Litra MA

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
MA
MA 460 i København ca. 1980
Interiør på anden klasse i BS 480 som det fremstod i 2010
I drift 1963-1990
Producent MAN, Linke-Hoffmann-Busch & Wegmann & Co
Bygget i Nürnberg, Salzgitter og Kassel
Familie VT 11.5
Erstattede Litra MS & Litra MB
Bygget 1963-1966
Antal bygget 11 halvtog
Antal i drift 0
Antal bevaret 1 halvtog
(MS 460 - AM 500 - BMk 530 - BS 480)
Antal ophugget 10 halvtog
Formation 2 x 4 vogne
(MA-AM-BR-BS + BS-BM-AM-MA)
Litrering

MA 460-470
AM 500-509
BM 520-525
BR 530-530 (1963-1975/77)
BMk 530-535 (1975/77-nu)

BS 480-489
Operatør DSB
Depot(er) Helgoland
Bane(r) betjent
Specifikationer
Karrosseri Aluminium
Toglængde 152 m
Vognlængde 20,8 m (motorvogne)
18,4 m (mellem- og styrevogne)
Indgang Trin
Maks. hastighed 160 km/t
Vægt 266 t
Motor(er) 2 Maybach dieselmotorer
Effekt 2 x 1100 hk
(2 x 809kW)
Transmission Hydraulisk Voihtgear
Akselrækkefølge B'2'+2'2'+2'2'+2'2'+2'2'+2'2'+2'2'+2'B'
Koblingssystem Scharfenberg
Sporvidde 1435 mm

DSB Litra MA, også kaldet Sølvpilen eller mindre venligt, Staniolekspressen, efter ommalingen i 1984, er 2. generation af togsæt til Lyntog.

Litra MA blev anskaffet med første serie i 1963 og en anden serie i 1966. Typen tog udgangspunkt i de tyske TEE-tog Baureihe VT 11.5 fra MAN, tilpasset til danske forhold, hvor der bl.a. blev udviklet en styrevogn, således at et togsæt kunne adskilles i 2 dele.


De første sæt blev indsat på ruten København-Langå, hvor toget forsatte videre til hhv. Struer og Frederikshavn. Efter at den næste serie af tog blev leveret, indsattes Litra MA på ruten København-Kolding til hhv. Sønderborg og Struer via Esbjerg. Toget blev i denne version udstyret med alt i moderne bekvemmeligheder så som kiosk, lædersæder på første klasse samt børnevognen der videreføres fra 50'ernes CD-vogne. Fra januar 1990 blev litra MA afløst af IC3 og derefter hensat. Et enkelt halvtogsæt er bevaret ved Danmarks Jernbanemuseum, men er ikke længere køreklart. Det er dog håbet at det igen vil blive det, ad åre. Resten blev givet til Polen, som dog efter en periode hensatte dem og skrottede dem.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]