Se kilde til Lykke

{{harflertydig}}
[[Fil:Girl in Mekong Delta.jpg|thumb|250px|right|Lykkelig?]]
'''Lykke''' er en kompleks og [[subjektiv]] følelse, der ofte beskrives som en tilstand af velvære og tilfredshed<ref name=":1" />. Det er dog vigtigt at bemærke, at lykke er subjektiv, og hvad der gør en person lykkelig, kan variere betydeligt fra enkeltperson til enkeltperson. Mennesker forfølger og opnår lykke på forskellige måder, og det kan være et dynamisk og evigt skiftende aspekt af livet.

På et grundlæggende niveau kan lykke defineres som en følelse af [[velvære]] og [[tilfredshed]]<ref name=":2" />. Definitionen af lykke varierer imidlertid og kan opfattes på forskellige måder afhængigt af [[kultur]]elle, personlige og [[filosofi]]ske perspektiver. Det er vigtigt at bemærke, at holdninger til lykke er forskellige, og ikke alle i den vestlige kultur deler de samme synspunkter.

Teorier om lykke varierer også, og der er flere perspektiver, der forsøger at forklare, hvad der skaber lykke. Nogle teorier fokuserer på [[Genetik|genetiske]] og [[biologi]]ske faktorer, mens andre lægger vægt på sociale, [[psykologi]]ske eller [[kultur]]elle indflydelser.

== Populære opfattelser ==
Lykke er en individuel ([[mental]] eller [[Følelse (emotion)|emotionel]]) proces af forbigående tilstande af positive tanker eller følelser af varierende intensitet og stabilitet. <ref name=":1">{{Cite book
 | author = Robert Biswas-Diener
 | title = En invitation til positiv psykologi 
 | year = 2008
}}</ref> Betegnelsen '''lykkeglimt''' bruges mere om en kortvarig lykke. Lykke kan anses for at være en komponent i subjektiv [[velvære]]<ref>[https://nobaproject.com/modules/happiness-the-science-of-subjective-well-being Happiness: The Science of Subjective Well-Being | Noba<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>Simon Nørby (2008): Positiv psykologi : en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. Hans Reitzels Forlag</ref><ref>Csikszentmihalyi, Mihaly (1991). Flow – optimaloplevelsens psykologi. 1. udgave, 1. oplag. København: Villadsen & Christensen</ref>.
Andre behagelige følelser er [[glæde]], opstemthed, tilfredshed, [[stolthed]], [[hengivenhed]] og [[ekstase]].<ref>{{Cite Q | Q53983251 }}</ref>

Faktorer, der er bestemmende for folks lykke, er forsøgt forklaret ud fra biologiske og samfundsmæssige årsager. Blandt de faktorer, der ofte antages som bestemmende for personlig lykke, er [[økonomi]], [[sundhed]], og [[Familie (menneske)|familie]], og i mindre grad personlige værdier.."[[Status quo]]", arbejdssituation, international situation, sociale værdier og politiske værdier spiller også en rolle.<ref>{{Cite journal
 | author = Richard A. Easterlin
 | title = Does economic growth improve the human lot? some empirical evidence
 | pages = 89+
 | url =  http://graphics8.nytimes.com/images/2008/04/16/business/Easterlin1974.pdf
}}</ref> Økonomisk [[indkomst]] kan have indflydelse på personlig lykke. Det har været diskuteret, hvilken slags indkomst der har betydning: den relative indkomst, den absolutte indkomst eller indkomsten sammenlignet med ens tidligere indkomst.<ref>{{Cite journal
 | author = Michael R. Hagerty,  Ruut Veenhoven
 | title = Wealth and happiness revisted: growing wealth of nations ''does'' go with greater happiness
 | journal = Social Indicators Research
 | volume = 64
 | year = 2003
 | pages = 1-27
 | url = http://www2.eur.nl/fsw/research/veenhoven/Pub2000s/2003e-full.pdf
}} </ref>

Lykkeglimt er den lykkefølelse, som vi mærker i glimt af kortere eller længere varighed. Vi kan [[fysisk]] mærke, når vi står midt i et lykkeglimt eller mindes et lykkeglimt. Ingen er lykkelig hele tiden. Men nogle får eller skaber flere lykkeglimt end andre, og nogle er mere opmærksomme på "at samle" på lykkeglimt og lade sig berøre af lykkeglimt, end andre er. Det er forskelligt fra [[individ]] til individ, hvad der mærkes som lykkeglimt. Antallet og varigheden af lykkeglimtene i et menneskes liv er en vigtig ingrediens i det at have en højfølt livskvalitet. Lykkeglimt kan direkte mindske smerter.{{kilde mangler|dato=Uge 39, 2010}}

== Teorier om lykke ==
Lykke er et komplekst og multifacetteret emne, der har været genstand for filosofisk refleksion og videnskabelig forskning gennem tidernes løb.

=== Utilitarisme ===
[[Utilitarisme]]n, der især forbundet med tænkere som [[Jeremy Bentham]] og [[John Stuart Mill]], betragter handlingers moralske værdi ud fra deres nytte eller deres evne til at maksimere lykke eller nytte<ref>Mill 1995</ref>. Utilitarismen lægger mest vægt på den kvantitative side af lykke. Det handler ikke kun om at øge lykkens kvalitet, men også om at maksimere mængden af lykke. Det indebærer at afveje og sammenligne lykkeniveauet for forskellige handlinger og beslutninger. Utilitarismen fokuserer i den forbindelse på det største antal mennesker. Det er ikke kun individets lykke, der tages i betragtning, men derimod samfundets samlede velvære. Handlinger vurderes ud fra, hvor meget de bidrager til den generelle velvære.

=== Evolutionspsykologi og biologi ===
Biologiske og [[Evolutionær psykologi|evolutionære]] tilgange til lykke søger at forstå, hvordan vores biologi og evolutionære historie kan forme vores oplevelse af lykke<ref>Grinde, Bjørn. "An evolutionary perspective on happiness and mental health." ''The Journal of Mind and Behavior'' (2012): 49-67.</ref><ref>Grinde 2002</ref><ref>Buss, David M. "The evolution of happiness." ''American psychologist'' 55.1 (2000): 15.</ref>. Dette inkluderer at undersøge biologiske mekanismer, neurotransmittere og genetiske faktorer, der potentielt kan påvirke vores humør og følelsesmæssige tilstand.

Forskning har identificeret visse neurotransmittere, såsom serotonin, dopamin og oxytocin, der spiller en rolle i reguleringen af humør og følelser. Disse kemiske stoffer i hjernen påvirker vores følelsesmæssige tilstande og kan have indflydelse på vores opfattelse af lykke<ref>DSOUZA, J., CHAKRABORTY, A., & VEIGAS, J. (2020). Biological Connection to the Feeling of Happiness. ''Journal of Clinical & Diagnostic Research'', ''14''(10).</ref>. Belønningskredsløbsteorien antyder, at hjernen er involveret i belønningsmekanismer, der påvirker følelser af lykke og nydelse. Dopamin er en neurotransmitter, der spiller en central rolle i dette belønningskredsløb, og det er forbundet med følelser af glæde og belønning. Studier, der anvender tvillinge- og adoptionsmetoder, har indikeret, at der er en genetisk komponent i variationen af lykke. Dette antyder, at en del af individets tilbøjelighed til at være lykkelig kan være arvelig.

Endorfiner er kemiske forbindelser, der produceres af kroppen og fungerer som naturlige smertestillende og humørforbedrende stoffer. Ifølge endorfinhypotesen kan udskillelsen af endorfiner under visse aktiviteter, som f.eks. motion, bidrage til en følelse af eufori eller "løberens høje."<ref>Canamero, D. (1997). A hormonal model of emotions for behavior control. ''VUB AI-Lab Memo'', ''2006'', 1-10.</ref>

Evolutionært set kan der være fordele ved at have en vis grad af positiv følelsesmæssig tilstand, da det kan have bidraget til overlevelse og reproduktion<ref>Grinde 2012</ref>. For eksempel kan motivationen til at søge belønninger have været evolutionært fordelagtig.

=== Positiv psykologi og flow-psykologi ===
[[Positiv psykologi]], som blev udviklet af [[Martin Seligman]] og andre, fokuserer på at forstå og fremme positive aspekter af den menneskelige psyke, herunder lykke<ref>Nørby 2008</ref>. Mennesker, der gennemgående har et positivt livssyn, føler sig - alt andet lige - mere lykkelige end mennesker, der har et negativt livssyn.Teorien undersøger, hvordan individer kan trives og opnå deres fulde potentiale. Det involverer forskning i karakterstyrker, flow og meningsfulde liv.<ref name="autogeneret1">Knopp 2013</ref>

Flow-tilstanden, udviklet af psykologen [[Mihaly Csikszentmihalyi]], henviser til en tilstand, som ofte er forbundet med øget lykke<ref>Csikszentmihalyi 1991</ref>. Flow beskriver en tilstand af fuldstændig engagement og fokus i en aktivitet, hvor personens færdigheder passer nøjagtigt til udfordringerne ved aktiviteten. Når en person oplever flow, bliver tid og selvbevidsthed ofte glemt, og det er i denne tilstand, at mange mennesker rapporterer en dyb følelse af tilfredshed og lykke.

=== Adaptionsteori ===
[[Adaptationsteorien]] er en psykologisk teori, som blev udviklet af [[Daniel Kahneman]] og [[Ed Diener.|Ed Diener]]<ref>Diener E, Lucas RE, Scollon CN. Beyond the hedonic treadmill: revising the adaptation theory of well-being. Am Psychol. 2006 May-Jun;61(4):305-14.</ref>[[Ed Diener.|.]] Denne teori antyder, at folk har en tendens til at tilpasse sig livets begivenheder, både positive og negative, og at ekstreme hændelser har en midlertidig indvirkning på lykke. Efter en vis tid vender mennesker ofte tilbage til deres baseline-lykkeniveau. Disse forskere har således argumenteret for at lykkefølelsen er [[Adaptive forventninger|adaptiv]], således at folk, der for eksempel vinder i et lotteri, over tid ikke vil være lykkeligere end almindelige folk.<ref>{{Cite journal|author=Philip Brickman, Dan Coates and Ronnie Janoff-Bulman|title=Lottery winners and accident victims: Is happiness relative?|journal=Journal of Personality and Social Psychology|volume=36|issue=8|pages=917-927|doi=10.1037/0022-3514.36.8.917| issn=0022-3514 }}</ref>

== Undersøgelser af lykke ==
Lykkeundersøgelser er forskning og studier, der fokuserer på at forstå og måle lykke og trivsel hos individer og samfund. Disse undersøgelser stræber efter at identificere de faktorer, der påvirker menneskers lykke, samt at udvikle metoder til at kvantificere og analysere lykke på en objektiv måde. Lykkeundersøgelser kan omfatte forskellige discipliner som psykologi, sociologi, økonomi og folkesundhed. Undersøgelser som World Happiness Report og Gallup World Poll måler lykke på globalt plan ved at vurdere en række faktorer, herunder indkomst, social støtte, forventet levetid, frihed, tillid og korruption<ref name=":0" />.

Når folk selv vurderer deres lykke, så var [[dansker]]e de lykkeligste folk i [[Europa]] ifølge en undersøgelse fra [[Cambridge Universitet]], rapporteret i 2007.<ref>[[Line Prasz]], [http://politiken.dk/indland/article285932.ece Danskerne er Europas lykkeligste], ''[[Politiken]]'', 18. april 2007.</ref> Også forskere fra [[Michigans Universitet]] satte danskere øverst i en global undersøgelse fra 2008.<ref>[http://www.ns.umich.edu/htdocs/releases/story.php?id=6629 Happiness is rising around the world: U-M study], [[Pressemeddelelse]] fra [[Michigans Universitet]], 30. juni 2008.

Nyhedsartikel på engelsk:

* {{Cite news|url=http://www.cnn.com/2008/HEALTH/07/02/nations.happiness/|title=Denmark 'happiest' country in the world|author=[[CNN]]|date=2. juli 2008|publisher=[[CNN.com]]}}</ref>

== I Danmark ==
I Danmark har begrebet "lykke" fået særlig opmærksomhed på grund af landets gentagne rangering som et af verdens lykkeligste lande ifølge forskellige undersøgelser, såsom World Happiness Report<ref name=":0">https://www.thelocal.dk/20230320/worlds-second-happiest-country-denmark-loses-out-to-finland-again</ref>. Selvom Danmark ofte rangeres højt i lykkeundersøgelser, er det ikke ensbetydende med, at alle borgere i landet automatisk oplever lykke eller på samme måde.

Mange danske forfattere har udforsket temaet lykke i deres værker. [[H.C. Andersen]] er bedst kendt for sine eventyr, der ofte indeholder dybere lag og symbolske elementer. Et af hans eventyr, der direkte berører emnet lykke, er "Lykkens Galocher." "Lykkens Galocher" fortæller historien om en fattig ung pige ved navn Karen, der får et par magiske galocher, der giver hende evnen til at danse sig ind i lykke og rigdom<ref>[https://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/lykkens_galocher Lykkens galocher - H.C. Andersen<!-- Botgenereret titel -->]</ref>. Imidlertid indser hun ikke, at hendes egen besættelse med at danse og opnå rigdom fører hende væk fra de sande værdier i livet, som kærlighed og medmenneskelighed. Galocherne fører hende på en rejse, der ender med at koste hende både hendes helbred og sjæl. Andersen udforsker i dette eventyr ikke kun lykkens natur, men også de potentielle farer ved at forfølge lykke på bekostning af andre mennesker og ens egen indre fred. "Lykkens Galocher" er derfor ikke blot en fortælling om at opnå ydre succes, men også en advarsel om vigtigheden af at finde en balance og forstå de sande værdier i livet.

"Lykke-Per" er en roman skrevet af den danske forfatter [[Henrik Pontoppidan]]<ref>Pontoppidan 2012</ref>. Romanen, der fuldstændigt tituleres "Lykke-Per: En Roman," blev udgivet i perioden 1898-1904. "Lykke-Per" følger historien om Per Sidenius, der kæmper sig gennem livet for at opnå succes og lykke. Per kommer fra en religiøs baggrund, men han forlader sin familie og går imod sin fars ønsker for at forfølge videnskab og teknologi. Romanen udforsker Per's personlige og intellektuelle udvikling samt de udfordringer, han står over for på sin vej mod det, han betragter som lykke.

Flere danske [[Forskning|forskere]] har også beskæftiget sig med emnet lykke<ref name="autogeneret2">Klausen 2019</ref>. Nogle af dem har skrevet populære bøger, artikler eller deltaget i forskning om lykke og livskvalitet. [[Meik Wiking]] er herunder en dansk forfatter og direktør for Institut for Lykke i København. Han er kendt for sin bog "Den lille bog om lykke”, hvor han udforsker de faktorer, der bidrager til lykke, og hvordan man kan maksimere livsglæden<ref>Wiking 2017</ref>. [[Christian Bjørnskov]] er en dansk økonom og forsker, der har beskæftiget sig med emner som økonomisk frihed, tillid og deres forbindelse til lykke<ref name=":2">Bjørnskov 2015</ref>. Hans forskning kaster lys over, hvordan samfundsforhold påvirker individets opfattelse af lykke. Professor [[Kaare Christensen]] er en dansk epidemiolog og leder af Center for Sund Aldring ved Syddansk Universitet<ref>[https://www.tv2fyn.dk/fyn/vi-bliver-aeldre-og-lykkeligere Vi bliver ældre og lykkeligere | TV 2 Fyn<!-- Botgenereret titel -->]</ref>. Hans forskning fokuserer på aldring og sundhed, og han har bidraget til studier, der undersøger faktorer, der påvirker sundhed og lykke på tværs af livet. Filosoffen [[Søren Harnow Klausen]] har udgivet bogen ''På sporet af din lykke'', der ser på lykkens betingelser ud fra et mere humanistisk perspektiv<ref name="autogeneret2" />. Fra et tilsvarende perspektiv viser litteraten [[Torsten Bøgh Thomsen]], at lykken har fået andre betingelser i en tid med klimakriser<ref>Thomsen 2016</ref>.

Der findes også flere danske [[psykolog]]er, som har forsket i fænomenet lykke. Herunder har [[Hans Henrik Knopp]] skrevet bogen ''Positiv psykologi'', der blandt andet giver en introduktion til lykkepsykologi<ref name="autogeneret1" />. [[Malene Friis Andersen]] er en dansk psykolog. Hun har forsket i lykke og subjektiv trivsel, og hendes arbejde fokuserer på forholdet mellem lykke og sociale relationer<ref>Andersen 2014</ref>. Det er vigtigt at bemærke, at lykkeforskning ofte er et tværfagligt område, og psykologer fra forskellige specialer bidrager til forskningen. Deres arbejde kan spænde over klinisk psykologi, [[positiv psykologi]], [[neurovidenskab]] og andre områder for at give en bredere forståelse af, hvordan lykke opnås og vedligeholdes.

== Kritik ==
Nogle kritikere hævder, at den vestlige kultur i høj grad fokuserer på materielle goder som en vej til lykke, hvilket kan føre til overforbrug og [[miljø]]mæssige konsekvenser<ref>Borrero Caldas, Silvio. "The happiness-to-consumption ratio: an alternative approach in the quest for happiness." ''Estudios gerenciales'' 26.116 (2010): 15-35.</ref><ref>Khalid, Afia, and Faisal Qadeer. ''Rising consumer materialism: A threat to sustainable happiness''. Routledge, 2017.</ref>.

Ifølge nogle kritikere kan adgangen til ressourcer og muligheder være ujævn i samfund med betydelig social ulighed, hvilket kan påvirke folks evne til at opnå lykke på lige vilkår<ref>Ferrer-i-Carbonell, Ada, and Xavi Ramos. "Inequality and happiness." ''Handbook of Labor, Human Resources and Population Economics''. Cham: Springer International Publishing, 2021. 1-17.</ref><ref>Stevenson, Betsey, and Justin Wolfers. "Happiness inequality in the United States." ''The Journal of Legal Studies'' 37.S2 (2008): S33-S79.</ref>.

Andre kritikere hævder, at lykkeidealet nogle gange kan virke mod hensigten og have uventede negative konsekvenser<ref>Harris 2010</ref><ref>Deurzen 2009</ref>. De stærkeste kritikere hævder, at efterstræbelsen af lykke kan øge forekomsten af stress, angst og depression.<ref>Glasdam og Boelsbjerg (red.)(2019). Folkesundhed – bag om intentioner og   strategier. København: Gad, s. 343-353</ref><ref>Sørensen & Thomsen (2005): Det svære liv. Aarhus Universitetsforlag</ref><ref>{{Cite Q | Q124122090 }}</ref>

== Citater om lykke ==

* "Materialistiske mål er ikke en vej til vedvarende lykke. Der er massiv dokumentation for, at mennesker, som har materialistiske mål, er mindre lykkelige end de, der har immaterielle mål, som for eksempel relationer og personlig udvikling." (Investeringsekspert [[James Montier]])

* "Mennesker lider under den vildfarelse, at de har brug for 'noget' for at kunne være lykkelige. ... De indser ikke, at lykke bare er en livsanskuelse, en indstilling, en vane." (Forfatteren Anand Dilvar)

* "Lykke er så vigtigt, at det transcenderer alle andre verdslige hensyn." og "Lykke er meningen og formålet med livet, den ting der styrer tilværelsen." (Den [[Grækenland|græske]] [[filosof]] [[Aristoteles]])

* "Lykke er for de fleste, til alle tider, det hemmelige motiv til alt, hvad de gør." (Den amerikanske [[psykolog]] [[William James]] (1842-1910)
* "Lykke er, når forventninger og virkelighed stemmer overens." (Troels Kløvedal (forfatter og verdensfarer))
* "Hvad er lykken andet end at være i overensstemmelse med sig selv." (Henrik Ibsen (forfatter))
* "I det øjeblik, du blev født, fik du evnen til lykke og retten til at gå efter den." (Birgitte Hultberg (forfatter og psykolog)
* "Livet er langt, lykken er kort – Salig er den der tør give den bort" – (Kim Larsen (sanger))
* "Lykke er hvad lykke gi'r" – (Sebastian (sanger og digter))

== Litteratur ==
* Andersen, Malene Friis (2014): ''Sygemeldte med Common Mental Disorders. En kvalitativ analyse af Tilbagevenden til Arbejdet-processen samt working mechanisms i Det Store TTA-projekt.'' København: Københavns Universitet; Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
* Badiou, A. (2018). ''Lykke''. Klim
* Bjørnskov, C. (2018). ''Lykke''. Aarhus Universitetsforlag
* Borman, L. (2013). ''Lykke''. Dansk Psykologisk Forlag
* Csikszentmihalyi, Mihaly (1991). Flow – optimaloplevelsens psykologi. 1. udgave, 1. oplag. København: Villadsen & Christensen
* Deurzen, E. (2009). ''Psychotherapy and the Quest for Happiness''. Sage
* Diener E, Lucas RE, Scollon CN. Beyond the hedonic treadmill: revising the adaptation theory of well-being. Am Psychol. 2006 May-Jun;61(4):305-14.
* Grinde, Bjørn. "Happiness in the perspective of evolutionary psychology." ''Journal of Happiness Studies'' 3 (2002): 331-354.
* Grinde, Bjørn. ''The biology of happiness''. Dordrecht: Springer, 2012.
* Harris, R. (2010). ''Lykkefælden''. Dansk Psykologisk Forlag
* [[Søren Harnow Klausen|Klausen, Søren Harnow]] (2019): “På sporet af din lykke”. Akademisk Forlag
* Knopp, Hans Henrik (2013): ''Positiv psykologi.'' AU Forlag
* Lucas, R. E. (2007). Adaptation and the Set-Point Model of Subjective Well-Being: Does Happiness Change after Major Life Events? ''Current Directions in Psychological Science'', ''16''(2), 75–79.
* Madsen, Carsten (2016). [https://tidsskrift.dk/kok/article/view/23721 Retorik og lykke]. ''K&K - Kultur Og Klasse'', ''44''(121), 45–62.
* Mill, John Stuart (1995): ''Utilitarisme''. Det lille forlag
* Nørby, Simon (2008): Positiv psykologi: en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. Hans Reitzels Forlag
* Pontoppidan, Henrik (2012): “Lykke-Per”. Gyldendal
* [[Niels Thomassen|Thomassen, Niels (2001)]]:''Ulykke og lykke – Et livsfilosofisk udspil med stadigt hensyn til Søren Kierkegaard'', Gyldendal
* Thomsen, Torsten Bøgh (2016). [https://tidsskrift.dk/kok/article/view/23747 Lykke i ulykkens tid]. ''K&K - Kultur Og Klasse'', ''44''(121), 221–242.
* Wiking, Meik (2017): ''Den lille bog om lykke''. Turbine

== Referencer ==
{{Reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
{{wiktionary|lykke|lykke}}
* [http://www.netlykke.dk/lykke/lykke-er-meningen-med-livet/ Dalai Lama: Lykke er meningen med livet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110601013338/http://www.netlykke.dk/lykke/lykke-er-meningen-med-livet/ |date= 1. juni 2011 }}
{{Commonscat|Happiness}}

{{Følelser}}

{{Autoritetsdata}}

[[Kategori:Lykke| ]]
[[Kategori:Etiske begreber]]