Maggie McNamara

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Maggie McNamara
Studio publicity Maggie McNamara.jpg
Personlig information
Født 18. juni 1928Rediger på Wikidata
New York City, New York, USARediger på Wikidata
Død 18. februar 1978 (49 år)Rediger på Wikidata
New York City, New York, USARediger på Wikidata
Dødsårsag OverdosisRediger på Wikidata
Nationalitet USARediger på Wikidata
Ægtefælle David Swift (fra 1951)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Tv-skuespiller, filmskuespiller, teaterskuespiller, modelRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Nomineringer Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (1953)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Marguerite "Maggie" McNamara (født 18. juni 1928, død 18. februar 1978) var en amerikansk teater- og filmskuespiller.[1] McNamara begyndte sin karriere som model da hun var teenager. Hun kom til offentlighedens kendskab i den kontroversielle film Månen er blå instrueret af Otto Preminger, en rolle hun gentog da hun spillede i Chicago-produktion af stykket. Hun modtog en nominering til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for sin rolle i filmen.

I midten af 1950'erne begyndte McNamara's karriere at aftage. Hun optrådte i to film efter månen er blå og indspillede hendes sidste film i 1963. Efter fem gæstoptrædende roller i tv-serier i begyndelsen af 1960'erne, trak hun sig tilbage fra skuespillet. Resten af sit liv arbejdede hun som typograf i New York City. I februar 1978 døde McNamara af en overdosis sovepiller i en alder af 49 år.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

McNamara blev født i New York, som barn af Timothy (1888-1955) og Helen (født Fleming 1888-1968) McNamara.[2] Hendes far var af irsk afstamning, mens hendes mor blev født i England af irske forældre.[3] McNamara havde to søstre, Helen og Cathleen og en bror Robert.[4] Hendes forældre skiltes, da hun var ni år gammel.[5]

Hun gik Tekstil High School i New York.[6] Som teenager blev McNamara opdaget, da modelagent John Robert Powers så billeder af hende taget i en vens hjem. Med sin mors støtte underskrev McNamara med sit agentur og begyndte at arbejde som teenage-model, mens hun stadig gik i gymnasiet. Hun var en af de mest succesrige teenage-modeller i tiden og optrådte i Seventeen, LIFE, Harper's Bazaar og Vogue.[7] McNamara kommenterede senere på sine dage som model:

Citat I was terribly shy, and I used to work on myself to keep from showing it. When I was facing a camera, I pretended that neither it nor the photographer were there. I played a game with myself according to the clothes I was wearing...You have to feel right in what you are wearing, to have it look right. Just as each period has its own fashion, each person has his own style. When you find it, I think you should stay with it. When I was modeling I had to dress exactly as Vogue wanted the picture to be. But any good quality becomes something else when it is overdone, and I feel that this applies to being too clothes conscious. I don't care what the fashion dictator says. I will not follow if it's not right for me. But your overall impression consists of more than clothes. Your grooming, posture, the sound of your voice, and your perfume play a part in the total picture you create.[3] Citat

I april 1950 optrådte McNamara på coveret af LIFE for anden gang. Efter at have set hende på coveret, tilbød producer David O. Selznick hende en film kontrakt. Hun afslog tilbuddet og fortsatte som model, mens hun studerede dans og skuespil.[5][7]

Karriere[redigér | redigér wikikode]

I 1951 begyndte McNamara sin professionelle skuespillerkarriere, da hun blev castet som Patty O'Neill i Chicago-opsætningen af Månen er blå. Skrevet af F. Hugh Herbert. Spillet var allerede et Broadway-hit med Barbara Bel Geddes. Samme år medvirkede hun på Broadway i The King of Friday's Men, som gik i fire forestillinger.[8][9]

I 1953 vendte McNamara til Hollywood for at gentage sin rolle i Otto Premingsers filmatisering af Månen er blå. Filmen var meget kontroversiel på det tidspunkt på grund af dens seksuelle temaer og ærlige dialog (skuespillet og filmen indeholder ordene "jomfru", "gravid" og "forføre"). Som et resultat, lykkedes det ikke for filmen at sikre det blå stempel fra MPAA. United Artists, der producerede Månen er blå, besluttede at udgive filmen alligevel.[10] Den blev straks forbudt i Kansas, Ohio og Maryland og fik en "fordømt"-vurdering af National Legion of Decency.[10] [11] På trods af kontroverserne blev filmen en succes og tjente $ 3,5 millioner i billetindtægter.[12] Mens billetindtægterne var stærke, modtog Månen er blå blandede anmeldelser.[13] McNamara's præstation indbragte hende en nominering til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle og en BAFTA-nominering for "mest lovende nykommer til film".[14][15]

Efter optagelserne på Månen er blå underskrev McNamara en kontrakt med 20th Century Fox og blev castet i 1954 i den romantiske dramafilm Kærligheds-fontænen. Filmen blev generelt godt modtaget og hjalp med at øge McNamara's popularitet. Det følgende år spillede hun overfor Richard Burton i den biografiske film Teaterblod. Selvom McNamara's karriere startede godt, indspillede hun kun én film efter Teaterblod. En del af grunden til at hendes karriere stagnerede skyldtes hendes afvisning af at flytte til Los Angeles. Hun nægtede også at gøre reklame for sine film som studier generelt forventede deres kvindelige stjerner at gøre. Hendes karriereproblemer blev fremmet af følelsesmæssige problemer. I sin memoir fra 1977 skrev instruktør Otto Preminger, at "Maggie led under efter at have været en stjerne. Der gik noget galt med hendes ægteskab med instruktør David Swift. Hun led en nervøs sammenbrud."[5]

Efter 1955 acceptere McNamara ikke nogen filmroller for resten af dette årti. I 1962 vendte hun tilbage for at optræde i Broadway-spillet Step on a Crack.[16] Senere samme år medvirkede hun i en produktion af Neil Simon's Come Blow Your Horn med Darren McGavinRoyal Poinciana Playhouse i Florida. Hun havde tidligere arbejdet med McGavin i en enkeltnats forestilling af Shakespeare's Lige for lige.[7] Det følgende år castede Otto Preminger hende i en lille rolle i Kardinalen. Det viste sig at være hendes sidste filmrolle.[5] I 1963 vendte McNamara til tv. Hun blev stjernemarkeret på en episode af Ben Casey og medvirkede som titelkarakter i sæson 5 Twilight Zone-episoden Ring-a-Ding Girl.[17] McNamara sidste skærmoptræden var i juli 1964 i en episode af The Alfred Hitchcock Hour med titlen Body in the Barn, hvor hun spillede overfor Lillian Gish.[18]

Privat liv[redigér | redigér wikikode]

I marts 1951 giftede McNamara sig med skuespiller og instruktør David Swift.[19] Parret fik ingen børn og blev senere skilt (Swift giftede sig igen i 1957). McNamara giftede sig aldrig igen.[20] Efter sin skilsmisse havde hun et forhold til manuskriptforfatteren Walter Bernstein.[5]

Senere år og død[redigér | redigér wikikode]

Efter hendes sidste skærmrolle i 1964 faldt McNamara ud af offentlighedens søgelys. For de resterende 15 år af sit liv arbejdede hun midlertidige jobs som typograf for at forsørge sig selv.[5] Hendes obduktion viste, at hun havde skrevet manuskripter, herunder en med titlen The Mighty Dandelion, som var blevet købt af et produktionsselskab kort før hendes død.[4]

Den 18. februar 1978 blev McNamara fundet død på sofaen i sin lejlighed i New York City. Hun havde taget en bevidst overdosis af sovepiller og beroligende medicin og efterlod et selvmordsbrev på sit klaver.[5] [6] Ifølge politiets rapporter havde hun en historie med psykisk sygdom og venner rapporterede, at hun havde lidt af depression.[14] [21] Hun blev bisat i Saint Charles Cemetery i Farmingdale, New York.[22]

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Year Title Role Notes
1953 Månen er blå Patty O'Neill Nomineret: Oscar for bedste kvindelige hovedrolle

Nomineret: Mest lovende nykommer i film BAFTA Award

1953 Die Jungfrau auf dem Dach Turist Ukrediteret

Alternativ titel: The Girl on the Roof

1954 Kærligheds-fontænen Maria Williams
1955 Teaterblod Mary Devlin Booth
1963 Kardinalen Florrie Fermoyle
1963 Ben Casey Dede Blake Episode: "The Last Splintered Spoke of the Old Burlesque Wheel"
1963 The Twilight Zone Barbara "Bunny" Blake Episode: "Ring-a-Ding Girl"
1964 The Great Adventure Laura Drake Episode: "The Colonel from Connecticut"
1964 The Greatest Show on Earth Moira O'Kelley Episode: "Clancy"
1964 The Alfred Hitchcock Hour Pamela Episode: "Body in the Barn"

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Obituary Variety, 22. marts 1978, side 46.
  2. ^ 1940 Census Record
  3. ^ a b Lane, Lydia. "Maggie McNamara Is Just as on Screen", San Antonio Express-News, 11. juni 1954, s. 29
  4. ^ a b "Maggie McNamara, Actress, Dies; In ‘Moon Is Blue’ on Stage, Screen". The New York Times.16. marts 1978 s. 15
  5. ^ a b c d e f g Bell, Arthur (20. marts 1978). "Bell Tells: Goodbye, Maggie". The Village Voice. s. 86
  6. ^ a b Brettell, Andrew; King, Noel; Kennedy, Damien; Imwold, Denise; Leonard, Warren Hsu; von Rohr, Heather (2005). Cut!: Hollywood Murders, Accidents, and Other Tragedies. Barrons Educational Series. s. 277. ISBN 0-7641-5858-9.
  7. ^ a b c "Crazy Things Do Happen To Maggie McNamara". The Palm Beach Post. 28. januar 1962 s. 25
  8. ^ "A Tidy Little Gold Mine"Life. Time Inc. 30 (14): 87. ISSN 0024-3019.
  9. ^ Broadway Plays 1951
  10. ^ a b "Hullabaloo Over 'Moon Is Blue"Life. Time Inc. 35 (2): 71. July 13, 1953. ISSN 0024-3019.
  11. ^ Hirsch, Foster (2007). Otto Preminger: The Man Who Would Be King. Knopf. s. 197. ISBN 978-0-375-41373-5.
  12. ^ Fujiwara, Chris (2009). The World and Its Double: The Life and Work of Otto Preminger. Macmillan. s. 146. ISBN 0-86547-995-X.
  13. ^ Musser, Charles; Bowser, Eileen; Schatz, Thomas; Crafton, Donald (1994). History of the American Cinema: Transforming the screen, 1950-19597. University of California Press. s. 90. ISBN 0-520-24966-6.
  14. ^ a b "Maggie McNamara"Toledo Blade. 17. marts 1978. s. 7. Retrieved August 21,2014.
  15. ^ "Most Promising Newcomer To Film in 1955". BAFTA. Retrieved February 27, 2017.
  16. ^ "Step On a Crack - Person List"Playbill. playbill.com.
  17. ^ Stanyard, Stewart (2007). Dimensions Behind the Twilight Zone: A Backstage Tribute to Television's Groundbreaking Series. ECW Press. s. 160. ISBN 1-550-22744-0.
  18. ^ Parish, James Robert; Terrace, Vincent (1989). The Complete Actors' Television Credits, 1948-1988, Volume 22 (2 ed.). Scarecrow Press. s. 234.
  19. ^ "Hedda Hopper". The Los Angeles Times. March 19, 1952. s. C8.
  20. ^ "Maggie McNamara Dies"The Victoria Advocate. 17 marts 1978. s. 5A.
  21. ^ Katz, Ephraim (1994). The Film Encyclopedia: The Most Comprehensive Encyclopedia of World Cinema in a Single Volume (2 ed.). HarperCollins Publishers. s. 877. ISBN 0-06-273089-4.
  22. ^ Roberts, Jerry (2012). The Hollywood Scandal Almanac: 12 Months of Sinister, Salacious and Senseless History!. The History Press. s. 59. ISBN 1-609-49702-3.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]