Psykisk sygdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En psykisk sygdom er en tilstand, der medfører forandringer i en persons tænkning, følelser eller adfærd (eventuelt alle tre), og som medfører lidelse eller nedsat funktion. I psykiatrisk og psykologisk sammenhæng er man i stigende grad gået bort fra begrebet psykisk sygdom, og taler i stedet om psykiske lidelser og forstyrrelser.

Begrebet psykisk sygdom dækker over psykiske handicap, forgiftninger og ustabiliteter i hjernen som får ens adfærd til at afvige (meget) fra normen eller være problematisk. [Er denne påstand neutral?]

Der er forskellige myter om mennesker med psykisk sygdom. [Er denne påstand neutral?]. F.eks. at de er farlige og/eller onde. [Er denne påstand neutral?]

I virkeligheden sker sådanne reaktioner oftest fordi der bliver stillet urimelige eller umulige krav i forhold til hvad personen reelt set er i stand til og der bliver holdt fast i kravene. [Er denne påstand neutral?] Det medfører en reaktion fordi man truer personen ualmindeligt meget. [Er denne påstand neutral?]

Patienter med psykisk sygdom vil med den rigtige behandling komme sig rigtig godt og undgå at de kommer ud i kriminalitet og stoffer. [Er denne påstand neutral?]

Former for psykiske sygdomme[redigér | redigér wikikode]

WHO's officielle liste over psykiske sygdomme fremgår af International Classification of Disease (ICD-10), kapitel F: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. De er opdelt i følgende ti underafsnit:

  • F00-09 Organiske (inkl. symptomatiske) psykiske lidelser (f.eks. demens)
  • F10-19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer (f.eks. alkoholisme)
  • F20-29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser (f.eks. skizofreni)
  • F30-39 Affektive sindslidelser (f.eks. depression)
  • F40-49 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer (f.eks. angst)
  • F50-59 Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer (f.eks. anoreksi)
  • F60-69 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd (f.eks. paranoid personlighedsforstyrrelse)
  • F70-79 Mental retardering
  • F80-89 Psykiske udviklingsforstyrrelser (f.eks. autisme)
  • F90-98 Adfærds- og følelsesmæssig forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens (f.eks. ADHD)

Behandling af psykiske sygdomme[redigér | redigér wikikode]

Psykiske lidelser og forstyrrelser behandles eller lindres på forskellige måder: medicinsk behandling, psykoterapi og pædagogiske tiltag. Indenfor lægevidenskaben er psykiatri det speciale, der omhandler de psykiske sygdomme, lidelser og forstyrrelser. Af andre faggrupper, der arbejder med behandling og lindring af psykiske sygdomme kan nævnes psykologer, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og forskellige former for psykoterapeuter.

Stigmatisering[1][redigér | redigér wikikode]

Myter og fordomme om psykiske lidelser kan føre til tabu og stigmatisering af personer, der rammes heraf. Ifølge en undersøgelse gennemført i den danske befolkning svarer 85 %, at det er mere accepteret at have en fysisk end en psykisk lidelse. Denne opfattelse hos den sindslidende selv eller i den sindslidendes omgivelser kan i værste fald lede til eksklusion fra samfundslivet. Således erklærer 62 % af de adspurgte i undersøgelsen sig enige i, at personer med psykisk sygdom ofte er mindre socialt velfungerende end personer, der ikke har en psykisk lidelse. Mange personer med en psykisk lidelse undgår desuden at tale med andre om deres sygdom. F.eks. svarer 57 % af deltagerne i en undersøgelse gennemført blandt personer med psykiske lidelser, at de frygter, at andres viden om at de har en psykisk lidelse vil få negative konsekvenser for dem. Stigmatisering af personer med psykiske lidelser spiller også en rolle i forhold til de samfundsmæssige omkostninger forbundet med psykiske lidelser i form af udgifter til overførselsindkomster, tabt arbejdsfortjeneste og for sen eller ingen behandling. Denne situation genfindes i mange lande omkring os, og i bl.a. England, Skotland, Sverige, Canada, USA, Australien, New Zealand, Holland, Spanien og Japan såvel som i Danmark er der etableret nationale afstigmatiseringsindsatser i løbet af de sidste 5-10 år.

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Begrebet psykiske sygdomme anses af nogle for at være problematisk. Det anføres for eksempel, at der blot er tale om værdidomme af adfærd, der afviger fra normativ adfærd. Eksempelvis mener pro ana-bevægelsen, at man som anorektiker ikke nødvendigvis er syg, men blot har valgt en anorektisk livsform. Tilsvarende findes et voice hearing network af personer der hører stemmer, men ikke opfatter dette som sygeligt. I stedet betragtes det at høre stemmer som en anderledes måde at opleve verden.

Ud over dette begrebsproblem er der også et grænseproblem: Hvor går grænsen imellem sygelig og blot afvigende adfærd?

Psykisk sygdom er også misvisende, fordi ordet sygdom umiddelbart dækker over at der er noget er galt. Flere kan endda tro, at de er syge eller syge i hovedet.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Befolkningsundersøgelsen 2014, EN AF OS

Se også[redigér | redigér wikikode]