Lucide drømme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. sep. 2014, 10:19 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Datomærk skabeloner)

Lucide drømme er drømme hvori man ved at man drømmer, også kaldt klare drømme. En person finder typisk ud af at denne drømmer i midten af sin drøm. Personen kan derefter kontrollere sine drømme og gøre hvad som helst, som f.eks at flyve, gå igennem vægge, eller bevæge ting uden at røre dem. De fleste mennesker i teenagealderen eller ældre, har oplevet op til flere lucide drømme, enten på grund af et mareridt, en meget unaturlig drøm eller bare spontant. En person der ved at han/hun drømmer, bliver betegnet som lucid (lu'cid).

Videnskabelig historie

Et antal af universiteter udfører eksperimenter med og omkring lucide drømme, og forskellige teknikker hvormed man kan opnå lucidity (eller lucidhed). Instituttet The Lucidity Institute er et institut fokuseret på lucide drømme, og det er drevet primært af Steven LaBerge. LaBerge er en af de mest velkendte personer, når det kommer til emnet lucide drømme, og har skrevet bøgerne Lucid Dreaming og Exploring the World of Lucid Dreaming, i samarbejde med de andre forskere ved The Lucidity Institute.

Den første bog, som undersøgte og videnskabeligt fremviste lucide drømme, var Lucid Dreams (1968), skrevet af Celia Green. Bogen indeholdte forskellig data fra fortiden og nutiden. I bogen sammenligner Green lucide drømme med normale drømme og konkluderer, at disse er meget forskellige fra hinanden. Green var også den første person, der satte forbindelse mellem lucide drømme, og det velkendte fænomen, falske opvågninger.

Sidst i 1970erne blev det bevist af Keith Hearne, og en frivilig ved navn Alan Worsley, at lucide drømme er mulige. Eksperimentet gik ud på, at Worsley faldt i søvn og dernæst blev lucid. Med øjnene signalerede Worsley nogen forskellige koder, som de to havde aftalt inden eksperimentet blev udført. Med et specielt aparat, kunne Hearne se Worsleys øjne bevæge sig og dermed kunne de konkludere, at det er muligt at være bevidst mens man drømmer.

Lignende forsøg blev udført af LaBerge og hans forskerhold, for at bevise eksistensen af lucide drømme totalt. Senere blev bedre teknikker designet, til at opnå lucid stadiet.

Lucide drømme kan også blive betegnet som "Drømme man kontrollerer" hvor man har halv kontrol over drømmen.

Helbred

Spirituelt

Da lucide drømme er anset af mange som et okkult emne, har der været tendens til at sætte forskellige risici i forbindelse med lucide drømme, som fx at sjælen forlader kroppen fuldstændig, så man er fanget i en uendelig drøm. Videnskabeligt set er de forskellige risici og myter om drømme og lucide drømme meget urealistiske, og anses af meget få som noget man bør tage i sin overvejelser, før man begynder at praktisere lucide drømme.

Mareridt

Lucide drømme er en praktisk og effektiv måde at stoppe mareridt på. Især gentagende mareridt, da man så at sige kan lægge en plan, for hvis et typisk mareridt skulle forekomme. På denne måde kan den drømmende tage kontrol over sin drøm, og stoppe hvad der nu skulle ske, og dermed overkomme sit mareridt og opnå en lucid drøm.

Måder at opnå lucidity på

Der findes utrolig mange metoder til at blive lucid på, men de ligger alle sammen inde under de 2 over-metoder, DILD og WILD.

Wake Initiated Lucid Dream

Wake Initiated Lucid Dream (eller WILD) betyder Vågent Startet Lucid Drøm. Det vil sige at man går direkte fra at være vågen, ind i en drøm. Metoden skal udføres efter ca. 6 timer søvn. Det er vigtigt at man holder sig vågen i mindst 10 minutter, og være aktiv i hovedet i disse 10 minutter. Man kan fx skrive lidt i sin drømmedagbog – hvis man ellers fører sådan en – læse en bog, løbe en tur. Når man har været vågen i de 10 minutter, lægger man sig i seng igen, og slapper af. Dernæst skal man begynde at rette sit fokus mod én bestemt ting. Den mest brugte metode, er at fokusere på sin vejrtrækning og tælle åndedragene. Efter ca. 300 åndedræt, skulle ens krop gerne føles utrolig tung, og det kan føles som om man er sunket ned i sengen, eller ud af sin krop. På dette punkt er det meget normalt, at man ser forskellige hallucinationer, i form af billeder og små sekvenser. Det næste skridt er at fokusere på et af disse billeder, og leve sig ind i det, for til sidst at befinde sig i billedet og deraf en drøm. Dette kaldes overførings-fasen, og er et af de mest komplicerede punkter i WILD processen.

Dream Induced Lucid Dream

Dream Induced Lucid Dream (eller DILD), Drømmende Startet Lucid Drøm, betyder at man bliver lucid, mens man drømmer. Der er en overflod af teknikker og metoder, til at opnå DILD med, og den mest simple, er bare at være mere observant, at holde øje med sine omgivelser, at være indforstået med hvad forskellen mellem den virkelige verden, og drømmeverdenen er. Man kan også skrive en drømmedagbog, så man kan finde gengående ting i sine drømme. Det kan være en pige med blåt hår, en flyvende bil, et rumvæsen, eller andre unaturlige ting. Altså, at finde sine drømme-tegn..

Mnemonic Induced Lucid Dream

Mnemonic Inducied Lucid Dream (eller MILD) er en DILD hjælper. Teknikken tager 10 minutter, og skal udføres umiddelbart efter 6 timers søvn. I de 10 minutter skriver man sine drømme ned, og fokuserer intenst på viljen og intentionen, for at blive lucid når man lægger sig til at sove igen. Meningen er at underbevidst huske sin intention og vilje, så man i sin næste drøm har det i baghovedet, og forhåbentlig kan huske det.

Realitets tjek

Realitets tjekket (eller RC) er et tjek, der tester hvor vidt man drømmer. Fx er ord og tal meget ustabile i drømme; de ændrer sig, og skifter form. Hvis man oplever, at et ur viser et absurd tal, det kan være 26:71, så ved man at man drømmer. Det er også et kendetegn i drømme, at man kan trække vejret, selvom man holder eller får sine luftveje blokeret. Pointen i realitets tjek, er at man gør dem i løbet af dagen, hver gang der sker noget usædvanligt, eller bare af ren vane. Hvis man bare gør mindst 4 realitets tjek i timen, så er man godt på vej. Et realitets tjek tager typisk kun nogle sekunder at udføre.

FILD, HIT, TILD, HILD, SILD

Der findes et utal af andre, mere specifikke metoder. Disse er mere for den individuelle person, og man skal selv finde frem til, hvad der virker bedst for en selv. Der findes også apparater og maskiner, som kan starte lucide drømme. Det mest kendte apparat er NovaDreamer. Apparatet føres ikke i danske butikker, og skal derfor bestilles igennem specialbutikker.

Lucide drømme og verden

Lucide drømme er ikke et særlig kendt fænomen, i vore dages kultur, selvom der er mange henvisninger til det i film og musik. Animations filmen Waking Life (film) er hovedsagligt baseret på lucide drømme, men er også meget filosofisk orienteret. Det samme kan siges om Christopher Nolans film Inception fra 2010. Der findes også andre film, som fx Vanilla Sky, hvori der også er hentydninger til lucide drømme, men ikke som et overordnet emne.