Drøm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Stürmen und Drängen af Franz Müller-Münster, 1902

Drømme er en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig under søvnen. De registreres på hurtige øjenbevægelser (REM-søvnfase).

Hos spædbørn udgør drømmesøvnen ca. 50 procent; den aftager med årene. Hos voksne er ca. 20 og 30 procent af søvnen drømmesøvn.

Mennesket har normalt 4-6 drømme i løbet af en nat, med omkring 90 minutter mellem hver drømmefase. Under indsovningen varer drømme 5-10 minutter. Nattens sidste drøm kan vare op til 40 minutter.

Uhyggelige, ubehagelige eller på anden måde angstprovokerende drømme kaldes mareridt. Lucide drømme er drømme, der erkendes som drømme.

Drømmes betydning[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Drømmetydning

Der er tvivl om, hvad drømme betyder. Igennem historien har der været flere opfattelser af, hvad drømme er, og hvordan de kan tydes. I det antikke Grækenland og Egypten ansås drømme for at være kontakt med det guddommelige. I forrige århundrede søgte Freud og Jung i psykologien at forklare drømmes betydning som henholdsvis behovstilfredsstillelse og arketypiske symboler.

En neuropsykologisk teori hævder, at hjernen i drømme ordner og sorterer den forudgående dags indtryk og oplevelser.

Beslægtede fænomener[redigér | redigér wikikode]

Deja vu[redigér | redigér wikikode]

Deja vu er en drømmeagtig oplevelse af, at man har oplevet sin nuværende situation før[1]. Nogle forskere mener, at dette er ren fantasi, mens andre hævder, at der er tale om en psykisk lidelse eller en hjerneskade[2]. Atter andre som lægen Judith Orloff peger på, at deja vu er udtryk for intuition, som viser en dybere sandhed[3].

Dagdrøm[redigér | redigér wikikode]

Dagdrømme adskiller sig fra natlige drømme ved at foregå i vågen tilstand. Dagdrømme kan betragtes som en slags fantasi, hvor man afkobler sig fra virkeligheden

Den østrigske læge Sigmund Freud mente, at dagdrømme var udtryk for en undertrykkelse af instinkterne[4]. Ifølge Erich Klinger bruges dagdrømmeri snarere til at udholde kedsomhed og rutine[5]. Anden nyere forskning siger, at dagdrømmeri er godt og fremmer kreativitet[6].

Fantasi og håb[redigér | redigér wikikode]

Fantasi og håb er også blevet sammenlignet med nattens drømme. For eksempel skrev Diogenes Laertius, at Aristoteles havde kaldt håbet for en slags drøm. Den danske forfatter Jens Baggesen benytter adskillige steder drømmen som et synonym for begejstring eller fantasi[7]. Fantasien ligner drømmen ved at være udtryk for menneskets forestillingsevne.

Psykose, delirium og hallucination[redigér | redigér wikikode]

Den franske filosof Michel Foucault skriver, at galskab og sindssygdom er blevet opfattet en som slags drøm[8]. Sådan er delirium, psykose og hallucination blevet sammenlignet med drømme igennem historien.

Vågendrøm og søvngængerliv[redigér | redigér wikikode]

Endelig benytter den danske filosof Anders Dræby begreberne søvngængerliv og vågendrøm til at beskrive en tilstand, hvor man endnu ikke er fuldt åndeligt vågen[9]. Som sådan er begrebet vågendrøm et udtryk for, at man ikke er helt bevidst i hverdagen, ligesom man ikke er fuldt bevidst i nattens drømme.

Bøger[redigér | redigér wikikode]

  • Vedfeldt, Ole (2007): Drømmenes dimensioner. Gyldendal

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ David C. Lohff's dream directory : the comprehensive guide to analysis andinterpretation, 2004
  2. ^ J Neurol. 2005 Jan;252(1):1-7. Deja vu in neurology. Wild E
  3. ^ https://www.psychologytoday.com/us/blog/emotional-freedom/201004/the-meaning-deja-vu
  4. ^ The Standard Edition of the Complete Psychological Works of Sigmund Freud, Volume V (1900-1901): TheInterpretation of Dreams (Second Part) and On Dreams . London: The Hogarth Press and theInstitute of Psycho-analysis. p. 492.
  5. ^ Klinger, Eric October 1987. Psychology Today.
  6. ^ https://www.femina.dk/psykologi/mental-sundhed/derfor-skal-du-dagdroemme
  7. ^ Jens Baggesens danske værker: -6. bd. Skjemtsomme riimbreve og poetiske epistler, 1.-2. samling. 1845, s 11
  8. ^ Michel Foucault, Galskabens historie, 2003
  9. ^ Anders Dræby, Livskunsten filosofien om at vågne op til livet, 2018; Vågendrøm, Det kongelige bibliotek, 2017