Luftforsvarsidentifikationszone

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
ADIZ over Japan (blå), Sydkorea (grøn), Folkerepublikken Kina (pink) og Taiwan (orange).
ADIZ-grænser for USA og Canada pr. 2010.

En luftforsvarsidentifikationszone[1][2] (ADIZ,[1] efter engelsk air defense identification zone) er et område af et luftrum, hvor identifikation, placering og kontrol af fly udføres af hensyn til et lands nationale sikkerhed.[3] Zonen kan strække sig ud over et lands territorium for at give landet mere tid til at reagere på potentielt fjendtlige fly.[4] Luftforsvarsidentifikationszoner som koncept er ikke defineret i nogen international traktat og er ikke reguleret af noget internationalt organ.[4][5]

Den første ADIZ blev etableret af USA den 27. december 1950, kort efter at daværende præsident Harry S. Truman havde proklameret en national nødsituation under Koreakrigen.[6] Omkring 20 lande og regioner har nu sådanne zoner, herunder Canada, Indien,[7] Japan, Pakistan, Bangladesh, Finland, Norge, Storbritannien, Folkerepublikken Kina, Sydkorea, Taiwan, USA, Sverige, Island og Iran. Rusland og Nordkorea har også uofficielle zoner.[3][4][8] Normalvis gælder zonerne ikke for udenlandske fly, der ikke har til hensigt at komme ind i territorialt luftrum, overlapper ikke og dækker kun ubestridt territorium.[5][9]

Luftforsvarszoner bør ikke forveksles med flyveinformationsregioner (flight information region; FIR), som bruges til at styre lufttrafikken.[3]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "FORSLAG TIL BESLUTNING om en ny ordning for forholdet mellem EU og Kina, der kan føre til international anerkendelse af Republikken Kina (Taiwan), herunder gennem en udvidelse af flådepolitikken og den maritime dimension for at sikre et åbent og multipolært Asien og Indo-Stillehavsområde". Europa-Parlamentet. Hentet 28. maj 2022.
  2. ^ Europa-Parlamentet (5. maj 2022) [21. oktober 2021]. "Politiske forbindelser og samarbejdet mellem EU og Taiwan Europa-Parlamentets henstilling af 21. oktober 2021 til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om politiske forbindelser og samarbejdet mellem EU og Taiwan". Den Europæiske Unions Tidende (2022/C 184/14). Hentet 28. maj 2022.
  3. ^ a b c Ruwantissa Abeyratne (13. september 2011). "In search of theoretical justification for air defence identification zones" (PDF). Journal of Transportation Security. Springer Nature. 5 (1): 87-94. doi:10.1007/s12198-011-0083-2. ISSN 1938-7741. S2CID 153873530. Arkiveret fra originalen (PDF) 9. juli 2014.
  4. ^ a b c Page, Jeremy (27. november 2013). "The A to Z on China's Air Defense Identification Zone". The Wall Street Journal. Hentet 29. november 2013.
  5. ^ a b "Air Defense Identification Zone". GlobalSecurity.org. Hentet 29. november 2013.
  6. ^ R. P. Anand (1983). Origin and Development of the Law of the Sea. s. 171. Martinus Nijhoff.
  7. ^ "Navy Closely Watching China Claims". New Indian Express. 7. december 2013. Arkiveret fra originalen 9. december 2013. Hentet 7. december 2013.
  8. ^ Jane Perlez (27. november 2013). "China Explains Handling of B-52 Flight as Tensions Escalate". The New York Times.
  9. ^ Rick Gladstone; Matthew L. Wald (27. november 2013) "China's Move Puts Airspace in Spotlight". The New York Times.
MilitærSpire
Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Oversættelse
Oversættelse
Denne artikel eller en tidligere version er helt eller delvist oversat fra den engelsksprogede Wikipedia, der er tilgængelig under Creative Commons Kreditering-Deling på samme vilkår 3.0. Se versionshistorik for oplysninger om oprindelig(e) bidragyder(e).