomspændende titler på et år. Tatoveringen øverst på hans højre arm læser 'Until the End of the World', og er udover at være navnet på hans selvbiografi også navnet på animationsfilmen, hans yndlingsfilm "Slam Dunk". På sin venstre underarm er hans kone Xie Xingfang's initialer tatoveret, mens han egne initialer et tatoveret på hans nakke.

Han var i et forhold til den tidligere verdensmester i badminton Xie Xingfang gennem en længere periode, inden de blev gift. De blev forlovet den 13. december 2010 i Guangzhou, Kina. Xie Xingfang nægtede i begyndelsen at hun var forlovet til Lin Dan, men erkendte senere selvsamme. Lin Dan reagerede vredt på den offentlige eksponering af deres forhold, og krævede retten til et privatliv. De blev gift den 23. september 2012, og bryllupsceremonien blev afholdt ved Beijing University of Technology, hvor flere badmintonstjerner mødte op bl.a. ærkerivalen Lee Chong Wei. De har sammen sønnen "Xiaoyu", som blev født den 5. november 2016.

Blot få uger efter at være blevet far, indrømmede og undskyldte han at han havde været utro med den kendte model og skuespillerinde Zhao Yaqi. Ikke nok med at han havde været utro, så var han det mens hustruen var højgravid med parrets barn. På Weibo skrev han "Jeg vil tage det som en mand, og ikke komme med undskyldninger for hvad jeg har gjort. Men min opførsel har allerede belastet min familie, og jeg vil gerne undskylde her – undskyld". Kort efter skrev hans kone Xie Xingfang følgende på Weibo, og støttede dermed sin mand "Vores familie vil støtte manden, der tager ansvar for sine handlinger, og er villig til at rette sine fejl.” og tilføjede “Jeg vil gerne takke venner og fans for deres bekymring. Vores familie vil klare denne storm sammen”.

Sponsorat[redigér | redigér wikikode]

Lin Dan har været sponsoreret af det japanske mærke Yonex siden 2015, men han har grundet en kontrakt mellem det kinesiske forbund og det kinesiske mærke Li-Ning, stillet op i en blanding af de to mærker. Hans ketsjer og sko var fra Yonex, mens hans tøj var fra Li-Ning. Ved Yonex All England Open 2018 stillede han for første gang op i komplet Yonex kollektion, efter at have opnået en aftale med China National Badminton Team og dets sponsor Li-Ning. Hans udtrykte sin glæde over denne aftale, som han mener at begyndelsen på en revolution inden for kinesisk sport

Sociale medier[redigér | redigér wikikode]

Lin Dan er aktiv på det asiatiske sociale medie Weibo, hvor han personligt poster og opdaterer om seneste nyt, samt hvor han kommunikere med fans og venner. Han bruger sine kinesiske initialer '林丹‘ som navn på sin konto, og havde i februar 2018 3,7 millioner følgere.

Priser[redigér | redigér wikikode]

Han vandt Eddie Choong Player of the Year-prisen i både 2006 og 2007, samt BWF's bedste mandlige spiller i 2008. Derudover blev han tildelt prisen som den mest værdifulde spiller (MVP) under Asian Games 2010. Den 16. januar 2011 blev han tildelt prisen som den bedste mandlige atlet 2010 af CCTV Sports Personality of the Year for hans mange titler i store turneringer.

Resultater[redigér | redigér wikikode]

Individuelle titler[redigér | redigér wikikode]

Nr. År Turnering Modstander i finalen Resultat
1. 2002 Korea Open Sydkorea Shon Seung-mo 1–7, 7–3, 7–3, 7–5
2. 2003 Denmark Open Kina Chen Yu 15–4, 15–6
3. 2003 Hong Kong Open Thailand Boonsak Ponsana 15–4, 9–15, 15–8
4. 2003 China Open Malaysia Wong Choong Hann 17–16, 15–12
5. 2004 Swiss Open Kina Bao Chunlai 15–12, 15–6
6. 2004 All England Open Danmark Peter Gade 9–15, 15–5, 15–8
7. 2004 Denmark Open (2) Kina Xia Xuanze 15–12, 15–11
8. 2004 German Open Kina Xia Xuanze 17–16, 15–9
9. 2004 China Open (2) Kina Bao Chunlai 15–11, 15–10
10. 2005 German Open (2) Malaysia Muhammad Hafiz Hashim 15–8, 15–8
11. 2005 Japan Open Kina Chen Hong 15–4, 2–0r
12. 2005 China Masters Kina Bao Chunlai 15–6, 15–13
13. 2005 Hong Kong Open (2) Kina Bao Chunlai 15–10, 15–4
14. 2005 World Cup Thailand Boonsak Ponsana 21–13, 21–11
15. 2006 All England Open (2) Sydkorea Lee Hyun-il 15–7, 15–7
16. 2006 Chinese Taipei Open Malaysia Lee Chong Wei 21–18, 12–21, 21–11
17. 2006 Macau Open Malaysia Lee Chong Wei 21–18, 18–21, 21–18
18. 2006 Hong Kong Open (3) Malaysia Lee Chong Wei 21–19, 8–21, 21–16
19. 2006 World Championships Kina Bao Chunlai 18–21, 21–17, 21–12
20. 2006 Japan Open (2) Indonesien Taufik Hidayat 16–21, 21–16, 21–3
21. 2006 World Cup (2) Kina Chen Yu 21–19, 19–21, 21–17
22. 2007 Korea Open (2) Kina Chen Jin 21–14, 21–19
23. 2007 German Open (3) Kina Chen Yu Walkover
24. 2007 All England Open (3) Kina Chen Yu 21–13, 21–12
25. 2007 China Masters (2) Malaysia Wong Choong Hann 21–19, 21–9
26. 2007 World Championships (2) Indonesien Sony Dwi Kuncoro 21–11, 22–20
27. 2007 Denmark Open (3) Kina Bao Chunlai 21–15, 21–12
28. 2007 Hong Kong Open (4) Malaysia Lee Chong Wei 9–21, 21–15, 21–15
29. 2008 Swiss Open (2) Malaysia Lee Chong Wei 21–13, 21–18
30. 2008 Thailand Open Thailand Boonsak Ponsana 17–21, 21–15, 21–13
31. 2008 Olympiske lege Malaysia Lee Chong Wei 21–12, 21–8
32. 2008 China Open (3) Malaysia Lee Chong Wei 21–18, 21–9
33. 2009 All England Open (4) Malaysia Lee Chong Wei 21–19, 21–12
34. 2009 World Championships (3) Kina Chen Jin 21–18, 21–16
35. 2009 China Masters (3) Thailand Boonsak Ponsana 21–17, 21–17
36. 2009 French Open Indonesien Taufik Hidayat 21–6, 21–15
37. 2009 China Open (4) Danmark Jan Ø. Jørgensen 21–12, 21–12
38. 2010 Badminton Asia Championships Kina Wang Zhengming 21–17, 21–15
39. 2010 China Masters (4) Kina Chen Long 21–15, 13–21, 21–14
40. 2010 Asian Games Malaysia Lee Chong Wei 21–13, 15–21, 21–10
41. 2011 Korea Open (3) Malaysia Lee Chong Wei 21–19, 14–21, 21–16
42. 2011 German Open (4) Kina Chen Jin 21–19, 21–11
43. 2011 Badminton Asia Championships (2) Kina Bao Chunlai 21–19, 21–13
44. 2011 World Championships (4) Malaysia Lee Chong Wei 20–22, 21–14, 23–21
45. 2011 Hong Kong Open (5) Kina Chen Jin 21–12, 21–19
46. 2011 China Open (5) Kina Chen Long 21–17, 26–24
47. 2011 Super Series Masters Finals Kina Chen Long 21–12, 21–16
48. 2012 German Open (5) Indonesien Simon Santoso 21–11, 21–11
49. 2012 All England Open (5) Malaysia Lee Chong Wei 21–19, 6–2r
50. 2012 Olympiske lege (2) Malaysia Lee Chong Wei 15–21, 21–10, 21–19
51. 2013 World Championships (5) Malaysia Lee Chong Wei 16–21, 21–13, 20–17r
52. 2014 China Masters (5) Kina Tian Houwei 21–14, 21–9
53. 2014 Badminton Asia Championships (3) Japan Sho Sasaki 14–21, 21–9, 21–15
54. 2014 Australian Open Indonesien Simon Santoso 22–24, 21–16, 21–7
55. 2014 Chinese Taipei Open (2) Kina Wang Zhengming 21–19, 21–14
56. 2014 Asian Games (2) Kina Chen Long 12–21, 21–16, 21–16
57. 2015 Badminton Asia Championships (4) Kina Tian Houwei 21–19, 21–8
58. 2015 Japan Open (3) Danmark Viktor Axelsen 21–19, 16–21, 21–19
59. 2015 Brasil Open Spanien Pablo Abián 21–13, 21–17
60. 2016 German Open (6) Kinesiske Taipei Chou Tien-Chen 15–21, 21–17, 21–17
61. 2016 All England Open (6) Kina Tian Houwei 21–9, 21–10
62. 2016 China Masters (6) Kina Chen Long 21–17, 23–21
63. 2017 Swiss Open (3) Kina Shi Yuqi 21–12, 21–11
64. 2017 Malaysia Open Malaysia Lee Chong Wei 21–19, 21–14
65. 2018 New Zealand Open Indonesien Jonathan Christie 21-14, 21-19

2. pladser[redigér | redigér wikikode]

No. Year Tournament Opponent in Final Score
1. 2001 Asian Badminton Championships Kina Xia Xuanze 10–15, 9–15
2. 2001 Denmark Open Kina Bao Chunlai 5–7, 1–7, 0–7
3. 2003 Japan Open Kina Xia Xuanze 12–15, 10–15
4. 2003 German Open Sydkorea Lee Hyun-il 4–15, 4–15
5. 2005 All England Open Kina Chen Hong 15–8, 5–15, 2–15
6. 2005 Malaysia Open Malaysia Lee Chong Wei 15–17, 15–9, 9–15
7. 2005 World Championships Indonesien Taufik Hidayat 3–15, 7–15
8. 2006 Malaysia Open (2) Malaysia Lee Chong Wei 18–21, 21–18, 21–23
9. 2006 Asian Games Indonesien Taufik Hidayat 15–21, 20–22
10. 2008 Korea Open Sydkorea Lee Hyun-il 21–4, 21–23, 23–25
11. 2008 All England Open (2) Kina Chen Jin 20–22, 23–25
12. 2008 Hong Kong Open Kina Chen Jin 9–21, 21–9, 17–21
13. 2009 Swiss Open Malaysia Lee Chong Wei 16–21, 16–21
14. 2009 East Asian Games Sydkorea Choi Ho-jin 20–22, 17–21
15. 2010 Japan Open (2) Malaysia Lee Chong Wei 20–22, 21–16, 17–21
16. 2011 All England Open (3) Malaysia Lee Chong Wei 17–21, 17–21
17. 2011 Singapore Open Kina Chen Jin Walkover
18. 2012 Korea Open (2) Malaysia Lee Chong Wei 21–12, 18–21, 14–21
19. 2014 China Open Indien Kidambi Srikanth 19–21, 17–21
20. 2015 Malaysia Open (3) Kina Chen Long 22–20, 13–21, 11–21
21. 2017 Badminton Asia Championships (2) Kina Chen Long 23–21, 11–21, 10–21
22. 2017 World Championships (2) Danmark Viktor Axelsen 20–22, 16–21
23. 2018 All England Open (4) Kina Shi Yuqi 19-21, 21-16, 9-21

Hold / blandede hold titler[redigér | redigér wikikode]

Nr. År Turnering Modstander i finalen Resultat
1. 2004 Thomas Cup Danmark Danmark 3-1
2. 2005 Sudirman Cup Indonesien Indonesien 3-0
3. 2006 Thomas Cup (2) Danmark Danmark 3-0
4. 2006 Asian Games Sydkorea Korea 3-2
5. 2007 Sudirman Cup (2) Indonesien Indonesien 3-0
6. 2008 Thomas Cup (3) Sydkorea Korea 3-1
7. 2009 Sudirman Cup (3) Sydkorea Korea 3-0
8. 2010 Thomas Cup (4) Indonesien Indonesien 3-0
9. 2010 Asian Games (2) Sydkorea Korea 3-1
10. 2011 Sudirman Cup (4) Sydkorea Korea 3-0
11. 2012 Thomas Cup (5) Sydkorea Korea 3-0
12. 2015 Sudirman Cup (5) Japan Japan 3-0
13. 2018 Thomas Cup (6) JapanJapan 3-1

2. pladser[redigér | redigér wikikode]

Nr. År Turnering Modstander i finalen Resultat
1 2014 Asian Games Sydkorea Korea 2-3
2 2017 Sudirman Cup Sydkorea Korea 2-3

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Lin Dan, hentet 17. marts 2016. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]